BRETAGNE 2019 DEL 3
 
 
Når man kører på N12/E50 ved Saint Brieuc, kommer man over Viaduc du Gouët. Broen går højt oppe over floden Gouët. Man kan se ned til lystbådehavnen og byen langs floden til dens udløb i Den Engelske Kanal. Højt oppe fra vejen ser der hyggeligt ud, og da dagen er gået med vasketøj, beslutter vi sidst på eftermiddagen at køre en tur ned langs floden for at se byen dernede.

Vi kører først langs den sydlige bred, hvor der er udsigt til husene på den anden side. Den side vi kører på er ikke så spændene og udsigten til den anden side forstyrres af noget fabriksagtigt, der ligger på en ø midt i floden. Så ude ved enden, vender vi og kører indad igen for at kommer over på den anden side. Området er domineret af en lystbådehavn, og der er masser af liv og restauranter og barer. Det er ikke så ligetil at finde parkering, og vi har egentlig planer om at spise aftensmad der. Til sidst opgiver vi og kommer i tanke om, at vi jo gerne ville prøve restauranten ved havnen i den lille by Pléneuf-Val-André. Inden vi kører dertil, kigger vi lidt på Saint Brieuc fra bilen. Vi stopper ved et udsigtspunkt, hvor floden løber ud i Kanalen, og bagefter kører vi ind mod centrum, men synes umiddelbart, at byen virker lidt nedslidt og trist. Alt livet virker til at foregå nede ved lystbådehavnen ved floden. Vi har måske overset noget, men lad være at prioritere et besøg der umiddelbart.

I Pléneuf-Val-André parkerer vi ved restauranten. Vi får et bord "udenfor" ved havnen. "Udenfor" er en terrasse, hvor der er sider på markisen, så det ikke bliver for koldt at sidde der. Vi bestiller Moules frites, og det er nogle af de bedste muslinger, vi indtil nu har smagt. Desserten bliver Créme Brûlée. Mens vi spiser, kan vi sidde og se, hvordan tidevandet stiger og havnen fyldes med vand. Det er altså fascinerende.

 

Udløb fra floden Gouët i byen Saint Brieuc.

 

Der er ebbe og synet af bådene på bunden bliver mere og mere velkendt.
 

Vue ud over deltaet - det er Den Engelske Kanal, som floden løber ud i.
 

Fra husene har de en fremragende udsigt over tidevandets "kommen og gåen".
 

Det var fra broen deroppe, jeg fik øje på byen langs floden.

 

Vi er tilbage i Pléneuf-Val-André - her er havnen lige udenfor restauranten. Tidevandet er på vej ind.

   
Moules Frites - man spiser med fingrene og bruger en tom muslingskal til at klemme sammen om en musling, når man piller den ud - sådan ala en lidt klodset pincet. Suppen/saucen kan søbes direkte fra muslingeskallen. Dessert kan altid få et smil frem - her en perfekt Créme Brûlée.
 

Da vi havde spist var havet langt inde i bugten.
 

Her havde bådene ligget på bunden. På molen er der en flok unge mennesker der bader.
 

Det er virkelig fascinerende med det tidevand. Det ville være fedt med et hus ud til stranden her, hvor man kan følge tidevandet.
 

Der er nogle huse her med en fantastisk udsigt.
 

Promenaden fortsætter rundt om bugten. Det er snart mørkt, og vi vender tilbage til campingpladsen.
 
Vi er ved at trænge til nye omgivelser. Jeg er lidt træt af de nussede baderum, så jeg ser mig omkring på nettet efter en plads i det sydlige Bretagne, men sidste dag skal vi lige nå at se byen Dinan, der ligger knap en time fra campingpladsen. Dinan ligger syd for St. Malo og skulle være rigtig hyggelig, så vi begiver os af sted. Det er en lidt lummervarm dag uden solen helt er trængt igennem. Vi parkerer i centrum og forsøger at orientere os om, hvor vi skal gå hen.

Det lader til, at vi er i den gamle bydel, og det er fint, for der er hyggeligt med masser af gamle bindingsværkshuse og middelalderlig stemning. Et sted er der spærret af, og det viser sig, at der har været brand i et af de gamle bindingsværkshuse. Der er brandbiler, og de har travlt med efterslukning. Det er en skam med det gamle hus, men heldigvis har ilden ikke bredt sig. Det kunne have gået helt galt med de tætliggende gamle huse og de smalle gader.

