ALSACE FORÅR 2019 DEL 3
 
 
Efter nogle timer vender vi tilbage til bilen og vil køre noget af ruten Route des Cretes på toppen af Vogeserne på vej tilbage. Det viser sig at være en udfordring, da meget af ruten er afspærret fuldstændig og med lange omveje. Jeg tror, de måske skal bruge noget af ruten til Tour de France og derfor er ved at sætte vejen i stand, men det kan jo også være almindelig vedligehold. Vi nyder turen uanset. Der er mange skønne udsigter og vi er lette at begejstre, når vi kører i bjerge, selvom de ikke er høje, men vi er jo vant til vores flade Danmark.
 

Vi vil køre lidt langt Route des Cretes - hvilket så ikke kunne lade sig gøre alligevel.
 

Pyt - der er jo også smukt andre steder.
 

Vi ender i højderne ved Col de la Schlucht. Her ligger stadig sne nogle steder.
 

Området er under ombygning og der er vejarbejde. Skilifterne ligger stille hen.
 

Så vidt jeg husker, og jeg kan tage fejl, var det i dette område, vi ville køre på Route des Cretes.

 

I stedet prøver vi at holde kursen mod campingpladsen gennem bjergene, og så er det jo spændende, hvad der dukker op.
 

Her er i hvert fald smukke udsigter, vi kan stoppe og nyde.
 

Og de blomstrende træer lyser op i landskabet.
 
Desværre kan vi snart se en ende på påskeferien, men vi mangler stadig en tur til Strasbourg. Vi har aldrig været i Strasbourg - hvorfor aner jeg ikke, men jeg glæder mig til at se byen. Der er ikke langt fra campingpladsen dertil, og vi overvejer at tage bus eller tog, men det forekommer os at være lettere at tage bilen, da den jo holder lige ved siden af os. Så ser vi, om vi kan finde noget parkering, når vi kommer dertil.

Vi vælger et parkeringshus ved et museum for moderne kunst, da parkeringen hedder noget med Centre Historique Petit France. Historisk centrum - det må da være tæt ved den gamle bydel. Det er det ganske rigtigt, og vi tager på opdagelse i byen. Den gamle bydel ligger på en ø omgivet af floden Ill og kanaler. Vi har ikke gået mange skridt ved kanalerne omkring den gamle bydel, før vi får øje på en restaurant med borde helt ned til vandkanten. Så vi beslutter hurtigt, at vi da skal have en let frokost først, inden vi giver os i kast med byen.

Det bliver en herlig dag i Strasbourg. Det er en super dejlig by med den historiske bydel. Vi når slet ikke at se det hele, men det giver jo bare lyst til endnu et besøg. Byen er helt forskellig fra Colmar, selvom det begge er byer i Alsace med en gammel bydel. I Colmar er husene af bindingsværk malede i alle mulige farver, og i Strasbourg er bindingsværkshusene stort set hvide med sort eller brunt tømmer. Vi ser en masse og ikke mindst den store katedral Cathédrale Notre-Dame. Giv jer god tid til Strasbourg - gerne mere end en dag, da man hele tiden fristes til at sætte sig eller stå og nyde udsigterne over kanalerne og de gamle huse. Vi skal i hvert fald tilbage og se noget mere på et tidspunkt.
 

Fra parkeringshuset kommer vi ud på en sti langs vandet. Vi kan se en gammel bro eller? Bag den titter nogle tårne op. Det ser allerede lovende ud.
 

Ved broen kan vi se, hvad der er på den anden side. Det er da en imponerende adgang til byen, når man kommer herfra.
 

Det bliver spændende at se, hvad byen har at byde på.
 

Broen, der hedder Barrage Vauban, er fra det 17. århundrede. Broen kan passeres både som her gennem bygningen og også oppe på taget. Det kommer der noget om på tilbagevejen.
 

I rummene bag gitrene er der udstillet statuer. Jeg ved ikke, om de har stået på broen, men de ser ret forsømte ud.
 

Vi er ovre på dem anden side af broen, nu bliver det spændende at se byen.
 

Her på den anden side kan vi se, hvordan broen ser ud. Vi kan også se folk på taget, og den tur vil vi tage tilbage, når vi har set byen.
 

På en lille ø er der en bygning med den mest fantastiske blåregn.

 

Folk står i kø for at tage billeder, og mange skal ned ad trappen for at stå under blomsterne.

Det er svært ikke at fryde sig over omgivelserne. Her er meget smukt.
 

