ALSACE FORÅR 2019

ALSACE FORÅR 2019

Vi har et par gange prøvet at køre foråret i møde ved Gardasøen. Det er skønt at opleve, hvordan alt er mere grønt og vejret er lunere end i Danmark, men denne gang har vi lyst til at prøve noget andet end Gardasøen, så efter lidt overvejelser beslutter vi at tage til Alsace for at afprøve foråret der.

Vi har været i Alsace flere gange, men især i efteråret, hvor vinhøsten er i gang, og markerne står med vinstokke i efterårsfarver så langt øjet rækker. Nu forventer vi ikke at få samme oplevelse, for måske er vinstokkene knap nok lysegrønne, men vi er spændte på at se området på en anden årstid. Tidligere har vi boet i Ribeauvillé, hvor der er rigtig mange danskere, men selve campingpladsen er fyldt med store træer, og selv om det er forår og der ikke er mange blade på træerne, vil grenene alligevel skygge en del. Om sommeren er skyggen dejlig, men her i foråret længes vi efter solen, så vi undersøger andre pladser.

I det nordlige Alsace har vi ikke været så meget, og et par stykker har anbefalet os at prøve den kommunale plads i byen Obernai. Jeg skriver til pladsen for at forhøre mig om mulighed for en parcel med sol, og de svarer at de reserverer en plads til os i 2 uger. Jeg indvender, at vi kun har 2 ugers ferie, og vi skal også frem og tilbage, men den flinke dame, jeg skriver med, siger at så er vi på den sikre side, hvis vi ombestemmer os, men vi skal selvfølgelig kun betale for de nætter, vi er der. Fin service - så er vi ikke bundet af reservationen, hvis vi gerne vil noget andet.

Så lørdag morgen før påsken sætter vi gps´en til Camping Le Vallon de L´Ehn i Obernai. Allerede da vi kører ned gennem Jylland, kan vi se, hvordan foråret er en smule længere fremme end i det nordjyske. Men først skal vi have en overnatning undervejs, og vi får gps-en til at finde en ACSI-plads, der allerede er åben. Valget falder på Kurcamping Bad Gandersheim, der ligger på højde med Harzen.

Et sted, vi holder pause, er der helt lysegrønt. Det er en fornøjelse.

Langsom kørsel over broen ved Kieler-kanalen.

På et tidspunkt sner det. Det er også ok, når bare det stopper inden Alsace :-)

Overbygningen af motorvejen ved Hamburg skrider fremad.

Så er vi på plads på Kurcamping Bad Gandersheim.

Vi kører ind til Bad Gandersheim for at se, om vi kan finde noget aftensmad.

Den tætte beliggenhed ved Harzen fornægter sig ikke. Der er gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.



Stiftskirche Bad Gandersheim	Bad Gandersheim virker hyggelig, men det lykkes ikke rigtig at finde et sted at spise.

Bad Gandersheim

Næste morgen er vi atter på vej mod Frankrig. Vi kører forbi Frankfurt og ind i Frankrig i det nordøstlige hjørne. Vi ankommer til campingpladsen i Obernai hen på eftermiddagen. Pigerne i receptionen tager venligt imod os. De taler engelsk og tysk og de viser os på et kort, hvor de har reserveret en plads til os. Vi kører ned for at tage parcellen i øjesyn, og det er en god plads efter vores målestok. Der er vand- og kloaktilslutning ved parcellen. Jeg ved ikke, om der er det ved alle parceller. En times tid senere har vi rangeret vognen på plads og sat solsejl op og møbler frem. Vi er klar til at holde ferie.

Campingpladsen er ikke så stor. Det er en municipal (kommunal) plads, og den er velholdt og ligger i udkanten af Obernai. Man kan gå eller cykle til centrum. Der er 2 toiletbygninger på pladsen. Ikke noget prangende, men praktisk og rent. Obernai by er hyggelig med butikker og restauranter. Der er både et Auchan og E.Leclerc - så er man jo rigtig godt dækket ind :-)

Så er vi undervejs igen.

Sidst på eftermiddagen har vi tjekket ind og er i fuld gang med at stille op.

Solen er ved at bryde igennem, og vi sidder stille og nyder lidt at drikke og lidt chips. Endelig ferie.

Næste dag behøver det ikke være en lang tur, vi skal på. Nu har vi jo lige siddet et par dage i bilen, så vi bliver enige om, at et gensyn med Mont Sainte-Odile. Mont Sainte-Odile er en top i Vogeserne ikke langt fra campingpladsen. På toppen ligger et kloster, men også et hotel og klosterkirken. Der er et fantastisk udsyn over Rhindalen. Det er 7 år siden, vi sidst var der, så det kan vist godt tåle et gensyn. Vejret er smukt, da vi tager af sted sidst på formiddagen. Mens vi kører opad mod toppen, kan vi se at træer og buske ikke er så meget sprunget ud her højere oppe, som i dalen med campingpladsen.

