KROATIEN 2015 DEL 3
 
 
Vi er så småt ved at snakke om at køre videre til en anden plads. Vi tager lige endnu en dag, og beslutter at køre nordpå til Camping Adriatiq ved Primosten derefter. For nogle år siden var vi i Trsteno og se arboretummet der. Det er en slags botanisk have/park, og det ligger lidt før Dubrovnik. Jeg vil gerne dertil igen, og det synes passende med en tur dertil, når også vi skal nå at tage til stranden og pakke solsejl sammen.

Mens vi går rundt i parken, kan vi se, at nogle steder er der ryddet lidt op i "urskoven" og andre steder er der bare mere tilgroet. Vi er ikke så længe om at komme rundt, og nu vi er på tur kan vi lige smutte til Cavtat, der ligger ½ times tid syd for Dubrovnik. Vi har været i Cavtat 2-3 gange før, så vi ved hvor vi skal parkere, og mens vi trisser rundt langs havnen og beundrer de store lystyachter, bliver vi sultne. Vi går ind på en restaurant ved havnen og får en super lækker pasta med skaldyr. Der er forskellige muslinger, rejer og blæksprutter i, og det smager himmelsk.

Da vi kører tilbage til campingpladsen, finder vi en vej på vores kort, der går langs kysten, men oppe i bjergene. Den beslutter vi at følge, og det er en svimlende tur med en fantastisk udsigt. Vi stopper et par steder, og når man kigger ned ad bjerget, kan man se ned til kystvejen, der snor sig i begge retninger. Et sted dyrker man lavendler, og duften leder tankerne hen på Provence i Frankrig. Vi spiser aftensmad og pakker solsejlet - Anny og Bøje har inviteret på afskedsdrinks, og vi har en hyggelig aften.

 

Nu, hvor solen igen er fremme, kommer campisterne igen på stranden.
 

Fra vejen ved campingpladsen er der en smuk udsigt over det flotte blå hav.
 

Trsteno Arboretum - læs evt. mere om i min tidligere beretning KROATIEN 2010 DEL 2
   
Der står en kæmpe orientalsk platan i parken, som blev plantet i 1868. Jeg ved, der står et større udenfor parken. Der er et springvand midt i parken. Der er blevet ryddet lidt op bag statuerne, og nu synes jeg næsten grotten bag ligner et dødningehoved.
 

Statuerne forestiller havguden Neptun og nymfer.

 

Vi kaster et sidste blik på springvandet, inden vi går videre.
   
Her er en palme i blomst Stedet ligner sig selv fra vores tur i 2010.
 

Nogle steder er buske og hække klippet. Andre steder er det et vildnis. Sådan var det også sidst.
 

I huset til højre er der en oliemølle. Den er ikke i brug, men man kan se, hvordan olien blev fremstillet.
   
På søjlerne er der nogle steder rundstokke. Jeg tror, at meningen er at der skal vokse vin hen ad og over, så det bliver lidt pergola-agtigt. Der er ikke så mange blomster, der blomstrer, men dem der er, er smukke og store.
 

Pavillonen for enden med en storslået udsigt over havet er afspærret pga. nedstyrtningsfare.

 

Endnu en smuk blomst i parken. Jeg er ikke særlig god til planter, men kan godt nyde synet af dem.
 

Huset i parken ligger hyggeligt bag palmer og et rigt væld af bougainvillea.

 

Andre end jeg, finder motivet fotoegnet.
 

Og så et sidste billede fra det skønt beliggende hus. Inde i huset er en udstilling om parken og huset, samt toilet til parkens gæster.
 

Endnu en fantastisk blomst. Jeg fotograferede den også sidst, jeg var her :-)
 

Her er en terrasse, hvor vi kan nyde udsigten over havet.

 

Udenfor arboretet står en kæmpe platan, der er ca. 500 år gammel. Jeg "låner" den unge pige som fotomotiv til at illustrere, hvor stort træet er.
 

