KROATIEN 2009 DEL 2
 
 

02.07.09 – torsdag

Efter et par dage, hvor vi bare havde slappet af, besluttede vi at tage en tur til Dubrovnik. Der var ret trykkende fra morgenstunden, og vi kunne høre tordenen buldre i det fjerne. Der var lidt overskyet, og det passede os fint, når vi skulle gå rundt i en by. Vi kløede overalt pga. alle de myggestik, vi havde reddet os indtil nu. Lige da vi skulle til at køre, kom Jørn for at høre om Flemming ville hjælpe ham næste dag, da han på vej herned havde opdaget, at en af fælgene på campingvognen var revnet. Han satte reservehjulet på, men ville gerne have ny fælg og dæk, så han ikke manglede reservehjul. Det ville Flemming selvfølgelig gerne hjælpe ham med.

På vej mod Dubrovnik kom vi forbi mange smukke steder.  
 

Vi drog af sted med første stop ved apoteket i Ston. Den søde apotekerdame fandt, hvad vi havde brug for. Antihistamin til kløe og hævelser, kløestillende gel og myggespray, der skulle forhindre yderligere angreb. Straks jeg kom tilbage i bilen, smurte vi alle myggestikkene med gelen. Det lindrede lidt men ikke overbevisende :-) Vi fortsatte mod Dubrovnik. Der var en del biler på kystvejen. Den ene smukke udsigt afløste den anden. Vi parkerede i et p-hus og vi skulle gå ned ad bakke for at komme til gamle bydel. Det viste sig selvfølgelig, at der også var parkering længere nede ved byen.
Lige før vi kom til Dubrovnik var der en parkeringsplads, hvorfra man kunne se hen på broen, der fører til Dubrovnik. Muren omkring den gamle bydel i Dubrovnik.
Her stoppede turistbusser og taxaer. Der var en mylder uden lige. Ved busserne kan man se alle de folk, der lige er stået af. Guider løb rundt med hævede paraplyer, for at få samling på tropperne.
 
Vi gik rundt og kiggede på de gamle gader. Det var varmt og vi havde allerede tømt vores flasker med vand. Vi så et skilt, hvor der blev reklameret med kolde drikke og en pil, der viste vej. Der var en dør i bymuren, og den førte ud til en bar, der lå i etager på klipperne ud mod vandet. Der satte vi os og købte noget iskoldt vand og nød brisen og udsigten over havet. Nedenunder os sprang unge mennesker i vandet fra klipperne. Vi travede videre. Der var små butikker i alle gaderne. Der var nu ikke rigtig noget, der fristede, og vi var efterhånden blevet sultne og kl. var 16.00 – langt over frokosttid, selvom den tid ikke er særlig fast, når vi er på ferie.

I de smalle gader var der masser af spisesteder, men alle steder stod tjenerne og lokkede og næsten hev i os for at få os til at spise hos dem. Vi kunne ikke engang nå at stoppe og læse menuskiltet, inden vi nærmest blev ”overfaldet”. Vi blev nærmest irriterede og besluttede at gå udenfor byporten og finde et sted der. Det endte med en hyggelig restaurant med udsigt over bymuren og vandet. Betjeningen var god og vi blev enige om at måltidet måtte udgøre både frokost og tidlig aftensmad. Vi bestilte pizza og det var gode pizzaer, der var rygende varme og lækre.

Indgang til den gamle bydel gennem Pileporten Et af de mest fotograferede motiver - Onofrio-brønd fra 1438 lige indenfor muren.

Hovedgaden i den gamle bydel, Stradun Placa, hvor stenbelægningen er fuldstændig blankslidt og glat. Hele vejen gennem gaden er der butikker, men man skal helt hen og kigge ind, for at se, hvad der sælges. Der er ingen store facadeskilte og varer udenfor butikkerne, som vi kender herhjemme fra.
Fra Stradun Placa er der små smalle gader med butikker og restauranter. Der er kuperet og man får travet op og ned ad trapper mange gange. Et kig ned ad Stradun Placa fra modsatte ende. Det vrimlede med mursejlere over os.
Da vi kom ud ad den anden port, kom vi ud til havneområdet. Desværre var der ikke megen sol - og billederne virker lidt livløse og grå.
Trappe, der fører op til Skt. Ignatius-kirken Vi fortsatte videre forbi kirken og kom til et skilt med "Cold drinks" og gennem en dør i muren kom vi ud til en bar, der bogstaveligt lå på klippesiden.

