GARDASØEN FORÅR 2015
 
 
I løbet af vinteren, mens vi var på camping, kom vi til at tale med vores venner, Ulla og Søren, om en påsketur. Jeg har længe ønsket mig at se Brugge i Belgien. Vi havde mulighed for at tage fri både ugen før og ugen efter påske - Ulla og Søren havde dog kun ugen før at holde ferie i, og de skulle på arbejde tirsdag efter påske. Men efter en grå og kedelig vinter længes vi efter varme og sol, og før vi får set os om, har vi ændret feriemål fra Brugge til Bardolino ved Gardasøen. Ulla og Søren har endda aldrig været i Italien.

Påsken ligger tidligt i år, og den 27.03.15, da vi får fri er alt pakket og klart - cyklerne på taget og vognen spændt efter bilen. Flemming har allerede fri kl. 12.00, men jeg har kl. 15.00, og da jeg kommer hjem, skal jeg bare lige køre min lille bil i garagen og sætte mig i vores bil. Første overnatning er på DCU-Camping Kollund. Vi er trætte efter en arbejdsuge, og det vil være tåbeligt at køre længere. Søren og Ulla er allerede kørt hjemmefra om morgenen, så vi skal ikke følges.
   
Så er alt klart - vi kører, så snart jeg har taget billedet. Vi nærmer os solnedgang, og jeg glæder mig til at komme til DCU- Kollund.
 
Jeg har ringet til pladsen og meldt vores ankomst. Egentlig kan vi benytte deres Quick-stop, men jeg får ikke den helt rigtige campingfølelse. Quick-stop er nærmest en rasteplads eller autocamperplads. Det er fint, når vi ikke kan nå pladsen, inden receptionen lukker. Vi finder en parcel, hægter af, spiser et par skiver rugbrød og kører til en grænsebutik. Vi køber lidt drikkevarer og slik, og så er det tilbage til Kollund for at hygge lidt, inden vi skal i seng. Næste morgen er vi på farten igen ved 8-tiden. Vi kører øst om Hamburg, for vi gider ikke risikere at komme til at holde i en kø ved tunnellen. Vi ankommer ved spisetid til Camping Schloss Issigau.
   
Næste morgen er vi klar til at køre ved 8-tiden. Flemming har trappen til tørre efter nattens dug, og han børster måtten ren, da vi har slæbt en masse jord ind. Vi har en ekstra gasflaske med, da vi ikke ved om der er strøm nok til både varme, køleskab og diverse. Selvom det er forår, er der koldt om natten. Efter en nogenlunde begivenhedsløs tur, ankommer vi til Campingplatz Schloss Issigau ved aftenstid. I byen er der pyntet til påske.
 

Camping Schloss Issigau - man camperer overalt i haven.
   
Vi har bestilt morgenmad på slottet til kl. 7.30, og kl. 8.00 er vi klar til at køre igen. Det er en regnvåd, kølig morgen, da vi skal afsted.
 
Så er det tid til afgang. Det har regnet, og vejene er våde. Temperaturen er kun 5 grader - ja der ligger endda sne i vejkanten. Da vi sidste gang var ved Gardasøen, var det lidt senere i april, og vi kunne betragte træer og buske blive grønnere og grønnere jo længere sydpå vi kom. Nu er det triste gråbrune grene. Vi sidder og snakker om, hvorvidt der er sne over Brennerpasset. Der er på bjergtoppene, er vi sikre på, men mon der ligger sne på vejen også? Vi har lige skiftet til sommerdæk.

Vores gps, som vi købte inden sommerferien sidste år, vil af en eller anden mærkelig grund ikke udregne ruten for os. Selvom den står og regner i over et kvarter, ender den med at sige beregningsfejl. Hvis vi indstiller den til personbil alene, er der ingen problemer. Det var også galt fra Danmark til hvor vi er nu. Så vi kører som personbil. Senere prøver jeg igen, og da kan den godt beregne ruten for vogntog. Det er meget underligt.
   
Sne i vejkanten. Her er tørvejr - så længe det varer.
 

Så regner det igen.
   
Da vi kommer ind i Inndalen, klarer det lidt op, og vi kan se de sneklædte toppe. På vej op med Brenner er der en skiløjpe ved siden af motorvejen, og der er masser af skiløbere. Men jeg tænker umiddelbart, at der har været en snekanon i gang, for udenfor løjpen, ligger der ingen sne.
 

