DORDOGNE OG COTE D´AZUR 2013 DEL

DORDOGNE OG COTE D´AZUR 2013 DEL 3

18.08.13 - søndag

Sidste dag på Camping Paille Basse. Vi kørte en tur til Domme. På vej dertil kom vi forbi en borg - Montfort. Den lå helt ude på en klippe. Desværre var der ikke adgang for offentligheden - det var en skam, for den så ellers spændende ud.



Hov - så fik jeg øje på den flotte borg, jeg så forleden. Denne gang måtte vi stoppe og kigge på den.	Vi parkerede og begav os gennem den lille by op til borgen.

Der var mange smukke motiver på vej op mod borgen.

Engang imellem var der udsigt til markerne mellem husene.



Vi troede, vi kunne komme ind og se borgen, men man kunne kun kigge udefra.	Det så ikke ud som om, denne indgang var blevet benyttet lige for nylig.

Deroppe lå borgen og så spændende og utilnærmelig ud.

Hængende helt ude på klippehylden - jeg ville gerne have været inde og kigge.....

Endnu et kig til markerne mellem hustagene.

Vi nærmede os Domme og kørte over Dordognefloden

Vi fortsatte mod Domme. Der var advarselsskilt om at man ikke måtte køre op med busser og autocampere og campingvogne. På den anden side af byen var der en p-plads, hvor man kunne holde med busser osv. og gå op. Vi parkerede helt inde i byen. Der var et udsigtspunkt med udsigt over hele landskabet og floden. Vi kunne se over til den lille by under klipperne - La Roque-Gageac - som vi besøgte nogle dage før. Byen Domme var fantastisk hyggelig, og jeg kunne faktisk bedre lide den, end Rocamadour.

På et tidspunkt kom en hel karavane af Morris Mascotter gennem byen. Vi så på det meste af byen, hvor der var butikker og hyggelige gader. Der var ikke så mange turister, som andre steder og også i Domme var der specialbutikker med salg af delikatesser som Foie Gras og Confit de Canard og Rillette de Canard, som er en slags sylte af and, blot mere findelt og patéagtigt. Det smager godt, men er meget kalorierigt.



Vi parkerede helt oppe i byen.	Tæt ved torvet her, hvor der var en helt utrolig udsigt over området.

Dordognefloden snoede sig gennem landskabet

Udsigt til La Roque-Gageac, der ligger under klipperne ca. øverst/midt i billedet.

Smuk udsigt over floddalen.

Det var derfra, vi nød udsigten over området.

Folk sad og nød deres frokost med flot udsigt.



Vi købte hver et gammeldags kræmmerhus med hjemmelavet is, der smagte så englene sang.	Så slentrede vi rundt og kiggede på byen. Der var en hyggelig boghandel.



Sødt lille hus ved siden af boghandlen.	I boghandlens forhave stod der en ridder og læste i en Lucky Luke-bog :-)

Office de Tourisme lå i samme bygning som rådhuset (Mairie).



Parade med Morris Mascot. Fin gul racer :-)	Her er en der er mere neutral, men velholdt. Måske hedder den også noget andet?



Gade i Domme	Skønt gammelt hus.



Butik med porcelæn og keramik i skønne farver.	I sidegaderne var der også små butikker med spændende sager.



Keramiker med smuk altan.	Når man kom ned for enden af butiksgaden var der et torv med restauranter.



Op ad bakke igen til udsigten og parkeringspladsen.	Domme var en dejlig, spændende by som jeg også gerne vil tilbage til engang.

Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til campingpladsen. Domme var også en dejlig by i rækken af byer, vi valgte at besøge. Nu længtes vi efter havet. Vi læste lidt i skyggen. Der blev altid meget varmt sidst på eftermiddagen. Vi ville ikke pakke før senere om aftenen, når solen var gået ned, og det var køligere.

