KROATIEN 2009 DEL 4
 
 
11.07.09 - lørdag
Vi vågnede ved 4-tiden ved et gevaldigt tordenvejr. Vi fik travlt med at lukke tagluger og vinduer. Regnen plaskede ned. Da vi stod op, var der gråvejr, regnen var stoppet, og der var en hel del køligere. Jeg vaskede lidt t-shirts - de skulle nok tørre selvom der ikke var drønvarmt. Jørn og Birthe havde fået problemer med bilen nu. Den havde en mislyd, der ikke lige kunne lokaliseres. De var ved at være trætte af det bøvl, først med campingvognens fælge og nu også med bilen, så de ringede til SOS-International, som ville sende et "fejeblad" mandag.

Vi snakkede lidt med Jørn og Søren om, hvilken vej vi skulle vælge, når vi skulle køre hjem. Der var ingen, der syntes at vejen efter motorvejen var værd at køre på igen. Mændene syntes, at vi skulle sætte os alle 3 par og kigge kort og lede efter alternative ruter (jeg tror mere det var udsigten til lidt hyggeligt samvær, der trak). Det var heller ikke så let at finde campingpladser at overnatte på i det nordlige Kroatien. Pladsen i Zagreb, hvor vi overnattede på vej nedad, kan man vist godt komme til sydfra også, men det var ikke let at gennemskue. Vi fandt frem til et par pladser i Slovenien også, så nu får vi se.

 

Dagen gik med at vi alle sad hos os og hyggede med snacks, øl, rosévin og sodavand. Snakken gik lystigt. Birthe og Anita spillede et spil, og lige pludseligt var det blevet tid til aftensmad. Vejret var fint igen, men der var ikke så varmt. Ingen af os gad at lave mad. Campingpladsens restaurant var, som tidligere nævnt, ikke meget værd, så vi endte med at ville have pizza. Jeg var den eneste, der kun havde drukket sodavand, så jeg stoppede Birthe og Anita ind i bilen, og vi kørte ind til Ston og hentede pizzaer. Efter maden sad vi bare og hyggede, men det blev en kølig aften. For første gang i ferien trak jeg i en langærmet trøje. De fleste var lidt matte efter maden, så ved 22-tiden takkede de andre af, og vi sad ude en times tid og nød roen. Der var, som sædvanligt ikke meget liv på pladsen. Da vi skulle i seng måtte vi for første gang lukke nogle vinduer, for der ikke skulle være for køligt om natten.

 
   
12.07.09 - søndag
Jeg vågnede allerede kl. 7.00. Efter yderligere ½ time gad jeg ikke ligge og vente på at falde i søvn igen. Da vi havde fået morgenmad, måtte vi hellere kigge lidt på området, inden vi skulle hjem. De andre danskere , der havde været på pladsen 2-3 gange før, sagde at vi skulle prøve at køre til Broce ikke langt fra Ston. Så der kørte vi til først. Vi kørte forbi de store saltindvindingssøer ad en smal dæmning, så fulgte vi en smal vej langs vandet og endte til sidst i den lille by. Der var fantastisk hyggeligt og smukt. Det var næsten som om tiden stod stille mellem de gamle og smukke villaer og huse.
Dæmningen over vandet til byen Broce Og videre ad den smalle vej.
På modsatte bred lå der også dejlige huse. Broce
Broce Broce
Det var flot med beplantningen op ad trappen Endnu en flot trappe i Broce

Broces "hovedgade" - ingen af gaderne var brede i byen
Broce Villa i Broce
 

Bagefter kørte vi til Mali Ston og gik rundt i den gamle by. Der var smalle gyder, og oppe ved kirken var der fin udsigt over byens tage. Vi gik lidt rundt på den lille havn. På en båd var der en masse unge mennesker, der sprang i vandet fra rælingen. I Mali Ston kunne man købe muslinger og østers. Det var vildt billigt. 1 kg muslinger kostede 8 kuna. Østers 4 kuna stykket. Vi havde snakket med Jørn og Birthe om at købe muslinger og lave mad sammen, men nu kunne vi snart se enden på ferien, så det var ikke sikkert, vi kunne nå det.

Da vi kørte tilbage til Ston havde vi udsyn til muren, der gik hen over bjerget. Mali Ston - der var en lille portåbning i bymuren.
Også i Mali Ston var der små hyggelige gader med bougainvillea der væltede ud over murene. Mali Ston
Mali Ston Udsigt over byens tage fra foran kirken

Noget af den gamle bydel, så også ud til at være rigtig gammel.

Ved havnen i Mali Ston Unge mennesker sprang i vandet fra båden.
Fra havnen i Mali Ston og ind mod byen Udsigt til muslingefarm fra vejen.
 
Bagefter tog vi den hårdeste del af dagens udflugt. Turen rundt på muren i Ston. Man kunne gå op på den ene side og ned på den anden. Øverst var der et tårn. Det var meget varmt, at gå derop. Temperaturen var 32 grader, så vi fik hurtigt sved på panden. Men helt oppe var udsigten over byen og saltsøerne fuldstændig betagende. Man kunne se ned på Stons tage og se, hvordan gaderne gik lige ned gennem byen indenfor bymuren. Og man kunne se de grønne opdyrkede områder. Det var turen værd. På vejen ned havde jeg masser af overskud til at hilse på og smile til dem, der var på vej op!

