GARDASØEN FORÅR 2015 DEL 2
 
 
Som lovet i forrige del, kommer denne beretning til at bestå af en masse billeder fra Venedig. Faktisk er det den 1. april, vi tager til Venedig, men det er ingen aprilsnar. Vi er tidligt oppe, så vi kan komme af sted i god tid. Trafikken på motorvejen er temmelig heftig. Masser af store lastvognstog buldrer af sted omkring os. Godt vi ikke har campingvogn efter. Denne gang er vi af sted i én bil.

Da vi nærmer os Venedig, skal vi finde et sted at parkere. Ingen af os har den ringeste ide om, hvor byen er i forhold til, hvor vi kører. Vi kører fra ved det første skilt, vi får øje på, som viser mod parkering. På skiltet nedenunder er der vist af mod en campingplads - Camping Fusina. Vi følger skiltene. Vejen går gennem et industriområde i lang tid. Hver gang vi kommer i tvivl, om vi er på rette vej, får en af os øje på skiltene, så vi fortsætter.

Vi ender langt ude for enden af industrikvarteret. Der er en parkeringsplads ved siden af Camping Fusina. Vi synes, det er et lidt sært sted, og finder det ikke særligt turistvenligt. Jeg har forestillet mig et kæmpe parkeringsområde eller parkeringshus og et mylder af turister. Ved indkørslen til parkeringspladsen er der en bygning med en billetluge. Vi regner med, at det er der vi skal henvende os vedr. parkering. Det er det ganske rigtigt, men de sælger også billetter til færgen til Venedig. Hvis vi skynder os, kan vi lige nå en båd om 5 minutter! Uha, jeg skal på toilettet - morgenens kopper kaffe er passeret, og jeg er pænt tissetrængende. Der er ikke tid til toiletbesøg, og vi skynder os til færgen. Jeg tænker, at der må være et toilet på færgen, men umiddelbart er det kun sæder på rad og række. Det må blive første prioritet, når vi kommer i land.

Jeg har glædet mig til Venedig. Men jeg har også tænkt på, at det nok ikke er så spændende, som jeg forestiller mig, for jeg har jo set masser af billeder og film fra Venedig. Lad mig sige det med det samme - INTET kan måle sig med virkeligheden, efter min mening. Jeg kunne genkende rigtig meget, men jeg er fuldstændig betaget af byen, efter at have oplevet det hele selv. For nogen er det bare en by, men jeg skal helt bestemt tilbage igen.

Og så lige for at afrunde det med toilettet. Da vi kommer i land finder jeg en turistinformation. Gennem gaden (som er en gade og ikke en vandvej) - det tager ikke 2 minutter, og så til venstre. DER - ved en bro over Canal Grande, er der et offentligt toilet. Jeg fisker 50 cent frem, men må have pungen op igen - 1,50 euro for at komme på toilettet i Venedig :-)
 

Campingpladsen Fusina ligger næsten nabo til denne industri. Jeg kan stadig ane bjerge med sne på toppen længere inde i landet.
   
Vi vælger at sidde ude på overfarten til Venedig. Venedig dukker frem af disen, og jeg kigger forventningsfuldt mod byen.
 

Byen, der tidligere kunne anes i disen, begynder nu at tage form. Jeg kan se spir og kupler.

 

Allerede nu kan jeg fornemme byens særlige stemning med kanaler i stedet for gader.
 

Jeg sidder bare og tager det ene billede efter det andet, vel vidende at jeg slet ikke har set de mest storslåede bygninger endnu.
 

Facaderne med de mange "nøglehulsvinduer" giver et orientalsk udseende. Jeg tænker på, om dette er en del af det jødiske kvarter, da teksten "Adriatica" på bygningen ligner tilnærmede jødiske skrifttegn.
 

Her ved kirken lægger vi til. Stoppestedet hedder Zattere, og det skal vi forsøge at huske til når vi skal hjem igen.
 

Vi skal gennem denne rigtige gade. For enden ligger Canal Grande og et offentlig toilet. Jeg har slet ikke tid til at nyde omgivelserne og manden med violinen. Jeg når dog et enkelt billede i farten.
 
Efter mit livs dyreste toiletbesøg, kan jeg tage det mere roligt. Vi kigger på priser på billetter til Vaporettoerne - de store vandbusser, der sejler op og ned ad Canal Grande. Vi køber en døgnbillet til ubegrænset transport (20 euro pr. person), og så er det med at komme ombord og få udnyttet den dyre billet. Der, hvor vi stiger på, hedder stoppestedet "Academia". Vi aner ikke, hvilken vej vi skal sejle, eller hvor vi kommer hen, men vi sejler glade af sted.

