BOURGOGNE OG RHONE-ALPES 2017

2. DEL - GENNEM TYSKLAND TIL BOURGOGNE
 
 
Vi er nu på vej over Fyn og mod Jylland, for at fortsætte mod grænsen. Vi er ikke de eneste campister på vejene. Vi stopper og køber lidt lækkert ved grænsen, for jeg ved, at munden let kommer til at kede sig, når vi kører. Så forsynet med vingummi, lakrids og lidt drikkevarer er vi snart på vej videre. Hamburg passeres uden besvær eller kø, men det er jo også søndag eftermiddag, så det er nok ikke på det tidspunkt, trafikken er værst.
 

Det inderste spor på motorvejen er fyldt med campingvogne og autocampere, kan jeg se op ad Lillebæltsbroen.
 
Efter en stort set begivenhedsløs tur ad tysk motorvej, triller vi ind på Seecamp Derneburg syd for Hannover. Det var her, Flemming måtte give op sidste sommer med prolapsen. Han kunne ikke holde til mere. Vi tog en nat og vendte om og kørte mod nord igen. Denne gang har vi brug for at få nogle positive oplevelser med fra pladsen. Vi ankommer i regnvejr, så det gode vejr holdt ikke hele vejen. Lejrchefen er meget venlig og snakkesalig. Hurtigt og effektivt bliver vi registreret, betaler og bliver vist på plads.

Plænen, vi holder på, er blød og mudret efter regnen. Vi lader bilen være spændt for, sænker støtteben og går op på pladsens restaurant. De har solid tysk mad - ikke himmelråbende fantastisk, men vi får vores schnitzel og ved betaling får vi en ouzo på husets regning. Det har vi været ude for flere gange i Tyskland. Er det ofte grækere, der driver restauranterne? Er det nødvendigt at blive sprittet af indvendig efter maden - uha? ;-) Bagefter går vi en tur. En fastligger har anlagt en kæmpe modeljernbane, der strækker sig over et kæmpe stykke. Det er interessant og fint, men det ville aldrig gå på en dansk plads.

 

På plads med et lille kig til søen. Der er noget mudret på pladsen.
 

Modeljernbanen hos en fastligger. Det er kun en del af den her på billedet. Billedet er taget med mobiltlf.
 

Et aftenblik over søen.

 
Næste morgen vågner vi igen til dejligt vejr - gårsdagens regn er pist væk. Turen går videre mod Frankfurt og Karlsruhe, for vi vil gerne til Alsace og være et par dage, inden vi kører videre. Meeeen...... Det går ikke helt som ønsket. Det meste af dagen glider det fint med trafikken, men hen på eftermiddagen er det ligesom om det hele går lidt i stå. Langsom kørsel ved Frankfurt. Det går op for os, at vi ikke når helt ned til Colmar-området, som vi havde snakket om.

Vi stopper og tager en kop sen eftermiddagskaffe. Temperaturen er steget til omkring 32°, og vi kigger lidt på kort og GPS. Hvis ikke det skal blive alt for sent, må vi finde en campingplads inden så længe. Jeg finder en i GPS´en lidt nordvest for Karlsruhe. Vi tænker, at de fleste campister nok tager til Alsace, så det må være lettere at få en plads her på den tyske side. Vi kører en times tid og ankommer til Camping Im Klingbachtal tæt på spisetid.

Vi går ind i receptionen. Der ser pænt og velordnet ud. Damen i receptionen spørger, om vi har reserveret. Øøøhhh nej, det har vi ikke. Alt er optaget. Hvor længe vil I blive?, spørger hun. Vi kigger på hinanden. Egentlig vil vi jo til Alsace, men det her ser jo nydeligt ud, så vi spørger forsigtigt, om de måske har noget, hvis vi bliver i længere tid? Uha nej, slet ikke, men hvis det nu bare er for en nat, så måske......  Der kommer en mand ind i receptionen, og det viser sig at være lejrchefen. Han siger også, at de ikke har noget ledigt, men der er alligevel et par muligheder. Enten kan vi få en plads udenfor på autocamperparkeringen, eller også har de en parcel, hvor de lige har sået græs på halvdelen, og hvis vi vil lade være med at opholde os eller gå på det nysåede stykke, kan vi få den parcel for en nat. Vi vælger parcellen frem for stenbelagt parkeringsplads side om side med autocamperne. Vi vil gerne have plads til at sidde ude og nyde det gode vejr.

