VINTERFERIE I NORDTYSKLAND 2016
 

 
I år har vi vinterferie i uge 5. Vi har begge udlængsel og lyst til at køre, men vores campingvogn står på en fast plads i Hjarbæk med vinterfortelt og det hele, så vi gider ikke pakke det hele sammen for at køre en tur med vognen. Jeg surfer på må og få på nettet - charter til Gran Canaria? Det kunne være skønt, men vi får ikke vores lyst til at køre stillet. Jeg får øje på et tilbud på hotel i Nordtyskland. Måske........

Jeg søger nu mere målrettet på nogle steder i Nordtyskland. Vi har før talt om at vi gerne vil se Friedrichstadt, og jeg kunne også godt tænke mig at se byen Stade, der ligger vest for Hamburg. Flemming slår fast med det samme, at han ikke gider storbyferie. Et besøg i Hamburg er ok, men han vil bo udenfor. Jeg finder et par hoteller - først 2 overnatninger i en lille by, der hedder Kropp, der ligger få kilometer fra A7. Den skal være base for nogle udflugter i omegnen - bl.a. Friedrichstadt. Dernæst 4 nætter i Stade. Begge hoteller er 4-stjernede men vidt forskellige ud fra billederne på booking.com. Gode priser til gengæld - sikkert fordi uge 5 ikke er vældigt interessant turistmæssigt.

De, der er venner med mig på facebook, og som havde lyst, har allerede set en masse billeder fra turen, men i denne beretning følger lidt flere billeder og tekst.

Vi kører fredag eftermiddag i uge 4, da vi får fri. Vi stopper ved en Burger King, der ligger ved den autohof, hvor vi skal dreje fra til Kropp, og spiser hurtigt aftensmad. Det regner og blæser, og vi vil gerne tjekke ind, inden det bliver for sent. Vi følger vores Garmin GPS og bliver ledt lige til døren. Vi synes, der virker noget lukket og slukket. "Er du sikker på, at de har åbent", spørger Flemming. Jeg siger, at da jeg bestilte værelset, reklamerede de med, at der kun var 2 ledige værelser tilbage. Men der kan jo ske fejl, og da jeg har bestilt gennem booking.com og ikke direkte ved hotellet, kommer jeg i tvivl, om hotellet fra fået besked fra booking.com. Hele bygningen ligger mørkt hen. Der holder kun 2 biler på parkeringspladsen.

Vi går hen til indgangen, hvor der lyser en søvnig lampe over døren. Flemming tager i døren - låst. Bag en gul råglasrude sidder en seddel. Jeg forsøger at lyse ind med min mobiltelefon, for at se hvad der står. Det er et telefonnummer, og Flemming ringer til nummeret. Jeg kan høre manden i den anden ende og kan høre at han siger, han kommer straks. 1 minut efter kommer en mand og stikker næven frem og byder os hjertelig velkommen. Han forklarer, at vi skal følge efter ham i bil, og vi bliver ledt over i gården ved et hus på modsatte side af gaden. Her bliver vi fulgt op ad en udvendig trappe til første sal. Vi krydser en stor terrasse, og manden låser en dør op og slår ud med armen. Vi har indtil nu kun bevæget os rundt i mørke, blæst og regn, og lyset vælder ud fra værelset. Vi har nu tjekket ind på Das Romantische Landhaus

Værten fortæller, at i bygningen på modsatte side af vejen er der morgenmad. Vi skal bare sige, hvornår vi gerne vil spise. Vi får nøglen til værelset, og vi kan komme og gå som vi vil. Han ønsker os et godt ophold og forsvinder ud ad døren igen. Fjernsynet kører, alle lamper står tændt, gardinerne er trukket for ud mod mørket og der er dejligt varmt. Det er et stort værelse og badeværelset og også stort med både bruser og kar. Der er rent og pænt, og den romantiske stil er noget i overkanten efter min smag, men hellere det end nedslidt og trist.
 

Flæser og sløjfer og tørrede blomster - lige i overkanten....
   

Pænt badeværelse.....

 med både kar og bruser
 

Terrassen udenfor værelset. Sikkert dejligt en sommerdag. I øvrigt lignede haven et vildnis. Fuldstændig tæt og uigennemtrængeligt, og de fine billeder med havemøbler og parasoller, der vises på hotellets side, er vist taget for mange år siden.
 