Byen ligger i 2 etager nærmest, og der er fæstningsmur rundt om den gamle bydel. Vi følger en stejl, brostensbelagt gade - Rue du Jerzual - ned til floden Rance, der snor sig gennem byen. Gaden er meget hyggelig med gallerier og spisesteder. Jeg prøver at lade være at tænke på, at vi skal op igen i den fugtige varme. Vi stopper ofte for at nyde de gamle huse, og når man vender sig og kigger tilbage, får man en anden udsigt op ad gaden, selvom det er de samme huse man lige har passeret. Midt på Rue du Jerzual bliver vi fristet til frokost, der består af galettes (lidt mørke boghvedepandekager) med skinke, ost og æg, og galette med chokoladesauce til dessert. Man kan frit vælge mellem friskpresset æblesaft eller æblecidre til maden. Jeg vælger saften, da jeg er lidt tung i hovedet af den fugtige varme.

Efter maden fortsætter vi ned til floden og kigger lidt på udsigten. Der er ikke så meget at se der, med mindre du vil sidde og se på livet omkring dig. Der er masser af restauranter. Vi begiver os op ad den stejle gade igen. Vi kan komme op og gå på fæstningsmuren, og der er fin udsigt til byens tage og gaderne, der skærer sig ned mod floden. Så finder vi parkeringspladsen og kører tilbage og pakker markisen, og vi nyder den lune aften. Vi er klar til at køre mod syd og har udset os badebyen La Trinité-Sur-Mer ved Carnac.

 

Turen fra campingpladsen til Dinan.
 

Turen fører os forbi fine haver og gennem landsbyer.
 

Vi er ankommet til Dinan og har parkeret bilen. Her ser hyggeligt og pænt ud.
 

Vi er ikke så hurtige til at komme af sted på tur og ankommer ofte ved middagstid, hvor andre sidder og nyder en frokost eller lidt at drikke.
   
Men nu er vi på eventyr, og her er små spændende gader og stræder. Vi slentrer af sted og nyder de fine gamle bygninger.
 

Et sted er et gammelt hus brændt. Det kunne hurtigt have gået galt med alle de gamle huse. Området er spærret af.
 

Vi står for enden af en stejl gade - Rue Du Jerzual - jeg har læst om gaden, og den skulle være et besøg værd.
   
Gaden går fra den gamle bydel ned til floden La Rance. Gaden har mange gallerier og spisesteder.
 

Udstillingerne giver liv til de grå stenhuse.
   
Jeg vender mig og kigger opad. Mon vi skal op samme vej tilbage? Som de fleste steder i Bretagne lyser blomsterne op ved de robuste stenhuse.
 

Vi nærmer os en port - gad vide, om det fortsætter nedad derefter?
   
Det blå bindingsværk lyser også op i billedet. Porten er Porte Du Jerzual og den er en del af fæstningsmuren.
 

Her er en hyggelig lille plet med hortensia og overdækket terrasse.
 

Selvom der er en fæstningsmur med port, fortsætter de gamle huse nedad mod floden.
 

Her til venstre bliver vi fristet af menuen med boghvedepandekager - Galettes.
 

Vi sidder i gården. Vores galettes er med skinke, æg og ost.
 

Kvinden, der har Creperiet, er munter og drilsk, og hun får alle til at føle sig meget velkommen.
 

Vi fortsætter ned. Man skal passe lidt på, for brostenene er glatte af slid.
 

Man må ikke snyde sig selv for en tur ned ad Rue Du Jerzual - eller op ;-)
 

Nede ved floden La Rance er der flere spisesteder og en promenade langs vandet.
 

Den høje bro i baggrunden er Viaduc de Dinan. Det var ikke den vej, vi ankom fra.
   
Husene har smukke altaner med flotte blomster. Her åbner vinduerne indad, så man kan fylde op med blomster udenfor. Måske de ikke har potteplanter indenfor i vinduerne.
 

Der er smeltende varmt nede ved floden, og vi må hellere begynde opstigningen igen.
 

Det er et smukt og spændende område, men vi søger mod skyggen mellem husene.
 

For enden af Rue Du Jerzual er der en bro over floden.
 

Vi er ikke meget for opstigningen, men vi tager det stille og roligt.
   
Oppe i nærheden af Porte de Jerzual kan man komme op på muren. Her er også kønt med blomster.
 

Oppe fra fæstningsmuren kan vi se ned ad gaden og ned til floden,
 

Til den anden side kan vi se byens tage og husene, der ligger på bjergsiden.
 

Der er frodige haver, og det virker næsten som var vi ved Middelhavet.
   
Endnu en gade, der går op mod den gamle bydel. Her kan I se noget af muren.
 

Mættet af indtryk vender vi tilbage til bilen.
 

På parkeringspladsen er der også ret varmt, og vi glæder os til bilens klimaanlæg.
 

Næste dag kører vi sydpå. Vi nyder sidste aften - markisen er pakket, og vi får os en kop kaffe og en kage, mens vi ser solen gå ned.
 
