GARDASØEN FORÅR 2015 DEL 3
 
 
Der er marked i Garda i dag. Det samme marked slår deres boder op i byerne langs søen. I går var det i Bardolino, og der lavede vi intet. Vi var lige ude og handle, men ellers gik dagen med afslapning og læsning af bøger. Vi havde overvejet markedet, men da Garda ligger lidt tættere på, valgte vi at vente til i dag.

Efter morgenmad cykler vi alle 4 ind til Garda. Det er næsten umuligt at cykle langs søpromenaden. Det myldrer med andre cyklister og gående, der alle skal i samme retning, og vi må sno os mellem dem alle. Da vi nærmer os Garda, står der cykler parkeret overalt. Vi klemmer vores ind og låser, og så begiver vi os ind i heksekedlen.

Jeg elsker de sydlandske markeder med både mad og tøj og tingeltangel. Man kan smage på oste og pølser og lade fingrene "se" på tørklæder, tasker og tøj. Vi fordelte os 2 og 2. Gæt selv fordelingen :-) Efter en god times tid, mødtes vi til en kop kaffe. Mændene fortalte om nogle gryder og pander og siliconelåg, der passede til alt. Efter kaffen tog vi endnu en tur. Denne gang skulle mændene købe isenkram, og Ulla og jeg købte gaver og tørklæder og duge. Tilbage til cyklerne, hvor vi skulle have fordelt alle indkøb.
 

Vi står op til endnu en forrygende skøn dag.
   
Cykler i hobetal står parkeret langs promenaden. Så går vi ind på markedet, og der er allerede mange mennesker.
   
Masser af spændende og lækre oste. Et lille torv foran kirken med store, gamle platantræer, der også er stynet kraftigt ligesom træerne på campingpladsen.
 

Selvom solen skinner, er vinden kold. Alligevel kommer man i sommerferiestemning - sikkert pga. palmerne og markedet, som vi forbinder med sommer.
 

Byen Garda ligger lige ved La Rocca - altså klippen, der rejser sig over byen. Som man kan se, er vi her i tøj- og taskeafdelingen. Her er ingen mad.
 

Nu må vi se, om vi kan finde vores cykler herimellem.
 

Og mens Flemming og Søren låser cykler op og befrier dem fra de andre cykler, nyder jeg udsigten over søen. Det ser så fristende ud, at man næsten får lyst til at hoppe i.
 

Og her er udsigten mod byen og markedet langs havnen.
 

Vi spiser ved vores vogn til aften, da solen skinner længere tid på vores parcel.
 
Resten af dagen, efter vi har været på markedet, slapper vi af og forbereder aftensmad. Vi sidder ude så længe temperaturen tillader det, og da det begynder at blive mørkt, bliver vi enige om at køre ind til Lazise og se byen om aftenen og få en is. I Lazise er der mange mennesker i gaderne, det er påske og mange har fri og nyder lidt ekstra ferie.
   
Vi har parkeret bilen og går nu ind i den gamle bydel. Der er liv i byen, og det er rigtig hyggeligt at gå rundt og se på det hele.
 

Restauranter og butikker har åbent selvom det ikke er sommerferie endnu. Der er også lidt boder med tingeltangel.
 

Byen er hyggelig og stemningsfyldt om aftenen.
 

Det lille havnebassin set fra den anden ende.
 

Vi går rundt og ser på de små gader og butikkerne.
 
Det begynder at lakke mod enden for Søren og Ullas vedkommende. Det er lørdag i påsken og deres sidste dag. De kører hjem søndag morgen. Vi har besluttet at vi skal have påskefrokost, så vi dækker op med dildsild, karrysild, røget laks, røget ørred, æg, tomat, agurk, lufttørret skinke og griller lige en frankfurter for en sikkerheds skyld :-) Så bliver der suppleret med øl og sodavand og en lille skarp eller 2 til  halsen. Super hyggeligt.

Efter frokost mener vi, det vil være bedst at røre sig lidt, så Søren cykler sig en tur i området, mens Ulla, Flemming og jeg nøjes med at cykle ind til Garda og gå og kigge der. Efter et stykke tid får Flemming nok af sådan en tøsetur, så han cylker hjem igen. Vi får vist set alle butikker, og efterhånden er det blevet ret køligt. Så køligt, at vi småfryser. Langs havnen er der boder med lokale varer, kunsthåndværk og tørklæder. Vi køber hver et tørklæde, og sælgeren er en rigtig "charmetrold" der kindkysser og krammer os, for at få os til at købe. Men det virker :-)

Søren og Ulla pakker sammen, og vi kører op i baglandet ved Garda by, hvor vi har set en restaurant, der ligger med en fantastisk udsigt over søen og byen. Vi får et bord med fin udsigt. Det er en overdækket terrasse, hvor de kan fjerne siderne i godt vejr. Vi bestiller alle en ret, hvor vi selv skal stege forskelligt kød på en varm lavasten. Det er lækkert. Vi slutter af med cappuccino til pigerne og kaffe og creme brulé til mændene.

