KROATIEN 2012
 
 

I år  var vi heldige, at vores yngste søn, Andreas og svigerdatter Helena, kunne få sommerferie sammen med os selvom de ikke havde helt så lang ferie som os. Vi glædede os alle til turen. Her kommer beretningen, men med fare for, at der er næsten ens billeder, og det hele virker som en genudsendelse i forhold til tidligere ture :-)

Fredag: Vi kørte hjemmefra lidt sent på eftermiddagen. Arbejdet tager altså alt for meget af ens fritid. Andreas og Helena var ikke med. De ville slutte sig til os lørdag formiddag, når det kom til at passe.

Vi var ved DCU camping Kollund ved 20-tiden. Lejrchefen var flink og effektiv, og det tog ikke mange minutter at tjekke ind og betale, så vi var klar til at køre næste morgen. Vi fik en kupon til en gratis flaske rødvin, hvis vi skulle handle hos Fleggaard. Så snart vi var på plads, smuttede vi en hurtig tur over til Fleggaard og købte lidt sodavand, vin og slik og indkasserede vores flaske vin også :-)

Lidt hygge i vognen og et sidste check på internettet med vejrudsigt m.v. , og så var det i seng. Tror ikke der bliver mere internet de næste 3 uger, for jeg aner ikke, hvordan det er i Kroatien. Måske skal jeg lige gentage vores rute, som jeg også har skrevet før i en anden beretning:

Vi kører næsten altid samme vej. Fra den dansk/tyske grænse ad A7 til nord for Hannover, hvor vi kører videre ad A2 til Magdeburg. Dernæst tager vi A14 til Halle og videre ad A9 til vi drejer fra mod Hof og fortsætter ad A93 til Regensburg. Fra Regensburg ad A3 til Passau, hvor vi passerer grænsen til Østrig. Vi fortsætter mod Wels, og kører ad A9 mod Graz og derefter til den slovenske grænse. Der er nu motorvej gennem Slovenien næsten hele vejen til grænsen til Kroatien. I Kroatien kører vi mod Zagreb ad 1 og fortsætter mod Karlovac. Et stykke efter Karlovac deler motorvejen sig. Den ene fører mod Rijeka, og den anden sydpå mod Split og Dubrovnik, hvilket er den vej vi vælger.

   
DCU Camping Kollund. På vej på ferie :-)
 

Vi kørte fra campingpladsen 8.30. Lejrchefen stod og vinkede. Det er lidt hyggeligt, når man føler sig velkommen på en plads. Vi ringede til A og H. De var ca. 40 km bag os . Vi ville nok finde hinanden et sted. Kort før Hamburg standsede vi og fik en kop kaffe, og A og H kom dertil.

Det gik ok med at komme gennem Elbtunnellen - lidt langsom kørsel, men ingen kø selvom kl. var godt 11 om formiddagen. Der var ikke megen trafik, og solen skinnede. Temperaturen steg roligt fra 27 til 31 gr. i løbet af eftermiddagen. I radioen talte de om torden og regn senere og dagen efter. Ved 18-tiden var vi ved at være ved Camping Schloss Issigau. Da vi drejede fra motorvejen og mod campingpladsen, var der en masse skilte med omkørsel, og der stod noget om "Camping Bezetz". Vi skyndte os at køre ind på autohofen og ringe til campingpladsen. De mente nok, de kunne finde en enkelt plads, hvis vi kunne undvære strøm.