Bagefter tog vi turen rundt på bymuren. Det kostede 50 kuna pr. næse at få lov til at traske rundt om byen i bagende varme uden skygge for solen :-) Det gik op og ned ad trapper og bakker. Sveden sprang af os. Vi havde købt 1½ liter vand og taget med op på muren - den var hurtigt væk. Turen med diverse fotopauser tog ca. 1½ time. Jeg orkede ikke at trave hele vejen op ad bakke igen for at hente bilen, så jeg blev siddende nede ved torvet, hvor busser og taxier holdt, mens Flemming hentede bilen. Klimaanlægget kørte for fuld kraft, da Flemming stoppede på torvet og tog mig op. Der var dejligt køligt i bilen – hvordan i alverden kunne vi køre på ferie førhen, uden klimaanlæg? Dubrovnik er en flot og også romantisk by, hvor man kan fornemme historiens vingesus. Jeg kunne godt tænke mig flere besøg i byen, og så skal det være på forskellige tidspunkter om dagen, så man kan opleve lyset forskelligt, både tidligt og sent. På vejen hjem stoppede vi ved bageren i Ston og købte et par stykker kød-pie og pølsehorn, som skulle udgøre en let aftensmad. Bagefter sad vi bare og nød aftenen og lyttede til græshopperne og fårekyllingerne. Vores håndklæder var stadig meget klamme fra morgenbadet.
Restauranten, hvor vi spiste frokost/aftensmad Onofrio-brønden set oppe fra muren.
Til højre er restauranten, hvor vi spiste. Klostergård.

Her kan man se noget af borgmuren, hvor man kan gå rundt om den gamle bydel. Udsigten var helt fantastisk.
Vi kunne kigge ned på den bar, hvor vi tidligere på dagen havde fået noget at drikke. Et krydstogtskib lå lidt udenfor.
Vi gik ovenover havnen, hvor vi havde gået tidligere. Efterhånden som vi kom rundt om den gamle bydel, ændrede udsigten sig, og nu var der flot udsyn over byens røde telgtage.

Aftensolens bløde lys skinner på de mange tage.
Fra et tårnets top kan man se ned til torvet, hvor vi spiste. Tårnet på muren var det højeste punkt på rundturen.
Et sidste blik på Pileporten. Der er ikke så mange mennesker mere. Vi er næsten i Ston og nyder den flotte solnedgang over muslingebankerne.
 

03.07.09 – fredag

Det blev en rigtig dasedag. Jørn og Birthe kørte til Dubrovnik for at finde ud af om de kunne få en fælg til campingvognen. De kørte jo på reservehjulet. Flemming havde hjulpet med at finde ud af, hvilken størrelse fælg og dæk, de skulle have. De ville ikke risikere ikke at have et reservehjul, hvis den anden fælg revnede. Det var ikke muligt at fremskaffe en fælg. Så hjulfirmaet ville få fat på en brugt. Jørn skulle kontakte hjulfirmaet igen efter weekenden.

Vi badede og hyggede. Vores ben var stadig temmelig ømme efter turen på bymuren i Dubrovnik. Hver gang jeg skulle rejse mig, sad jeg og overvejede om det nu var værd at rejse sig for :-) Sidst på dagen kørte vi til Ston og handlede. Vi købte 2 t-bone steaks på i alt 900 g for 45 kuna. Altså i alt for begge! Det er lidt svært at få brugt sine penge :-) Der er næsten ingen butikker, og det meste af det vi køber, er ret billigt. Resten af aftenen læste vi og nød roen. Der var mange teltcampister med små børn, og de gik i seng næsten alle på én gang ved 21-22-tiden.
Det blev kun til afslapning på stranden........... ....... og i skyggen ved vognen.
 

04.07.09 – lørdag

27 grader fra morgenstunden. Der var ikke den store forskel på dag og nat, hvad angik temperaturer. Når temperaturen var lavest om natten, var den 23-24 grader. Det var ikke for varmt for os. Vi sov til ved 8-tiden. Formiddagen gik med lidt klatvask og afslapning i skyggen. Jeg havde fået lidt for meget sol på ryggen dagen før, så det blev ikke til nogen strandtur.

