BOURGOGNE OG RHONE-ALPES 2017

4. DEL - RHONE-ALPES OG HJEM
 

 
Desværre må vi snart begynde at tænke på, at der også kommer en hverdag igen. Vi vil blive et par dage mere, og så har vi været på Le Curtelet en uge. Så hvad skal vi ellers opleve. Ja, egentlig ville vi jo gerne have være ved Annecysøen, så et besøg der er jo oplagt. Der er ca. 50 minutters kørsel ad motorvej, så vi tager den nemme løsning i stedet for snoede bjergveje.

Vi kører ikke alt for sent fra pladsen, for vi har planer om både at se byen og køre rundt om søen. Godt vi er tidligt på den. Da vi kommer til Annecy, er der kø alle vegne. Alle parkeringspladser er fyldt op, og en schweizisk dame overfuser os, da vi langt om længe tror vi kan parkere, hvor en bil forlader en plads. Hun stiger ud af sin bil og kommer hen til os og råber højt om, at det er hendes plads, for hun har ventet i længere tid end os på en ledig plads!?!?!? Desværre bakker bilen ud, så den spærrer for os, og den schweiziske dame kan køre ind på pladsen. Hun griner triumferende, da vi endelig kan komme forbi. Jeg vil ikke gengive, hvad jeg siger om hende. Flemming er parat til at forlade byen. Han hader mylder og kamp om parkering. Vi kører lidt væk fra centrum og op mod slottet. Der er der et p-hus og vi får let en plads.

Vi begiver os ned fra toppen af byen, hvor slottet ligger. Det går ned ad en stejl gade, og vi ender i en gågade. Vi går ned mod søen, og jeg kan godt huske byen fra sidst, vi var der, selvom det er omkring 20 år siden. Den karakteristiske bygning Palais de l´Isle ligger midt i floden Thiou. Området med floden og blomster er en rigtig turistmagnet. Vi fortsætter ned til søen. I parken ved søen slapper folk af i skyggen, og på vandet er der masser af liv med både. Vi nyder, at vi er lidt væk fra den værste vrimmel i centrum. Efter en stund i skyggen, hvor vi bare har betragtet livet omkring os og på vandet, trisser vi tilbage mod gågaderne, hvor vi køber en is. Gågadernes butikker ligger i skyggen bag buegange. Vi kæmper os op ad bakken igen til parkeringshuset.
 

Da vi går fra parkeringshuset, kommer vi forbi en mindre p-plads ved slottet, hvor en hollænder med campingvogn har forvildet sig ind på pladsen. Han kan åbenbart ikke komme derfra igen, da han skal bakke, hvis han skal ud. Da vi kommer tilbage senere på dagen, holder han der stadig.
 

Pladsen foran slottet. Derfra går de stejle gader ned til centrum.
 

Jeg kigger ind i slotsgården. Man kan komme ind og se slottet, men det har vi ikke lyst til i det dejlige vejr.
 

Gaderne er stejle, men der er ret hyggeligt.
 

Så er vi nede i centrum ved floden Thiou. Jeg kan godt genkende en del af det.
 

Her er dejligt og smukt, og det er godt, at vi alligevel ikke flygtede ud af byen pga. parkeringsproblemer.
 

Palais de l´Isle - tidligere fængsel bl.a.
 

På begge sider af floden er der restauranter med udsigt til øen med Palais de l´Isle
 

Vi fortsætter mod søen og kaster et blik tilbage mod byen.
 

Søområdet summer af liv. Bjergene rejser sig på modsatte side.
 

Der er bagende varmt i solen og vandet ser forfriskende ud.

 

Der er mange, der har lejet en pedalbåd og nyder en tur på søen.
 

Turbådene ligger og venter på turister. Vi søger ind i skyggen mellem træerne i anlægget Jardins de l´Europe, og sidder på en bænk og betragter livet omkring os. Der er andre end os, der har fået den ide.
 

Vi slentrer tilbage til byen.

 

I gågaderne ligger butikkerne inde under buegangene. Der er skygge og dejligt køligt.
 