Da vi ankom, kunne vi se, at der var rigtig mange. Der holdt en vogn foran os. Heldigvis havde vi bestilt og autocampere, som kom efter os, fik ligesom os anvist plads på teltområdet. Vognen, der holdt foran os, fik de også knebet ind på et lille stykke græs ved toiletbygningen. Der var lummert - 31gr. Vi spiste på slottets restaurant. Da vi kom tilbage til vognen, var himlen ved at blive mørk, og det varslede uvejr kunne høres i det fjerne. Vi sad ude lidt. Der var 25 gr. ude og 29 gr. inde i vognen. Vi blev dog nødt til at rykke ind, da regnen begyndte. Vi gik i seng ved 23-tiden. Da plaskede regnen ned. Vinduerne måtte lukkes til. Det tordnede og lynede, og et af bragene var så højt, at det hele rystede og raslede. Kort efter, ved ettiden, lød en sirene. Da jeg kiggede ud, kunne jeg se, at strømmen var gået og belysningen på pladsen var væk. Pyt - vi havde jo heller ikke fået en strømplads :-) Uvejret varede næsten 3 timer, i hvert fald var det det, jeg hørte, inden jeg langt om længe faldt i søvn. Helena havde ørepropper i og hørte hverken det ene eller det andet.
   
Så ankom Andreas og Helena Ved autohofen ved Soltau Süd tankede vi, og jeg købte noget toiletvæske hos campingforhandleren overfor tanken.
   
Dejligt område ved teltpladserne. Ikke så pakket som nede på plænen foran slottet. Så får vi lige en øl og en sodavand mens mørket sænker sig.
 

Ved teltområdet er der en lille sø - det ser helt idyllisk ud, men det er sikkert en værre myggeudklækningskoloni :-)
 

Søndag: Næste morgen, da jeg afregnede, spurgte jeg til sirenen. Det var fordi et træ var væltet og havde revet nogle ledninger ned og strømmen var væk. Da vi skulle til at køre, lød sirenen igen. Om det var for at afblæse fra om natten, eller der var væltet flere træer, aner jeg ikke. Svenskerne i autocamperen overfor os havde glemt deres trappe, så jeg. De holdt ved receptionen, så jeg skyndte mig ned til dem. De blev vældigt glade - "Tack snälla - tack så mycket". Ellers var det ikke lige Flemmings dag - først begyndte han at bruge moveren uden støttebenene var skruet op. Bagefter glemte han at koble moveren fra, hægtede vognen på bilen og begyndte at køre med trækrullerne på hjulene. Bare det ikke fortsatte :-)
   
Så er vi ved at være klar til videre tur. Vi` på vej´n igen......
 

Vi kunne se afrevne grene og blade og snavs i gaderne. Der havde rigtig været gang i den i løbet af natten. Det gik fint med trafikken, og vi spiste frokost et stykke inde i Østrig på McD. Temperaturen var nu steget til 31 grader - pyha. I løbet af eftermiddagen nåede temperaturen op på 33 grader, og vi var slet ikke vant til den varme. Ved Bosrucktunnellen betalte vi for gennemkørsel og købte vignet til Slovenien - 30 euro for en måned. Der var kø ved grænsen til Kroatien. Passene blev scannet og vi fik et fint stempel :-) Det hele tog en lille halv time.
 

Mødte ham her på en rasteplads. Han var ude og lufte prærievognen :-) - og det var ok at fotografere, for jeg spurgte.
   
Som altid smukt i Østrig, men meget diset. Eftermiddagskaffe på en overfyldt rasteplads, hvor den eneste skygge var ved autoværnet ved udkørslen.
 

Det var ved at være lidt sent, før vi nåede Autocamp Plitvice ved motorvejen ved Zagreb. Køleskabet havde drillet lidt og gassen gik ud med mellemrum. Hvis der er nogen, der følger med i mine beskrivelser, ved de, at vi havde skiftet køleaggregatet i løbet af foråret. Vi spiste en del fra køleskabet til aften, og Flemming rensede brænderen. Der sad en klat skidt. Så måtte vi se, om det ville komme til at virke igen. Sikken en mas med det køleskab. Ildfluerne lyste og svirrede i mørket, og en af dem forvildede sig ind i vognen. Andreas fik fragtet den ud igen. Da vi skulle sove, var der 30 gr. i vognen. Uf - det var varmt. Ved godt det er varmen, vi kører efter, men det kræver nu tilvænning. Delte seng med en myg - kunne tælle adskillige hævede, kløende stik om morgenen.
 