Vi fortsætter mod syd og byen Cavtat. Bjergene rejser foran os.
 

Fra kystvejen kører man ned gennem villakvarterer, før man ender i den gamle bydel.
 

Vi parkerer langs havnen og går ind til den gamle bydel.
 

Cavtat er i den mere mondæne ende, og lystyachter ligger side om side i den lille havn.
   
Et par kirker i byen. Fremmedartet for os, men de er sikkert ligeså et almindeligt syn i Kroatien, som de gamle landsbykirker i Danmark er for os.
 

Vi går langs promenaden og kigger på de dyre både.

 

Vi kigger os om efter et sted at spise frokost.
 

Lidt væk fra de store både og de dyre restauranter ligger de små joller og fiskerbåde.

 

Spaghetti frutti di mare - havets frugter. Her muslinger, rejer og blæksprutte.
 

Bagefter trisser vi tilbage til bilen langs promenaden igen.
 

Cavtat er en lille fredfyldt oase så tidligt på sommeren, men senere bliver der sikkert et mylder af både og turister.
 

Vi har lavet en afstikker fra kystvejen og kører højere oppe i bjergene, men kan stadig se ned til kystvejen.
 

Bilerne syner ikke af meget så langt nede. Man kan ane en enkelt i hver sin ende af billedet.
 

Midt i det hele dukker der pludselig lavendelmarker op. De dufter stærkt i varmen og minder om Provence.

 

Efter vi har pakket sammen og gjort alt klar til afrejse næste dag, hygger vi os med vores nye venner. De bliver lidt flere dage.
 
Næste morgen står vi tidligt op og spiser morgenmad. Inden vi forlader pladsen, kommer Anny og Bøje lige forbi for at sige farvel. Vi triller mod nord og motorvejen. Midt på eftermiddagen er vi ved Primosten og Camping Adriatiq. Vi kan benytte vores ACSI rabatkort et par dage inden højsæsonen, men hvis vi vælger en De Luxe parcel, skal vi betale lidt ekstra. Priserne er rimelige uanset, så vi vælger en De Luxe med vandtilslutning og kloak. Så skal Flemming ikke rende og fylde vand på og tømme spildevandstank. Det er så hans luksus ;-)

Parcellen er stor, og selv om der står et par træer nogle sære steder på den, kan vi godt sætte vognen ind mellem træerne, fordi vi har en mover. Vi sætter kun Shadow markisen på, og så er der dømt afslapning og badning. Om aftenen tager vi ind til Trogir og spiser og for at snuse lidt til bylivet. Det har der ikke været så meget af på Prapratno, og mine penge brænder i pungen - jeg har slet ikke haft lejlighed til at købe noget særligt :-)
 

Morgenmad i skyggen. Vi er snart klar til afgang.
   
Så kører vi på kystvejen på vej mod Primosten. I Neretva-deltaet kommer vi forbi de utallige frugt- og grøntsagsboder, hvor de lokale sælger af egen produktion.
   
Så skal vi på motorvejen - (teksten oversat af Google betyder "Enheden ikke fundet, tag kortet") - ved ikke, hvad der menes, for det er først bagefter, jeg har oversat det. Bortset fra det, skulle vi bare have en billet for at køre på motorvejen, og den skal betales, når vi kører af motorvejen igen. Så går det nordpå igen ad det nyeste motorvejsstykke.

 
 

Vi har nærmest motorvejen for os selv. Bjergene tårner sig op omkring os, og det er en flot tur.
 

Motorvejen er anlagt mellem bjergene, og ofte kører man i lang tid uden at se nogle huse.

 

Frokosten bliver indtaget i vognen, hvor der er pænt varmt, men der er trods alt skygge for den brændende sol.
 