På parkeringspladsen er der nærmest tomt i forhold til sidst, vi var der. Vi går opad mod klosteret det sidste stykke. Jeg er i dårlig form og puster og stønner. For 7 år siden var vi der i efteråret og der var blomster og blade på træer og buske. Nu ser der bart og køligt ud, selvom solen skinner. Men det er stadig et smukt sted med den mest utrolige udsigt. I dag er der dog diset over dalen. Vi går rundt om bygningerne ad en stil bag kirken. Der er ikke mange turister endnu, men det gør ikke noget - så kan vi bedre nyde stedet i fred.

På vej op mod Mont Sainte-Odile.

Det er en dejlig tur.



Relief på vej mod klosteret fra parkeringspladsen.	Man kan gå rundt om klosteret på en sti langs bygningerne.

Inde i gården kan man komme ind i kirken. Til venstre ligger der også et hotel. Da vi var der i efteråret for nogle år siden, var der blade på træerne, og man kunne sidde på bænkene i skyggen, mens lyset flimrede gennem trækronerne.

Vi følger stien rundt om bygningerne.

Jeg kigger tilbage til, hvor vi kom fra.

Foran klosteret er der en udsigtsterrasse.

Der er stadig lidt diset, men man kan efterhånden godt se ud over området.

Der er også nogle små kapeller med flot, flot mosaikudsmykning.

Inde i klostergårn står en statue af Odile, som klosteret er opkaldt efter.

Da vi kommer ned fra Mont Saint Odile er vejret helt flot, og Flemming indtager sin yndlingspositur foran vognen. Vi nyder der er varmt og skønt i stedet for gråt og regn.

Næste dag tager vi på udflugt. Vi følger delvist Route des vins, men vi laver afstikkere, hvis der er noget, vi gerne vil se. Vi kører gennem små, hyggelige byer, der alle har påskepyntet på mange måder - nogle mere pæne end andre. Især private er gode til at pynte deres huse. Vi stopper et sted og spiser vores frokost. Vi har handlet lidt baguette og pålæg i et supermarked. Det er lidt diset og overskyet, men temperaturen er fin.

Turen går mellem de bløde Vogeserbjerge, og vi ender i Ribeauvillé. Der parkerer vi og går en tur gennem gågaden. Selvfølgelig skal vi have et stykke brød med fra middelalderbageren. Vi har en svaghed for deres brød med nødder og rosiner. Det ligger i metermål og man viser med hænderne, hvor stort et stykke, man vil købe. 7,5 euro pr. kilo koster det. Det brød, der er udstillet udenfor, har de også indenfor i butikken. Der er det ikke så hårdt, og jeg tænker også, at det ligger mere væk fra folk, der går forbi og hoster eller nyser. Det andet må være udstilling - måske fra dagen før? Efter en kop kaffe og et bittelille stykke kage, vender vi bilen nordpå igen mod Obernai. Denne gang kører vi gennem Vogeserne ad skønne skovveje. Vi møder nogle geder og et enormt højt par.

De fleste huse i de alsaciske byer er malet i forskellige farver.

Her kører vi mellem vinmarker og vingårde.

Vi har fundet et godt sted at spise frokost-

Det er underligt at se de nøgne vinmarker, og selvom foråret er skønt her, er vinmarkerne flottest i efteråret.

Her er pyntet lidt op til påske, men ikke overdrevet meget.



I Ribeauvillé genkender vi mange butikker og facader.	I byen er der også mange bagere og konditorier.

Ribeauvillé er en meget hyggelig by, som vi gerne besøger igen og igen.



Her er også påskepyntet.	Flemming køber nøddebrød hos middelalderbageren.

En trio spiller noget smægtende musik - jeg har hørt det før, men kan ikke finde ud af, hvad det er. Gypsy, burlesque, tango ??? Jeg ved det ikke.

Her har de givet den gas med påskepynt og andre sager.



Tour de Bouchers - Slagtertårnet.	Så skønt med et blomstrende træ - om foråret fryder jeg mig over træer og blomster, der springer ud.



På vores vej tilbage gennem Vogeserne møder vi en flok geder på vejen.	De står stille og glor på mig, mens jeg tager billeder af dem.