Vi sluttede turen ved bageren, hvor vi købte et brød til næste morgen. Campingpladsens butik har kun almindeligt hvidt franskbrød, og jeg købte et groft brød. Så ville vi i supermarkedet for at handle lidt, men kl. var 14.01 og de lukkede kl. 14.00 om søndagen. Det gik først op for mig, at det var søndag på det tidspunkt. Hjem på campingpladsen og spise frokost. Resten af dagen blev tilbragt på stranden. Vi grillede til aften, og senere på aftenen faldt temperaturen til 20 grader, og pludselig frøs jeg. Vi måtte have vænnet os til varmen, når 20 grader føltes køligt.
Her var vi heldige at få en p-plads i skyggen. Vi valgte at starte et sted, hvor de stadig arbejdede på at renovere muren.
Muren i Ston Vi kommer så småt op over byen.
Her er udsigt over de opdyrkede arealer Man kan se saltpanderne gennem åbningen i tårnet
Det går pænt opad. Saltpanderne, hvor man stadig udvinder salt.

Vi nærmer os toppen, og der er en flot udsigt over byen. Man kan se dæmningen, hvor vi kørte over, da vi skulle til Broce.
  Her kan vi ikke komme ret meget højere op.
Udsigt ned over en del af muren fra tårnet øverst Og her er udsigt over hele området.
På vej ned på modsatte side.  
Vel nede igen kommer vi forbi et af de 3 supermarkeder i byen. Søndag i middagsheden - der er ikke mange på gaden.

Her ender man, når man kommer ned fra muren. Man kan også starte turen her og tage turen modsat os.
 
13.07.09 - mandag
Da vi havde fået morgenmad, kørte vi ud til kystvejen for at tanke, og bagefter kørte vi til Ston for at købe brød og pålæg, så vi havde til hjemturen. Resten af dagen blev tilbragt på stranden. Vi grillede til aften, og da solen var væk bag bjerget og temperaturen var faldet til 23-24 grader, pakkede vi solsejlet sammen. Vi tog afsked med vores nye venner, som vi havde hygget os rigtig meget med. Vi gik tidligt i seng, og telefonen var sat til at vække os kl. 6.00.
Lidt længere henne end stranden, lå der små både. Sådan en lille gummibåd ville være dejlig at have med, så man kunne sejle rundt langs kysten.
Vi stoppede også ved frugtdamen. Vandmelonerne lokkede, kølige og fristende. Vi købte appelsiner og nektariner og agurk og tomater.
 
14.07.09 -tirsdag
Der var dejligt stille på pladsen, da vi stod op. Vi var klar til at køre kl. 7.20. Det var muligt at køre allerede kl. 6.00, men vi havde jo stadig ferie :-)) Personalet på pladsen var meget søde og venlige, og vi blev ønsket rigtig god tur. Efter turen fra motorvejen gennem bjergene, ville vi ikke køre den vej tilbage igen. Det tog simpelthen alt for lang tid, og vejen var alt for ujævn. Vi fulgte kystvejen til Sestanovac. Det var en flot tur langs vandet. I Neretva-deltaet var der travlhed med at stille frugt- og grøntboder op langs vejen. Biokovo bjergkæden, der rejste sig over os ved Makarska-rivieraen, dannede en flot kulisse foran os.
Så er alt ved at være pakket og klart Solen er efterhånden ved at kigge op over bjerget, og snart ligger pladsen i fuld sol igen.
Her kører vi langs Neretva-floden. Bjergene rejser sig forude.

 
Vi drejede fra mod motorvejen god og vel 2½ time senere. Der var et par krappe hårnålesving op mellem bjergene. Vi kom til en by, hvor der var marked gennem hele hovedgaden. Jeg ved så ikke lige, hvor smart det var, at holde marked i en hovedgade, hvor trafikken til og fra motorvejen passerede. En stor turistbus parkerede pludseligt i vejsiden og trafikken gik i stå. Man kunne ikke køre forbi, da der også var stangtrafik i modsatte side. Alle ville til marked. Bilen foran os drejede ud og passerede bussen, vi fulgte efter, men den modkørende trafik var allerede i gang igen. Vi kunne lige akkurat kante os forbi med spejlene slået ind. Der var ikke engang plads til en middagsserviet imellem. Det var fuldstændigt tåbeligt, at bussen valgte at stoppe der. Vi kørte på motorvejen lige godt kl. 10.00 og en times tid senere holdt vi kaffepause. Desværre viste det sig, at vi ikke var sluppet helt uskadt fra mødet med bussen. Vinduet ved døren på campingvognen var ridset hele vejen foroven med hvid maling fra bussens spejl.

