KROATIEN 2012 DEL 3
 
 
Mandag: Turen skulle gå til Mostar i Bosnien-Herzegovina. Vi havde været der i 2007, men kunne godt tåle et gensyn med byen. Desuden havde Andreas og Helena ikke været der. Lige inden ferien havde vi købt en ny Garmin Nüvi på tilbud. Den kan ikke indstilles til lastbil eller campingvogn, som den gamle kunne, men vi har jo også vore øjne og kortbøger, og hvordan kom vi overhovedet frem før vi fik GPS :-) Desuden havde vi heller ikke campingvognen med til Mostar.

Vi havde ikke kigget godt nok efter i indstillinger (hvor svært kan det være - den var jo ny, men mindede om den gamle). Den stod ganske vist på hurtigste rute, men var indstillet til at undgå trafik. Det er smart nok, hvis der er kø på motorvejen i Tyskland, men med de få veje, der er i bjergene i Kroatien og Bosnien, vil en hovedvej selvfølgelig medføre tæt trafik. Så vi blev ført at snirklede og snørklede bjergveje og kom over grænsen til Bosnien et sted, der slet ikke var markeret på vores kort. Vi fandt dog til Mostar alligevel :-) og en varm dag var i sigte. Bilens termometer viste 39 grader allerede midt formiddag.
   
Vi startede med at køre sydpå. Så endte vi oppe i bjergene pga. vores nyindkøbte GPS, som ikke var indstillet korrekt.
   
Men vi fandt da en grænseovergang, og vi blev budt velkommen på både læselige og ulæselige sprog. Og så begav vi os på vej mod Mostar.
 
Den gamle bydel i Mostar er bygget op om den nye "gamle" bro - Stari Most. Den oprindelige gamle bro blev ødelagt under borgerkrigen, og den er nu genopbygget som før. Hele den gamle bydel er som en østerlandsk bazar fra 1001 nats eventyr.

Vi kiggede på de noget mere spændende varer, end de håndklæder og badesko, der var i Makarska. Her var kobber, messing, tin og sølvarbejder. Der var kobbersmede, der sad og hamrede ting ud, og man kunne købe fine sølvfiligransmykker. Der var tørklæder og tæpper og tasker og souvenirs fra krigens tid.

Vi fandt et sted at spise frokost med udsigt over floden. Det var næsten for varmt at spise. Vi købte lidt gaver til dem derhjemme og sidst på dagen gik turen tilbage. Der var 50 gr. på parkeringspladsen, da vi hentede bilen. Jeg drak en liter iskold vand - vi havde frosset vand og taget med i køletasken - det var nu optøet og forfriskende koldt. Turen tilbage til Kroatien gik ad den gode hovedvej til grænsen ved Metkovic og videre i Kroatien til Ploce, hvor alle frugtplantagerne var. Vi stoppede og handlede ved en vejbod. Det blev til pizza til aften med tomatsalat til.
   
Da vi gik fra p-pladsen ned mod den gamle bydel, kom vi forbi en af flere moskeer i byen. Port op til broen. Broen er belagt med utrolig glatte sten, og der er kantsten med mellemrum, for man ikke skal glide.
   
Adgangen til den gamle bydel var smuk. Butikkerne begyndte at dukke op.
   
Der var ikke marked med boder, men det var små, hyggelige butikker, der lå tæt side om side. Broen er lidt stejl, så det er godt, der er kantsten, så man ikke glider på de glatte sten
 

Fra broen var der udsigt over floden og en del af den gamle bydel og et par moskeer.
   
Ned ad broen og videre i den gamle bydel. Jeg kaster lige et blik ud over floden og bjergene igen. Der er utrolig smukt.
   
Der sælges lidt af hvert. Her er det metalvarer - kobber, messing, tin. Andreas og Helena syntes, det var mere interessant end strandmarked i Makarska.
 

Bygningerne var en helt anden stil, end det vi havde set i Kroatien, selvom de var svære at få øje på for al den tingeltangel.
   
Bagom hovedstrøget var en lille gyde, der førte ind til en bar i en klippehule. Der var dejligt køligt i forhold til udenfor. Et temmelig specielt sted.
 

Selvom det var næsten ubehageligt varmt, glemte man det lidt, når man gik og kiggede på de helt anderledes souvenirs.
   
Smeden i arbejde - han hamrede store fade ud. Dog ikke som disse, der var dekorerede med flotte farver.
 

På muren udenfor butikken var der stillet kander og andet frem som dekoration
   
Man skulle ikke bevæge sig ret langt væk fra de renoverede gader, før sporene fra krigen stadig kunne ses. Det stod i skærende kontrast til de nyopbyggede huse langs floden.
   