Campingpladsen er ikke så stor, men den virker ret ny eller måske nyrenoveret. Der er swimmingpool, som vi slet ikke når at besøge, og bad og toiletter er super fine. Da vi har etableret os, kører vi med det samme ud for at finde et supermarked, så vi kan købe ind til lidt aftensmad. Ikke så langt fra pladsen så vi et Edeka-supermarked, da vi kørte dertil. Det er en fin butik med stort udvalg, så vi køber lidt til grillen og får salat til. Vi sidder længe ude og nyder den varme aften. Feriefølelsen er så småt ved at indfinde sig.

 

Vejret er dejligt, men nogle steder har der vist været temmelig tåget om morgenen.
 

Mens trafikken glider - det ser lovende ud, men det holder ikke hele dagen.
 

Nye udsigter dukker op foran os.
 

Så kom vi på plads på Camping Im Klingbachtal. Området bagest til venstre må vi ikke betræde.
 

Så vi sætter os i skyggen på den anden side af vognen.

 

Og mens solen går ned, sidder vi og glæder os over, vi har ferie.
 
Næste morgen funderer vi over, hvad vi skal. Skal vi bare køre et par timer og finde en plads i Alsace, eller skal vi køre videre? Vi beslutter at køre videre, og så kan vi evt. tage Alsace på tilbagevejen. Så vi fortsætter på den tyske side og kører over den tysk/franske grænse ved Mullhouse. Det er en dejlig dag, og vejret er skønt. Vi kører i de smukke Jura-bjerge og overvejer at blive der nogle dage, men det er lidt tidligt endnu, så vi fortsætter og beslutter at køre efter Bourgogne.

Jeg leder lidt på nettet efter en plads. Belært af gårsdagens fyldte campingplads, vælger jeg at ringe i forvejen til den plads, jeg har udset mig. Damen, der tager telefonen, lyder lidt forbavset. Ja, der er da masser af ledige pladser, vi kan bare komme. Jeg forhører mig, om nu hun er sikker på, at der er ledige pladser sidst på eftermiddagen, når vi ankommer. Ja, der er mange, svarer hun. Jeg tænker på, om det måske er en dårlig campingplads - den ser ellers fin ud på hjemmesiden.

Vi ankommer til Camping des Sources ved Santenay sidst på eftermiddage. Vi kører først gennem Santenay, der er en lille, hyggelig by med et torv, hvor der er et par restauranter. Jeg ser et skilt på vej mod campingpladsen, der viser mod Casino. Umiddelbart tænker jeg, at det er et supermarked, for der er en kæde i Frankrig, der hedder Casino. Men da vi drejer fra mellem vinmarkerne, ned mod campingpladsen, ligger der et rigtigt spillecasino midt i det hele. Vinbønderne må have det godt i denne del af Frankrig.
 

Vildtpassage og Jura-bjerge i baggrunden.
 

Frokostpause. Vi holder gerne pauser i forbindelse med tankning, så vi ikke skal stoppe mange gange. Den gule miljømærkat til Frankrig er monteret i forruden, ligesom den grønne til Tyskland. Jeg aner ikke, hvor det er nødvendigt med miljømærkater, men vi har bestilt den til Frankrig lige inden ferien. Så har vi den.
 

Vi er der snart, og vi kører ad en flot allé af platantræer på vej mod Santenay.
 

Indkørsel til Camping Des Sources.
 
Jeg går ind i receptionen. Der sidder en mand, som siger, vi bare kan lade vogntoget stå og gå rundt og kigge på pladsen. Der, hvor der er ledige pladser, er der ledigt. Der er ingen reservationer. Pladsen er hyggelig med mange træer og rimeligt store parceller. Der, hvor jeg helst vil ligge med udsigt til vinmarker, er der også ret åbent, og jeg jeg tænker, hvis der bliver varmt, er der ikke rigtig nogen skygge. Så vi vælger en plads mellem træerne. Lige nu er der overskyet, men 28°. Ganske rigtigt er der mange ledige parceller.

