|
Vi er klar til turen
mod Mosel, og kører fra Terrassen-Camping Herbolzheim ved
9.30-tiden. Vejret er godt, så vi er optimistiske. Turen går
stort set uproblematisk - trafikken glider pænt, og vi
oplever ingen kø. Det mest interessante kommer, da vi drejer
fra motorvejen, for vores GPS er jo indstillet til vores
vogntog, og da vi møder et skilt mod byen, som vi har kurs
mod, viser GPS´en, at vi skal køre videre. Tvivlen sniger
sig ind. ER det nu rigtigt?
Næste vej, ca. 10 km længere fremme, er den som vi skal dreje af på. Det viser sig at være en temmelig snoet tur ned fra højderne, gennem skov og mellem vinmarker, hvor vi til sidst kommer ud på den vej, som vi kørte forbi. Det var en meget smuk tur - ingen tvivl om det, men vi funderer lidt over, hvordan den anden vej mon er. Vi finder aldrig ud af det, for vi kører en anden vej hjemad, og de udflugter vi tager på, går også ad andre veje. Vi ankommer til Campingpark Zell/Mosel ved 15.30-tiden. Pladsen ligger lige ned til floden ved byen Zell. Det er den ene af 2 pladser vi skrev til for at forhøre os om plads. Den anden lå ved Bernkastel-Kues, men den hørte vi aldrig fra. Det sidste stykke, fra vi drejer fra landevejen ind til byen Zell, er bestemt også spændende - i hvert fald da vi ankommer, for der er vejarbejde straks vi kører ind i byen. Byen ligger lavere end landevejen. Det går nedad, og der hvor vi ellers skulle have drejet for at komme ned til vejen langs floden, er der nu spærret. Vejarbejderne vinker os fremad. Vi lister gennem opgravet vej ad henholdsvis køreplader og grus uden at ane, hvad vi vil møde. Turen går hele vejen gennem byen på denne side af floden. Vi ankom til byen på den anden side efter den snoede nedkørsel, kørte over en bro, fortsatte ad lidt landevej, og endte så hvor vi er nu. Vejen langs floden giver et smukt kig til byen på modsatte side - som I kan se på billedet øverst. Det sidste stykke vej mod campingpladsen er fyldt med autocampere, der holder ned mod floden. Vi kommer til et lavt trådhegn, hvor campingpladsen ligger. Vi kører først et langt stykke langs campingpladsen, hvor campingvogne står tætpakket side om side lige op mod vejen. For enden af vejen ligger toiletbygning, reception og butik. Vi tjekker ind, men vælger en anden parcel end den pladsen har reserveret. Den pladsen har reserveret, ligger nemlig præcis der langs vejen, hvor vognene står tæt. Vi vælger en plads med udsigt til floden, men med en lille ø imellem trafikken på floden og campingpladsen. Der er en vej foran os og på den anden side af vejen, helt ned til floden, er der små teltparceller, men de står ofte tomme. Sorte skyer samler sig truende over os, men vi når at få shadow-markisen op, inden det begynder at dryppe. |
Dagen før kom dette vogntog. Vi synes, det er et herligt sæt. | Så er alt pakket og klart, og vi skal bare hæve støttebenene og hægte vognen på bilen - så er vi klar til at vende næsen mod Mosel. |
|
Himlen bliver mørkere og mørkere - farverne står stadig i kontrast til himlen, og solen skinner på en lille plet på bjerget i baggrunden. |
|
Men til sidst er det hele gråt i gråt, og det regner. Vi gider ikke pakke stole og bord ud. Temperaturen er kun 10-12 grader. |
Campingpark Zell/Mosel er en mindre plads,
men den er langstrakt, så næsten alle kan se
floden. Der er 2 toiletbygninger. Begge
ligger udenfor bommene. Den ene ligger i
samme bygning som reception og butik. Man
skal bruge kort for at komme ind til
håndvaske og brusere - måske for at udelukke
autocamperturister, der vil bade gratis? Den
anden toiletbygning er ny og ligger på den
anden side af vejen, og man skal ud gennem
en låge i hegnet. Vi lå tættest på den