Helena blev lidt forelsket i en stoftaske. Der var heldigvis ikke så mange mennesker i gaderne, men der var også vildt varmt.
 

Gennem en port kom vi ind til en går ved en moske. Der var en udsigtsterrasse, hvor vi havde frit udsyn over broen.
   
Så lige den traditionelle opstilling ved en seværdighed. Så er vi kommet til enden af gågaden i den gamle bydel i Mostar.
 

På et lille torv foran en af moskeerne var der en butik med tørklæder, tasker og souvenirs - alt meget kulørt som i de øvrige butikker-
   
Helena blev nødt til at købe en af de smukke kulørte tasker :-) men de var også flotte. Så er vi på vej tilbage til bilen. Der er meget varmt, og vi orker ikke at gå rundt længere.
 

Jeg kan godt lide Mostar - den ligger smukt mellem høje bjerge og den gamle bydel ved broen er anderledes, flot og særpræget.
   
Føj, sædet sved bagsiden af mine lår, da jeg satte mig ind. Vejskiltene skal man også lige vænne sig til. Godt at Dubrovnik stod øverst, ellers nåede vi ikke at læse, hvilken vej vi skulle. Det andet sprog må være russisk.
 
Tirsdag: Vi slappede af og kørte til det store Konzum i Makarska for at handle. Andreas og Helena skulle videre dagen efter. De ville til Postojna og se hulerne. Vi har været der 2 gange før, så selv om vi døjer med varmen, bliver vi  lidt flere dage. Vi kørte en tur op i bjergene bag Makarska. Der var en fantastisk udsigt. Sidst på dagen pakkede Andreas og Helena, det de kunne, og så skulle vi tidligt op for at sende dem af sted.
   
På tur op i bjergene Der var en nationalpark, man kunne køre ind i. Det kostede 40 kuna pr. person og færdsel var på eget ansvar. Der var 23 km til en bjergtop. Det var fristende at tage turen, men vi havde handlet, og selv om vi havde køletasken i bilen, blev vi enige om, at vi fortsatte lidt på landevejen og så kørte ned igen og spiste frokost.
 

Udsigten var flot. Der er langt ned til kystvejen.
   
Bjergvejen snoede sig op gennem en tunnel, og udsigten fra vejen var fantastisk. Byen er den man kan se på billedet ovenover. Lige midt i billedet. De brungrå områder nederst i billedet er steder, hvor der har været brand.
 

Her har jeg haft zoom-objektiv på for at kunne zoome helt ind på byen
   
Her er vi på vej ned igen. Det var en flot tur.
 
Onsdag: Jeg blev vækket ved 6-tiden af vores naboer. Det var et ungt tjekkisk par, hvor forældrene til kvinden (tror vi), ankom. De tumlede med gummibåd og telte og trailer og snakkede højlydt. Egentlig skulle vi op kl. 7.00 for at sende Andreas og Helena af sted, men ok - kl. 6.00 kunne også gå an :-)

Ved 9-tiden vinkede vi farvel til Andreas og Helena. Det var lidt vemodigt efter alle dagene med dem - sikkert bare sådan noget mor-pjat! Vi ryddede op udenfor og rystede gulvtæppet. Så drev vi den af i skyggen indtil midt på eftermiddagen, hvor vi gik ned på stranden, og kølede os i havet. Aftensmaden i den lille naboby - Spaghetti med havets frugter.

Torsdag: Vores venner, Ulla og Søren, der boede i Trogir kom på besøg. Vi tog en tur til Blato, den lille by ved siden af campingpladsen, og bagefter badede vi resten af dagen.
   
Så er teltet ved at være nede, og vi mangler lige at spise morgenmad, inden de kører. Farvel - kør pænt osv. osv.
   
Så er der ryddet op. Afslapning i skyggen med en god bog.
   
Til sidst blev det for varmt, selv i skyggen. Så var varmen lige til at holde ud i vandkanten.
 
Fredag:Nu var det 2 dage siden Andreas og Helena rejste. Vi havde sms´et sammen. De havde fundet et sted at bo i Postojna hos nogle private, der havde et lille pensionat. De var nu på vej til Hof for at tage næste overnatning på camping Schloss Issigau, hvor vi overnattede på vej ned. De ville leje et værelse også der i stedet for at slå teltet op. Efter et par dage på pladsen, trængte vi til at komme lidt ud og opleve igen.