Her i Inndalen er der flotte udsigter. Der er cykelsti langs floden.
 

Vi holder kaffepause i Brenner-området med udsigt til flere tinder. Egentlig er der ingen p-plads, men vi "stjæler" alligevel et hjørne.
 

Så kører vi nedad mod Gardasøen. Ulla og Søren er ankommet i formiddags. De havde først valgt 2 parceller til os, men de kunne ikke rigtig få plads til det hele, så nu får vi en sms, hvor de siger, at de har valgt nogle andre pladser. Det er ok med os. Vi stoler på, de har styr på situationen. Vi kender jo ikke pladsen i forvejen.
 
Da Ulla og jeg var til Campingmessen i Herning i februar, talte vi med en dansker, der stod i en stand for Camping La Rocca mellem Garda og Bardolino. Vi blev lidt tændt på pladsen, så det var den vi kørte efter. Vi ankommer til Camping La Rocca sidst på eftermiddagen efter en lidt kringlet nedkørsel fra motorvejen. Ulla har skrevet, at vi skal holde ude på vejen langs søen, da der ikke er plads til at køre ind. Trafikken er heftig. Vi får smidt vogntoget over på en slags parkering udenfor pladsen i vejsiden.

Receptionen er stuvende fuld, og 2 medarbejdere forsøger at stille alle tilfreds. Mens vi står i kø, fortæller Ulla mig, at hun har reserveret pladsen ved siden af dem, men der holder en autocamper med en italiensk familie, hvor familien har betalt for at være der lidt længere om eftermiddagen. Hun har forsøgt at få dem i tale og fortælle, vi har reserveret pladsen fra sidst på eftermiddagen, men de kan (eller vil?) ikke forstå, hvad hun siger. Det bliver vores tur, og vi forklarer at Ulla har reserveret pladsen, men italienerne er der stadig. Damen i receptionen er sød og venlig nok, men hun trækker på skuldrene og siger, at vi bare kan vente på de kører. Men hvor? Vejene er små, og vi kan ikke holde nogen steder uden at spærre for andre.

Vi går ned og ser på pladserne, og skråt overfor Ulla og Søren er der også en nogenlunde stor parcel. Vi spørger om den er ledig de næste par uger. Det er den ikke, men pladsen skal nok finde ud af noget for dem, der har reserveret, så vi kan køre ind og stille op. Da vi er færdige med at stille op, pakker italienerne sammen og kører!!!! Vi henter pizza i pladsens restaurant. Damen, der ekspederer spørger, hvor vi er fra på engelsk, og jeg svarer Danmark. Goddag siger hun på dansk, og fortsætter på engelsk, at hun desværre ikke er så god til dansk. Jeg svarer, at det gør ikke noget, for jeg er ikke så god til italiensk. Det finder hun særdeles morsomt, og så er isen ligesom brudt.

 

Så er vi på plads. Klippen i baggrunden er La Rocca, som pladsen er opkaldt efter. Så tidligt på foråret er der endnu ikke blade på træerne, der er klippet grundigt tilbage. Det er ikke til at forstå, at når det bliver sommer, er kronerne tætte og skygger over pladsen.
 
Camping La Rocca er ikke så stor en plads, som mange af de andre ved Gardasøen. Den ligger smukt ved foden af klippen La Rocca. Fra pladsen er der ca. 1 km til Garda by og ca. 2 km til Bardolino. Der er en promenade langs søen, som man kan benytte. Ind- og udkørsel til pladsen er lidt besværlig, da den ligger ud til kystvejen omkring søen, som er meget trafikeret. Parcellerne er ret små, men der er også større pladser at få. Den vi har er vist en mellemting mellem de små og de helt store. De fleste parceller er afgrænset af hæk.

På pladsen er der 2 toiletbygninger. En nyere og en ældre. Begge er fine og rene. Vi ligger tættest på den gamle bygning. Bygningerne er bygget så der kommer luft igennem - en fordel i de varme somre, men her om foråret, hvor der er ca. 10 gr. om natten, er det en kølig affære at gå i bad og på toilet. Heldigvis er der masser af varmt vand. Der mangler fralægningsplads til tøj osv. i bruserummene i den gamle bygning, men så har vi bare en pose med til tøjet.