Planen er at køre mod Carnac. Vi havde også kigget over mod Quimper, men blev enige om, at bare køre næsten stik syd. Vi tager afsked med Camping Bellevue og kører mod syd. I Bretagne er der ikke motorveje, men mange steder gode motortrafikveje, der minder om motorveje. Landevejene er også ok, men aldrig har vi passeret så mange rundkørsler. Gps-damen knævrede konstant, og det længste stykke vi kørte uden hun sagde noget var en strækning på 14 km.

Undervejs finder jeg en 4-stjernet campingplads. Jeg kan godt se, at vi bliver lidt udfordret på beliggenheden. Jeg vil gerne ligge ved vandet, men området ved Carnac og La Trinité-Sur-Mer er én stor badeby, og jeg har ikke glemt Flemmings kommentarer om at skulle gennem byer, så jeg kigger lidt udenfor byerne. Jeg finder en plads, der umiddelbart ser fin ud og som har komfortpladser med vand- og kloaktilslutning. Vi ankommer til Camping Le Moustoir 10 minutter før middagspausen er slut. De har ledige komfortpladser, og vi kan bare gå ind og se på dem og vælge en. Vi finder en plads, der er stor og plan på 140m2. Der er overskyet, og det småregner, og vi prøver at finde verdenshjørnerne, da der er en del store træer, og vi vil jo også gerne have lidt sol. Her er, ligesom på pladsen vi kom fra, få campister. Det er jo også lidt tidligt på sæsonen, men i afdelingen for mobilhomes er der stort set fyldt op. Det er åbenbart meget populært med disse hytter i forhold til at komme med egen vogn. (Mens jeg skriver på beretningen her, tjekker jeg pladsens kort, og jeg kan se, at parcellerne til kørende campister nu er reduceret til 20 parceller. Næste år er der nok ikke nogle tilbage).

På pladsen er der en centralt beliggende toilet- og badebygning. Det virker som om, de har været i gang med at lave om og forny, men flere steder står der noget byggeri ufærdigt hen. Når jeg er i bad, er der ingen rist i gulvet, da der er skillevægge, der ikke når helt ned. Bag skillevæggen er der mørkt, som om der mangler at blive lavet flere bruserum, men vandet løber ud under væggen og ind i mørket :-) - lidt underligt. Ellers har pladsen et poolanlæg og der er aktiviteter for børn. Man kan bestille pizza, og der er en lille bar. Men her i campingafdelingen med få campister er der fredeligt, og vi har en fin udsigt til træerne. Vi er glade.

Efter aftensmaden kører vi en lille tur i området for at se os lidt omkring. Her virker til at være dejligt, selvom vejret lige nu ikke er så godt. Vi kommer forbi en bar, der ser lukket ud, men på parkeringspladsen overfor baren er der en masse sjove figurer af gamle træer. Jeg tager lige lidt fotos af dem, selvom det er ved at være mørkt, men tænker på at vi sikkert kan køre forbi en anden dag, hvor der er godt vejr. Det bliver dog aldrig til noget, så det var godt, jeg lige tog lidt billeder af dem.
 

Turen fra nord til syd. Ikke langt kilometermæssigt, men kørsel tager tid med rundkørsler og små byer.
 

Vi forlader Camping Bellevue - det har regnet on/off siden vi stod op.
 

Motortrafikvej i Bretagne.
 

Vel ankommet til Camping Le Moustoir og næsten færdig med at stille op.
 

Køretur efter aftensmaden. Det småregner, men vi stopper for at kigge ved denne bar. Der er også sjove figurer i gården, ser det ud til.
   
Her får fantasien frit spil. Der er meget at kigge på.
 

Der er næsten noget Tolkien over det.
 
Nu vil vi se lidt mere af området. Der er stadig lidt overskyet med mellemrum, men overvejende godt vejr. Der er dog lidt lummert og fugtigt efter regnen. Vi beslutter at køre til Quiberon-halvøen. Sjovt nok er halvøen ikke beskrevet i de par turistguider, jeg har med. Det gør ikke noget. Selvom der ikke er skrevet noget om stedet, kan det jo godt være interessant. Vi kører halvøen rundt, og vi forsøger at køre langs kysten, hvor det er muligt. Vi kører mod uret rundt, så vi kan standse uden at skulle krydse vejen, hvis vi vil ud og se på noget.