   
Så er vi klar til at gå ombord i påskefrokosten. Uha, hvor skal vi hygge.
 

Henne bag rundingen på La Rocca ligger campingpladsen af samme navn. Billedet er taget fra havnen i Garda.
 

Der er boder med forskelligt - lakrids, småkager, krokant og chokolade osv. Der uddeles flittigt smagsprøver. Læg mærke til at alle har tykke jakker på. Ulla og jeg er bare taget af sted i en cardigan - ikke så sært, vi fryser.
   
Der er en del mennesker, der går rundt og nyder den hyggelige by. Selvom det er påske, har butikkerne åbent.
   
Ja, ja - vi HAR jo købt de tørklæder. Udsigtsrestauranten ved Garda. (foto: Ulla Hald)
 
Søndag morgen tager vi afsked med vores venner. Vi har haft nogle super hyggelige dage sammen. Nu føles det lidt tomt og stille, så jeg finder et kort over området frem, og ser hvad vi kan finde på. Vi beslutter os for Mantova, der ligger syd for Gardasøen. Vejret er gråt og lidt trist, men nu har vi noget at køre efter. Der er megen trafik om søen, for alle har jo fri. Da vi kører mod syd, tynder det ud i trafikken.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af Mantova, men jeg har slet ikke forestillet mig, hvor mange mennesker, der er i byen. Vi bruger ½ time på at finde en parkeringsplads. Først kører vi rundt om en stor bymur, hvor der er parkering hele vejen rundt næsten, derefter ind bag muren, hvor vi skynder os ud igen, da det viser sig, at det er en miljøzone, og vi har intet mærke dertil. Udenfor finder vi endelig en ledig, plads, da der er en bil, der kører. Det viser sig, at der er en gammel bykerne med et palads og masser af gamle bygninger, noget som åbenbart trækker en masse mennesker til. Der er faktisk kø for at komme ind og se paladset. Det mener vi, vi godt kan undvære, så vi slentrer bare rundt og kigger på det hele.

Det er en spøjs gammel by. Husene er mange steder stærkt forfaldne og slet ikke så velbevarede som i de gamle byer om Gardasøen. Det gør det ikke bedre, at butikkerne er lukket, og der er skodder og gitre foran det hele. De mange mennesker slentrer som os rundt og ser på byen. Mange af husene er bygget med arkader og søjler og buer, og har et ret ensartet præg. Det kunne tage sig meget flottere ud, hvis der bare blev fordelt lidt blomster og svinget en malerpensel. Men det ønsker man måske ikke?
   
Undervejs til Mantova kører vi gennem forårslandskaber med alt det lysegrønne, vi sådan har  længtes efter. Vi parkerer udenfor muren. På det tomme stykke til højre, er der busholdeplads.
 

Palazzo Ducale - som Venedig har Mantova også et Dogepalads. Bemærk køen for at komme ind og se paladset.

 

Paladset ligger ud til et stort torv - Piazza Sordello.
 

I den ene ende af Piazza Sordello ligger domkirken - Duomo di Mantova.
   
Spændende hus med masser af træskærerarbejde omkring vinduerne. Desværre virker byen meget lukket og stille. Det er jo også helligdag pga. påsken.
 

På Piazza delle Erbe finder vi nogle interessante bygninger. Den ene er den runde - Rotonda di San Lorenzo - er en helligdom fra 1100-tallet. Ved siden af står tårnet Torre dell`Orologia som er et tårn fra 1473 med et astrologisk ur, og det er bygget sammen med Palazzo della Ragione - tidl. domhus.
   
Karakteristisk for den gamle bydel er de mange søjlegange og buer. En hel del af husene er bygget på den måde. Mange af husene er skoddet til og alle butikker lukket. Det får byen til at virke lidt uddød og trist. Måske har det kolde, grå vejr også noget med det at gøre.
 

De eneste steder, der er lidt liv, er på byens mange restauranter og caféer. Her på torvet går buerne igen.
 

Vi ender igen på Piazza delle Erbe. Nogle gå gadesælgere prøver af sælge nogle af deres varer fra boder mellem buerne, men det ser ikke ud til at mange standser.
 

Vi er tilbage på torvet ved Dogepaladset og domkirken.