Underholdningen, mens vi pakkede sammen, var af de bedre. Da vi gik i seng kl. 23.00, var der stadig musik, men vi faldt i søvn med det samme. Aner ikke, hvornår det stoppede. De andre aftener havde der også været musik, men vi lå et pænt stykke fra scenen, så det var ikke generende. Det var værre med de hollændere, der boede skråt bag os. De spillede hver aften høj musik og lavede bål. Jeg tror, de troede at de stadig var strandet på Woodstock med deres teltlejr. De tumlede rundt med vinflasker i hånden, og jeg var ikke helt rolig ved deres bål. Alt var knastørt. De stoppede dog med musikken ved 23-tiden hver aften, men jeg tror ikke, at de så meget som overvejede, at deres musiksmag ikke blev delt af andre - slet ikke blandet med musikken fra scenen.Nå, men vi var på vej videre, så nok om det.

19.08.13 - mandag

Vi forlod Paille Basse ved 8-tiden. Der var overskyet, og det støvregnede. Der var endnu ikke så meget trafik. Efter et par timer var vi ved at være kaffetørstige. Vi betalte ved et betalingsanlæg og blev enige om at køre ind på næste rasteplads. Vi kom dog ikke så langt, for en Gendarm stod og vinkede os ind. "Kør til højre", sagde han - "vejning". Av for den, tænkte jeg. Vi kører ikke med overvægt, men vi kører lige på grænsen, og hvordan var fransk politi? Vi holdt til højre, og der var en brovægt og et skur. Manden i skuret vinkede os frem. Først forhjulene på bilen - OK. Så baghjul - OK og til sidst campingvognen - OK. Tommel op til alle 3 aksler. Han smilede og vinkede os videre. Han skulle ikke se nogle papirer. Så vi fortsatte med god samvittighed. Det var første gang vi nogensinde er blevet kontrolleret.



Afgang lige om lidt. Støvregn, men vi skal jo heller blive der.	Flemming lirker vognen ud igen. Billedet er taget med lidt for meget himmel og lidt for lidt vej, da jeg gik med GoPro-videokameraet i den ene hånd og mit eget fotoapparat i den anden. Vi filmer lidt fra turen, for at min papfar kan se det - han elsker at se billeder og video fra vores ferier.

Så er vi næsten ude. Det gik jo fint en gang til. Godt det var tidlig morgen, for senere myldrede det med børn på cykler og gående, da det er samme vej til poolen.

Trafikken tog til i løbet af dagen, mens vi kørte langs kysten mod Frejus. Vi kunne se vegetationen ændre sig jo længere vi kom mod syd. Mens vi var i planlægningsfasen derhjemme, var det et meget stort ønske for Flemming at se broen ved Millau. Jeg havde regnet med nogle dage i det område og nogle besøg i byer der omkring, men nu længtes vi begge efter havet, så vi fortsatte ufortrødent. Det ville have været nemmere at køre stik syd og finde en plads ved Marseille, men pladsen vi kørte efter trak meget mere.

Nu skiftede landskaberne. I stedet for løvtræer blev det nu til høje, slanke cypresser og pinjetræer og store buske med nerier. De sidste 100 km blæste det kraftigt, og det forklarede sikkert at vognen lå temmelig uroligt bag os. Vi ankom til Au Paradis des Campeurs ved 18-tiden. Jeg vil ikke skrive en masse om pladsen, men I kan læse om vores tur fra 2011, hvor der er en masse om pladsen SYDFRANKRIG - RIVIERAEN - 2011.

Vi ventede i receptionen på at det blev vores tur. Parret foran os blev afvist - alt var fyldt op. Godt, vi havde reserveret. Og ja, der var skam reserveret en plads til os, men uden skygge - uha! Der var 36 gr., men heldigvis blæste det stadig. Parcellen lå højt oppe på campingpladsen, og det var ikke let at komme dertil. Op ad bakke, og der var knap nok plads mellem biler og campingvogne. Der stod 3-4 mænd og dirigerede og gestikulerede - de var nok bange for deres biler skulle blive ridsede :-) Vi kunne kun komme ind på parcellen med mover. Vi måtte hægte af ude på vejen, der skrånede. Parcellen var omgivet af hæk, og der var kun lige plads til at move vognen ind. Bilen måtte holde på skrå, for ikke at holde ud på vejen. Vi blev enige om at se, om der blev noget ledigt næste morgen. Pladsen var ok om eftermiddagen og om aftenen, for vognen skyggede for solen der.



Så fik vi placeret os. Vi venter til dagen efter med at "sætte sejl", da vi overvejede at se om der blev noget andet ledigt næste morgen.	Vi valgte at blive alligevel, da jeg fik et maveonde og ikke orkede at flytte.



