KROATIEN 2009 DEL 3
 
 

07.07.09 – tirsdag

Mine sandaler var gået i stykker. Det betød en tur til Dubrovnik igen. Vi måtte se om vi kunne finde en skobutik. Nu har jeg jo ikke kun ét par sandaler med :-) men ikke alle var lige egnede til at trave rundt i, og dem der var gået i stykker havde efterhånden gået nogle kilometer.

Efter en del kredsen rundt, fandt vi et varehus ved havnen. Det var fuldstændig gennemført gammeldags. Indretning og vareudbud lignede noget fra 60´erne. De solgte næsten alt – bare ikke sko. Jeg blev lige revet tilbage til barndommens besøg i Anva og Salling. Sjovt at tiden næsten har stået stille. Vi gik videre langs havnen i 35 graders varme med solen bagende ovenfra – Flemming hader shopping og ikke mindst, når der er så varmt. Hans samtale begrænsede sig til enstavelsesord, når jeg spurgte ham om noget. Der lå et par små skobutikker i muren langs vejen, men det de solgte, var sådan nogle højhælede klip-klappere med en masse glimmersten og præcis sådan nogle, der bestemt ikke egnede sig til at gå i. I hvert fald ikke for mit vedkommende :-)
Krydstogtsskibe er en del af bybilledet i Dubrovnik. Her er det moderne indkøbscenter. I bunden var der en café, og man får ikke lige opfattelsen af, at det er et indkøbscenter i 3 etager.
 

Længere henne fandt vi et mere moderne butikscenter. I stueetagen var der en sportsforretning, og der fandt jeg et par Fila sandaler med velcrolukning. Dejligt bekvemme. Der var klimaanlæg i centret og Flemmings humør steg heldigvis ligeså mange grader som temperaturen var faldet :-) Vi kiggede lidt på de andre butikker, og Flemming købte endda et par nye badebukser.  Vi købte et par sandwich, som vi tog med os. Vi hentede bilen og kørte syd ud af byen. På en rasteplads med udsigt over Dubrovniks gamle bydel, spiste vi sen frokost.
Billede ned over Dubrovniks gamle bydel på vej mod syd. Billede af Dubrovnik i disen fra rastepladsen i disen, hvor vi spiste frokost.
 

Vi fortsatte til Mlini og videre til Cavtat. Flemmings onkel havde talt så meget om Cavtat og om, hvor smukt der var. Vi parkerede og gik til den gamle bydel, som lå på en halvø. Ligesom i andre gamle bydele var her smalle gader med caféer og butikker. Ved havnen var der en dejlig palmepromenade, lidt i stil med Trogir, hvor de store lystyachter lå, og langs havnen var der restauranter og caféer ud mod vandet. Vi købte en is og sad og betragtede de store både. Da vi havde slået et par timer ihjel der, kørte vi nordpå igen. Vi havde set et Getro-supermarked på vejen. Der stoppede vi og handlede.

Køreturen til Cavtat var vældig smuk. Det var en flot tur - den sydlige del af Kroatien er langt den smukkeste del efter min mening.

Udsigten fra parkeringspladsen ved havnen i Cavtat
  Havnen i Cavtat
Fra den gamle bydel i Cavtat Promenaden i Cavtat med de store lystyachter
Promenaden i Cavtat. Denne smukke yacht ville være dejlig at have liggende til brug ved ferier i Kroatien. Jeg er bange for, at vores økonomi går mere i retningen af en lille gummibåd med motor :-)

Der var meget smukt og fredfyldt langs havnepromenaden.
Kirke, der ligger ved en af de små sidegader. Der er masser af små stræder og gader i den gamle bydel, som er meget kuperet.
Guldsmedeforretning. Der er mange guldsmede i turistbyerne i Kroatien. Guld er ikke så dyrt som i Danmark. Priserne står sjældent på varerne, men man betaler efter vægt, og ved forespørgsel kan man få prisen at vide. Der er ofte 10% rabat ved kontant betaling, og man kan nogle gange forhandle sig til yderligere rabat. Et blik ned ad havnepromenaden.
 