ældste bygning, som i øvrigt var fin og
velholdt. Vi kunne ikke få vores kort til at
virke ved den nye bygning, men hvis man ser
billederne på pladsens hjemmeside, er det
billeder fra den nye toiletbygning, de har
lagt på. Butikken er kun lige til det fornødne. Man kan købe aviser og bestille rundstykker, og så er der lidt slik og drikkevarer. Udenfor er der en lille Biergarten. Man kan leje kanoer og cykler, og man kan få bådplads til en lille båd, og der er plads til at søsætte en lille båd. Der er vand og rist til spildevand ved alle parceller. Der er også en lille legeplads. Pladsen ligger smukt mellem vinbjergene med kig til byen Zell. Man kan gå over en fodgængerbro lidt længere henne ad vejen og nå byen på 10 minutter. Byen Zell er delt op i flere "småbyer". Højt oppe på toppen af bjerget bag os over campingpladsen, ligger et stort industri- og indkøbsområde - området hedder Zell Barl. Der er et Globus-supermarked, der har ALT. Det bliver vores foretrukne sted at handle. Der er 3-4 km fra campingpladsen dertil. Den del af Zell, hvor campingpladsen ligger, hedder Zell Kaimt. Jeg har ikke mange billeder fra pladsen. Ved ikke lige hvorfor. Men I får lige lidt fra forskellige tidspunkter. I øvrigt er vi ikke helt begejstrede for campingpladsen. Der er som sådan ikke noget at udsætte på den, men vi finder den bare upersonlig og uden charme. Parcellerne ligger åbent uden nogen særlig adskillelse. Campingpladsen ligger skønt og udsigten er der ikke noget at udsætte på, men vi fik ikke på noget tidspunkt den der rigtige fornemmelse af hygge, som vi godt kan lide det på camping. Måske spillede vejret også en rolle. |
Vores parcel. Det er absolut ikke store parceller. | Udsigten til Zell på modsatte bred fra campingpladsen. |
|
Vores parcel. Trådhegnet i baggrunden, er det der der går langs vejen til campingpladsen. |
|
En af vejene på pladsen. |
Dagen efter vi er ankommet, tilbringer vi på pladsen. Det er en af de dage, hvor vi kan have shorts på uden at fryse :-) | Vejen bag vores vogn. Pladsen er meget langstrakt. |
|
Her er vejen foran vores vogn. En af de morgener, hvor skyerne var længe om at forsvinde fra toppen af bjergene. |
|
Udsigt fra noget af pladsen over mod Zell om aftenen med byens lys, der spejler sig i floden. |
Efter en dags
afslapning, hvor
vi laver absolut
ingenting, er
det på tide at
få set noget af
området. Et
dansk par, der
ligger et par
parceller
længere henne
fortæller om et
kapel - Sankt
Petersberg - der
ligger højt over
byen Neef med en
fantastisk
udsigt over
Mosel. Vi skal
bare finde
skiltet i Neef,
der viser mod
kapellet og
fortsætte op. Vi
kommer hurtigt
til Neef, der
ikke ligger så
langt fra Zell,
men skiltet mod
kapellet får vi
ikke lige øje
på. Vi er ude af
byen igen uden
at have set
noget skilt. Vi
vender og kører
tilbage. Ingen
held heller
denne gang. Jeg
ruller
sidevinduet i
bilen ned og
spørger en ung
kvinde udenfor
et hus, hvordan
vi kommer derop.
Hun fortæller,
hvor vi skal
dreje, og så
skal vi bare
fortsætte op og
op og op, siger
hun.
Så vi følger hendes anvisninger, og jeg skal love for vi kommer op. På et tidspunkt kan vi ikke komme videre for en vogn, der er parkeret på vejen. Der går en slange hen over vejen fra en tank på ladet. Vi går ud fra, at en vinbonde er ved at sprøjte druerne eller noget lignende. Flemming går ud og kigger ned ad skråningen. Han råber ned til vinbonden, og går så over til vandslangen og trækker den så meget op, at den ligger fladt på jorden. Da han sætter sig ind i bilen, fortæller han grinende, at bonden bare sad og nød udsigten, og han råbte at Flemming bare kan køre over slangen. Så vi lister bilen forbi og fortsætter op. Vi kommer til et sted med bord og bænk og parkerer. Jeg kan ikke lige se kapellet, men udsigten er fuldstændig fantastisk. Vi står længe og følger trafikken på floden. Lige nedenfor ligger byen Neef og på den anden side er der en by, hvor der er en sluse til flodtrafikken. Vi følger en turbåd gennem slusen. Så fortsætter vi lidt længere op, og der er kapellet. Det er ikke stort, men der er kirkegård og man kan se Mosel til begge sider, da floden slår et stort sving rundt om toppen med kapellet. |