Der var ikke plads til vores Sun Blue solsejl, og vi syntes også det var bedre med Shadow med netfront til at give mere skygge.	Flemming er ved at være færdig med at stille op. Jeg sad mest i skyggen og havde ondt af mig selv med rædsomme mavekramper.

20.08.13 - tirsdag.

Ikke en dag, der er værd at fortælle om. Jeg vågnede først på natten og var hundesyg. Jeg ofrede alt maveindhold i løbet af et døgns tid - det gik begge veje. Flemming kørte ud og handlede, da han havde sat Shadowen op, og jeg vegeterede i skyggen og i vognen. Alle ideer om at flytte til en anden parcel blev skrottet.

21.08.13 - onsdag

Jeg fik klemt lidt yoghurt i mig inden jeg gik i seng aftenen før, og jeg sov faktisk igennem som en anden baby :-) Lidt yoghurt til morgenmad og det gik bedre og bedre. Vi var omgivet af italienere - både i hytterne og i campingvogne, og der var en kaglen og pludren hele vejen rundt. Jeg vaskede en maskine tøj. Det tørrede hurtigere i solen end i min tørretumbler hjemme. Jeg købte internet - 15 euro for en uge. Resten af dagen gik ved stranden. Jeg spiste ikke meget, men det jeg spiste, blev i maven.

Dette var, hvad vi havde ventet på og længtes efter. Vi elsker at bade, og sommerferie er lig med havvand :-)

Jeg tog ikke ret mange fotos ved stranden, da der var masser i min beretning fra 2011. Der kan I se mange flere.



Jeg brugte også lidt af dagen til at rydde op og gøre rent i vognen.	Den sidste aftensol. Grillen er tændt og det sidste vasketøj skal lige tages ned.

22.08.13 - torsdag

Da solen blev for slem om formiddagen, syntes Flemming vi skulle køre en tur. Jeg ville gerne have tjekket vejrudsigten på nettet, men aftenen før blev jeg smidt af efter en times tid, og det var ikke lykkedes mig at komme på. Jeg spurgte i receptionen, hvad der var galt, og de fortalte, at der var problemer med serveren. Det blev sydsiden af Gorges du Verdon. Vi tog nordsiden for 2 år siden. Der er så utroligt storslået og smukt. Ikke engang fotos kan yde det retfærdighed. Det SKAL opleves. De svimlende højder og dybe kløfter. Køreturen på kanten af slugten og udsigtspunkterne, hvor man kan læne sig ud og kigge ned på det lille tynde, grønne/turkise bånd, der er floden i bunden. Vi endte ved Lac du St.Croix, men stoppede ikke denne gang. Jeg synes bedst om turen på nordsiden. Der er flere svimlende udsigtspunkter og flottere natur. Vi handlede lidt på vejen hjem og så var det tilbage til aftenhygge på campingpladsen i den lune sommeraften.

På vej mod Gorges du Verdon blev vi ledt på en flere kilometer lang omvej pga. vejarbejde. Det var en lille bitte bjergvej, der snoede og bugtede sig, så jeg næsten blev køresyg. Men der var flotte udsigter - her over Draguignan, der breder sig ud over dalen.



Vi kom gennem et par landsbyer med smalle gader.	Klipper med net på, for at forhindre løse klippestykker i falde ned. Her var også smalt.

Vi nærmede os kløften. Bjergene blev mere dramatiske.

Vi stoppede i en lille, hyggelig by for at købe lidt let til frokost, men bageren var lukket indtil kl. 15.30. Til gengæld kunne vi glæde os over den flotte, gamle Citroen.

Bilen var godt nok velholdt.

Typisk fransk café.

Udsigten var storslået, og jeg var glad for at jeg var passager, så jeg ikke skulle holde øje med vejen :-)



Som jeg skrev længere oppe, er det umuligt at gengive på foto, hvor storslået og flot der er.	Her nede i bunden, går der nogle mennesker rundt. Gad vide, hvordan de er kommet derned?



Der var en bro over en slugt. Vi har været der før med drengene i 2002. Der var der nogen, der lavede elastikspring ned mod bunden. Hver sin lyst :-)	Der var heldigvis et højt rækværk på broen, og jeg lænede mig ikke ret langt ud, Jutta ;-).

