TYSKLAND SOMMER 2014 DEL 2
 
 
Så er turen kommet til en udflugt til Baden-Baden. Et kursted som tyskerne valfarter til. Jeg morer mig igen over vores GPS. Når vi drejer ud fra campingpladsen og ned ad vejen langs friluftsbadet, siger damestemmen, at vi skal køre ad Schwimbadstras -seeed. Jeg ved ikke, hvorfor pokker hun får det til at ende på d, og hvorfor det sidste bliver helt langtrukkent :-) Noget andet, som vi morede os over i starten, men som nu efterhånden er temmelig irriterende, er at GPS´en er stemmestyret. Jeg tror nok, vi skal sige "Stemmekommando" og så svarer GPS-damen "Sig en kommando". Det er sikkert en god funktion - hvis ikke det er fordi hun hele tiden siger "Sig en kommando", bare vi nævner noget der minder om "stemme" :-) Flemming spurgte mig på et tidspunkt på turen, om vi skulle køre den eller den vej, og jeg svarede, at det måtte han beSTEMME - straks blander GPS´en sig og siger "Sig en kommando" Nu er det efterhånden sådan, at hver gang det sker, sidder vi og brøler "AFSLUT" i munden på hinanden for at få den til at tie stille :-))) Det må kunne fjernes på en eller anden måde.

Det tager ikke så lang tid ad motorvejen, og vi finder os et p-hus helt inde under Casinoet, hvor vi parkerer tæt på det hele. Først går vi lidt rundt og ser på omgivelserne omkring Casinoet, og bagefter fortsætter vi rundt i byen og gågaderne. Baden-Baden er en hyggelig og charmerende by, hvor der er meget livligt og mange turister. Vejret er blandet - sol iblandet regnbyger. Temperaturen er endda tæt på sommerlig i dag :-) og det er jo godt, når nu kalenderen siger vi er midt i august. Efter at have set rigtig meget af byen, søger vi ly for en byge på en lille café, hvor vi lige snupper en varm apfelstrudel med vanilleis og kaffe. Det er vi blevet lidt forfaldne til, og jeg håber, at vores lange tur rundt i byen kan opveje alle de syndige, men super lækre kalorier.
 

Baden-Baden - Casino og Kurhaus. Vil man gerne ind og spille, men har glemt sin pæne kjole eller jakkesættet hjemme, kan det lejes ved indgangen. Kurhaus blev bygget i 1838.
   
Ved siden af Casino og Kurhaus ligger Trinkhalle. Der er turistkontor, og en hane, hvor man kan tappe kurvand. Vi får dog ikke fornøjelse af kildevandet, da det er under reparation. Hele arkaden foran Trinkhalle er udsmykket med malerier og en flot loft.
   
Malerierne er malet af en lokal kunstner der levede fra 1802-1866.

De forestiller alle motiver fra områdets sagn og myter.
 

Det er et flot bygningsværk, og jeg forundres over, at det kan få lov at stå med de fine malerier, uden nogen finder på at overmale dem med graffiti, noget som mange byer er plaget. af.
 

En lang kastanieallé er centrum for et par rækker af fine butikker i den lidt mere mondæne ende.
 

Her kan man gå i tørvejr og nyde de smukke vinduer.  

   
Baden-Baden er en by med kontraster. Her teatret i en gammel bygning. Lidt længere nede ad gaden ligger det helt moderne kunstmuseum  - Museum Frieder Burda
   
På vores tur gennem byen kommer vi forbi et springvand. På pladsen ved siden af, er der et stort kompas lagt i brosten med en masse stednavne ud for spidserne i stjernen.
 

Det gamle apotek ligger i en af gågaderne, og det ser helt fransk ud med smedejernsaltan og grønne skodder for vinduerne.
   
I en af gågaderne ligger der en hyggelig restaurant og Biergarten - Löwenbräu. Et andet sted med en hyggelig restaurant. Der er mange gode steder i Baden-Baden, hvis man trænger til lidt at drikke eller spise.
 

Biergarten til restaurant Löwenbräu.

   
Alle huse i Baden-Baden er meget velholdte. Gågadens fliser og sten skinner vådt efter en regnbyge.
   
Trods regnen bliver manden siddende med avisen ;-) På vej mod bilen igen - Baden-Baden vender jeg gerne tilbage til. Det er en charmerende by.
 

Vi passerer igen de flotte og dyre butikker.
 