Der er en restaurant på pladsen. Vi prøver deres pizzaer, og de er gode, men vi når ikke at spise andet der i løbet af ferien. Der er butik og Kids Club. Frisk morgenbrød hver dag. Pladsen er delt i 2 på begge sider af kystvejen. Der er gangtunnel under vejen, og på pladsens øverste del er der masser af mobilhomes til udlejning. På øverste del ligger pladsens swimmingpool også. Jeg når faktisk slet ikke op på øverste del i ferien, men Ulla er et smut deroppe, og det er hendes billeder fra øverste del. Det er en rolig plads - nok mest for par og seniorer og småbørnsfamilier. Måske er der flere tilbud til unge mennesker om sommeren. Der bliver dagligt annonceret aktiviteter i højttalere på pladsen.

 

Ind- og udkørsel på campingpladsen. Her er kystvejen forholdsvis rolig.
 

Indefra pladsen mod udkørsel.

   
Søren og Ullas parcel. Og fra deres parcel kan man kigge over til vores parcel.
   
I øvrigt er der utroligt mange autocampere på pladsen. Langt flere end campingvogne. Nogle af dem er på størrelse med bybusser, og de er de rene solformørkelser. Hvis sådan en holder parkeret på parcellen ved siden af, er det næsten kun lige til middag, når solen står højest på himlen, at man får noget sol.
   
Her er Ulla gået op på den anden side af vejen for at tage billeder (foto: Ulla Hald) Der er fine nye mobilhomes/hytter med spabad. (foto: Ulla Hald)
 

Længere oppe er der en fin udsigt over søen (foto: Ulla Hald)
   
Der er et fint poolområde øverst, og der er liggestole med parasol (foto: Ulla Hald) Swimmingpool og terrassen ved poolen. (foto: Ulla Hald)
 
Næste dag beslutter vi at køre en tur rundt om søen. Det er jo Ulla og Sørens første tur til Italien, så alt er nyt og spændende for dem. Vi vælger at køre i 2 biler, selvom vi kan være i en. Mest fordi man ikke ser så meget fra bagsædet, og hvis vi er i 2 biler kan vi alle sidde på forsæderne og nyde turen. Vi kører med uret, så vi hele tiden har søen lige ved siden af vejen, de steder hvor vejen går helt nede ved søen.

Vi spiser frokost på vestsiden af søen med udsigt til bjergene på modsatte side, og selvom det er meget diset, er udsigten skøn. Ejeren af restauranten sidder som patriarken ved terrassens bedste bord. Han er ikke særlig god til engelsk eller tysk, men han vil gerne snakke, og vi morer os i det stille over hans forsøg på samtale. Mens vi spiser går han bag os og mumler - måske øver han sig på, hvad han vil sige. Vi bliver lovet en 2-retters menu med tomatsuppe først og asparges med skinke bagefter. Lidt efter hører vi en kvindes råben på italiensk - mange ord, hurtigt efter hinanden, og ejeren kommer ud og siger (på hans gebrokne blanding af sprog), at de desværre ikke har asparges, da det er første dag, der er åbent i sæsonen. Vi bliver tilbudt lasagne, og det takker vi ja til. Gad vide, om det var hans kone i køkkenet, der gjorde ham forståeligt, at de IKKE havde asparges :-) - til gengæld for de manglende asparges, får vi kaffe på husets regning.

Vi laver stop i Limone og Riva del Garda. Til sidst stopper vi i Mascesine for at købe ind i et supermarked. Det er blevet sent på dagen, så vi skal bare have flutes med pålæg og oste til aften. Det har været en god dag med mange oplevelser.
   
Så er vi på vej rundt om søen. Hele den sydlige ende af søen er næsten én lang by. Når man kommer over på østsiden er der knap så turistagtigt.
 

Vi kører ad en snoet vej, og vi kan kigge over til en by, der ligger langs søen.
 

Sådan bugter vejen sig, mens vi kører ned mod byen.
 

Disen hænger tungt over søen. Bjerget Monte Baldo med sne på toppen, kan lige skimtes gennem disen.
 

Vi stopper ved havnen og sidder lidt og nyder udsigten.

   
Disen ligger over søen. Her ser vi mod nord. Søren sidder på muren og forsøger at tage et billede af bjergene med sne på.
 

Det ER ikke let - disen driller og modsatte bred står tåget under bjergene.
 

Hotel Frobisicle - lige ved bredden af Gardasøen.

 

Tjeneren er sød, og hun kan lidt mere engelsk end ejeren.
 

Vi er nu ankommet til Limone. Jeg synes, ligesom sidst jeg var der, at byen ligger fantastisk der under klipperne, der rejser sig næsten lodret over byen.
   