Det var efterhånden blevet sent. Vi håbede, at vi kunne finde et sted med noget nemt - pizza eller kylling, som vi kunne tage med hjem - men fandt ingenting. Vi stoppede i Ston og fandt et sted med pizza, hvor vi fik lidt sen aftensmad. Vi kunne godt tage maden med hjem, men vi skulle jo alligevel vente på det blev færdig, så vi spiste på stedet. Det var en lille restaurant - Stagnum - hvor der var en hyggelig gårdhave med åbent ildsted. Priserne var meget rimelige - 35 kuna pr. pizza og 20 kuna for en liter mineralvand. Vi var først hjemme på pladsen ved 22-tiden. Luftfugtigheden var igen meget høj og myggene jagtede os. Der blev tilføjet nye kløende buler til samlingen. Om natten flåede jeg dynen ud af betrækket - jeg kunne simpelthen ikke holde ud at have dynen på. Luften var meget klam og varm, og mine myggestik kløede afsindigt. Alle mine dyrt indkøbte midler var virkningsløse :-)
 
 
08.07.09 - onsdag
Om morgenen var der stadig varmt og fugtigt. Vi skulle have gæster om eftermiddagen, familien Rose Frederiksen (www.rosefrederiksen.dk) boede på en plads syd for Dubrovnik, og de ville kigge forbi. I løbet af formiddagen kom Gitte og Jacob. De fortalte, at de ville køre til Trogir og finde en plads næste dag. Vi fortalte dem, at vi skulle have gæster om eftermiddagen, og vi ville ind til bageren og købe lidt godt. Gitte mente, at jeg selv skulle bage noget, men jeg syntes ikke, jeg havde lyst til at have ovnen tændt i vognen i den varme, der var.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med Rose Frederiksens. Vi kender hinanden fra adskillige mails om vores hjemmesider, men mødtes nu for første gang. Mens vi fik kaffe kom Gitte og datteren Caroline bærende på en kage, som Caroline havde bagt til os, og de syntes det var sjovt at tage fusen på os med hjemmebagt kage :-) Kagen var god, og der var ikke meget tilbage. Sidst på eftermiddagen vinkede vi farvel til vores gæster igen, og da vi havde spist aftensmad og vasket op, gik jeg ned til Gitte og Jacob med det rengjorte fad og resten af kagen. De insisterede på at jeg skulle sætte mig og få en kold øl. Lige pludselig havde Jacob hentet Flemming. Ude over havet lynede det voldsomt i nogle store skyer. Flemming og Jacob spillede et eller andet spil, og Gitte og jeg gik ned til stranden for at kigge på lynene. Der var stadig lummert, men vi fik ikke noget uvejr.

 
09.07.09 - torsdag

Gitte og Jacob og børnene kom for at sige farvel. De ville køre til Camping Rozac ved Trogir. Vi havde forklaret dem, hvordan de skulle komme dertil. Egentlig ville vi have været i Ston og se muren og bagefter se den gamle by Mali Ston, men vi sad bare i skyggen og gad ingenting. Over middag tog vi til stranden. Vi havde det bedst i vandet. Sent om eftermiddagen gik vi tilbage til vognen. Vi fik en sms fra Gitte og Jacob om at de havde fået en plads på Camping Rozac, og køreturen gennem Trogir var rædsom. Vi grillede til aften. Luftfugtigheden var faldet, og det var rigtig dejligt at sidde ude. Da det blev mørkt, tændte vi lyset over bordet. Det skulle vi ikke have gjort. Det myldrede med små myg/flyvemyrer, og til sidst blev vi nødt til at gå ind i vognen. Så vi gik tidligt i seng med vores bøger.
Afslapning på stranden Stille og hyggeligt indtil vi blev overfaldet af insekter.
 
10.07.09 fredag
Nu skulle turen gå til Korcula. Vi snakkede lidt med Winnie, der fortalte at de ville køre videre til øen Hvar næste dag. Vi kørte hele vejen ud ad halvøen igen til byen Orebic, hvorfra færgen sejlede. Prisen for 2 voksne og bil retur var 180 kuna. Hvis vi ville af sted uden bil var prisen 13 kuna pr. voksen eller i alt 52 kuna t/r for begge. Sejlturen gik alt for hurtigt. Overfarten varede ca. 20 minutter. Da vi kom i land kørte alle biler mod Korcula by. Færgelejet lå 3-4 km fra byen.
Turen ud ad halvøen Peljesac er smuk og varieret. Her er så færgen, vi skal med.
Et blik ind mod Orebic, da vi lægger fra land. Der sejlede en lille personfærge samtidig. Den lagde til i Korcula by.