Fra Baden-Baden vælger vi at køre ad Schwarzwald Hochstrasse, der går mellem Baden-Baden og Freudenstadt. Det er vej B500, og man skal lige holde lidt øje med skiltningen. Vi har, ud over vores GPS, et detaljeret kort over området og kan lettere følge vejen på kortet. Vejret er ikke det bedste til bjergkørsel med panoramaudsigter, men nu er vi jo i den ene ende af turen, så vi begiver os op for at følge turen.

Temperaturen falder drastisk i højden - især når vi kører i regnvejr. Det er ikke fordi, det er høje bjerge, og det minder om turen i Vogeserne i Alsace. De højeste steder på vejen ligger i 1.000 til 1.100 meters højde. Vi kommer forbi en lille sø - Mummelsee - der ligger idyllisk i skoven. Foruden et hotel, er der et par butikker, hvor man kan købe lokale varer. Der er brød, pølser, kirsebærbrændevin (Kirschwasser), likører - og KUKURE! Vi prøvesmager nogle pølser, der er meget lækre og køber en Kirschwasser-spegepølse, og den skal jo selvfølgelig skylles ned med Kirschwasser. Spiselige og drikkelige souvenirs falder mere i vores smag :-)
 

Blomster i grøftekanten på Schwarzwalder Hochstrasse. Stadig våde efter en nylig regnbyge.
   
Hotellet ved Mummelsee ligger smukt og naturskønt. Mummelsee, hvor der er udlejning af vandcykler.
 

I forlængelse af Hotel Mummelsees udendørs terrasse ned til søen, er der en bro ud til en platform, hvor man kan nyde sin kaffe eller drink.
 

Overfor hotellet, adskilt af en parkeringsplads, er der den ene butik. Den anden ligger under hotellet, Vi nøjes med at besøge den ene. Der er masser af turistskrammel, men også brød, pølser og frugtsnaps.
   
Pølserne er lækre, og det er svært at vælge. Flemming kigger på Kirschwasser. Han mener en lille flaske må være nok.
   
Gårdbutik - ja det kan man også kalde det, men de har hjemmebagt brød, eget slagteri og røgeri. Her bager de brød i en stor ovn lige ved siden af butikken.
   
Vi kører videre ad Schwarzwald Hochstrasse. Vi er i omkring 1000 meters højde, og det er skyet, det småregner og der er ikke særligt varmt. Kun 9,5 grader. Vi har slet ikke lyst til at stige ud og studere omgivelserne.
 

Vi er på vej nedad og solen bryder lidt gennem skyerne. Vi får øje på nogle af de smukke udsigter, der har ligget gemt i skyerne højere oppe.
 

Mellem træerne har skyerne svært ved at slippe sit tag, men det ser smukt og eventyragtigt ud.
   
Det er ikke så let at se på foto, men sengen er kæmpestor - her taget i forbifarten. Området byder på masser af kursteder. Mange af byerne sælger sig som Luftkurort - luftkursted. Her er mange hoteller, og de ligger smukt mellem bjergene.
 

 
Vi er nu nået en uge ind i ferien, godt og vel - det er midt i august, og selvom vejret er skiftende, nyder vi ferien. Renate fra www.verden-udenfor.dk har skrevet til mig om Freiburg, som vi ikke må gå glip af, når vi er i Schwarzwald. Vi beslutter os for en tur dertil, da vejret ser dejligt ud. Det var ikke så langt fra Freiburg, vi var med svævebanen, men vi nåede bare ikke byen den dag, især fordi vejret var så skiftende.

Vi tager landevejen til Freiburg, og jeg glæder mig til at opleve byen. Den er beskrevet som den by i Tyskland med flest solskinstimer årligt, og den by hvor flest tyskere ønskede at bo, hvis de selv kunne vælge. Det tegner jo godt. Vi kører rundt for at finde en p-plads, men der er fyldt op overalt. P-huse og p-pladser levner ikke noget som helst til os. Til sidst finder vi en ledig plads, men man må kun holde der 2 timer. Vi trækker en parkeringsbillet og begiver os ind i den gamle bydel.

 

Münsterplatz med den store domkirke Münster. Der er sort af turister, for der er marked hele vejen rundt om kirken. På den ene side frugt og grønt og andet spiseligt, og på den anden side er der kunsthåndværk, tøj og andre spændende ting.
   
Jeg trækker mig lidt tilbage fra det leben, der er omkring kirken. Det er ikke muligt, at komme så langt væk, at jeg kan tage et billede af kirken. Bod på markedet.
   
Münster domkirke er imponerende, og den er under restaurering. Det er kun dele af kirken, jeg får fotograferet. Vi kan ikke komme ind. Der er lukket. Vi kan i hvert fald ikke finde en indgang, hvor vi kan komme ind.
 