Der er mange broer over Thiou, så det er let at passere.
 

Efter en is og lidt mere gågader får vi nok af varmen og turisterne.

 

Vi vender tilbage til parkeringen ad en anden stejl vej op mod slottet.
 
Ved siden af parkeringshuset ligger et offentlig toilet. Flemming går først ind, og kommer ud og holder døren for mig. Jeg går ind og lukker. Der er sjaskvådt på gulvet. Jeg har dårligt fået knappet mine bukser op, da vand pludseligt begynder at spule gulvet, vægge og toilettet. Vandet kommer nærmere og nærmere, mens jeg bakker hen mod døren. Til sidst flår jeg døren op og næsten vælter ud. Flemming ser fuldstændig forbløffet ud, og jeg er ved at knække sammen af grin. Jeg står med våde fødder i sandalerne og kan forstå på skiltningen, at efter hvert besøg, bliver hele toiletkabinen spulet, når døren lukkes. Fordi Flemming bare holdt døren og lod mig smutte ind, startede hele menageriet, da jeg lukkede døren. Så er I advaret, hvis I kommer på de kanter :-)

Da vi har betalt for parkeringen, kører en tur rundt om søen. Søen er 14,6 km lang, så vi følger bare vejen rundt. Der er tæt trafik, og vi bliver glade for, at vi ikke bor ved Annecysøen, men ved den mindre, og også mindre kendte, Lac d´Aiguebelette. Vi stopper i Chambéry på vejen hjem og spiser aftensmad.

 

Der er meget flot omkring søen. Det er ikke alle steder, vi kan se søen, men i den sydlige ende og på vestsiden af søen er der bedst udsyn over søen.
 

Vi stopper på en lille rasteplads og får os en sodavand, mens vi nyder udsigten.
 

Vi er på vej tilbage mod Annecy, hvor vi kan køre på motorvejen igen tilbage.
 
Dagen skal bruges til en lidt mindre tur. Vi kører først til byen Le Pont-de-Beauvoisin, en lille by ca. 10 km fra campingpladsen. Vi handler der. Det er let, og der er alle de supermarkeder, vi har brug for - HyperU (en større udgave af SuperU), Intermarché, E.Leclerck og Lidl og mange andre forretninger.

Bagefter kører vi bare ind mellem de nærmeste bjerge og ser, hvad turen byder på. Vi ser et skilt mod et pas, hvor vi kører over. Det er ikke så højt oppe og hvis ikke der er skiltet, vil vi ikke opdage det. Vi fortsætter og kører mod et udsigtspunkt. Efter et stop kører vi længere op, og pludselig flyver en paraglider forbi sideruden i bilen. Vi bliver nysgerrige. Mon de starter lidt længere oppe? Det gør de. Vejen ender i kanten af noget skov, hvor et stykke græs er "startbane" for paragliderne. En grusvej fortsætter i skoven, og vi parkerer i siden af grusvejen lidt inde i skoven.

Vi ser, hvordan faldskærmen omhyggeligt bliver bredt ud på græsset. Den næste paraglider ifører sig seler og udstyr og gør klar. Vinden bliver tjekket, og ved den rigtige vind og retning tager han nogle skridt fremad, skærmen løfter sig og han glider op i luften og frem. Der ankommer en minibus med flere paraglidere. Den har åbenbart hentet en flok nede i dalen, hvor de lander. De hiver deres udstyr ud, og minibussen kører ned igen. Vi bliver stående og ser nogle stykker starte. Vi så også en masse paraglidere dagen før ved Annecy.

 

HyperU i Pont-de-Beauvoisin.

 

Vi stopper, hvor der er fine udsigter over området.
 

Vi kan se et markeret udsigtspunkt ved kirken, så vi parkerer der.
 

Her er så udsigten ved kirken. Der er da pænt, men vi har nu også set flottere.
 

Så fortsætter vi ind mellem bjergene og kommer ind i en dal, hvor klipperne rejser sig.
 

I en lille by er der igen skiltet mod et udsigtspunkt, så her er den.
 