 

Vi finder en port og kigger ind i gården bag paladset.

 

Fra hjørnet af torvet får jeg øje på en kuppel bag et tårn. Der må ligge en kirke der bagved, som vi slet ikke har fået øje på mellem murene på husene. Vi har ikke lyst til at gå tilbage. Det er ret køligt, og vi trænger til at komme ind i varmen i bilen.
 

Bag en anden port, kan man komme ind på slotspladsen foran Castello San Giorgio. Det kunne være interessant at se slottet, men vi har ikke rigtig lyst til det.

 
Vi forlader Mantova. Kursen er sat mod nord mod Gardasøen igen. Vi håber, at vi måske kan finde et åbent supermarked, men det ER jo påske, og det lykkes ikke rigtigt. I Costermano, ikke så langt fra Garda er der også et udmærket supermarked, og vi prøver det som sidste mulighed. Vi har fravalgt at køre langs søen, for trafikken er tæt, og biler holder alle steder, der kan puttes en bil ind.

Selvfølgelig er der lukket, men vi får øje på et skilt, der viser mod en tysk krigskirkegård. Den kan vi da ligeså godt se, nu vi er på de kanter. Der ligger ca. 20.000 tyske soldater begravet, og kirkegården ligger smukt på en bakke, og er helt tilplantet med lyng. Der er 2 navne på hver sten, og med mellemrum står en række med 3 granitkors. Det ligner den tyske kirkegård, vi så i Normandiet, bortset fra lyngen.

Vi opgiver at finde et supermarked og bikser lidt aftensmad sammen af det, vi har i køleskabet.
   
Sten ved indgangen til kirkegården. På toppen af kirkegården ligger et lille kapel.
 

Lyngen blomstrer smukt og dækker næsten navneplader og kors.
 

De lange striber af lyng strækker sig ned over bjergsiden.
 

Kirkegården ligger smukt mellem bjergene.
 

Fra kirkegården er der en fin udsigt over Garda by og søen.
 

Vi kaster et sidste blik på en række af de mange granitkors.
 
Næste dag - mandag - er vejret igen super flot, og vi bliver på pladsen hele dagen og nyder solen. Tiden går med afslapning og læsning af bøger, småsnak med danskerne skråt bag os - de er fra Randers - og så prøver vi supermarkedet ude ved Affi. Der er heldigvis åbent, selvom det er 2. påskedag. Vi får fyldt køleskabet igen. Vi griller til aften, og efter maden går vi langs søen den lille kilometer ind til Garda og nyder solnedgangen. Vi slentrer lidt rundt i Garda og vender tilbage da det er helt mørkt. I morgen tror jeg, vi vil en tur til Limone.
 

Vejret er fantastisk dejligt, da vi står op. Ligeså koldt, som det var i går, ligeså lunt og smukt er det i dag.
 

Lige pludselig kan vi sidde ude i shorts og t-shirt og læse. I går havde jeg tyk jakke og halstørklæde på.
 

Vi er på vej ned til udgangen fra pladsen til stien langs søen. Der er ca. 1 km ind til Garda. Aftensolen bader pladsen i et gyldent lys.
 

På stien kan vi rigtig se, hvor smukt der er over søen.
 

Vi er bestemt ikke de eneste, der har fået samme gode idé.

 

Vi har ingen hast med at komme ind til byen, og vi sidder og nyder solnedgangen på en bænk.
 

Palmer i solnedgangen - det er vist ved at ligne de plakater, jeg havde hængende på værelset i 70´erne :-)
 

Vi går lidt rundt i byen og nede på havnen. Efter et par kolde dage er aftenerne ikke så lune som tidligere, selvom vi har haft en dejlig varm dag.
 

Vi slentrer stille tilbage langs promenaden.
 

Byen ser flot ud der i skumringen med lysene tændt.
 
Det er blevet hverdag igen. Det er tirsdag efter påske, og igen stråler solen fra en skyfri himmel. Det er sådan, vi kan lide det. Sidst vi var på påskeferie ved Gardasøen var vi i Sirmione i gråvejr og blæst. Jeg kan godt tænke mig at se byen i solskin også, så vi gør os klar efter morgenmaden og kører sydpå langs søen. Trafikken er igen tæt, og jeg tænker lidt over, hvor slemt det er om sommeren. 

Da vi endelig kommer til Sirmione-halvøen, ender vi i en lang kø. Det er alle turister, der gerne vil se byen. Jeg kan huske, at vi kan parkere nogenlunde tæt ved den gamle bydel. Det tror jeg også, at der er andre, der ved. Bilkørsel er forbudt i byen, med mindre man bor der. Langt om længe, efter næsten i time i kø, kan vi trække en billet til parkeringspladsen, og så skal vi bare køre rundt og rundt, til vi finder en plads.