Vi stopper mange gange for at nyde omgivelserne.
 

Det er et perfekt sted at sidde og spise frokost med denne udsigt.
   
Vi får salat med røget andebryst i vinaigrette og brød til. Der er også huse med farver, men ikke som i Colmar.
 

Gør som vi gjorde - nyd de smukke steder.
 

Vi har ikke set meget af byen endnu, og vi er klar over, at vi nok må begrænse os til den gamle del. Så kan vi se resten af byen på et andet tidspunkt.
 

Og så er der alligevel også steder med kulør på. Vi går langs en sluse.
 

Modsatte ende af slusen.
 

Torvene ved vandet tiltrækker mange mennesker.

 

Der er masser af broen over kanalen, og man kan krydse fra side til side hele tiden, så man kan få en masse fine udsigter.

 

Det er et kæmpe højt tag, der er på huset i baggrunden. Et selskab ved caféen er krøbet i skyggen, men der er også pænt varmt i solen.
 

Og så kan franskmændene noget med deres butiksfacader. Jeg elsker de smukke, gamle facader og ofte dekorative skilte.
 

Hvad er mere fransk end en café under skyggegivende platantræer?
   
Midt i den gamle bydel ligger katedralen. Den er stort set umulig at tage et billede af. Enten er man for tæt på, eller også skygge husene. Det er en imponerende bygning
 

Cathédrale Notre-Dame.
 

Flere steder i katedralen kan man tænde et lys for sine kære.
   
Katedralen er stor og imponerende. Der kan sidde en hel del, når der er gudstjeneste.
   
Et astronomisk ur er noget af et tilløbsstykke. Pladsen foran katedralen er ikke så stor, men der er nogle fine gamle huse som f.eks. Maison Kammerzell fra 1589.
 

Jeg prøver at tage et billede af katedralen, men det er nærmest umuligt.
 

Ved siden af katedralen ligger Palais Rohan. Det rummer 3 store muséer. Det blev bygget 1739-1742 og var sæde for biskop Rohan - en utraditionel biskop med hang til luksus.
 

Nede foran Palais Rohan ligger floden Ill, og lige inden paladsets terrasse er der afgang for turbåde.
 

Palais Rohan set fra en bro over floden.  Terrasse Rohan er pladsen foran slottet.
 

Man kan komme med turbåde flere steder. Der er mange i kø og mange ombord. Vi tænker ikke, det er førsteprioritet for os at komme med.
 

Der er så mange smukke steder, og broer nok så man kan krydse frem og tilbage.
 

Her er til mange dages oplevelser, og vi tager kun en lille del af dem.
 

Og så er det vist blevet tid til en kop kaffe.

 

Efter kaffen begynder vi at slentre tilbage til parkeringen. Vi krydser stadig frem og tilbage over broerne.
 

Skøn facade.
 

Her vokser mere fantastisk blåregn, og piletræet er understøttet at brædder ude til venstre. Man går gennem en hel tunnel.
 

Jeg kan kun anbefale et besøg i Strasbourg, og vi undrer os over, hvorfor vi ikke tidligere har besøgt byen. Jeg tror, vi har haft en opfattelse af noget moderne og glas og stål, fordi det altid er det, vi ser på tv, når de viser noget fra EU.
 

Vi er tilbage ved slusen.
 

Og nu skinner solen på den flotte blåregn, så I får lige et billede igen.
 

Denne gang tager vi turen på taget af  Barrage Vauban. Heroppe fra er udsigten anderledes end i bunden, hvor vi kom ind.
 

Vi kan nu se katedralen stikke op inde midt i den gamle bydel.
 

Udsigten mellem tårnene op mod katedralen er utrolig smuk.

 

Vi er nået ned fra broen og står nu ved siden af den og kigger mod byen igen. Katedralen er nu væk, og det er tårnet på kirken Eglise Saint-Thomas, vi kan se.
 
Desværre er vi nu nået til feriens sidste dag. I det store hele byder dagen på godt vejr, men sidst på dagen trækker det sammen og blæser op. Jeg har været rundt og tage lidt billeder af campingpladsen, mens vejret er godt. Bagefter pakker vi solsejlet sammen, og hen på eftermiddagen begynder himlen at blive mørk og det blæser op. Vi kører til et supermarked for at købe lidt frisk brød og pålæg til hjemturen. Mens vi er i supermarkedet kan vi høre, at det er begyndt at regne, da det trommer på taget.