I mine medbragte guidebøger havde jeg læst om et vandfald ved Krvavica - ikke noget stort og spektakulært som i Krka. Bare et lille ydmygt et, men trods alt en tur værd. Jeg havde også læst om et udflugtssted og en restaurant  ved en vandmølle ved floden Cetina - Radmanove Mlinice . Vi kunne så slutte af i Omis. Vandfaldet var meget beskedent. Med zoomobjektivet kunne vi få øje på nogle mennesker på tur gennem flodlejet og ned ad vandfaldet. Jeg kan ikke huske, hvad den aktivitet hedder. Jeg er sikker på, at de fik mere oplevelse ud af det end os :-)
   
Stort set overalt i Kroatien bliver der reklameret for udlejning af lejligheder og værelser. Skiltene står ved næsten hver eneste bolig - især i kystbyerne. ¨På turen til Krvavice kom vi forbi vinmarker, og bjerge, der rejste sig stejlt mod baglandet.
 

Jeg nød den smukke køretur i fulde drag.
 

Så er vi ved Krvavica-vandfaldet. Midt i billedet og ned mod bunden af billedet. Set fra parkeringspladsen.

   
Her er det lidt tættere på Det var bestemt ikke det store tilløbsstykke - lidt senere kom der nogle hollændere, og vi følte os mindre alene :-)
   
Her kan man se, de folk der er på tur gennem floden. De er øverst oppe i kløften over de to fald. Man kan ikke engang se dem her
 
Vi fortsatte ad en vej gennem bjergene og ned i kløften bag bjergkammen ud mod havet. Der løb Cetina-floden, og vi gjorde holdt ved vandmøllen Radmanove Mlinice for at spise frokost. Det var et frodigt sted med en del turister. Faktisk måtte vi vente på at kunne komme ned og parkere, da 4 turistbusser holdt og spærrede det hele. De kørte heldigvis, og der blev færre folk og man kunne komme til p-pladsen.

Under en masse store træer kunne man sidde og nyde sin mad. De bagte nogle gammeldags landbrød, der var en del af den ret, man bestilte. Vi valgte en sandwich med lufttørret skinke og ost. For en sikkerheds skyldt bestilte vi også en tomatsalat. Det var jo ikke til at vide, at én sandwich kunne brødføde en familie på 10 i en uge :-)) Det var kæmpe tykke skiver dampende varme, nybagt brød. Det smagte himmelsk, og vi var lige ved at revne bagefter. Vi nænnede ikke at levne en krumme. Bagefter gik vi lidt rundt og så på området.
   
Vi forlod Krvavica og fortsatte mod Radmanove Mlinice. Langs vejen, der fulgte floden, var der utallige firmaer, der arrangerede river-rafting. Vi mødte en hel del biler, der var læsset med gummibåde. Denne her var endda ikke så slemt læsset.
   
Det var en dejlig oase i sommervarmen. Der kom turbåde forbi - sikkert inde fra Omis.
 

Restauranten Radmanove Mlinice
   
Her bliver brødene bagt, og man kan også købe hele brød med hjem. Det var skønt at sidde i skyggen under træerne og slappe af .
   
Vi venter på vores sandwich. Sandwich med ost og lufttørret skinke og tomatsalat. Sidste var unødvendig.
   
Tjenerne havde rimeligt travlt . Der var mange, der nød en stille dag i skyggen. Ved siden af, hvor vi sad og spiste var et bassin med fisk. De var også på menukortet.
 

Der var dejligt i skyggen, og man følte lidt man var i en anden verden i alt det grønne.
   
Jeg kunne rigtig godt lide stedet, og synes det fuldstændigt opvejede det lille, lidt kedelige vandfald. Det var simpelthen en oase i varmen.
   
Vi følte, vi blev nødt til at røre os lidt efter den gedigne frokost og gik ad en sti langs floden. Et sted, hvor vandet løb roligt af sted, var der ligesom en badestrand.
 

På vej ud til parkeringspladsen efter en dejlig eftermiddag.
 
Bagefter kørte vi langs floden til Omis. Der var trafikkaos. Vi prøvede at finde en p-plads, men opgav da vi ikke rigtig anede, hvor der var noget at se i byen, så vi kørte tilbage til campingpladsen med et stop ved et supermarked. Vi delte en bagt kartoffel og lidt tomatsalat og grillede et par bøffer kl. 20.30. Vi havde faktisk ikke brug for mere mad efter den gedigne frokost, men nu havde vi jo købt bøfferne.
   
Vi kørte rundt langs flodens udløb, for at se om vi kunne finde en p.plads. Vi kom inde fra landet bag bjergkammen. Hullet i bjerget, er hvor floden løber ud. Der var tæt trafik, og vi opgav til sidst.
 

I øvrigt lå Omis smukt ved flodens udløb med klipperne som baggrund.

   
Så tog vi kystvejen tilbage til campingpladsen. Vi handlede i Makarska, inden vi kørte til pladsen.