Vi får stillet op og laver aftensmad. Her er hyggeligt og meget fredeligt. Lige ved siden af campingpladsen ligger et friluftsbad, men der er lukket om aftenen. Midt på pladsen er toiletter og bad. Der er udendørs opvask og i damernes afdeling er der vaskemaskine og tørretumbler. Selve facilitetsbygningen er temmelig nedslidt. I bruserummene er brusehovederne stærkt tilkalket, og der kommer spredte stråler ud. Det er brusere, der er fastmonteret i væggen. Over fliserne skaller malingen af i store flager. På toiletterne er der lidt pænere, men det er porcelænskummer uden bræt, og der er hverken toiletpapir eller sæbe. Vi laver en toiletpose med toiletrulle, sæbe og håndklæde, som vi kan tage med. Vi mangler bare brættet :-) Der er et lille supermarked på pladsen, men vi får aldrig brugt det. Vi handler, når vi er på tur.
 

Så er vi på plads. Grillen syder med aftensmad. Der er overskyet, og det bliver snart mørkt, men vi nyder den lune aften.
 

Så er der dømt aftenhygge.

 

Næste dag er der solskin igen, selvom det er lidt diset. Denne del af pladsen er med store træer.
 

Det er på denne del af pladsen, jeg helst vil ligge med udsigt til vinmarker, men der er ikke megen skygge, og med dagtemperaturer på 28-32°, er jeg glad for de store træer omkring os. Jeg kan jo bare flytte mig ud i solen, hvis jeg har lyst. Parcellerne midt i, hvor der er træer, er uden strøm og forbeholdt teltcampister.

 

Toiletter og bad. Opvask under det trekantede tag. I øvrigt er der kun varmt vand i hanerne i hele bygningen, så vi børster tænder i vognen.

 

Campingpladsen ligger ude i vinmarkerne.
 
Efter dagene på motorvej nyder vi at slappe af. Flemmings ryg er tilfreds med en tilbagelænet campingstol og hvile på sengen. De første par dage går med næsten ingenting. Vi kører nogle småture for at blive kendt med området og handle, men ellers står den på driverliv og afslapning. Vi skal også lige vænne os til varmen. Vi blive lidt dvaske, når temperaturen er omkring de 30°, men jeg ved, at det nok skal blive bedre efter et par dage i varmen.

Området er smukt med bløde bakker med vinmarker. Der ligger flere store vingårde, og selv om jeg ikke er den store vinkender, genkender jeg mange af navnene på byerne, der er skiltet til, når vi kører rundt - Mersault, Montrachet og Pommard. Det minder om Alsace, men byerne er ikke så maleriske og "pæne" som i Alsace. Til gengæld virker de mere franske og autentiske. I starten synes jeg, byerne er lidt kedelige, men de vinder ved nærmere bekendtskab, og faktisk er jeg nu ret begejstret for Bourgogne-området.
 

Smukke landskaber med vinmarker og landsbyer, drysset ud i dalene.
 

Vi kører bare rundt på må og få i omegnen.

 

Et sted, i en lille by mellem vinmarkerne, bliver der skiltet mod "Trois croix" - trods mit næsten ikke-eksisterende franske sprog, mener jeg det betyder tre kors, og det skal da undersøges, hvad det er. Vi fortsætter ad en lille vej, der ender i en parkeringsplads ved en naturpark. Der går en sti fra parkeringspladsen op mod - ganske rigtigt - 3 kors.

 

Jeg kan ikke med min bedste vilje huske, hvad korsene betød, og hvorfor de stod der, men det er faktisk også udsigten, der betager os mest. Der er udsigt over hele området, og vi kan se ned til campingpladsen også.
 

De står der på række.

 

Det halvrunde "bord" er et oversigtskort. Der kan man se afstande til byerne rundt om.
 

Udsigten er fantastisk, og i klart vejr er det sikkert endnu bedre. Vi kan se campingpladsen. Den ligger i gruppen af træer midt i, lidt til højre.

 

Her midt i billedet ca.

 

Vi fortsætter vores tur. Vi er ved at være sultne - det er langt over frokosttid.
 

I en by finder vi et supermarked og køber baguette og pålæg.
 

Så finder vi et sted med udsigt over vinmarkerne og bord med bænke, hvor vi indtager vores frokost.
 

Her er da skønt at sidde og spise. Stilheden trykker mod ørerne - hvilken ro.
 