På vej mod Neef snoer vejen sig smukt langs Mosel. | Vi kommer gennem små hyggelige byer - her Bullay, så vidt jeg husker. |
Flemming står og råber ned til vinbonden. Han trækker vandslangen lidt op, så den ligger på vejen, så vi kan køre udenom vognen og over slangen. | Vi fortsætter opad, og håber bare vi ikke møder en modkørende på den smalle vej. |
|
Her er vi ved rastepladsen, og en helt fantastisk skøn udsigt, åbner sig for os. |
Og her i modsat retning. Vi mener, det må være det sted her, danskeren fra campingpladsen har talt om, men det viser sig, vi skal lidt længere op. |
Jeg skifter objektiv på kameraet og zoomer ind på byen Neef, der ligger til venstre for floden, når vi kigger ned over dalen. |
Jeg zoomer også ind på slusen i højre side af floden. Det øverste kammer er fyldt op. En turbåd ligger og venter på at komme op. | Så bliver kammeret tømt igen, og turbåden sejler ind. Den kan kun lige være der i bredden. |
Vinstokke står stejlt ned ad bjergets side og giver et svimlende blik ned til floden. |
Så er vi kørt længere op, og vi kommer faktisk op til Sankt Petersberg, hvor kapellet ligger. Udsigten over floden og bjergene er endnu større herfra. |
Kapellet ved Sankt Petersberg. |
Indenfor i kapellet er der stille og enkelt. Tak til det danske par, der fortalte os om stedet. |
Vi triller ned mellem vinmarkerne til Mosel igen. Vi har lagt en by ind i GPS´en - Beilstein - som skulle være en lillebitte, hyggelig by. Vi er ved at være sultne, så vi håber, der er et godt sted at spise i den lille by. Vi finder os et sted at parkere. Byen er hurtigt set, men den er smuk og hyggelig. Der er mest livligt på et lille torv og nede ved floden, hvor turbåde lægger til. Vi finder en restaurant på det lille torv, hvor vi får noget lækkert - og fyldigt - så vi bliver enige om, at tage noget let til aften. |
På vej mod Beilstein undrer vi os over, hvordan man plukker druer på skråningerne. Vi kan se nogle skinner, men der skal vel gå nogen og plukke? | Flemming indløser en p-billet i Beilstein. |
Der er rigtig mange spisesteder i Beilstein. Nederst i byen ved floden er der livligt på udskænkningsstederne. | Der er mange turister, men ikke flere end det er til at holde ud. |
Små restauranter og caféer ligger side om side. | Vi kommer ind til et lille torv for enden af gaden. |
Hyggeligt lille spisested. | Der er vinsmagning på det lille torv. Vi vil også gerne have mad, så vi går over på modsatte side. |
|
Under en af de store parasoller, sidder vi og nyder en dejlig frokost i solen. Vi har netop rejst os, hvor tjeneren står og tager af bordet. |
På vej op mod bilen igen passerer vi endnu et sted med vinsmagning. | Der er også vinudsalg med gode tilbud. |
Da Beilstein ikke har mere at tilbyde, og vi har spist frokost, synes vi at vi godt kan nå lidt mere, nu vi er ude på tur. Så vi kører til Cochem, der ikke ligger så langt væk. Floden Mosel snor og bugter sig, og følger man dens løb, kommer man til den ene hyggelige by efter den anden. Byerne ligger som perler på en snor, og næsten alle byerne har promenader langs vandet og udskænkningssteder med vinsmagning.