Udsigten fra broen.



De steder det var muligt, stoppede vi og tog billeder.	Det var smukt og storslået.



Mange steder var der ikke plads til at holde, så nogle fotos er ud af sideruden.	Lige efter en række tunneller var der en p-plads. Flemming prøver om han kan se noget i bunden med kikkert.

Man kan se vejen på modsatte side af kløften. Der kørte vi for 2 år siden.

Vi er ved at være ude af kløften igen. Så går turen ned i dalen.

Vi kan se ned til den turkise Lac du St.Croix.

Vejen går ned i hårnålesving.



Vi er på vej hjem. Skyggerne er ved at blive lange. Rast, hvor vi fik lidt frugt og vand.	Vi er ved at være tilbage - her i skumringen på kystvejen.

Næsten hjemme - og med flot lys over havet.

23.08.13 - fredag

Der skete intet. Strand, afslapning og handle i det store Geant-supermarked ved Frejus :-)) Det var stadig ikke muligt at komme på nettet.



Hele vores parcel. I højre side bag vognen kan man ane vores vand- og kloakttilslutning.	Netfronten gav lige lidt ekstra skygge

På vej tilbage til pladsen efter vi havde været i Geant.

24.08.13 - lørdag

Vi talte lidt om, hvornår turen skulle gå videre. Der var jo fantastisk skønt hvor vi var, men der var næsten for varmt at køre ud og opleve noget, så måske lidt nordpå og finde en plads. Efter en inaktiv dag dagen før, var jeg lidt rastløs. Da vi havde spist frokost foreslog jeg en tur ud på den lille halvø ved St. Tropez og en tur til Port Grimaud. Vi tog af sted og undrede os over den manglende trafik på kystvejen. Sommersæsonen måtte være ved at være slut for denne gang. Kystvejen er ellers en lang slange i begge retninger med biler. Tankstationerne havde også sænket dieselprisen med 10-12 cent.

Da vi kom derud, kunne vi se tilbage på kyststrækningen fra en lille by - Ramatuelle. Der var kulsort over land, hvor vi kom fra. Flemming syntes, vi skulle vende og køre tilbage, for alle 3 tagluger stod i lodret posistion. Det så ganske rigtigt ud som heftig regn derinde over land. Jeg syntes, vi lige skulle køre ude til spidsen af halvøen til Cap Camerat, der var vist på mit kort med et fyrtårn. Vi var jo næsten derude, og vi fortsatte det sidste stykke.

Kystvejen mod St. Tropez var næsten fri for trafik

Udsigt over Ramatuelle. Kan kan ane, hvor mørkt der er længere inde over land i baggrunden.



Ramatuelle.	Det så også ud til at være en spændende by, med gader der går op og ned, men det må vi have til gode til en anden gang.

Der var et udsigtspunkt, hvor man kunne se over fastlandet og en stor bugt med masser af lystyachter. Det var jo fastland, vi var på, men en halvø. Det sorte på himlen kom nærmere og nærmere, og vi opgav Port Grimaud. Da vi nåede St. Tropez gik trafikken i stå - alle ville hjem fra den mondæne badeby på samme tid inden regnen. Det var for sent - det begyndte at regne. Det tog 3 kvarter at komme tilbage til campingpladsen, og det havde regnet, men ikke ret meget, og der var ikke kommet en dråbe ind i vognen. Resten af dagen buldrede de i det fjerne, og flere gange så det ud som regn, men det blev aldrig til noget.

Det var en dejlig tur mellem vinmarker.



Fyrtårnet ved Cap Camerat.	Det var ikke muligt at komme ind eller op i tårnet.

Flot syn over bugten, selvom der var mørkt ind over land.



Vi futter tilbage til bilen. Må hellere finde hjem inden regnen.	Holder lige en ekstra gang, for at indfange udsigten lidt længere nede i terrænet.

Og så lige endnu et stop - der var godt nok flot der.



Det var mørkt i vejret, men regnen var stoppet.	Vi kørte over broen i St. Maxime, og det så slet ikke ud som om det havde regnet.

Solen skinnede lidt igen, men skyerne kom igen sidst på dagen, hvor vi kunne høre torden i det fjerne.

FORSIDE - DEL 1 DEL 2 DEL 4