Næste morgen krydser vi gaden og går over til Das Romantische Landhaus. Vi bliver budt velkommen af den lidt ældre dame. Hun viser os ind i en lille spisestue med 3 spiseborde, hvoraf der er dækket ved 2. Vi er spændte på at se de andre beboere, for der har ikke været antydning af liv udover manden, der tog imod os. Damen viser os ind i stuen ved siden af, og der er morgenbuffeten. Hun spørger om vi vil have te eller kaffe, og så skal vi bare forsyne os.

Der er et stort og flot udvalg af oste, pålæg, æg, juicer og yoghurt og lignende. Der er forskelligt brød - både rugbrød og rundstykker. Mens vi spiser kommer damen med mellemrum og tjekker kaffekanden og småsludrer. Hun spørger hvad vi skal se og opleve og kommer med en masse anbefalinger og anprisninger af steder i området og fortæller om sine børn og børnebørn, der bor i Italien. Helt diskret og næsten ubemærket har hun fjernet servicen ved det andet bord. Jeg får en lille mistanke om, at det kun er os, der bor på hotellet.

   
Billederne er taget med min mobiltlf. og ikke særligt gode, men spisestuen var også fyldt med nips og sager. Stuen ved siden af med buffeten, og i betragtning af, at vi sikkert var de eneste, var det en flot opdækning.
 
Vi begiver os ud på tur. Første stop er lidt længere sydpå ved Designer Outlet Neumünster. Flemming, der hader butikker, har til gengæld et helt andet syn på Outletcentre. Måske fordi han kan få øje på besparelserne. Inden vi får set os om, er der gået næsten 3 timer. Flemming har shoppet igennem, men jeg har kun købt en gave til vores barnebarn. Jeg er lidt lun på en espressomaskine, der er sat ned fra 599,00 euro til 108 euro. Jeg har altid drømt om at lave min egen cappuccino. Jeg beslutter, at hvis jeg ikke kan slå den ud af hovedet, kan vi holde ind igen på vejen hjem fra ferie og købe den. Da vi forlader outlettet, holder folk i kø for at komme ind. Der er ligeså stille kommet flere kunder til, mens vi har været der, og rigtig mange danske, kan vi høre.
 

Flemming står ved et oversigtskort over byen. Det regner, og det er til at komme til for mennesker. Butikkerne består for en stor del af sportsbutikker - mange af dem af den slags med vandrerstøvler og friluftsliv. Der er mange mærkevarer, og for de kvinder, der ikke kan leve uden, er der en kæmpe taskeforretning med tasker, punge og ure fra Michael Kors. Ved indgangen til Michael Kors butikken bliver man budt velkommen, og der er en overflod af ekspeditricer, der springer på dit mindste vink. Der er mange dyre mærkevarer generelt i outletbyen, og de kan købes til en slik. Sidste års model? Vi er ligeglade, dyrker ikke moden på den måde.

 
Efter Neumünster Outlet går turen til Friedrichstadt. Vi ankommer midt eftermiddag og parkerer på torvet. Der er temmelig lukket og øde i byen, men det er jo også lørdag eftermiddag. Vi går rundt og ser på byen. Der er hyggeligt, men jeg vil nok mene, at den må tage sig bedre ud en sommerdag. Det regner trods alt ikke mere. Vi slutter af på et konditori med en ordentlig balje kaffe og en kage til, men vi har heller ikke fået frokost efter den rigelige morgenmad.
 

Torvet i Friedrichstadt - hollænderhusene er nok det mest fotograferede motiv fra byen.
 

Vi parkerer på torvet. Der er masser af plads, men en sommerdag i højsæsonen, kan det sikkert slet ikke lade sig gøre at finde en plads.
 

Byen er gennemskåret af kanaler. Både gavlhusene og kanalerne er bygget af hollandske religiøse flygtningen i 1620´erne
 

Mange af de gamle huse har flotte døre og udsmykninger.
 

Flemming kigger på en sluse der forbinder en af kanalerne med enten Eideren eller Treene. Jeg tror, de løber sammen ved Friedrichstadt.
 

Der er kønt i Friedrichstadt, og når engang træerne springer ud, bliver det sikkert endnu flottere.
 