Første stop er ved Penthiévre. Halvøen er smal der og har kyst til begge sider. På østsiden ligger en campingplads - Camping Municipal de Penthiévre. Lidt længere mod nord ligger også en plads - Camping Municipal des Sables Blancs. Begge i meget åbent landskab med blæst og kun lidt skygge. Vi parkerer ved vestsiden og går ned på stranden. Flemming sopper lidt rundt. Trods det, at der egentlig er nogenlunde vejr efter en nordjydes mening, er der kun få mennesker på stranden. Et stykke fra os sidder en lidt ældre dame i badedragt. Da vi vender tilbage til bilen, følger damen efter, og det viser sig, vi har parkeret lige ved siden af hendes bil. Vi falder i snak med hende. Hun er fransk men taler lidt engelsk. Hun fortæller, at hun blev enke for et års tid siden. Hun og manden plejede at være på camping, men efter hans død, havde hun ikke lyst til at køre med campingvogn. Hun indrettede sin lille varebil som camper og viser os, hvordan hun bor. Det er en varebil i stil med en Caddy, Berlingo eller Partner. Der er plads til en madras, lidt oppakning og lidt kogegrej. Hun kører mest i Frankrig og fricamperer nogle steder, men benytter mest campingpladser, fordi der kan hun finde selskab, det føles lidt mere sikkert, og hun kan få et bad - ellers bader hun i havet og nyder eget selskab. Hun synes, det er lidt svært at komme i kontakt med andre, når hun er alene. Vi sludrer lidt med hende, og hun takker for snakken og lidt selskab.

Byen Quiberon ligger på sydspidsen af halvøen. Den vestlige kyst er flot - klippefyldt og med store bølger, der slår ind over klipperne og bugterne med små strande. Côte Sauvage - den vilde kyst. Vi stopper med mellemrum og tager billeder og er fuldstændig betaget af de flotte scenerier. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville turde bade her. Vi stopper kun kortvarigt i Quiberon. Her er køkørsel og en masse turister. Det er en badeby på godt og ondt. Det virker tæt på umuligt at finde et sted at parkere, og jeg tænker på, hvor meget værre det kan blive, når det for alvor bliver højsæson.

Turen tilbage langs østkysten står i stærk kontrast til vestkysten. Her er hvide strande, små havne og campingpladser. Vi stopper ved et supermarked ved en campingplads og køber en is, som vi nyder med udsigt over havet. På vej tílbage til campingpladsen standser vi i Carnac ved Grande Plage og finder et sted, hvor vi køber pizza, som vi tager med hjem til aftensmad. Ved den store strand i Carnac er der masser af butikker og spisesteder, og her er liv og glade dage.
 

Vi parkerer ved stranden i Penthiévre. Her er endnu ikke højsæson og mange af husene er lukkede og tilskoddede.
 

Der er heller ikke meget liv på stranden.

 

Vi fortryder, vi ikke har badetøjet med.
 

Vi kan lige få øje på et par der sidder langt ude på strandens græskant.
 

Her er dejligt, men måske det stadig er for køligt for en franskmand at tage til stranden og bade.
 

Endnu et smukt stykke strand.
 

Her er også rigtig dejligt, men bølgerne er mere voldsomme her.

 

Vi nyder udsigten lidt oppefra klipperne.
 

Her er trods alt flere, der bader og nyder solen.
 

Nogle unge spiller fodbold og andre surfer.
 

Det hele er ikke badevenligt, men i bugten er der fin sandstrand.
 

En af surferne kæmper for at holde gang i brættet.
 

Et sidste kig over dette stykke kyst.
 

Til den anden side, er det ikke muligt at bade.
 

Det må være flot, når efterårsstorme raser med bølger, der slår op over klipperne.
 

Nyt stop langs kysten. Her er nok at se på Quiberon-halvøen.
 

Det er svært at gengive - men prøv selv at tage derned og se, hvor skønt der er.
 

Tag madkurven med og nyd frokosten på et tæppe med udsigt som denne.
 

Der er mange autocampere rundt om, og de kan også få en dejlig udsigt, fra de mange rastepladser.
 

Vi nærmer os byen Quiberon på sydspidsen.
 

Små fiskerbåde og en turbåd, der er på vej ind.
 

Trafikken snegler sig gennem byen i én lang kø.
 

Port Haliguen i den østlige del af Quiberon.
 

I et ferieområde med flere campingpladser køber vi os en is i et supermarked, som vi nyder på en bænk i skyggen af fyrretræerne.
 

Da vi er ved at være tilbage i Carnac kommer vi forbi denne fine restaurant - Chez Auguste.
 

I Carnac finder vi et sted, hvor der der pizza-take-away. Pizzas à emporter, hedder det på fransk. Byen er fyldt med turister her, og der er butikker og restauranter og barer.
 

Mens vi venter på vores mad, går vi ned til stranden. Her er der mere liv end på de strande, vi kom forbi tidligere.