Jeg står ude i agterstavnen så jeg kan få nogle billeder. Der er lidt trangt. En familie på 4 sidder også derude, og deres rygsække og kufferter fylder det meste af det fri areal. Der er mange med båden, som har kufferter med, og det går op for mig, at dem der skal bo på hoteller i byen også kun har én måde at komme frem på - med båd. Jeg knipser løs til højre og venstre. Den ene flotte bygning efter den anden dukker op, og jeg bliver næsten bange for at gå glip af noget til højre, når jeg kigger til venstre og omvendt :-) Heldigvis sejler Vaporettoen ikke særligt hurtigt, og den lægger til ved mange stoppesteder. Det ender med at blive til Joans billedbog fra Venedig :-)
   
Der er en kanal - den ser spændende ud. Hov - flot bygning. Det er et museum Ca´ Rezzonico - men jeg ved ikke, hvad de udstiller.
 

Hotel eller restaurant?

 

Små taxi-både, der sejler dig lige til døren.
 

Flot bygning - et eller andet offentligt? Vi mangler virkelig et kort over byen med markering af vigtige ting.
 

Jeg synes gondolerne er fantastiske. De slanke, elegante både glider ud og ind mellem trafikken på kanalerne, dygtigt styret af gondolieren.

 

Båden, der passerer os er en fragtbåd fyldt med varer - måske til et hotel?
 

Endnu en gondol. Vi nærmer os Rialtobroen, men da jeg står i agterenden af båden, ser jeg den først, da vi er sejlet under den.
 

Vi stiger af Vaporettoen. Stoppestedet ligger lige ved banegården. Vi beslutter os for at se os omkring i området der.
 

Ved banegården. Stoppestederne er de firkantede pramme i vandet med gule kanter om. Man skal være opmærksom på i hvilken retning Vaporettoen sejler.

   
Der er smukke paladser. Og en flot kirke.
 

Udsigt fra en bro over Canal Grande.
 

Vi er gået ind i en sidegade for at finde noget frokost. Vi finder en græsk grill-bar, hvor vi får nogle lækre pitabrød med kebab. Vi har ikke tid til at sidde og vente på mad på en restaurant.
 

Vi fortsætter gennem de små gader/kanaler. Folk sidder ude og nyder det gode vejr.
   

Der er mere fredeligt i de små kanaler, hvor de store både ikke sejler.
 

Hov - pas på gondolen ikke bliver ridset. Et lille puf med foden på væggen får gondolen på ret kurs igen.
 

Rialtobroen
 

Udsigt over Canal Grande fra Rialtobroen - et af de mest fotograferede motiver.
 

For de, der ikke har været der - Rialtobroen er ikke bare en bro, men en butiksgade. På midten af broen er der butikker på begge sider, og det fortsætter ned i gaderne også på begge sider. Og lige til advarsel! Hele broen myldrer med sælgere af "selfie-stænger", og Ulla spørger en sælger, hvad de koster. Det skulle hun aldrig have gjort. Sælgeren er meget ivrig efter at sælge, men Ulla synes, de er for dyre. Hun afviser sælgeren, men han bliver ved at forfølge hende ned ad broen og ind i butiksgaderne.

   
De mange butikker i Venedig har stort set samme udvalg. Der er butikker med smukt dekorerede masker til karneval, butikker med skønne farvestrålende glasting og rigtig mange butikker med lækre lædervarer - tasker, punge, handsker osv. Det rige udbud af spændende varer og butikker interesserer vist ikke Flemming og Søren, der rask traver gennem gaderne, mens Ulla og jeg forsøger at holde styr på både butikker, vi gerne vil se og mændene :-)
 

Vi bevæger os væk fra butikkerne, og farten bliver sat betydeligt ned.
   
Vi kommer forbi endnu et palads - Palazzo Malipiero. Her er bagsiden af en kirke, vi passerer på vej over torvet.
   
Man kan vist let fare vild i de små gader. Det hele ligner hinanden, og man skal have øje for detaljerne for at se forskel på gaderne.
 

Smuk bro og spejlinger i vandet.
 

"Hvad i alverden står alle de mennesker derovre for", spørger Søren. "Det er "Sukkenes Bro" - broen, der går fra Dogepaladset over til fængslet", svarer jeg (der kun har set den på billeder) - "Og så står de alle på Sukkenes Bro"?, spørger Søren. "Nej, nej, det er broen deroppe mellem bygningerne, der er Sukkenes Bro", griner jeg.