Endnu et at de nænsomt vedligeholdte huse med fint afstemte farver.
 

Museet på modsatte side er lukket, men dels er det lørdag, og dels er det udenfor turistsæson.
 

Vi går gennem gågaden. Det flotte hus på hjørnet er Paludanushaus. I dag er det forsamlingshus for byens danske foreninger.
 

Gågaden er hyggelig, men der er lukket de fleste steder. Et par enkelte souvenirbutikker og caféer har åbent.
 
Efter kaffe og kage i Friedrichstadt kigger vi på kort. Jeg har fundet et sted hjemmefra på Google Maps ved kysten, som ser spændende ud, og nu vil vi prøve at køre dertil. Stedet er St. Peter Ording. Der står ikke noget om byen i min lille guidebog, og det er ved at være sidst på dagen, så vi er lidt i tvivl om det overhovedet kan betale sig at køre dertil. Solen kigger glimtvis gennem skyerne, og den er ved at nå horisonten. Vi følger vejen helt ud til stranden, og oppe på diget kan vi se ned til en stor parkeringsplads og længere ude på stranden de mange pælehuse, som jeg havde undret mig over, da jeg så dem på Google Maps.

Der er stadig en masse mennesker på stranden, så vi parkerer og klæder os godt på og går ned på stranden. Stranden og klitterne ligner det vi kender fra vores danske Vestkyst. Stranden er meget bred her, og langt ude ligger pælehusene. De må ligge med vand omkring så langt ude. Der er trægangbroer ud til nogle af dem, men ikke alle. Da vi kommer ud for enden, kan jeg se at der står "Toiletten" på det ene. Jeg kommer til at grine. Det er godt nok langt at gå, hvis man er trængende. Uden jeg ved det, tror jeg der er sat flere gangbroer og trapper op om sommeren. Vores værtinde på hotellet fortæller næste morgen, at om sommeren er der et værre leben med kite-surfere, wind-surfere og meget andet - helt anderledes. Vi går tilbage til bilen i tusmørket og kører til Kropp, hvor vi spiser på en græsk restaurant.

 

St. Peter Ording
 

Pælehusene er lidt specielle i forhold til, hvad vi ser på den danske Vestkyst.
 

Der er cykel- og gangbroer ud til nogle af husene. Jeg ved ikke, om broerne bliver oversvømmet af tidevand på noget tidspunkt.
 

Så vidt jeg kan se, er husene værtshuse og restauranter, men kun om sommeren. Alt er lukket ned nu.
 

Og så en bygning med toiletter.
 

Trods årstiden og dagen, der er næsten er slut, er der stadig mange på stranden.
 

Vi kaster et sidste blik ud på nogle af pælehusene og kører tilbage til Kropp.
 
Næste morgen, efter morgenmaden, pakker vi det sidste og kører videre. 2 overnatninger på Das romantische Landhaus var fint, men nu må vi videre - det var hyggeligt nok, men det lader til at være et lidt skrantende foretagende. Haven ligner et vildnis og vi mødte aldrig andre gæster der. Vi kører ud mod kysten igen. Det er meningen, at vi skal se lidt på nogle af kystbyerne og Eider-dæmningen på vej til Stade. Vi kan jo alligevel først tjekke ind sidst på dagen.

Første stop bliver Husum. Det er søndag, og vi forventer ikke, at noget som helst er åbent - fra tidligere ferier i Tyskland ved vi, at alt nærmest er lukket og slukket om søndagen. Det gør heller ikke noget. Vi skal bare kigge og nyde. Ingen shopping, det har vi jo lige gjort dagen før i Neumünster Outlet. Så vi går bare en lille tur rundt om havnen. Det blæser koldt, og der er ikke meget liv.
 

Vi parkerer her ved havnen. Vi går en lille tur rundt om havnebassinet.
 

Der er ikke så meget liv. Alle butikker og caféer er lukkede.
 

Vi krydser en bro et stykke henne. Mange af husene ved havnen i Husum er malet i glade farver.

 

Bro for biler, der kan hæves, når skibe skal igennem.
 

Parasollerne er slået ned, borde og stole sat væk, og det er ikke let at finde et sted, der har åbent.
 