Mandag: Vi sov til 6.30, men kl. blev alligevel næsten 9.00, inden vi kom af sted. Det tager lidt længere tid, når vi er mere end os 2. Der er mere oprydning, og det tager længere tid at hygge ved maden :-) Turen gik uden trafik, og vi spiste frokost ved Skradin som for 2 år siden. Da vi stod op, var der 27 gr. og nu var temperaturen steget til 36-38 gr. Vi kørte af motorvejen ved Sestanovac, og vi kom gennem den by, hvor vi ridsede en siderude på campingvognen på vej hjem i 2009.
   
Så kan I godt stå op! Vi skal jo videre det sidste stykke. Så er der klar til afgang - mangler lige at lukke vinduer og tagluger.
 

Kystvejen er meget smuk, men langsommelig. Vi nåede Camping Dole ved 16-tiden. Vi kunne bare gå ind og vælge et par pladser, og vi fandt 2 gode pladser ved siden af hinanden og gik op for at fortælle, hvilke numre, vi ville have. Dem kunne vi få i henholdsvis 1 og 5 dage. Så vi måtte på den igen i 36 gr. varme. Vi fandt et skyggefuldt sted, hvor det luftede lidt fra vandet, men i et område uden parceller. Det havde så den fordel, at Andreas og Helena blev registreret på vores campingpas, da de ellers skulle have deres eget. Det var imod reglerne, sagde damen i receptionen, og hendes chef blev sur, når hun gjorde det, men vi skulle bare komme op og afregne, når hun var på arbejde. Da vi havde arrangeret os, hentede Andreas og Helena pizza til os. Hele aftenen var der 31 gr., og da jeg gik i seng ved 23-tiden, var der 29 gr. Det var der også kl. 4.00, hvor jeg var oppe for at få noget at drikke.
   
Garancija europske kvalitete, står der på anlægget - garanti for europæisk kvalitet!! :-) Motorvejen ned fra Sveti Rok tunnellen.
   
Skradin by, hvorfra man kan sejle til Krka Nationalpark Parkeringspladsen ved motorvejen ved Skradin. Broen er motorvejen.
 

Lavendler med sommerfugle ved rastepladsen.
   
Det sidste stykke af nedkørslen fra motorvejen til kystvejen, når man kører af ved Sestanovac. Der er lige et par krappe sving, men vi har kørt turen flere gange nu, og det er ikke noget problem, hverken op eller ned. Vi nærmer os efterhånden campingpladsen. Bjergkæden ved Makarska Rivieraen hedder Biokovo.
   
A og H havde hentet pizza på pladsen. Det vil jeg ikke anbefale. De kunne spises, men de var bedre i Zivogosce Blato, den lille flække ved siden af campingpladsen. Til sidst gik vi ned på stranden og kølede tæerne lidt.
 

Camping Dole er ikke nogen luksusplads. På pladsen kunne man købe det nødvendige - brød, grøntsager osv. og lidt grillmad. Bad og toiletter var ok til os, men heller ikke mere. Der var kun 2 brusere, men dørene kunne ikke låses. Det var træfinerdøre, og de var skæve og skimlede forneden. Dørene kunne heldigvis låses på toiletterne. Der var rent nok, selvom der hele tiden var vådt udenfor bruserne. Med kun 2 brusere var der kø - især ved spisetid, når alle kom tilbage fra stranden. Der var ingen stang til bruseren og man skulle stå med den i hånden hele tiden. Desuden var der ingen fralægningsplads til tøjet, så jeg havde altid en pose med, som jeg hang på dørhåndtaget. Var man i tvivl, om der var ledigt i bruseren, bankede man bare på. Det fungerede faktisk fint. Der var sæbeautomater og papir både ved håndvaske og papir på toiletterne. Bygningen var af ældre dato, og det var træk og slip med cisterne højt oppe på væggen. Der var flere toiletbygninger på pladsen, men jeg så kun den, vi benyttede. Pladsen var pænt stor, men vi kom faktisk slet ikke over i modsatte del af pladsen, så jeg aner ikke, hvordan der var. Kemitoilet skulle tømmes i en tank i jorden. Der var en slange på en vandhane til at skylle toilettanken med. Den blev også benyttet af børn, der legede med vandet og autocampere, der fyldte frisk vand på – aaadddrrr.
   