Indgangen til Münster, hvor vi ikke kan komme ind. Hele indgangspartiet er prydet med scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Hvis I synes, billedet er stribet i toppen, har I ret. Der er et "net" af tynde tråde spændt ud over loftet. Måske for at forhindre duer i at tage plads deroppe.
 

Den mørkerøde bygning er Historisches Kaufhaus - en gammel købmandsgård fra starten af 15-tallet.
 

Et sidste blik over Münsterplatz inden vi begiver os ind de nogle af alle gaderne i Altstadt og forhåbentlig væk fra dette menneskemylder.
   
I Freiburgs gader er der små vandløb - 15 km i alt. Det kølige vand er med til at forfriske i varmen, som dog ikke er så slem lige nu. Byen er meget velholdt og husene er flotte og malet i forskellige farver.
   
Nogle huse er smukt malet. Generelt minder farverne mig om italiensk sorbet-is, med farver som melon, pistacie, mint, hindbær osv.
   
Tiden er knap. Vi skal nå at se så meget som muligt, inden vores p-billet udløber. Gaderne er super hyggelige, men hvis man ikke holder sig til de mindre gader og stræder, er der alt for mange turister efter min smag.
 

Så med et sidste kig på de hyggelige gader, sætter vi kursen mod bilen. Her vil vi også gerne tilbage til engang.
 
Tidligere så jeg et skilt, der henviste til en svævebane. Jeg foreslår Flemming, at vi finder frem til den. Den hedder noget med Schlossberg. Vi sætter vores Garmin til at lede os dertil. Afstanden fra hvor vi holder parkeret til banen er - 300 m :-) Vi er kørt ud i trafikken, og vores p-billet udløbet, så nu gælder det bare om at finde en ny parkeringsplads. Jeg kan ikke lade være at grine. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at den lå så tæt på den gamle bydel.

Vi finder en plads i et villakvarter, hvor der holder mange biler. Det har taget længere tid at køre dertil i bil, end det ville have taget at gå. Villakvarteret støder op til en bypark, hvorfra svævebanen går op. Vi går gennem parken og hen til indgangen. Det viser sig, at det er en skinnebane. Vi tager turen op med banen, og jeg forventede en storslået udsigt over Freiburg, men udsigten bliver til dels spærret af nogle træer. Der er en restaurant med udsigt over byen, men vi vil bare have noget let og hurtigt. Vi er sultne, så vi kører hurtigt ned igen og finder et sted, hvor vi kan købe en sandwich.

 

Så er vi på vej op med skinnebanen.
 

Vi nærmer os toppen, og udsigten over byen åbner sig under os.
 

Så er vi oppe - jeg havde håbet, vi kunne se over den gamle bydel, men den ligger til venstre for kirken og er gemt bag træer.
 

Denne nye fodgængerbro går fra hvor vi parkerede ca. og til parken ved skinnebanen. Vi kunne have gået på mindre tid, end det tog at flytte bilen.
 
I dag står den på vaskedag. Jeg vasker 2 maskiner og hænger tøj til tørre overalt. Vi beslutter, at næste dag skal være sidste dag på pladsen. Nu trænger vi til at se en anden plads og andre omgivelser. Vi tjekker vejrudsigten - skal vi tage til Mosel eller måske Dresden? Det er lidt hip som hap. Det ser ud som om, at Schwarzwald er inde i en dårlig periode. Der vil blive køligere og mere regnfuldt. Vi vakler lidt, og umiddelbart ser vejret bedst ud i Moselområdet. Men vi ved jo også, at vejrudsigter er upålidelige. Jeg vil være meteorolog i mit næste liv - det er vist det eneste job, hvor man kan tage fejl gang på gang, og alligevel ikke blive fyret :-)

Vi er mest stemt for Mosel - mest fordi vi ikke har været der før. Jeg sender en mail til et par pladser, for at forhøre mig om ledighed. I løbet af ret kort tid svarer den ene plads, at de har ledige pladser og de vil gerne reservere en plads til os i det antal dage vi ønsker. Da de er så hurtige til at svare, bestiller jeg plads i 6 dage. Den anden plads hører vi aldrig fra. Vi vil egentlig gerne se Strassbourg, og planen er at vi vil tage dertil næste dag, men da det er sidste dag på pladsen, og vi også skal pakke sammen, ændrer vi mening og vælger Sélestat i Alsace. Den er meget mindre end Strassbourg, og der er heller ikke så langt dertil.
   
Vaskedag. Heldigvis er det godt vejr, og tøjet tørrer hurtigt.
 