Cochem er en lidt større by, og der er mange turister. Vi parkerer lidt i udkanten af byen. Jeg synes straks om byen. Højt over os ligger en borg med tårne og spir som silhuet mod himlen. Borgen kunne vi allerede se, da vi nærmede os byen. Vi følger ikke nogen plan, men går bare rundt og lader nysgerrigheden føre os af sted. Der er smalle gågader med masser af butikker, og gamle bindingsværkshuse og torv med springvand. Vi oser lidt i butikkerne, og til sidst ender vi nede ved vejen langs floden. Der ligger hoteller og restauranter med udendørs servering, og det er vældigt hyggeligt. Vi finder et sted, hvor vi drikker kaffe med varm Apfelstrudel og vanilleis til. Kagen fylder godt ovenpå den fyldige frokost, og for at bevæge os lidt, går vi op på en bro over Mosel, hvor vi har udsigt til byen. Vi kan hurtigt blive enige om, at en tur op til borgen, vil være for tidskrævende, da vi skal tilbage til campingpladsen, og det ser da vist også ud til regn - ikke et ord om, at vi har spist alt for meget i løbet af dagen, og er godt tunge i r.... af al den mad, og slet ikke orker at bevæge os derop :-) - selvom det helt sikkert er det vi burde, og det vi har bedst af :-) |
I Cochem møder vi dette kunstværk på et trappetårn op til broen over Mosel. | Vi går gennem en gammel byport, til hvad der må være den gamle bydel. |
Inde i de smalle butiksgader, får jeg øje på endnu en byport med et højt tårn. | Da vi kommer gennem byporten, åbner der sig et livligt torv foran os, med springvand som så mange andre steder. |
Vi vender os og kigger tværs over torvet tilbage mod tårnet. |
De smalle gågader frister med tøj, tasker og alverdens ting. | Bare man træder et par skridt væk fra gågaderne, dukker der små listige steder op. |
Vi er nu nået ned på vejen langs floden. Der ligger mange restauranter og hoteller. Det er sjovt at se, hvordan udendørs-serveringen er henlagt til 1.sal, så der er udsigt til floden over tagene på bilerne. |
Der er mange hyggelige steder, hvor man kan spise og drikke. Borgen troner på bakketoppen over byen. |
Endnu en restaurant med 1. sals servering. |
Vi fortsætter ad stien langs floden. Vi kan se over til broen, hvor man kan krydse Mosel. |
Vi bliver enige om, at vi vist trænger til kaffe først, før vi giver os i kast med broen :-) |
Og tænk sig - man kan købe varm Apfelstrudel med vanilleis. | Vi går op på broen via et trappetårn, og det er muntert dekoreret. |
Fra broen er der en fantastisk dejlig udsigt over byen og borgen. |
Tilbage igen ved Zell. Aftensolen skinner på modsatte bred. |
Vinbjergene og byen tager sig smukt ud. |
Det vil være synd, at kalde vejret for sommervejr. Her til morgen er der kun knap 10 grader. Flemming er optimist og trækker i shorts, men det bliver trods alt ikke til sandaler også. Optimistisk sætter vi os ude under markisen og håber, det bliver bedre. Men efter frokost, gider vi ikke sidde og småfryse længere. Vi kan ligeså godt få oplevet noget, nu vejret ikke indbyder til at sidde udenfor vognen og sole sig, og vi kigger lidt på kort over området og beslutter os for Bernkastel-Kues. To byer på hver side af Mosel og forbundet med en bro. Der er rigtig mange af byerne, der på den måde "hænger sammen".
Da vi ankommer, efter en igen smuk tur mellem vinbjerge og langs floden, tænker vi at vi aldrig finder en p-plads. Det er helt utroligt, så mange turister, der er. Hele området langs floden er udlagt til parkeringspladser, og der holder biler og busser så langt øjet rækker. Vi når at køre frem og tilbage på parkeringspladserne 2 gange, før vi er så heldige, at der er en bil, der kører. Vi skynder os at snuppe den ledige plads. Der er ikke tid til tøven. Så går turen op gennem byen. Det er en hyggelig gammel by med butikker, restauranter og vinsmagning. Gaderne er smalle og kringlede og afløses her og der af smukke torve med det sædvanlige springvand og blomster. Jeg køber en gave til en veninde, og da vi er ved at være trætte, ender vi på en lille café, hvor vi får os en tår kaffe med..... jaja, jeg ved det godt - det feder :-)) |
Ovenfor parkeringspladserne bliver vi mødt af denne skønne turbus. | Den har holdeplads under en smuk række platantræer. |
Springvand på torvet. | Til den ene side ligger rådhuset. |
Det hyggelige torv, hvorfra man kan gå ud ad flere små stræder. |
Til højre for den utroligt lave indgangsdør, er der en vandstandsafmærkning. | Vi fortsætter gennem de gamle gader. Husk nu, det er sommerferie - alle har lange bukser og jakker på. |
Trods manglende varme sidder folk udendørs og spiser og hygger. |
De danskere, der havde fortalt om vejen op til Sankt Petersberg kapel, fortalte os også om et sted, hvor man kunne se en udstilling om vinproduktion inde i bjerget. | Stedet ligger bag de mest befærdede gader i Bernkastel-Kues. Det er en slags museum. |
I den lille gade, hvor vinmuseet ligger, kan man se, hvordan beboerne udnytter alle kvadratmeter. Her er en lille terrasse. | Vi ender igen i gågadernes travle liv, hvor jeg finder en god gave til en veninde. |
Jeg beklager de mange fotos :-) | Men de mange hyggelige gader og steder, indbød til fotografering hele tiden. |
Endnu et dejligt lille torv. | Vi begynder at gå tilbage mod området ved floden. |
Og så er vi tilbage ved det skønne torv med de smukke gamle huse og springvandet med blomster. |
Et sidste billede af husene og springvandet. |