Fin butiksfacade. Udvalget af souvenirs er ikke specielt spændende. Man kan købe nogle krus med stednavn og påmalet hollandsk lignende motiver malet i delfterblå - lidt i stil med vores musselmalede, og jeg overvejer at drille en veninde med hang til Royal Copenhagen og musselmalet med at købe et krus, men der er lukket.
 
Vi vender tilbage til bilen. Godt vi lige har fået en righoldig morgenmad med værtindens hjemmelavede specialiteter, så trænger vi heldigvis ikke til noget, nu hvor der er lukket overalt. Vi fortsætter mod Tönning - på anbefaling fra campingferiedebatten. Inden vi parkerer kører vi lidt rundt og ser på området, og vi ender på en autocamperplads oppe på et dige med fin udsigt over Eideren. Der er gode faciliteter med både køkken og tøjvask og bad og toiletter. Det hele er lukket af, så der må være nogen, man skal afregne med og få en kode eller nøgle af. Der holder et par stykker på pladsen, men de ser lidt fastligger-agtige ud.

Vi parkerer også ved havnen i Tönning. Det er en hyggelig lille by, og solen er nu ved at trænge igennem, og vi føler en snert af forår. Der er flere mennesker på gaderne her, og enkelte steder kan man stikke næsen indenfor og købe en kop kaffe eller en frokost. Vi er endnu ikke sultne, så vi går bare rundt og suger indtryk til os.
 

Autocamperpladsen ved Tönning.
 

Tönning ved havnen.
 

Vandet står lavt i kanalen, og vandet virker temmelig mudret.
 

Her er fine gamle huse med smukke døre og dette har tårn i toppen.
 

Vi har parkeret lige nedenfor et par små hoteller/restauranter, der ser hyggelige ud.
 

Vi overvejer om vi skal spise der, men bliver enige om at vi vil se om fiskehandleren har åbent. Vi har flere ting på programmet, inden vi skal finde næste hotel.
 

Vi går hen ad vejen langs kanalen. Jeg kigger tilbage til, hvor vi kom fra.
   
På den anden side af kanalen ligger fiskeforretningen - Alte Fischereigenossenschaft - der efter sigende skulle have en masse fantastiske lækkerier. Men lukket desværre. Vi må nøjes med at trykke næserne flade mod den lukkede dør - ligesom børn foran legetøjsforretningen. Ingen lækker frokost her. Her er også et lille fint hus - så vidt jeg husker til udlejning. Der er en del fine huse til udlejning i Tönning, og om sommeren er der sikkert masser af liv og turister.
 

Også her på modsatte side ligger et stort rødstens pakhus. Jeg googler mig frem til, at pakhuset bliver brugt til udstilling m.m. og til jul er det omdannet til julestue og facaden udgør verdens længste julekalender, hvilket er optaget i Guiness Rekordbog.
 

Vi trisser tilbage til bilen. Vi skal over den hvide bro.
 

Vi fortsætter tilbage oppe på vejen ved husene i stedet for på vejen ved kanalen.
 
Nu går turen videre ca. 12 km til Eider Sperrwerk - Ejderdæmningen. Floden hedder Eider på tysk og Ejderen på dansk. Ejderens udløb i Nordsøen er delt af en dæmning. En fantastisk konstruktion, der kan regulere vandpresset fra begge sider ved hjælp af store "skovle" der kan hæves og sænkes efter behov. Vi kører gennem dæmningen i en tunnel. Inden ferien havde jeg set på google maps for at se, om vi kunne køre over dæmningen. Jeg søgte og fandt billeder, og det eneste jeg kunne se, var mennesker der gik over dæmningen.

Jeg spurgte på campingferiedebatten, og selvfølgelig var der campister, der havde været der, som kunne hjælpe. Man kan gå ovenpå dæmningen, men man kører gennem i en tunnel, fik jeg at vide. Vi parkerer lige udenfor tunnellen på en parkeringsplads. Vi læser på de infoskilte, der er ved dæmningen og fortsætter op ad trappen til dæmningen. I dag blæser det med 11-12 sekundmeter ved kysten, og oppe på dæmningen river og flår vinden i os.