Der er lige lavet plads til at parkere et par biler, men jeg tror nu heller ikke trængslen på noget tidspunkt bliver større.
 

Vi kan se vejen fortsætte opad, så det gør vi også. Det er bag huset her, der pludselig dukker en paraglider op.
 

Her har vi parkeret, så vi kan se, hvordan paragliderne starter op. Den gule skærm har 2 personer med i et tandemspring.
 

Den gule skærm forsvinder nedad mod dalen, mens næste gør sig klar.
 

Der er andre tilskuere end os, men det er vist alle nogen, der skal ud og have luft under vingerne. Den gule skærm er nu længere væk.
 

Næste er klar, og vi kan stadig se den gule skærm.

 

Det er utroligt, at der ikke skal mere end et par skridt til og så letter man. Jeg forestillede mig, at man skulle ud over en kant.
 

Endnu en er klar. Tænk de kan holde styr på alle linerne.
 

Sådan - næste er af sted. Den gule kan vi ikke se mere.
 

På vej tilbage til campingpladsen kommer vi til et vejarbejde. Det er smart med lysreguleringen, der fortæller hvor mange sekunder der tilbage, før vi får grønt. Det er let at blive lidt utålmodig, når man er den eneste bil i kø, og der kommer ingen modkørende.
 
Den sidste dag på pladsen foretager vi os ikke noget. Der bliver kun slappet af og læst bøger. Om morgenen er køen til bagerbilen skrumpet betydeligt ind. Der er ikke ret mange tilbage på pladsen, og de fleste ligger nede ved søen. Vi pakker solsejl sidst på dagen, da solen er gået ned. Lige mens vi lægger det sidste på plads, begynder det at dryppe lidt fra himlen. Det kunne ikke være timet bedre. Vi sidder i vognen resten af aftenen, da det småregner.

Næste morgen, da jeg har været oppe og afregne, kommer lejrchefen på cykel ned til os. Han giver hånd og ønsker os god tur hjemad og han håber, at vi kigger forbi igen en anden gang. Det ER altså et meget sødt værtspar, der har pladsen. Da vi kører ud, holder skraldebilen for at hente pladsens skrald. Chaufføren sidder og drikker kaffe med fru lejrchef udenfor receptionen, og de vinker også begge og råber god tur.

 

Køen til bagerbilen er skrumpet i løbet af ugen. Før strakte den sig langt bagud. Mange er kørt hjem.
 

I retning ned mod søen. Der er ved at være tomt i vores ende af pladsen.
 

Men det er også rart at være sig selv lidt.
 

Næste morgen lige før afgang. Der er gråvejr, men det skal nok blive bedre, regner vi med.
 

Vejen til/fra campingpladsen. Jernbanen ligger lige klos op ad pladsen, men efter kort tid lægger man ikke rigtig mærke til toget.
 
Vi beslutter at springe over Alsace i denne omgang, og køre over Luxembourg og ind i Tyskland ved Trier. Ved grænsen ender vi i en kæmpe kø, og der er ingen mulighed for at køre fra, da vi holder på en bro. Det er sidst på dagen. Egentlig vil køre lidt mere op i Tyskland, men køen forsinker os. Desuden er der en mega migræne undervejs hos mig. Jeg er i underskud for væske, jeg er træt og øm af at sidde så længe i bilen. Jeg finder en campingplads, på gps´en, og da køen endelig løsner op, og vi kan komme videre og køre fra, stiler vi mod campingpladsen. Den ligger i en lille by - Schweich - der ligger nordligt for Trier ved Mosel. Pladsen hedder Zum Fährturm, men på deres hjemmeside hedder den noget andet, og den har samme hjemmeside som den lille yachthavn ved siden af pladsen http://www.kreusch-wassersport.de/camping/

Jeg har siddet og glædet mig til noget aftensmad, og det skal være en schnitzel, men da vi endelig ankommer, er min migræne så slem, at jeg ikke engang kan holde ud at stå ud af bilen, og Flemming går ind og tjekker os ind. Det er et hyggeligt sted med restaurant lige ned til Mosel. Vi får anvist en plads, og mens jeg kæmper med kvalmen, rigger Flemming til. Jeg tager en migrænepille, men den skal jo også lige virke, så jeg foreslår Flemming, at han går ned og spiser på restauranten, mens jeg går ind og lægger mig. Det vil han ikke alene, så vi tømmer køleskabet for det sidste pålæg og brød. Jeg spiser en lille yoghurt og en nektarin og drikker ½ l vand. Jeg går ind og lægger mig og langt om længe, sidst på aftenen, forsvinder migrænen.