Der var ingen parcelopdeling - kun i første række ved havet. Så vi har faktisk god plads. Et kig ned ad vejen. Der var masser af hytter til udlejning.
   
Første række på den anden side af vejen. Nogle gange kunne vi næste ikke få havkig, fordi alle parceller var fyldt op, andre gange stod alle parceller tomme som her. På vores del af pladsen var der grusveje. Hvis man drejede modsat var der asfaltveje.
   
Overalt mellem træerne var der telte. Nogle gange kunne de næste ikke få bilen ud, da der ingen parceller og veje var. Aftenstemning. Billedet er taget med selvudløser, og apparatet på stativ, Elsebeth ;-)
 

Vi havde en fin plads med rimelig skygge hele dagen. Det var vi glad for, for der var mellem 36-38 gr. stort set hver eneste dag. Den hvide bygning i baggrunden er toiletbygningen.
 

Måneskin på havet. Det er også på stativ, Elsebeth ;-)
 

Tirsdag: Der var lummert allerede fra morgenstunden. Vi trak i badetøjet for at få en dukkert med det samme, og da vi kom ud af vognen, havde Andreas og Helena hentet morgenbrød. Vi tog en morgensvømmetur og spiste morgenmad stadig afkølet af havet.

Nu vi er ved stranden, kan jeg ligeså godt fortælle om den. Campingpladsen lå på en klint over stranden. I den anden ende af campingpladsen, var højdeforskellen ikke så stor. Der var der kun småsten på stranden, men der badede vi slet ikke. Der var flest campister. Langs klinten var der en sti foran de forreste parceller. Der var ingen afskærmning ned mod stranden. Der var trapper ned til stranden flere steder, og man lå mellem klipperne i små bugter. Der var meget skønt og roligt. "Støjen" bestod mest af cikaderne og bølgerne mod stranden.
   
Stien på klinten over stranden Og i modsat retning. Hvis man fulgte den, kom man til den lille by ved siden af pladsen - man kunne selvfølgelig også bare følge vejen på campingpladsen.
   
En af trapperne ned til stranden Vandet var krystalklart og skønt at bade i.
 

Og udsigten til bjergene var simpelthen ubeskrivelig smuk
   
Fra stien kunne man kigge ned på stranden.  
 

Onsdag: Køleskabet drillede igen. Det fungerede ikke på gas, og der var alt for varmt i både fryser og køleskab. Det endte med, at vi kasserede alt i køleskab og fryser. Der var kun marmelade og Nutella tilbage. Vi turde ikke løbe an på, at maden havde været kølet tilstrækkeligt ned, og maden i fryseren var delvist optøet. Vi har altid lidt kød med, så vi har til den første dag, hvis ikke vi kan finde et sted at handle. Vi kørte til Makarska for at få fyldt op med madvarer igen. Der var ca. 20 km dertil, men vi vidste, at der var et stort Konzum supermarked.

Flemming havde sat køleskabet over på 230 volt, inden vi kørte, og det fungerede som det skulle. Heldigvis havde vi 2 kølebokse med også - en alm. køleboks og en kompressorboks. Vi besluttede at handle lidt ad gangen og opbevare let fordærvelige ting som ost og pålæg i kompressorboksen og så bruge den anden køleboks og køleskabet mest til drikkevarer og frugt og grønt og æg osv.

 

Formiddagen tilbragte vi i skyggen, hvor vi nød brisen fra havet. Andreas og Helena manglede badesko. Stranden bestod mest af runde, lidt store sten, der var glatte at gå på. Vi kørte til Makarska igen for at finde nogle badesko på markedet. Der var et stort marked langs stranden i Makarska, men det var ene ens boder. Strandting, tasker, bælter og ure og smykker. Man behøvede kun at se 1/4. Andreas og Helena købte badesko. Vi fandt et sted at spise frokost ved strandpromenaden. Bagefter gik vi og kiggede lidt på livet ved stranden. Vi har været der før i 2007, og det er ikke et sted efter vores smag. Alt for overfyldt og alt for meget gøgl og halløj. Til gengæld ligger byen smukt under Biokovo-bjergkæden, der rejser sig lige over byen. Tilbage på pladsen badede vi og grillede til aften og slappede af. Stadig meget varmt og over 30 gr. om natten.