Camping Adriatiq er en velordnet plads. Der er meget skygge fra pinjetræer, og der er 3 toiletbygninger spredt på pladsen. Der er gode muligheder for en parcel lige ved stranden, da pladsen er stor, og der er også flere ledige, men det blæser temmelig meget, og vi vælger lidt tilbage, men med havkig mellem træerne. Jeg tror, at der er ledige pladser ved vandet netop pga. af blæsten. Mens vi er der ser vi flere gange nogen kigge på de ledige strandpladser, men de vælger dem fra.

Toiletter og bad er fint rengjorte, mens vi er der, men der er heller ikke pres på, da pladsen langt fra er fuld. En af dagene vasker jeg en maskinfuld vasketøj. Så er der ikke så meget, når jeg kommer hjem. Der er et fint vaskeri i kælderen i facilitetsbygningen nærmest os. Jeg ved ikke, om der er i alle. Dog er der kun 1 vaskemaskine. Personalet i receptionen er flinkt og hjælpsomt. Der er restaurant, supermarked og en souvenirshop. Jeg når ikke at besøge butikkerne og vi spiser en enkelt gang på restauranten.

 

Området bag bil og campingvogn hører også til vores parcel, men træerne står ikke helt hensigtsmæssigt. Vi nyder dog godt af skyggen :-)
 

Der er stadig god plads på parcellen, så man skal ikke lade sig snyde af, at træerne står dumt.
 

Facilitetsbygning nærmest os. Brusere og toiletter indenfor og håndvaske og opvask udenfor.

 

Afslapning og en god bog.
 

Pladsen foran os bliver ledig og der flytter ikke nye ind, mens vi er der, men snart starter højsæsonen, og så er alle parcellerne reserverede. I receptionen ville de være sikre på, at vi ikke blev så mange dage.
 

Stranden består af klipper og småsten. Det er fint at bade der. Man kan gå ud mellem klipperne.
 

Vi danskere vil nok sige, at stranden ikke er særlig børnevenlig, fordi vi er vant til fine, hvide sandstrande, men alle steder vi har været i Kroatien har der været børn, der bader, uanset strandens beskaffenhed.
 

Og havet ER fantastisk skønt.
 
I det store hele er der dømt total afslapning på Adriatiq. Vi læser og bader, og vi er på aftentur til Trogir, og en anden aften tager vi til Primosten og spiser. Elsebeth og Bjarne fra www.feriejensen.dk er også i Kroatien og på vej til samme plads som os. Vi har sms´et sammen og aftalt at mødes på pladsen et par dage, inden vi skal hjem. Vi spiser sammen på pladsens restaurant en aften, og den sidste aften vi er på pladsen, hygger vi med Elsebeth og Bjarne hos dem. Vi mødtes også med dem i foråret ved Gardasøen. Tænk, vi kører gennem det halve Europa for at mødes, og så bor vi i samme land :-)
 

Aftentur til Trogir. Her fra fodgængerbroen til den gamle bydel.

   
Et par eksempler mere på kirketårne.  
 

Havnepromenaden i Trogir er altid hyggelig, og der er altid masser af mennesker. Her ligger også hotelskibe i stil med dem, vi så i Trstenik.
 

Det er et godt tidspunkt at besøge byen i aftenskumringen. Der er ikke for varmt, og byen bliver super hyggelig, når lysene bliver tændt overalt.
 

Her kan vi lige se mellem nogle af skibene til havnen på modsatte side. Det er på øen Ciovo, hvor der ligger en campingplads længere ude. Camping Rozac, som vi boede på i 2007.
   
I de smalle gader i den gamle bydel er der også altid mange mennesker. Der sælges is, drinks, smykker og tøj og butikkerne har åbent til sent. I gårdene er der små hyggelige restauranter og hoteller.
 

På et torv er der helt fyldt med borde og stole. Et band er ved at gøre klar til aftenens underholdning, men at det er tidligt på sæsonen ses på de mange tomme borde.
 