Vi er ved at komme ned i gear nu, og vi er glade for den rolige campingplads, trods de noget nedslidte faciliteter. Vi hygger os i vores lille, grønne hjørne, men sidst på dagen kører vi ud for at finde et supermarked og ender i Chalon-Sur-Saone omkring 25 km fra campingpladsen. Her er går Pont De Bourgogne over Saone-floden. Jeg får en følelse af deja-vu - jeg ved jeg har set broen før. Efter et stykke tid går det op for mig, at jeg har set et billede af broen og læst om en campingplads tæt ved i et af Campingferie.dk´s blade. Det er en artikel af Sven Petersen - I kan læse den her, hvis det har interesse http://www.kittaogsven.dk/files/Chalon.pdf

Chalon-Sur-Saone ser spændende ud med fine bygninger, og der må vi tilbage til en dag i ferien. Lige nu gælder det et supermarked, så vi kan få handlet lidt. Jeg er i øvrigt altid begejstret for at komme i franske supermarkeder - der er så mange spændende ting og lækkerier, så jeg kan gå og nyde indtrykkene i evigheder. I Danmark er begejstringen til at overse.
 

Dagen efter daser vi videre :-)
 

Vi nyder stadig roen og det at slappe helt af og lave ingenting.

 

Deja-vu - Pont de Bourgogne.
 

Byen ser spændende ud, og vi beslutter, at vi en af dagene vil tage en tur hertil og se nærmere på byen.
 

I den gyldne aftensol ser det hele meget smukt og hyggeligt ud.
 

På det her tidspunkt aner vi så ikke, at det allerede bliver næste dag, vi igen står her.
 

Byen ligger i skygge nu, men her er alligevel skønt, og temperaturen siger 32° stadig her kl. 19.00.
 
Nu har vi drevet den af længe nok. Der skal til at ske noget. Jeg har nogle bøger med om Frankrig, hvoraf et par stykker ikke er nyeste dato, men seværdighederne er jo nok gode nok, selvom åbningstider og priser sikkert ikke passer. Vi bliver enige om, at vi vil en tur til Beaune, der ligger ca. 20 km fra campingpladsen. Det ser ud som en dejlig by. I en af de gamle bøger er der nævnt en attraktion - Archéodrome de Beaune. Det er en kopi af en gammel romersk landsby. Man kan komme dertil ad motorvejen, og stedet ligger i forbindelse med motorvejsrastepladsen Aire de Beaune-Tailly på A6.

Vi bliver enige om, at vi da lige kan se stedet på vej til Beaune. Det vil være sjovt at se, hvordan det så ud i virkeligheden, når man nu har været begejstret for tegneserien Asterix og Romerne. I Frankrig er motorvejene betalingsmotorvej de fleste steder. Det betyder, at der ikke er så mange frakørselsmuligheder, men vi finder rastepladsen. Vi er kørt på landevej næsten til Beaune, hvor vi så kører ud på motorvejen i det sydgående spor. På rastepladsen kører vi rundt og kigger efter skiltning til den romerske landsby. Vi kører ind på alle de veje, der er på rastepladsen og på hotelparkering, bag om tankanlæg osv. Vi finder intet. Vi kigger på oversigtskort - uden held. Til sidst opgiver vi og kører ud på motorvejen igen. Men nu er vi jo i sydgående retning, og næste afkørsel er ved - Chalon-Sur-Saone, hvor vi var dagen før :-) Så vi beslutter lynhurtigt, at bytte besøget i Beaune ud med et besøg i Chalon - igen. I øvrigt googlede jeg stedet, da vi kom tilbage til campingpladsen om aftenen. Stedet blev lukket i 2005 pga. svigtende besøgstal. Jeg har en google-oversat version af en side på wikipedia, hvor der står noget om stedet https://fr.wikipedia.org/wiki/Archéodrome_de_Beaune

Vi finder et sted at parkere på en lille ø i floden. Der er ikke rigtig angivet noget om tidsbegrænsning, og der er ingen parkometre. Jeg spørger et ungt par, der er ved at pakke en barnevogn bag i deres bil, om det er gratis at holde der, og det er det. Vi går over en bro, så vi kan udforske byen. Himlen virker lidt truende, men der er omkring 24°, så det er fint vejr til byvandring.
 

Fra parkeringspladsen går vi gennem en hyggelig gade med ene restauranter.
 

Vi overvejer at sætte os et sted og spise frokost, men egentlig vil vi hellere have noget hurtigt, vi kan gå og gumle på.
 