Jeg kan mærke på Flemming, at han er pænt træt af det, og jeg ved han er på nippet til at køre væk fra hele det gedemarked igen. Samtidig er der udsigten til at trave rundt i butikker med mig - det gør ham bestemt ikke mildere stemt. Heldigvis finder vi ret hurtigt en parkeringsplads. Jeg beslutter i mit stille sind, at jeg ikke skal trække ham unødvendigt rundt i butikker :-) Faktisk er han efter min mening overordentlig tålmodig anlagt, og har ofte stået og ventet på et hjørne, mens jeg har kigget butikker, men alle har vel en grænse :-)

Byen er heldigvis ikke så stor, og da jeg har set, det jeg ville og taget nogle billeder - og købt mig en parfume, jeg ikke kan købe i Danmark (det var kun 1 butik, og jeg skyndte mig) ;-) finder vi et sted, hvor vi køber nogle varme kyllingesandwich, som vi spiser med udsigt over søen over til Monte Baldo.

 

Indgangen til byen er over broen og gennem porten. Det er den eneste adgang. Det er Scaligero-slottet med tårnene og fæstningsmurene.
 

Sirmione byder på et utal af hoteller. Gad vide, om der bor ret mange der privat.
   
Endnu en bro parallel med den anden ind til den gamle by, men jeg tror ikke den benyttes. Vi går ikke ind nogle steder, men går bare rundt og ser på det hele.
 

Der er faktisk pænt mange mennesker, og jeg tænker, at mange måske stadig har påskeferie. Der er vand hele vejen rundt om slottet.
 

Hyggeligt torv med restauranter rundt om. Man kan se ud over søen fra en bro, som jeg står med ryggen til. Jeg tror at turbådene lægger til der.
 

Udsigt over til en af hotellernes broer og udsigt over vestsiden af søen og bjergene.
   
Der er rigtig sommerstemning med palmer mod den blå himmel. Butikker og restauranter kappes om kunderne.
 

Dejligt sted at spise - der må også være skønt, når der er højsommer og træerne skygger over bordene.
 

Et af de små torve med kig til søen.
 

Vi er endt på østsiden af Sirmione-halvøen, og luften er heldigvis klar uden dis, så vi kan se over til Monte Baldo. Faktisk kan vi også se La Rocca (klippen) og dermed ved vi også, hvor campingpladsen ligger.

 

Og så lige det obligatoriske opstillede feriebillede. Det er der, vi spiser vores indkøbte sandwich.
   
Vi finder en lille fredeligt beliggende kirke. Her er der ikke så mange turister, der har fundet hen.
 

Dejligt, fredfyldt sted.
   
Der findes også stille, og hyggelige gader i byen. Vi er på vej hen mod slottet og broen, så vi kan komme videre på udflugt.
 

Vi går hen mod gaderne med butikker, restauranter, caféer og isboder.
 

Og vi ender igen ved Scaligero-slottet.

 

Et sidste blik, inden vi går hen til parkeringspladsen.
 
Egentlig vil jeg gerne helt ud på spidsen af halvøen og se Catullos Grotte, der ikke er en grotte, men ruinerne af et gammelt romers bad. Det nævner jeg ikke - det kan vi tage en anden gang, når vi ikke skal bruge den halve dag på at holde i kø for at parkere ;-) Flemming foreslår vi kører en tur op i bjergene, som vi kan se med sne på toppen. Jeg tror, han trænger til nogle naturskønne udsigter i stedet for at se mere på gamle italienske byer :-)

Jeg er altid glad for at være på tur, så jeg kan sagtens tilslutte mig forslaget. Men hvor skal vi hen. Vi kigger lidt på kortet, og bliver enige om, at køre ud mod motorvejen, men følge landevejen mod nord og se, hvad der byder sig. Turen er flot mellem bjergene, og på et tidspunkt kommer vi til en vej ved Avio, der ser spændende og snoet ud på kortet. Vi drejer op mellem bjergene. Jo højere vi kommer op gennem hårnålesvingene, des mindre grønt er der på træer og buske, og til sidst står det hele vintergråt med sne på skyggefulde steder. Vi kommer nærmest op bag på Monte Baldo, og heroppe er sneen slet ikke væk. Der er et vejskilt, der fører ned mod Gardasøen igen, men den er lukket pga. sne. Så vi må vende og køre samme vej tilbage. Det gør ikke noget - så ser vi det hele fra en anden vinkel.
 