Men den gamle bydel i Trogir er ikke kun gøgl og turister. Her bor også de helt almindelige mennesker, der må leve med at byen bliver oversvømmet med turister en del af året.
 

Vi har spist på en restaurant og forlader nu byen, for at køre tilbage til campingpladsen.

 

Vi har parkeret på den store p-plads lige ved kanalen, og nu er udsigten fra gangbroen anderledes med lys i gadelygterne.
 

Tilbage på campingpladsen sidder vi med en kop kaffe og nyder den lune aften, mens vi lytter til den stille summen af liv på pladsen.
 

Der er masser af egern på pladsen, og de er meget nysgerrige. Jeg ved ikke, om det er samme, der komme hver dag, men de er vældig nuttede.
 

De piler hurtigt op og ned ad stammerne på træerne og hopper fra træ til træ. En dag kunne jeg høre på taget af campingvognen, hvordan et egern sad og spise kerner fra koglerne og smed skallerne ned på taget af vognen, for til sidst at smide den afgnavede kogle ned på taget med et dunk.
 

Hver dag, sidst på dagen, kommer der bølger ved stranden. Så er der pludseligt hvidt skum på bølgerne og man skal være mere opmærksom på, hvor klipperne er i vandet.
 

Selv om der er bølger, kan man godt bade, og det er også søvndyssende at ligge og lytte til bølgernes brusen.
   
Den sidste aften, inden vi kører hjemover, tager vi til Primosten. Lige inden den gamle bydel er der et lille, grønt anlæg med blomster. Statuen med parret og æslet forestiller en vinbonde. Den lille pige er helt optaget af æslet.
 

I den gamle bydel er der smalle, skrånende gader med restauranter og butikker.
 

Nede ved havnen er der masser af barer og restauranter.
   
Vi finder et sted og spise, og mens vi venter på maden, får vi et glas Rakija (her dog knap så stort et glas, som hos Stagnum) og en appetitvækker. Jeg lader Flemming få min fisk, jeg har ikke den store tiltro til en hel fisk med det hele - heller ikke selv om den skylles ned med Rakija :-) Vi bliver ikke og kigger på byen, for vi har en aftale med Elsebeth og Bjarne. Vi kører jo videre næste dag, så vi kan lige nå at hygge os med dem.
 

Solnedgangen er smuk.
 
Det er ved at være tid til vende snuden mod nord og de hjemlige egne. Vi kører som sædvanligt lidt tidligt, når vi har lange stræk foran os. Turen er begivenhedsløs, men vi nyder de smukke udsigter. Kroatien er et skønt land at køre igennem. I Østrig skinner solen i modsætning til på nedturen, og temperaturen er omkring 33-35 gr. Vi stopper ved Almtal Camp, hvor vi vil overnatte. Pladsen har vi brugt de fleste gange, vi har været i Kroatien.

Vi spiser på campingpladsens restaurant på den udendørs terrasse. Vi sætter os i skyggen, for temperaturen er stadig omkring 33 grader. Men mens vi venter på maden, går solen lige så stille ned, og nu skinner den lige på os under parasollen. Pyyyyhhh det er varmt, og med en omgang solid østrigsk mad, kan vi godt ønske, at vi sidder med fødderne i isvand :-)

 

Vi snupper lige den nemme morgenmad med havregryn, mysli og mælk. Vi er snart på farten igen.
   
Vi nærmer os bjergene ved Zadar, og herfra går motorvejen op og op og op. Jeg synes, det er imponerende det stykke motorvej. Når vi er næsten oppe, kører vi gennem Sveti Rok tunnellen, og kommer ud på en slags højslette.
 

Sveti Rok - den let genkendelige klippe.
 

Udsigten til bjergene og de små byer er betagende. Den nordlige del af Kroatien er grøn og smuk, lidt anderledes fra landskaberne ved kysten.
 

På vejen hjem var der udsigt til "toppene" i Østrig, og selv om det ikke er de mest dramatiske bjerge på dette stykke, er der ganske smukt.
 