Vi går over Saone og kan igen se Pont de Bourgogne. Denne gang er vejret dog ikke så fantastisk flot.
   
Vi kommer gennem lidt gågade og ender på et torv - Place Saint-Vincent med Saint-Vincent katedralen. Torvet er omgivet af spisesteder og og små butikker.
 

Der ser hyggeligt ud, og eftersom klokken er blevet lidt over 14.00, fordi vi ledte efter den romerske landsby på motorvejen, er vi nu ved at være sultne.
   
Igen en skøn facade. De er ikke bange for farver her. Vi forsøger at finde ud af, hvor vi vil sidde, men der ser lidt tomt ud.
 

Det går op for os, at de, der sidder rundt om, kun drikker. Sig mig, spørger jeg Flemming, DRIKKER de frokost her? Nok er det et vindistrikt, men alligevel....
 

På denne tid er der siesta, og det eneste der har åbent, er værtshuse og caféer. Vi spørger et par steder om vi kan få noget at spise, men nej. Det er for sent nu - kun drikkevarer. Vi går lidt på må og få og håber at finde et sted, hvor vi evt. kan købe en sandwich eller et stykke pizza. Uden held.
 

Men ellers er det hyggeligt at trave rundt i gågaderne, og fordi det er siesta, er der ikke så mange mennesker på gaderne.
 

På Place de l'Hôtel de Ville ligger kirken Église Saint-Pierre. Pladsen er kranset af de grimmeste lygtepæle, jeg nogensinde har set, og egentlig tænker jeg, at det sikkert er af en eller anden berømt kunstner.
 

På samme plads ligger Musée Denon, der rummer arkæologiske genstande, skulpturer, grafiske værker og etnografiske genstande.
 

Dette billede er jeg selv ret begejstret for. Det er taget ned ad Quai Gambetta, og det er bare FRANSK - de store platantræer, smedejernsrækværket, floden og broen. Det er sådanne billeder, der for mig er franske.
 

Langs Quai Gambetta ligger der store palælignende huse.

   

På et torv står der en statue af Nicéphore Niépce. Igen rumsterede det bagest i hukommelsen. Han var også nævnt i Sven Petersens beretning.

Lidt længere henne ad gaden er der et museum - ham igen. Og så kommer jeg i tanke om det - han opfandt fotografiet. Vi springer dog museet over - det kan gemmes til en anden god gang.
 

På vej tilbage til parkeringspladsen ad Pont de Saint Laurent. Vi kan kigge tilbage på platanerne og promenaden.

 

Fra parkeringspladsen er der udsigt over floden til Saint Vincent katedralen.
 
Vi vågner til en dejlig dag. Sol og blå himmel. Jeg går ned i receptionen for at købe en omgang tøjvask. Det koster, så vidt jeg husker, 6 euro. Jeg spørger om ikke jeg skal have en polet til at starte med. Nej, jeg skal bare putte tøjet i og starte. Ok - jeg pakker en maskinfuld kulørt tøj og læser brugsanvisningen. Der står, at vandet kan blive meget varmt. Ja ok, tænker jeg. Det gør det da, hvis det er kogevask, men jeg skal kun have en 40° vask. Så jeg indstiller maskinen, fylder sæbe i og starter. Displayet viser, at det er færdigt om en god time.

Jeg beslutter, at jeg for samme pris vil snuppe en vask med lidt hvidt tøj - man kan vælge et kort program. Pladsen kan alligevel ikke se, om jeg vasker en eller 2 maskiner. Så da første maskinfuld er færdig, tager jeg det hvide tøj med op i vaskeriet. Da jeg åbner vaskemaskinen vælter varme og damp ud. Øh ja - vandet blev da meget varmt. Det går op for mig, at fordi der kun er varmt vand i bygningen, bliver tøjet vasket ved den temperatur vandet i hanen har. Det hvide tøj, skal vaskes ved 30°, og jeg er noget i tvivl om jeg tør. Jeg satser og putter det i. Programmet siger 25 minutter. Så kan det vel ikke blive så varmt igen, tænker jeg. Maskinen skal da ikke varme vandet op.