Vi kører på fine veje mellem bjergene.
 

Ved Avio drejer vi op ad en vej, der ser snoet og spændende ud på kortet. Der er stadig lysegrønt omkring os.
 

Efterhånden som vi kommer op i højden, daler temperaturen, og der er ikke meget grønt mere. Her er foråret ikke helt nået op.
 

Men trods lavere temperatur og ikke ret meget grønt, er der en utroligt flot udsigt over bjergtinderne.
 

Trods det, at der havde været diset mange dage, er vi heldige med rimelig klar luft.
 

Bjerge er altid fascinerende - uanset årstid.
 

Jeg ved ikke helt, om vejen er lukket fra november til maj, men selv der hvor solen skinner, ligger der stadig sne på vejen. Vi er kun i starten af april. Til modsatte side viser et skilt mod Gardasøen - 37 km. Men det er ligeså lukket af sne. Vi må vende om og køre ned samme vej som op.
 

I bunden af dalen kører vi mellem vinmarker, der er grundigt hegnet ind bag høje mure.
 

Skråt overfor os, hvor Ulla og Søren lå, er der en autocamper, hvor de har en super sød hund. Om aftenen sidder den bag rattet og spejder ud, mens familien er i byen. Det giver ligesom ordet "førerhund" en ny betydning :-)
 
Ferien lakker mod enden - også for os. Den sidste dag på pladsen cykler vi ind til Garda og køber en gave, jeg mangler. Vi får os en kop kaffe og slentrer lidt rundt på havnen og nyder solen. Om eftermiddagen har vi en aftale med Elsebeth og Bjarne fra www.feriejensen.dk - de ligger på en plads lidt længere mod syd. Vi har en rigtig hyggelig eftermiddag med dem, og snakken går lystigt. Tiden flyver af sted, og pludselig er det nærmest spisetid. Vi skal hjem og pakke sammen.

Først kører vi til et supermarked og handler brød og pålæg til turen hjem. Så tilbage på campingpladsen. Jeg henter 2 pizza på restauranten, og da vi har spist, pakker vi solsejl, møbler, tæppe, grill osv. Cyklerne bliver sat på taget af bilen, og jeg pakker det sidste i vognen. Jeg går op og afregner for vores ophold, og så er vi klar til at køre tidligt næste morgen.
   
Kaffe i en lun krog. Ude ved vandet, er blæsten kold.

Der er så utroligt smukt ved Gardasøen, men vi vil ikke komme der om sommeren. Der er alt for mange mennesker.

 

Havnen i Garda har mange af de små kulørte fiskerbåde.
 

Jeg kan godt lide havnemiljøer - uanset om vi her hjemme i Danmark eller i udlandet. Måske skulle vi have været sejlere i stedet for campister?
 

Nej, rækkevidden er for kort med en sejlbåd. Jeg foretrækker campingvognen. Men derfor kan jeg jo godt nyde at se på forskellige både.
 
Næste morgen er vi tidligt oppe, så vi forhåbentlig kan køre ud fra campingpladsen, inden der kommer for meget trafik. Vi får en helt igennem fantastisk smuk køretur mellem sneklædte bjerge. Ellers byder turen ikke på andre overraskelser. Vi overnatter på samme plads - Camping Schloss Issigau - som da vi kørte herned. Vi falder i snak med et tysk ægtepar. De bor i Bayern, og de fortæller, at de er i Kroatien 2-3 gange om året. Det tager jo kun en dag at køre derned, siger de. Så kan man blive helt misundelig :-)
 

Tidlig morgen - vi er så småt klar til turen hjem.
   
Det er smukt kørevejr. Vi er inde og købe vignet til Østrig, og forude kan vi se bjerge med sne. Vi aner, at det bliver en flot køretur.
 

De sneklædte bjerge lyser op i landskabet.
 

Det var flot, da vi kørte nedad, men hjem er det endnu flottere. Solen får det hele til at stråle.
 

Der er ikke så meget at sige - billederne taler for sig selv.
 

Sidste billede - men jeg har mange flere, jeg selv kan nyde :-)
   
Aftensol på Camping Schloss Issigau. Der er ikke mange vogne sådan en hverdagsaften udenfor højsæsonen.
 
Resten af turen går stille og roligt. Vi kører igen øst om Hamburg. Det har været en fantastisk ferie sammen med dejlige venner. Vi har, efter vi er kommet hjem, talt om endnu en tur til Gardasøen, men næste år falder påsken endnu tidligere, så mon ikke vi springer et år over og tager dertil i 2017 igen.

Tak til alle jer, der har fulgt os på turen. Vi skal snart på farten igen.