Varerne bliver i hast pakket i bilen, og vi kører op til toppen af bjerget over byen, hvor korset står, for at se udsigten med den mørke himmel og regnen. De mørke skyer farer hen over himlen, og jeg håber det vil begynde at lyne, så jeg måske kan få nogle flotte billeder, men vi må "nøjes" med regnen og blæsten. Aftensmaden bliver indtaget på McDonalds, da vi (læs Flemming) ikke gider stå ude i regnen og grille. Vi går tidligt i seng, så vi kan køre tidligt næste morgen.
 

På pladsen er der meget smukt med skyggegivende træer og små oaser.
 

Her i foråret er træerne ikke helt sprunget ud, men når der bliver rigtigt varmt til sommer, vil vi sætte pris på skyggen.
 

En af facilitetsbygningerne. Der er, udover bad og toiletter, opholdsrum med overdækket terrasse, petangbane, minigolf og lidt legeplads.
 

Hele vejen rundt på pladsen er der affaldspladser omgivet af hæk, så der er ikke langt til nærmeste skraldespand.
 

Facilitetsbygning - der er 2 på pladsen.
 

Der er lavet fine pladser til autocampere med grus, så de ikke synker ned i græsset.
 

Jeg er ved at være tilbage ved vores vores plads. Vores bil kan lige ses sidst på vejen i højre side.
 

Der er pakket sammen, og vi kryber i skyggen. Vores nabo er på tur. De kører i en lille campervan og har stillet deres sager sammen midt på pladsen med presenning over.
 

Det gode vejr varer som sagt ikke ved, og vi går i ly for blæsten i vognen. Vi kan se ud af vinduet, at naboens affaldsstativ er blæst omkuld. Himlen ser mere og mere sort ud.
 

Efter vi har handlet, kører vi op over byen, for at se på vejret.
 

Der er mørkt, men lynene udebliver.
 

Det nye græs og de små spirer på vinstokkene lyser grønt mod den mørke himmel.
 
Vi er klar til at køre ved 7.30-tiden. Der er lidt tåget, men det skal solen nok få brændt væk. Vi kører mod nord gennem Frankrig for at krydse grænsen til Tyskland ved Lauterbourg. Fra fransk, gratis motorvej bliver det på tysk side til landevej et stykke gennem skov, stort set uden frakørselsmuligheder. Vi kommer igen på tysk motorvej, hvor vi fortsætter mod nord. Der er ikke slem trafik, og vi beslutter at tage en overnatning på vores yndlingsplads i det nordlige Tyskland - Campingpark Südheide.

Südheide er en meget velholdt plads, og den er beskrevet i flere af mine beretninger. Vi har benyttet pladsen både i efterårsferier, men også som overnatningsplads på vej ud eller hjem fra ferie. Ofte har vi haft 2-3 overnatninger på hjemturen på pladsen. Denne gang tager vi kun en overnatning, og vi kører over til en restaurant i byen Winsen/Aller, som vi også har benyttet flere gange. Der kan man sidde ude på deres terrasse og nyde udsigten over Aller-dalen. Overfor restauranten, på den anden side af Allerfloden, er der faktisk også en campingplads, men den har vi aldrig prøvet, da vi er så begejstrede for Südheide.

Vi fortsætter hjem næste dag med det obligatoriske stop ved en grænsebutik. Vi har virkelig nydt vores ferie i det nordlige Alsace, og det er ikke sidste gang, vi besøger pladsen i Obernai. Det nordlige Alsace er rigtig skønt, og vi overvejer faktisk at tage dertil næste forår igen.

Tak fordi I fulgte med på turen :-)
 

Afgang lige om lidt - jeg kan ane solen gennem disen.
 

Forbi Strasbourg på vej mod nord.
 

Vi er netop kommet over grænsen fra Frankrig og kører i Tyskland.
 

Her går ned mod Kassel og trafikken er ikke slem.
 

Sidst på eftermiddagen stopper vi ved Campingpark Südheide ikke langt fra Celle.
 

Aftensmaden indtages på restaurant Allerblick. (Jeg har opdaget, at restauranten har ændret navn og spisekort, siden vi var der foråret 2019 - nu hedder den "Anderer´s" Allerblick)
 

Der meldes om kø gennem Hamburg, og vi vælger at køre udenom ad A1 og videre mod Bad Segeberg, for at komme på A7 ved Neumünster Süd.
 

Og så er vi tilbage i sædvanlig regn i gode, gamle Danmark :-)