Sélestat ligger i Alsace i Frankrig tæt på den tyske grænse. Det tager ikke lang tid at komme dertil. Vi kører lidt rundt for at få en fornemmelse af, hvordan byen er bygget op, og vi får øje på skilte til den gamle bydel. Så skal vi have parkeret bilen, og vi finder en gratis plads i et område, der støder op til den gamle bydel. Vi går forbi en stor kirke, og kigger lidt på byen sådan lidt på må og få. På et tidspunkt kommer vi til turistkontoret, der ligger i rådhuset -Hotel de Ville - og det viser sig, at der findes en rute man kan gå og dermed se de bedste steder i byen. Ruten er på 2,8 km og er markeret af små pile i bronze i fortovet med et fodaftryk af en løve - Dans les pas du lion.

Noget af turen har vi allerede gået, men nu får vi forklaring med til de steder, vi kommer forbi. Vi har en brochure og et kort, og det gør turen meget mere interessant. I får lidt billeder fra byen, og selvom byen ikke er som de andre små nydelige vinbyer i Alsace, er den bestemt et besøg værd, og vi undrer os over, hvorfor vi egentlig aldrig har været der, til trods for alle de gange, vi har været i Alsace.
 

Dans les pas du lion - i løvens fodspor
   
Eglise Saint Georges - meget stor kirke der blev bygget fra omkring år 1200 til lige før år 1500. Tour des Sorciéres - et af de tilbageværende bygningsværker fra 1300-tallets bymure.
 

Mange af husene i Sélestat er dekoreret med detaljerede motiver. Au Bon Pichet står der over døren - oversat fra google betyder det Den gode Kande - sikkert et værtshus.
   
Nogle af de gamle bindingsværkshuse er velholdte med blomster og pænt malede. Andre har detaljer på hushjørnet som f.eks. ridderen her.
 

Eglise Sainte-Foy  

   
Endnu et et smukt malet hus. Tour Neuve 
 

Velbevarede gamle huse. Bemærk vinduet på 1. sal i huset til venstre. Huset rummer en guldsmed, og maleriet i vinduet forestiller en dame, der kigger på en ædelsten med en lup.
 

Torvet ved turistkontoret/rådhuset, der ligger i bygningen til venstre - Hotel de Ville. Overfor Mairie, som jeg mener, også er en slags rådhus?
   
Rådhuset - Hotel de Ville Torvet ved siden af.
 

Foran synagogen var der springvand i fortovet.
   
En lille café i et charmerende skævt, gammelt hus. "Troc café" oversætter google til "byttehandel kaffe" - men jeg tænker på en lille, hyggelig café, hvor man bytter nyheder og lokal sladder :-) Et andet sted fanger endnu et maleri mit blik. Bag motorcyklen gemmer sig en bænk, hvor der byttes nyheder - på etagerne ovenover følger "rigtige" mennesker med i livet på gaden.
 

Her har jeg forstørret et udsnit, så man bedre kan se maleriet.
 

Sélestat kan virke en anelse mere kedelig end de andre byer i Alsace, men når man kigger efter, er det en charmerende og spændende by.
 

I den gamle bydel er der smalle gader og stræder, men der er ikke så tuttenuttet som i Eguisheim og Riquewihr f.eks.
   
I løvens fodspor kommer vi til Dahliahaven. Haven ligger i en lille lukket gård, og der er mange forskellige Dahlia.
   
Det er smukke og farvestrålende blomster. Der er bænke rundt omkring, så man kan sidde og nyde de mange Dahliaer.
 

Det er et smukt og fredfyldt sted, og man får et velfortjent pusterum i skønne omgivelser.

 

Cour des Prélats med Eglise Saint-Georges i baggrunden. Vi er næsten tilbage, hvor vi startede fra.
 

Vi smutter dog lige ned ad en sidegade for at se Bibliothèque Humaniste - tidligere var det Halle aux Blès (corn exchange). Biblioteket rummer bl.a. bøger fra 1500-1600-tallet. Siden 2011 er biblioteket med på UNESCOS "Memory of the world" liste. Desværre er der lukket pga. ombygning. Det kommer ikke bag på mig. Vi render ofte ind i lukkedage på  museer.
 
Vi er tilbage på pladsen sidst på eftermiddagen. Selvom himlen har været grå og mørk det meste af dagen, har vejret været lunt og vi pakker vores møbler og Shadow markise sammen. Aftensmaden bliver indtaget på pladsens restaurant, og det hele er klar til afgang mod Mosel næste dag. Vi har haft 9 overnatninger på Camping Herbolzheim ved Schwimbadstras-seeeeed ;-)