Da jeg henter tøjet igen, står der et hollandsk par og venter på maskinen bliver ledig. Jeg forklarer, at det kan være ligegyldigt med at stille temperaturen, da det er skoldhedt i forvejen. De tror ikke rigtig på mig. Jeg viser dem, at jeg har stillet maskinen til 30°, og da jeg åbner lågen vælter dampen igen ud. De får lov at mærke, hvor varmt tøjet er, og de er overbevist. Så kan de jo selv tage stilling til, om de vil vaske deres tøj. Mit tøj tog ikke skade. Den kvindelige del af parret siger, at hvis det tager skade, kan man jo bare købe noget nyt, og jeg svarer hende, at man jo aldrig kan få for meget tøj - hendes mand ser ud som om, han mest har lyst at pille tøjet ud af maskinen igen. Haha.

Da jeg har hængt tøj til tørre, kører vi ud på en lille tur. Det bliver mellem vinmarkerne igen og vi ender i vinbyen Mersault. Det er en lille, hyggelig by, og den er lidt pænere end nogle af de andre byer. Vi møder en del turister der. Byen er hurtigt set, og vi kører lidt videre og ser på landskaberne.

Vi er næsten i Beaune, og vi skal have noget aftensmad inden vi kører hjem til pladsen. I udkanten af byen ligger nærmest en hel lille bydel udelukkende med hotelkæder. Midt i det hele ligger en hel gade med restauranter, hvoraf mange også er del af en kæde. F.eks, Buffalo Grill, hvor vi ender, da det er der, der er flest biler udenfor. Tjeneren er sød, men taler udelukkende fransk. Jeg svarer på engelsk. Heldigvis forstår jeg nogenlunde, hvad tjeneren spørger om, da det udelukkende drejer sig om mad og drikke. Bøfferne er super møre og lækre, og min creme Brulée, jeg får til dessert er lige som den skal være med sprød karamelliseret sukker på. Tøjet er tørt, da vi kommer hjem. Næste dag vil vi så til Beaune sådan rigtigt og se byen.
 

Jeg må hellere fylde tørrestativet med vasketøj, nu vejret er så dejligt.
 

Campingpladsen ligger mellem vinmarker, og der er smukt.
 

Som jeg tidligere skrev, ligger der et Casino udenfor campingpladsen. Billedet bliver snuppet i forbifarten.
 

Vi er i vinland - der skiltes med vinruter overalt.
 

Vi er stadig omkring Santenay.

 

Der ligger flere store vingårde i området.
 

Udsigt over marker og Santenay.

 

Her er den primære råvare på egnen.

 

Stærkt fulgt af denne.
 

En skam jeg ikke rigtig kan tåle vin. Det ser så lækkert ud med drueklaserne, og jeg kan sagtens forestille mig al den gode vin.
 

Vi er på vej ned gennem byen på vores videre tur.
 

Her ser pænt ud - rådhuset, tror jeg.
 

Hver gang vi er på tur, kommer vi over den fine bro og nyder alle blomsterne.
 

Vi er nået til Merseault. Endnu et vinslot - godt indhegnet.
 

På et hotel står der en dame i vinduet - men hun er bare malet.
 

Her er hotellet - det er fint lavet med maleriet.
 

De blå skodder går igen i flere steder i Merseault. Her over bageren.
 

Merseault er en hyggelig, lille by. Alt er koncentreret omkring torvet ved kirken.
 

Der er faktisk et Casino-supermarked i byen. Der er åbent, og vi køber 2 flasker lokal rosévin. Det kan jeg nogle gange tåle.
 

Der er et par restauranter og en bar. Det er en af de byer, der har været mest liv i, hvis man lige ser bort fra Chalon, der jo er en større by.
 

De fleste kryber i skyggen. Selv her sidst på dagen, er der pænt varmt.
 

Kirken på torvet.

 

Vi vender tilbage til parkeringspladsen. Flemming putter rosévinen i køletasken.
 

Et af de utallige steder, hvor der er vinsmagning.

 
I dag går turen til Beaune. Jeg har set frem til turen. Før ferien har jeg undersøgt steder og byer, og et af de steder, jeg gerne ville se, var Beaune. Jeg har set billeder derfra, og kunne lide, hvad jeg så, men jeg ved jo også, at nogle gange lever virkeligheden ikke op til fotografierne - siger jeg, der smider 100-vis af billeder på min side :-)

Et af de steder, jeg gerne vil se, er Hôtel Dieu eller Hospices de Beaune, som det også hedder. Det kommer vi tilbage til. Først kører vi udenfor bymuren for at finde en parkeringsplads. Jeg har læst mig til, at parkering indenfor bymuren er frygtelig dyr, og det er meget billigere udenfor. Samtidig vil vi gerne holde tæt på Hôtel Dieu, for jeg har tænkt, at vi starter der. Fra billeder kan jeg genkende taget på bygningerne, og vi finder let en parkeringsplads. Vi forsøger at læse, hvad der står på parkeringsautomaten. En mand henvender sig til os, og forklarer os på ret dårligt engelsk, at vi ikke skal betale, da det er søndag. Det havde vi ikke tænkt på. Vi har jo ferie.