Ellers gik det stille og roligt. Der var ingen nævneværdig trafik. Vi besluttede at vi ville overnatte i Ljubljana i Slovenien. Da vi for 2 år siden overnattede i Ljubljana, var der en masse uro, og vi svor, at det var sidste gang, vi benyttede den plads. Men nu valgte vi den alligevel, for hvis ikke der var flere ledige pladser, kunne vi fortsætte til Bled, hvor vi vidste, der var 2 campingpladser. Desuden havde vi jo købt vignette til de slovenske motorveje i dyre domme til ½ år, og den skulle vi jo også gerne have udnyttet ;-)) Bortset fra det var der 35 graders varme, og der var diset og lummert. Ved Ljubljana var der lavet om på den vej, vi kendte fra tidligere, men det var til det bedre. Vi slap helt for byen og kom direkte til pladsen. For 2 år siden, hvor vi var på pladsen med vores venner, var der kun få ledige parceller, men denne gang var der mere at vælge imellem. Vi skyndte os at sænke støttebenene og så gik vi over på restauranten og fik noget at spise. Bagefter kørte vi ind mod byen for at tanke, så det var klaret til næste morgen. Resten af aftenen slappede vi af. Der var nogenlunde roligt - bortset fra godstoget, som buldrede forbi med jævne mellemrum :-) Link til pladsen LJUBLJANA RESORT Hotel & Camping
Her nærmer vi os bjergkæden ved Zadar. Pause på plateauet ved Sveti Rok
Bløde slovenske bakker Ljubljana Resort, hvor vi overnattede.
 
15.07.09 - onsdag
Afgang kl. 7.30 - det var ikke let at komme ud fra campingpladsen pga. den tætte morgentrafik, men en venlig bilist holdt tilbage for os. Det gik godt ad motorvejen og der var tid til en kaffepause. Der var 23 grader og næsten overskyet. Da vi kom lidt længere nordpå og passerede grænsen til Tyskland, var der igen sol og dejligt vejr. München blev passeret uden problemer overhovedet. Over middag faldt temperaturen til 19 grader og det begyndte at regne. Nu kunne vi kende Tyskland igen :-) Vi fik en sms fra Jørn og Birthe i Kroatien. Problemet med deres bil , var kompressoren til klimaanlægget. Denne gang ankom vi tidligt til Schloss Issigau. Trafikken gled så fint, at vi allerede var der kl. 17.00. Vi kørte ind midt på plænen foran, så vi let kunne komme derfra næste dag. Vi valgte at spise aftensmad på autohofen ved motorvejen. Vi tankede samtidigt. Da vi kom tilbage til pladsen sad vi udenfor og læste. Vi faldt i snak med et andet dansk par fra Esbjerg-kanten. De havde været i 4 uger i Østrig i regnvejr.
Borgen Hohenwerfen, som vi kunne se fra motorvejen. Her er vi syd for München.
Og så fik vi lige noget regn, mens vi spiste frokost Camping Schloss Issigau
 
16.07.09 - torsdag
Vi havde bestilt morgenmad på slottet. Det tidligste man kan spise er kl. 7.30. Vi brugte lige ekstra 20 minutter på autohofen med at tjekke lufttryk i alle 6 dæk. Nu var dækkene jo kolde efter at have stået stille hele natten. Trafikken gled over al forventning, indtil lidt nord for Hannover. Så gik det ligesom i stå. Vi kørte fra motorvejen ved en autohof for at tanke og spise frokost. Vi tankede kun, for det var fuldstændig umuligt at finde en parkeringsplads. Så vi kørte på motorvejen igen, og kort efter var der en rasteplads. Trafikken stod stadig næsten stille. Der var andre end os, der havde fået den lyse idé at spise frokost, når nu trafikken stod stille. Det lykkedes os at finde en parkeringsplads. Vi havde på fornemmelsen at Hamburg også ville blive et problem. Men der var "kun" 8 km kø. Vejret var blevet fantastisk. Vi satte stor pris på vores klimaanlæg i bilen - ved 16-tiden var der 33 grader udenfor, mens vi holdt i kø. Vi handlede ved grænsen som sædvanligt.
Overfyldt rasteplads, hvor vi spiste frokost. Köhlbrandbrücke i Hamburg - så er vi ved at være hjemme.

Vi var hjemme sent på aftenen, og vores ældste søn, der midlertidig boede hjemme igen, inden han skulle til Thailand og arbejde, havde slået græs, fjernet ukrudt mellem stenene på terrassen, gjort rent overalt, ryddet op i køkkenskabe, fyldt køleskabet og vasket alt tøj i snavsetøjskurven. Så er det dejligt at vende hjem igen :-)

Det havde været en kanon god ferie. Camping Prapratno var et dejligt sted, selvom jeg savnede noget by og nogle butikker. Vi vender sikkert tilbage dertil igen. Jørn og Birthe fik løst problemet med klimaanlægget i bilen, og da de kom hjem til Danmark rettede Jørn henvendelse til campingvognsproducenten vedr. de defekte fælge. Jeg har ikke hørt mere til sagen. Gitte og Jacob og børnene har vi været på weekend med på Jambo Camping ved Saltum. Der vil senere komme noget om den tur og alle de andre weekendture, vi har været på, efter vi kom hjem. Tak fordi I har fulgt med, og tak for de mange søde hilsner, vi har fået efter de første afsnit fra ferien :-))