Over middag kørte vi de ca. 50 km ud til den anden ende af halvøen til byen Orebic. Det var en smuk tur gennem bjerge, langs havet og igen højt oppe i bjergene med udsigt til havet. Vi parkerede ved færgelejet i Orebic. Derfra gik en færge til øen Korcula og byen af samme navn. Orebic var ikke så stor en by, men der var en dejlig promenade langs vandet. Havet havde en fantastisk blå farve. Vi spiste sen frokost på en restaurant ved promenaden med udsigt til små øer. Der blæste en mild brise, og vi nød udsigten. Vi var inde i et stort supermarked i udkanten af Orebic og handle lidt på vej hjem. Stort efter Stons målestok, for det var ikke i nærheden af hverken Bilka eller Føtex. Men de supermarkeder, der var i Ston var lillebitte.

 
På vej til Orebic oplevede vi den ene smukke udsigt efter den anden. Her er vi i Orebic. Det er opmarcheringsbåsene til færgen til Korcula.
Vandet ved Orebic var fantastisk, sådan som jeg helst vil have det. Gennem Orebics gader.
Flemming studerer menuen ved restauranten, og med udsigten over havet, er det et rigtigt godt sted at spise frokost. Og så venter vi bare på maden.

Der var mange flotte villaer i Orebic. Før i tiden, var byen et sted, hvor kaptajner trak sig tilbage til, når de blev pensioneret.
Hvis man giver sig tid til at kigge lidt rundt omkring, er der mange hyggelige, små gader. Døren til højre i billede, lige under smedejernsbalkonen fører ind til en lille bagerbutik. I Danmark havde der været 2 store panoramavinduer på begge sider af døren, så man kunne se, hvad de kunne friste med.
 

Vi vendte næsen tilbage mod campingpladsen. Igen 50 kilometer på snoede bjergveje op og ned ad bakke. Om aftenen spurgte vi Birthe og Jørn om ikke de havde lyst til at kigge over. Og mens vi sad og hyggede os, dukkede endnu et hold danskere op. Det var Winnie og Kjeld. Winnie kender jeg fra campingdebatterne og mails. Det var delvist hendes skyld, at vi besluttede at tage til Prapratno. De hentede deres stole, og så gik snakken lystigt. Både Winnie og Kjeld og Birthe og Jørn havde været på pladsen før, så vi kunne jo høste af deres erfaringer. Det blev ikke så sent. Det giver sig selv, når der er fuldstændig ro omkring en. Så kan man ikke tillade sig at sidde og snakke til sent.
Tilbage til campingpladsen ad de snoede bjergveje Aftenhygge med Birthe, Jørn, Winnie og Kjeld.
 

05.07.09 – søndag

Bade-slappe-af-dag. Sidst på eftermiddagen kiggede Gitte og Jacob forbi til en kold øl. Vi blev enige om, at vi skulle komme ned til dem om aftenen.  Der lød en let snorken fra telte og campingvogne, da vi gik tilbage til vores vogn lidt over midnat :-)

06.07.09 – mandag

Der var ca. 30 grader, og efter min mening stadig en meget høj luftfugtighed. Sådan kunne jeg ikke huske, det har været de andre år, hvor vi har været i Kroatien. Vi blev i skyggen af oliventræerne og læste og lyttede til cikadernes søvndyssende skratten. Over middag skulle vi have handlet. Winnie havde fortalt, at det var meget billigere at handle i byen Neum i Bosnien-Herzegovina, så for at prøve noget nyt, kørte vi dertil.  Men det var en kedelig oplevelse. De fleste butikslokaler stod tomme, og måske var nogle ting billigere, men ikke alt. Shampoo f.eks. kostede stort set det samme som i Danmark.

Vi standsede ved bageren i Ston og ved frugtdamen i svinget på vej tilbage til campingpladsen. Frugtdamen kunne vist ikke blive ved at følge med efterspørgslen, for tomaterne var ikke helt modne og nektarinerne og appelsinerne var ikke så store og flotte som tidligere. Om aftenen var vi blevet inviteret på middag hos Jørn og Birthe. Jørn havde fremtryllet en rigtig lækker middag med hjemmelavede pommes frites, store og sprøde med et kroatisk krydderi på (de bedste jeg nogensinde har fået), store steaks, bagte tomater med hvidløg og ost og stuvede bladbeder.

Der skete ikke det helt store i et par dage. Her er vi i Ston for at handle. Der blev ikke taget mange billeder de par dage.
Neum - umiddelbart ser det ok ud, men det hele virkede lidt fattigt og slet ikke hyggeligt, som i Kroatien På kystvejen tilbage til Peljesac og Ston.