Vi bruger lidt tid på at orientere os, da vi er inde i den gamle del bag bymuren. Det varer lidt, før vi finder Hôtel Dieu, for udefra ligner det slet ikke de billeder, jeg har set. https://en.wikipedia.org/wiki/Hospices_de_Beaune i linket her kan du læse lidt om stedet. Hospitalet blev grundlagt i 1443 og indtil omkring slutningen af 1970´erne har det fungeret som hospital og været tilflugtssted for syge og fattige, der havde brug for helbredelse af både krop og sjæl. Det blev drevet af nonner, og det er et spændende sted at besøge. Vi bliver udstyret med audioguides, der på engelsk fortæller om livet på stedet med fakta og som en slags hørespil. Indimellem springer jeg over noget af det, ellers kan vi jo gå her en hel dag.
 

Noget af det første jeg lægger mærke til i Beaune er de mange skorstene på husene.
 

Der er hyggeligt på en gammeldags måde.
 

Collégiale Basilique Notre Dame - nej, vi var ikke inde og se den.
 

Det er gamle huse, men det franske er helt tydeligt med pudsede mure og skodder ved vinduerne. Det er sådanne billeder jeg får på nethinden, når man taler om franske byer.

   
Her er indgangen til hospitalet. Jeg går og kigger efter de farvede teglsten på taget, som jeg har set på billeder. Vi er nu inde i gården på hospitalet, og nu genkender jeg stedet fra billeder.
 

Det er præcis dette billede, jeg kan huske. Bl.a. har jeg set det på Renates side www.verden-udenfor.dk - og det er også Renate, der har foreslået Bourgogne. TAK for det, Renate.

 

Alle de røde aflukker er senge. Her blev de syge plejet af nonnerne. Det ser ud som om alle går og taler i telefon, men det er de udleverede audioguides, folk lytter til.

   
Det er flotte og velholdte bygninger med mange detaljer. Her er et maleri med gengivelse af en nonne, der plejer en af de indlagte.
 

Alle sengene i rummet står opredte, og man får en fornemmelse af, det hele stadig er i brug.
 

I et værelse for sig lå de meget syge og gamle.
 

Hospitalets køkken med store ildsteder.

 

Vi kommer igen ud i gården for at gå ind i en anden bygning.
   
Vi kan se hospitalets have gennem en smuk smedejernsport, men ikke komme ind i haven. Vi er på vej ind i hospitalets apotek.
 

Der er mange krukker og flasker med sære miksturer og medicin.
 

Apoteket havde sit eget "køkken" hvor der blev destilleret alkohol og trillet piller. På maleriet kan man se apoteket, der er på fotoet herover.
   
Der er noget til maven og andet spændende, jeg ikke ved, hvad er. Rigtig meget blev opløst i alkohol, og om ikke andet, var der virkningen af alkoholen. 0
 
Da vi har set, det vi vil, forlader vi hospitalet og går ud i byen. Det er en rigtig turistby, men uden at være fyldt med dårlige souvenirbutikker og skrammel, og selv om det er søndag, er der masser af liv. Vi køber 2 sandwich og 2 cola og sætter os på en bænk i solen og spiser vores frokost. Vi er ikke de eneste, der har fået den ide.