Pladsen er rigtig fin - både til ophold og til transit. Det eneste, der trækker lidt ned er, at den ligger med 3 veje rundt om, så det er kun om natten, der er nogenlunde ro og kun lidt trafikstøj. Hvis man er sart overfor trafikstøj, er det ikke pladsen, man skal vælge. Pladsen ligger ved siden af et supermarked og et friluftsbad.
 

Det er altid sjovt at se, hvad der kører eller bliver transporteret på motorvejene. Her en gammel Bugatti sportsvogn.
 

Frokostpause i delvis skygge og 30 grader.
 

Autocamper med en fortid som skolebus.
 

Her holder vi i kø. Vi aner ikke hvorfor, men klokken tikker stille og roligt, og vi skal have fundet en campingplads.
 

Her kan man se Camping Zum Fährturm omgivet af veje. Men fin plads ellers.
 

Flemmings kedelige og sparsomme aftensmad
 

Næste morgen får jeg kigget lidt på pladsen.
 

Vi er klar til afgang. Flemming er inde og betale, mens jeg tager lidt billeder.
 

Hyggeligt sted. Der ved flodbredden kunne vi have siddet og spist i går aftes.
 

Vi bliver ledt af en lidt snørklet vej tilbage til motorvejen, men så får vi lige et glimt at vinmarkerne på Mosels skråninger.
 
Turen videre går uden de store indtryk, og vi kører til vores absolut yndlingsovernatningsplads i det nordtyske på Lüneburger Heide https://www.campingpark-suedheide.de/ - det er en meget velordnet plads med super rene faciliteter. Vi bliver, som sædvanligt, hjerteligt modtaget, og denne gang bliver vi tilbudt plads på et nyt stykke af campingpladsen, hvor der er spritny bygning med bad og toiletter og wellness-afdeling.

Vi slår støttebenene ned og nyder resten af eftermiddagen udenfor. Til aften kører vi til en restaurant, vi også ofte benytter, når vi er der. Der er en udendørs terrasse med en dejlig udsigt over engene ved floden Aller og en smuk solnedgang. Næste dag går det hjemover med shoppingstop i Designeroutlet Soltau og ved Fleggaard. Endnu en skøn ferie er slut. Flemmings ryg klarer de lange ture meget bedre nu, så det er spændende, hvad der kommer til at ske næste sommer. Tak fordi I fulgte os på turen.

 

På plads. En af naboerne har lige tændt op i grillen.
 

Facilitetsbygningen. Wellness til højre og bad, toiletter og køkken til venstre.
 

Badesø lige ved siden af Wellnessafdelingen.
   
Jeg tager ikke ofte billeder af toiletter og bad, men det her er så nyt og pænt. Store brusekabiner med masser af fralægningsplads.
 

Ved toiletterne er der berøringsfri blandingsbatterier, og vingerne er håndtørrere, der blæser hænderne helt tørre. Der er både sæbe sprit ved hver vask.
 

I køkkenet er der service og køkkenting. Der er industriopvaskemaskiner, så man kan rydde helt op efter sig.
 

Komfur med ovn og vask, stikkontakter til elektriske køkkenredskaber.
 

Børnebadværelset er også rigtigt fint.
 

Indgangen til toiletbygningen.
 

Solnedgangen over engene ved Allerflodt. Restauranten hedder Allerblick.
 

Lidt shopping i Soltau, inden turen går videre hjem.
 

Til sidst forsyner vi os hos Fleggaard, inden turen er definitivt ovre.