Afslapning på Camping Almtal.
 
Næste morgen er det stadig lige varmt. Vi regner med at tage næste overnatning på Lüneburger Heide på vores yndlingsplads. Det bliver en lidt sej dag med en del trafik og vejarbejde. Men ved aftenstid er vi på Campingpark Südheide som planlagt. Vi kører i Rewe-supermarkedet og køber ind til aftensmad, og vi sidder og hygger ude resten af aftenen. Vejret viser sig stadig fra sin bedste side. Planen er, at vi næste morgen vil køre til Designeroutlet Soltau og shoppe, inden vi skal videre hjemover.
   
Hvis ikke det går langsomt pga. vejarbejde, hænger vi ofte bag en lastbil, der er minutter om at overhale. Vi kan snildt trække fra dem i ydersporet, men efter min mening har campingvogne ikke noget at gøre derude, når der er 3 baner. Trinitybrødrene fra gamle spaghettiwesterns som "Verdenskulturarv" - det er da humor :-)
 

Campingpark Südheide ved Winsen/Aller. Vores absolut favoritplads i Nordtyskland.
 
Næste morgen, da jeg betaler, spørger jeg i receptionen, hvornår Designeroutlet Soltau åbner. De åbner kl. 10.00, og da fru lejrchef hører, vi skal dertil, giver hun mig et hæfte med Gutscheine (rabatkuponer). Det betyder, at jeg får yderligere rabat på de i forvejen billige varer. Der er 10 kuponer i hæftet. Vi er nogle af de første, der ankommer og parkeringspladsen er næsten tom. Der er et afsnit, som er forbeholdt campingvogne, så vi parkerer og tager fat på en omgang powershopping.

Der er næsten ingen kunder endnu, og vi føler vi har det hele for os selv. Endnu en dag, hvor vi er begunstiget med 35 graders varme. Det er skønt, når vi kommer ind i en butik, der er kølet af aircondition. Det bliver ikke en billig tur. Efter 2 timer trasker jeg, tungt belæsset med poser, tilbage til vognen, og Flemming køber 2 portioner nudler med stegt and og grøntsager på en asiatisk take-away, som han kommer ned i vognen med. Det udgør vores frokost, og vi kører videre mod grænsen.
 

Designeroutlet Soltau - en lille "by" med butikker med stærkt nedsatte priser. En del internationalt kendte mærker, men også  tyske kvalitetsmærker som jeg ikke kender.

   
Vi holder os i skyggen, når det er muligt. Fordi vi er på Lüneburger Heide, er husene i outletbyen bygget i samme stil som de gamle bondehuse på heden.
 

Der er stor hjælpsomhed i butikkerne, for vi er stort set de eneste kunder. Vi har også prøvet at være der en fredag eftermiddag, og det er næsten umuligt at komme rundt så.
 
Til trods for vi har brugt næsten 3 timer ved Soltau, føler vi ikke, at vi som sådan er "bagud i programmet" for vi skal jo bare hjem, og ikke vi skal ikke nå en campingplads, inden de lukker. Vi får handlet endnu mere i grænsebutikkerne, og jeg kan næsten føle min bankdame ånde mig i nakken ;-) Vi spiser aftensmad hos en Burger King i Vejle. Jeg er lidt træt af de nemme løsninger undervejs, men jeg synes altid det er svært at finde et egnet sted at spise aftensmad i Danmark. Det skal være muligt, at parkere både vogn og bil. Det skal ikke tage alt for lang tid med at få maden, og sidst - vi vil ikke spise på motorvejscafeteria som Monarch. Det har vi prøvet et par gange, og hver gang har været en skuffelse. Så hellere Burger King, men er der nogen, der kan anbefale andet ned gennem Jylland, så giv lyd. Vi er hjemme ved 21.30-tiden og kan igen se tilbage på en super dejlig ferie.