Bagefter går vi rundt i gaderne, og der er meget at se på. De "rigtige" butikker har lukket, men der er masser af caféer, gallerier og ja - souvenirshops - men sådan nogle med spiselige og drikkelige souvenirs. Vi dropper ind i en butik med likører. Beaune er også kendt for Creme de Cassis - solbærlikør. Damen, der har butikken, har et køleskab fyldt med åbne flasker, og hun deler rundhåndet ud af smagsprøver. Hun fortæller om, hvordan man kan nyde likørerne alene eller blandet op med forskelligt, både vin og spiritus. Selv øl, da fransk øl ikke er værd at drikke, fortæller hun, og en smule svimle går vi derfra med 3 flasker likør - 1 granatæble, 1 kirsebær og en stor flaske solbær. Flemming mener, at den ældre del af familien vil sætte stor pris på en likør til kaffen, og det er da bedre at købe nogle drikkelige souvenirs end endnu et par lysestager eller andet nips, der bare står og fylder og samler støv :-)
 

Vi står med ryggen til Hospices de Beaune. Vi skal finde et sted, hvor vi kan købe lidt frokost.
 

Vi sætter os blandt mange andre på det lille torv og spiser vores sandwich.
 

Så går turen gennem byens gader.

   
Kirken står anført som Ancien Carmel de Beaune. Vi går ikke ind. Der er så mange kirker overalt i Frankrig, og vi er ikke så gode til at besøge dem. Vi kan ikke rigtig huske den ene fra den anden.

Der er små torve rundt omkring, og der er fantastisk hyggeligt i byen.

 

Jeg kan få meget mere tid til at gå, hvis ikke Flemming er med, men han gider ikke slentre stille rundt. Derfor kommer jeg altid småløbende efter ham, fordi jeg skal både se vinduer og fotografere.
 

Vi kommer til et lille anlæg - Place Carnot.

 

I en af gaderne holder der en heftig motorcykel med sidevogn.

 

Rundt om anlægget ligger der smukke huse og spisesteder. Meget hyggeligt.
 

Den lille park på Place Carnot.
 

I rigtig mange af de franske byer - ikke kun her i Bourgogne - har vi set en gammeldags karrusel til børn.
 

Her er så den famøse likørbutik. Farverne på facaden ligefrem skriger solbær.
 

Sikken et udvalg af likører. Der findes så mange forskellige smage, at man næsten ikke kan forstå det.

 

Fin lille bar på et hjørne.

   
Tårnet rummer museet DALINEUM - om den catalanske kunstner Salvador Dali. Det må blive en anden gang, hvor vejret ikke er så varmt. Musée du Vin de Bourgogne - vi skyder genvej. Smukke bygninger, men Flemming kigger efter et offentligt toilet - drak han så meget likør? :-)
 

Musée du Vin de Bourgogne, stadigvæk. Vi nærmer os kirken, hvor vi startede turen i byen. Selv om der er varmt, og vi sveder, har vi alligevel drukket ½ liter cola og ½ liter vand hver. Med de seværdigheder vi springer over, er der da basis for et besøg i Beaune igen engang.
 

Vi finder toilettet ved turistbureauet i en sidegade ikke langt fra hospitalet. Således lettede går vi tilbage til bilen. Nu ligger Notre Dame med sol på og ser vældig flot og imponerende ud.
 
Vi vender tilbage til campingpladsen. Jeg går ind i receptionen og afregner, for næste dag har vi planer om at køre videre. Vores parcel ligger dejligt i skyggen, og campingpladsen er hyggelig, men vi er ved at være trætte af de tilkalkede brusere, hvor det tager en evighed at skylle shampooen ud af håret, fordi vandet løber så langsomt og spredt ud af bruseren. Vi er også ved at få nok af at rende med en pose i hånden, hver gang vi skal på toilettet. Der er ikke snavset i bygningen, men rengøringen kunne nu godt være en anelse bedre.

Da vi har spist, er temperaturen faldet så meget, at det er til at holde ud at pakke sammen. Vi sidder og kigger på stjernerne, der glimter mellem trækronerne. Vi glæder os til at køre videre, og indtil nu er planen et eller andet sted i udkanten af Alperne - gerne i omegnen af Chambery, da vi gerne vil gense et sted i bjergene, hvor vi boede 2 somre i træk, da drengene var mindre. Først havde vi tænkt på Annecy-søen, men uanset hvilken plads jeg tjekkede, var alt optaget indtil vores ferie er slut. Så nu må vi se, hvad vi finder ud af. Det må I læse om i næste del.
 

Jeg må lige bede Flemming stoppe på vej tilbage til campingpladsen, for jeg vil gerne have et foto af vingården.

 

Mange af vingårdene/-slottene ligger bag mure som denne. Det bliver noget af det sidste vi ser til Bourgogne i denne omgang. I morgen skal vi mod syd og nye oplevelser.