 
Vi leder efter Markuspladsen, og efter at have spurgt om vej ved en aviskiosk, finder vi ud af, vi faktisk er vi ganske tæt ved, men kan ikke vide det, da husene står tæt omkring os. Markuspladsen er stor og overraskende fyldt med turister. Hvordan vil her ikke være om sommeren? Vi dasker lidt rundt på må og få, og da vi ser, at køen ind til Markuskirken ikke er særlig stor, vil vi ind og se den. Det er forbudt at tage billeder derinde. Jeg sniger mig til et - der er flot med detaljerede mosaikker og masser af forgyldning. Ude foran i kirken er der en souvenirbod, og der kan jeg i hvert fald tage et billede. Det var først senere, efter vi var kommet tilbage fra Venedig, vi fandt ud af, man kunne komme op i kirken mod betaling. Det må vi så prøve næste gang. For der bliver en næste gang :-)

Vi slentrer rundt og suger indtrykkene til os - restauranterne med borde ud til pladsen, hvor strygerorkestre spiller musik for gæsterne, de mange duer og børn der sidder mellem dem, turisterne med selfiestænger og kameraer, og de pompøse bygninger og paladser. Hele vejen rundt om pladsen er der arkader med butikker. Vi går ned mod havnen for enden af Markuspladsen og finder et sted, hvor vi sætter os og får en kop kaffe. Vi bliver enige om, at Ulla og jeg får et par timer i butikker, mens Flemming og Søren tager vandbussen op og ned ad Canal Grande og hviler fødderne. Så skal vi mødes ved Academia og følges til den færge, der sejler til Fusina.

Ulla og jeg begiver os begejstret ud på indkøbstogt bevæbnet til tænderne med Visa-kort :-) De mange taskeforretninger lokker, og til vores forbløffelse er taskerne faktisk billigere her i Venedig end i butikkerne rundt om Gardasøen - billigst, hvis man bevæger sig væk fra Markuspladsen . Det er stort set samme udvalg af tasker, der er overalt. Det er lækre skindtasker, og både Ulla og jeg køber hver sin taske. Fordi vi er sådan nogle søde piger, og fordi vi køber 2 tasker i alt, får vi forhandlet os til en klækkelig rabat. Så kigger vi lidt på nogle af de andre spændende butikker, men pulsen er faldet nogenlunde til ro nu, hvor vi har brugt penge ;-) Vi finder frem til den Vaporetto, vi skal med til Academia, og lige på aftalt klokkeslæt stiger vi af, og mændene står og venter. Så går vi til Zattere, hvorfra vi sejler tilbage til Fusina. Aftensmaden bliver indtaget på en Autogrill - en motorvejsrestaurant, hvor vi sidder over motorvejen og kigger ned på trafikken i begge retninger. Ikke nogen stor kulinarisk oplevelse, men vi bliver da mætte.

 

Markuskirken. Selv om den delvist er pakken ind i stillads og plastik, er den ufattelig smuk.
 

Endnu en imponerende bygning skråt overfor Markuskirken med astronomisk ur og samme løve og blå baggrund med gyldne stjerner som på Markuskirken.
   
Campanilen - det karakteristiske og let genkendelige tårn på Markuspladsen. Fotografering forbudt i Markuskirken, men jeg gemte mig lidt  og tog et billede af det smukke indre af kirken.
   
Markuspladsen set nede fra havnen ved Canal Grande. Udenfor i Markuskirken må man gerne fotografere. Der er souvenirshop og her giver dagslyset også mulighed for at beundre de smukke mosaikker i loftet.
 

Dogepaladset.
 

Udsigt over Canal Grande mod endnu en storslået kirke.
 

Sukkenes Bro igen - fra den bro, hvor vi kunne se over til tidligere.
 

Da Ulla og jeg begiver os ud på vores indkøbstogt, skygger Campanilen ikke længere for Markuskirken, og den ligger nu i fuld sol.
 

Under vores indkøbstur tager jeg ingen billeder. Det er mest det indre af butikker, vi oplever ;-) - så nu er vi igen nået ned til stoppestedet ved Markuspladsen. Ulla kommer i tanke om, at hun vist alligevel ikke kan leve uden en "selfie-stang", så jeg venter, mens hun går hen og køber en ved en af boderne med souvenirs langs havnen.

 

Og mens vi sejler af sted får vi et rigtigt postkort-kig til Dogepaladset og Markuspladsen i aftensol.
 

Og her et kig til endnu en utrolig flot kirke. Vi står og kommer i tvivl, om vi er med den rigtige vandbus, for vi har talt os frem til, at vi skal af ved 4. stoppested. Men ved 4. stoppested er vi ikke ved Academia. Det viser sig, at der er flere stoppesteder, end der er på den oversigt vi har kigget på ved havnen. Vi kan genkende stedet, da vi skal af.
   
Samme kirke som ovenfor, bare tættere på nu. Et smukt udsmykket hus - helt utroligt.
 

Så er vi tilbage ved stoppestedet ved Academia, og der er få minutter til færgen til Fusina kommer.
 

Og til slut et billede, mens vi venter på færgen, taget med Ullas selfiestang :-) (foto: Ulla Hald)