Udsigten mod land var betagende. Det er specielt at se byerne fra en båd.
Dejlig sejltur. Orebic i baggrunden Og her kan vi se den gamle bydel i Korcula. Korcula bliver også kaldt Mini-Dubrovnik.
Køreturen ud til Vela Luka var smuk gennem bl.a. bjerge med udsigt til havet. Vi kom gennem små, hyggelige landsbyer.
 
Vi tænkte, at det måske kunne være et problem at finde en parkeringsplads, når nu alle fra færgen kom kørende på én gang, så vi kørte ud mod Vela Luka, en lille havneby i den nordlige del af øen. Vi gik lidt rundt i Vela Luka. Der var hyggeligt, men der var ikke så meget at se. Det var mest restauranter og caféer. Turen dertil tog næsten 1 time, så vi spiste frokost på en restaurant ved havnen, inden vi kørte tilbage til Korcula by. Turen tilbage åbnede for nye udsigter, idet vi så det fra den anden side, men selvom Vela Luka ikke var noget særligt var køreturen det hele værd.
Vela Luka Havnen i Vela Luka.
Der var et mindre marked ved havnen i Vela Luka. Køreturen bød igen på smukke udsigter. Man kunne se masser af opdyrkede arealer.

Bougainvillea, pelargonier og appelsintræer - der var fantastisk flot.

 
Korcula bliver kaldt et mini-Dubrovnik. Der er da også visse ligheder. Man kan gå på borgmuren, og i Korcula er der en bred vej med restauranter, der alle har udsigt over vandet. Derfra går der smalle gader op i den gamle bydel. Der var fantastisk hyggeligt. Jeg stak næsen indenfor ved en guldsmed. Det endte med et armbånd i rød- og hvidguld. Vi slentrede lidt rundt og gik ned til vandet og købte en is. Den nød vi med udsigt til havet. Til sidst kørte vi tilbage til færgelejet for at tage færgen kl. 19.00. Igen føltes turen for kort. Vi kørte til Konzum lige udenfor Orebic og handlede. Vi havde endnu ikke fået aftensmad, så vi købte et par ciabatta-boller, og i delikatesseafdelingen købte vi 2 panerede kyllingeschnitzler og nogle cevapcici - begge dele helt varme.
Små hyggelige gader med butikker. Her er vi faktisk på borgmuren , og i højre side kan man sidde og kigge ud over havet.
Masser af grønt og blomster i de smalle gader. Stadig rundt på borgmuren
Fra Korcula by Souvenirbutik i Korcula
Endnu en smal gade med masser af blomster Trappe op til den gamle bydel indenfor borgmuren.
Galleri i Korcula Udsigt til havnepromenaden.

Fra Korcula
 
Vi kørte ud til en p-plads med udsigt over Orebic og Korcula og alle de små øer. Der sad vi så og spiste, mens det langsomt gik over i tusmørke og vi kunne se lysene blive tændt i byerne. Det var kanon hyggeligt og langt bedre end nogen restaurant :-) Vi fortsatte hjem mod campingpladsen. Mørket havde efterhånden sænket sig. Vi kørte højt over havet på den snoede vej langs halvøen, og vi kunne ane konturerne af bjergene og langt nede i en bugt kunne man se lys fra en by og skibe på havet. Det var utroligt smukt, og jeg ville ønske, jeg kunne have taget billeder af det. Da vi igen var tilbage på campingpladsen, skyndte vi os at lufte ud i campingvognen. Efter en oversvømmet vogn i 2007 kører vi ikke på langtur uden at lukke tagluger. Jeg lavede kaffe, og vi satte os og nød aftenluften og nattens lyde. Det havde været en fantastisk dejlig dag.
Et sidste blik over den gamle bydel. Udsigt fra p-pladsen.
 

 

FORSIDE DEL 1 DEL 2 DEL 4