Ved en campingplads møder vi et par, der rager godt op i skoven. Kan det mon forestille Renate og Gert ? ;-)

Når vi er af sted i flere dage, farer vi ikke ud af campingpladsen for at opleve en masse hver eneste dag. Ofte sidder vi og læser i det gode vejr, kører et smut til det nærmeste supermarked, kører en lille tur i området eller går en tur. Vi skal jo også føle vi har ferie, og med en hverdag, der ofte er hektisk, nyder vi at slappe af og lave næsten ingenting.

Så det næste her er fra en lille køretur langs Rhinen. Vi tror, at vi kan køre langs Rhinen og se den, men her på dette stykke, hvor vi kører, går vejen langs et højt dige ud mod floden. Vi er nødt til at stoppe, hvis vi vil op på diget og se vandet. Det er ikke så spændende, så det er det eneste vi foretager os. Så hellere nyde en bog i solen. Dagen efter tager vi ind til centrum af Obernai. Vi slentrer rundt, og ved turistkontoret kan vi komme med et lille tog rundt i byen. Vi hopper ombord, og i loftet af toget hænger der audioguides til alle. Vi kan endda vælge dansk som sprog. Det er en fin tur, og vi kommer helt op i vinmarkerne over byen ved et mindesmærke for faldne soldater. Da vi igen er nede i byen, bliver det lille tog stoppet af en mand ved et værksted i en sidegade. Han forærer togføreren et trætog, som jeg formoder, han selv har lavet. Det er rigtigt fint. Bagefter fortsætter vi vores tur rundt til fods og ser på det hele.

Køretur langs Rhinen - der er gemt bag et dige.

Heldigvis er der et par steder, hvor vi kan stoppe og se floden.

Svanerne er lidt nysgerrige.

Sen frokost i skyggen.

Rigtig mange byer i Frankrig har en karrusel stillet op. Jeg synes, det er hyggeligt.



Her er rent og pænt og nydeligt.	Her er også påskepyntet i altankasserne.

Et flot tegltag og skønne forårsblomster foran huset.

Her er endnu ikke så mange blomster. Vi har tidligere besøgt byen i en efterårsferie, og der væltede blomsterne ud over altankasserne.

Så tager vi plads i Petit train - det lille tog, der kører rundt i byen.

Byens hyggelig torv - lidt rystet, fordi toget rumler af sted over brostenene.



Korset for faldne soldater over byen.	Mindeplade på korset.

På pladsen foran korset er en flot udsigt over byen og området.

Småbjerge i disen og vinmarker, der endnu ikke har fået grønne blade.

Vue ud over noget af byen.

Her er en andel del af byen.

Tilbage i centrum af Obernai. Den orange bygning er Hotel de Ville - altså rådhuset.



En kirke med tvillingtårne ligger lidt tilbagetrukket.	Brønd på vej op mod kirken.

På byens torv.



Tårnet skygger for solen.	Her er fint pyntet - men påske?

Centrum i Obernai er rigtig hyggeligt med små butikker.



Her kan man købe ting og nips til hjemmet - og bamser.	Her er souvenirs og påskepynt og mange ting og sager - og bamser.

Bager med alsaciske specialiteter.

Facade på hus vi kørte forbi - på skiltet står noget i stil med, tror jeg - Peberkagehuset (ud fra heksen foran med Hans og Grethe). Pain er brød, maison er hus og epices er krydderier, så vidt jeg lige ved. Jeg kan tage fejl, men det giver da mening.

Efter en formiddag med driverliv på pladsen, kører vi hen på eftermiddagen en tur til Sigolsheim syd for Ribeauvillé. Der skulle ligge et mindesmærke med gravsteder for knap 1700 franske soldater, der faldt i slaget om Colmar i vinteren 1944/45. Stedet hedder Nécropole nationale de Sigolsheim, og det ligger i en højde af 358 m over havet, og er lavet til at kunne ses fra både Kaysersbergdalen og Colmarområdet.

Vi finder stedet. På parkeringspladsen er der også et amerikansk mindesmærke. Der er parkeret autocampere, og jeg kan forestille mig, at de vælger en overnatning på pladsen med udsigt over Rhinsletten mod Colmar. Bagefter kører vi gennem Sigolsheim og kommer til en lille by - Kientzheim. Den er omgivet af gammel bymur, og da der pludselig er en parkeringsplads, vil vi da se lidt nærmere på den lille by. Vi går gennem en portåbning, og der er også hyggeligt pyntet til påske, og vi kan se, at byen hovedsagligt har vin som indtægtskilde. Det er sidst på dagen og skyggerne er lange. Vi kører mod nord igen til Obernai. Lige før Obernai finder vi en restaurant, hvor vi kan sidde udenfor i den sidste aftensol og nyde vores mad.