   
På vej mod Makarska Så skulle vi lige ned til havnen og finde en p-plads
 

Vi parkerede ved havnen - vi kunne godt huske lidt af byen fra 2007, da vi var der sidst.
   
Byen ligger flot med bjergene i baggrunden. Markedet i Makarska
   
Det er mest turistting - badesko, håndklæder, t-shirts, smykker osv. Vi fandt badesko til begge, og så spiste vi frokost og vendte tilbage til havnen, hvor bilen var parkeret.
   
Der var lige kommet en turbåd ind. Der var ture til forskellige steder, som blev solgt fra kajen. Helena videofilmer og jeg fotograferer :-)
 

Der var helt vidunderligt skønt med den gamle bydel, bjergene og havnen. 

 
Torsdag: På campingpladsen blev brød solgt til ågerpris. En morgen havde vi købt et lille groft flute, et alm. hvidt franskbrød og 4 chokoladeboller - det kostede 82 kuna. I det lille fiskerleje ved siden af pladsen kostede det samme kun 25. Det mest sære var, at det var samme par, der havde begge brødudsalg - de travede i fast rutefart mellem begge butikker. Ellers kom der hver dag en ung pige, der solgte broderede duge. Nogle gange havde hun selskab af en anden, der solgte kjoler. Hver dag kom der også en gammel Renault med en fisker, der solgte friskfangede fisk. Han dyttede lystigt ned gemmen pladsen, sådan lidt i stil med Hjem-is.

Vi kørte til Drvenik for at tjekke færgen til øen Hvar. Det var ikke så langt fra pladsen, at færgen sejlede, og vi kunne kigge direkte over på Hvar fra campingpladsen. Der var masser af ture, så vi skulle bare beslutte os for, hvilket klokkeslet, vi ville over næste dag. Bagefter shoppede vi lidt til frokost. Eftermiddagen på stranden og aftensmad i det lille fiskerleje ved siden af campingpladsen. Hver aften strømmede folk som lemminger til fiskerlejet. Der er nogle restauranter og barer, og der er ganske hyggeligt.
   
Fiskemanden i sin Renault I Drvenik for at se på afgangstider.
   
Vi sad på en bænk i skyggen og betragtede livet i den lille havn. Og så skulle der købes lidt ind til frokost.
 

Drvenik
   
Drvenik Så skal vi lige have det sidste hos bageren.
   
Indkøbene puttes i køletasken i bagagerummet, og så går turen hjem til stranden. Her har vi fundet os en plads i en af de små bugter på stranden. Der er kun sten, men det er ok - så kommer der ikke sand mellem bladene i bogen, sand i solcremen, sand der ridser solbrillerne eller sand på håndklædet så det kradser.
 

Jeg elskede den smukke udsigt, når jeg badede - her var virkeligt flot.
   
Andre gange lå jeg bare med bagen i vejret og betragtede livet i havet, og der var nok at se på. Der kom speedbåde forbi med faldskærme efter eller baderinge eller de lange gule bananer.
   
Skumring over havet - vi skal ned til det lille fiskerleje og spise. Andreas og Helena mens vi venter på mad og drikke.
 

Der var en lille palmepromenade.
   
Menuen bliver grundigt studeret. Efter maden slentrede vi hen ad promenaden. Andreas skulle tage et billede af os, men Helena troede hun kunne flytte sig til siden, så det bare blev af Flemming og jeg - det lykkedes ikke rigtigt - det var helt mørkt, så Andreas kunne ikke se noget særligt i søgeren - så det er vel nærmest et kikset billede :-))
 

Solens sidste stråler bag bjerget.