Det er imponerende at se de store "skovle" der kan sænkes. Lige nu er de sænket ud mod Nordsøen, men hævet inde på Ejdersiden. Vi tager turen over dæmningen og tilbage igen. Godt forblæste søger vi ned i bilen igen. Nu skal vi finde et sted at spise frokost, men noget hurtigt og let, for det er langt over frokosttid. Vi skal gerne ende i Glückstadt og tage færge over Elben og til Stade og finde hotellet, inden det bliver alt for sent.
 

Så forlader vi Tönning og kørere mod Eider Sperrwerk.
 

Her kører vi ind i tunnellen, og ovenpå kan man se fodgængere.
 

Den er ikke så lang, men det er sært at vide at Nordsøen er på den ene side og Ejderen på den anden.
 

Vi parkerer lige uden for dæmningen og kan kigge over på den.
 

Hvis Flemming ser lidt forfrossen ud, passer det :-)
 

Mellem hver skovl er der sådan en rund platform, hvor man kan stå og kigge på havet og floden. Her er det ud mod Nordsøen, og man kan se, at skovlene er sænket.
 

God, bred vej ovenpå dæmningen. Jeg har nævnt det før, men jeg bliver altid imponeret, når jeg ser store bygningsværker og maskiner.
 

For enden af dæmningen kan vi se, der er en bro, der kan hæves, så skibe kan sejle ind i en sluse for at passere mellem Nordsøen og Ejderen.
 

Jeg kigger tilbage mod parkeringspladsen. Her er det den side mod Ejderen.
 

Her er slusen mellem Ejderen og Nordsøen.
 

Vi er tilbage, hvor vi startede. I filmatisereingen af Jussi Adler-Olsens bog - Flaskepost fra P - er der faktisk optaget en scene fra dette sted, hvor man fra helikopter ser bilerne køre ud fra tunnellen.
 

Og så er det min tur til at posere, mens vinden rusker i håret - godt man ikke bruger toupé :-)
 
Vi forlader Eider Sperrwerk og kører mod syd. I en lille by får jeg øje på en Imbiss, der har åbent. Indenfor kan vi se, at det mest er kebab og pitabrød vi kan få, så vi bestiller hvert sit pitabrød. Manden, der står bag disken, er fra Tyrkiet. Uh, det er koldt udenfor, siger han. Vil I have en kop varm te? Ja tak, det vil vi gerne. Han spørger om vi er danske, og det bekræfter vi. Han fortæller, at han har arbejdet i Esbjerg, og han synes at danskere er meget private og ikke så imødekommende. Mens vi nyder den varme te, bliver vores brød med kebab og den evindelige tyske krautsalat (hvidkålssalat i en eddikedressing) færdigt, og vi sætter os og det smager faktisk super godt.

Imbiss-manden vil ikke have betaling for teen - kun pitabrødene. Flink mand. Vi takker og begiver os mod Glückstadt, hvor vi skal med færgen. Ved Brunsbüttel passerer vi Nord-Ostsee-Kanal via en højbro, der virker til at være af nyere dato.  Vi kan se broen, da vi kommer kørende, og det viser sig, at vi faktisk skal den vej. Vi ankommer til Glückstadt sidst på eftermiddagen, og mens vi sejler over Elben, farves himlen rød af solnedgangen. Vi ankommer til Stade og finder vores hotel helt inde i centrum af byen.

 

Vi kan se, at vejbanen går opad, og vi funderer over, hvad vi skal over.
 

Nord-Ostsee-Kanal eller Kielerkanalen som mange danskere siger.

 

Vi er næsten oppe, og nu begynder det snart at gå nedad igen.
 

Så er det også prøvet.
 

Vi drejer af og kommer gennem et industrikvarter og fortsætter mod Stade.
 

Vejen er ikke så jævn, men vi kommer da frem. Landskabet veksler mellem marker og træer, og selv om det er vinter og trist, synes jeg det er hyggeligt at køre tur.
 

Ved Glückstadt holder vi ved færgelejet og venter på en færge. Det er første gang, vi skal krydse Elben på denne måde.
 

Færgen bliver helt fyldt op, og jeg går ud på dækket for at tage billeder.
 

Der er hundekoldt, og jeg tager et billede af modgående færge, og så ind i bilen igen. Nu er der ikke langt tilbage til Stade, og det kommer der noget om i del 2.