Jeg husker også appelsin- og citrontræerne. Det må være sidste års høst, der stadig sidder der. Promenaden i Limone er skøn med palmer og blomster. Der ligger caféer og butikker, og der er meget at kigge på.
   
Der er små, hyggelige sidegader med butikker. Alt, der har med citroner at gøre, kan man købe her i byen. Alle butikker har noget, der leder tanken hen på citroner.
 

Vi har været her før, og jeg har fotos med lignende motiver. Der er ikke så varmt her i den nordlige ende af søen. Der blæser en kølig vind, og meget af byen ligger i skygge fra bjerget.
 

Vi kan skimte modsatte side af søen, men det er stadig diset. Også her er der appelsiner på træet. Gad vide, om citrustræer er stedsegrønne?
   
Butikker i lange baner. Mest turistskrammel, men indimellem også fine sager. Solen skinner og bringer næsten sommerstemning frem.
 

Vi vender tilbage mod bilerne. Det er sidst på dagen, og vi regner også med et lille stop i Riva del Garda.
 

Så er vi ankommet til Riva del Garda. Solen er nu væk bag bjergene, og det er overskyet.

 

Træerne står med nøgne grene mod himlen, og selv om der bliver afholdt noget regatta for optimistjoller, er der ikke mange mennesker i byen.
   
Hvad mon Ulla har fået øje på? Tårn i hjørnet af torvet, vi kommer ud på.
 

Det hele tager sig unægteligt bedre ud i solskin, men jeg kan desværre ikke trylle :-)
 

Riva ligger smukt i nordenden af søen omkranset af bjergene. Snyd ikke jer selv for et besøg der.
 

På vej hjem - solen oplyser himlen mod syd - mon ikke, der bliver bedre vejr i morgen?
 
Solen stråler fra en skyfri himmel, da vi står op. Hver morgen er kølig, indtil solen får magt. Jeg er blevet ferm til at skynde mig i en løs kjole, jeg bare kan smide over døren, og smutte ind under den varme bruser. Vores vogn står sådan, at solen ikke rigtig når ind under solsejlet før hen ad formiddagen.

Dagens udflugt skal ikke være så lang som i går. Vi finder cyklerne frem, og cykler alle fire ind til Bardolino. Der er ikke så langt - ca. 2-3 km. Vi parkerer og går ud for at se på byen. Der er masser af liv og restauranter ved havnen. Sådan er det vist altid, når der er en havn. Der går en bred gågade og flere mindre gader op fra havnen, og der er stillet store krukker med oliventræer frem, der er pyntet til påske - af børn ser det ud til. Vi traver rundt og kigger på butikker og de små gader og ender nede ved havnen, hvor vi får os en kop kaffe og en isdessert. Dagen byder ellers kun på afslapning og vi har købt ind til aftensmad, som vi laver sammen. Søren har købt en gigantisk kylling på 3 kg! som vi griller. Den bliver mør og lækker, og vi hygger ude til vi begynder at fryse og trækker ind i vognen og får kaffe.
 

Kølig morgen, men vejret tegner godt.
 

Flemming og Søren sørger for, at ingen vil finde på at rende med cyklerne - alle 4 bliver låst sammen på kryds og tværs :-)
 

Bardolino er en pæn og hyggelig lille by - ingen tvivl om det, men den er næsten for pæn og velholdt.

   
Vi slentrer rundt på må og få og kommer forbi denne kirke. Her er vi i en af de smalle gågader.
   
Påskepyntede krukker. Det ligner små yoghurtbægre, der er dekoreret. For enden af den brede gågade ligger en kirke? Eller domhus?
 

Det gode vejr lokker folk ud, og på caféer og bænke sidder alle og nyder solen.
 

Havnen er fyldt med små kulørte både. Meget malerisk.
 

Isdessert i varmen - jeg er ikke så meget for de store flødeskumsfyldte portioner, så jeg fik bare et bæger med is.

 
Endnu en dejlig dag er slut. I morgen skal vi til Venedig. Da jeg fandt ud af, vi kunne køre til Venedig på 1½ times tid, foreslog jeg de andre, at vi kunne tage en tur dertil. Alle erklærede sig enig i, det var en god ide. Så vi skal tidligt op, og jeg glæder mig meget til at se Venedig. Der kommer en masse (I er advaret -jeg mener rigtig mange) billeder derfra, så turen til Venedig kommer i et nyt afsnit.