VINTERFERIE I NORDTYSKLAND 2016 DEL 2

 

 
Som sagt når vi Stade sidst på dagen. Det er næsten mørkt, og vi kan ikke helt orientere os. Lige udenfor hotellet er der nogle parkeringspladser, men det eneste der er ledigt, er en handicapplads. Vi vælger at stille bilen der, og så lige spørge i receptionen, hvor vi kan parkere. De har nogle pladser i en parkeringskælder under hotellet, og det koster så vidt jeg husker ca. 50 kr. om dagen. Vi kan køre med elevator fra parkeringskælderen op til gangen med værelser, så det er let med kufferten. Således ankommet til hotel Ramada Herzog Widukind Stade  (hvem pokker har fundet på det navn?) tager vi værelset i øjesyn og pakker ud. Værelset virker til at være renoveret for nylig, og det er fint og rent, men temmelig kønsløst i forhold til det vi kom fra.

Vi skal have noget at spise, så vi forlader hotellet for at finde en restaurant. Vi går lige frem og det er en gågade. For enden ligger et torv med busholdepladser, og vi går ind på en restaurant, der udelukkende har fjerkræ på menuen. Det er kylling og and. Det er en smule cafeteria-agtigt, men maden er god. Den kvindelige tjener fortæller, at vi skal passe på vores tasker og værdigenstande, da hun ser mit kamera. Der er mange flygtninge i byen, og det er ikke helt sikkert at færdes i byen om aftenen, da man har oplevet grupper af flygtninge stimle sammen om en person og frarøve dem alt. Vi takker for advarslen, men umiddelbart virker det hele roligt.

 

Indgang til hotellet. Man skal gennem en port og ned ad flisegangen, for at komme til hotellet.

 

I foyeren er der reception og bar, og på "balkonen" på 1. sal er der morgenmadsområde. Der er ingen restaurant på hotellet - kun morgenbuffet.

 

Parkering under hotellet - det er ikke store båse de gør i.

 

Vores "hjem" de næste 4 nætter.

 
Næste morgen kigger Flemming lidt på internettet og finder en BMW-forhandler i byen. Vi skal snart have et stort eftersyn, og han synes også, at bremserne er ved at virke lidt slidte. Vi kører ud til forhandleren og bliver modtaget af Herr Pape, der er værkstedschef. Han aflæser bilens data, kører den op på en lift og ser til bremserne. Vi har ingen ide om, hvad eftersyn og evt. bremser vil koste hjemme hos os selv, men vi får en pris på både stort bileftersyn og udskiftning af bremseskiver og -klodser, som måske nok lyder af en del, men jeg tror faktisk det ville have kostet noget mere i Danmark.

Herr Pape siger, at de kan tage bilen i løbet af dagen, og vi kan hente den ved 16-tiden, men iflg. udskriften af bilens data og efter at have set på bremserne, siger han at vi sagtens kan køre hjem. Vi vælger alligevel at få bilen ordnet, i vores naive tro på, at vi sparer lidt penge på at få det gjort i Tyskland. Han tilkalder en ung mand, der kører os tilbage til centrum i en af firmaets biler. Så nu kan vi jo lige så godt bruge tiden på at se på byen. Hele dagen småregner det, men ellers er der ikke noget i vejen med dagen.

 

I Stade er der ikke mange på gaden, men en let støvregn gør også, at man bliver drivvåd, hvis ikke man har i det mindste en paraply.

 

Stade er meget hyggelig. Der er masser af gamle huse og fine butiksfacader. Her er det næsten helt Korsbæk-agtigt.

 

Vores hotel ligger lige ved en af gågaderne, så når vi ikke gider mere, kan vi bare gå hjem i tørvejr. Vi er ikke afhængig af bilen.

   
De små sidegader byder ikke på hverken butikker eller restauranter. Til gengæld er der masser af butikker i gågaderne.
 

Vi ender på et torv ved en kanal. Der er en gammel lastekran, som den i Lüneburg, og langs kanalen er der restauranter og caféer. Det er ikke svært at forestille sig, hvor hyggeligt der vil være en dejlig sommerdag, når turister sidder ude. Fischmarkt hedder området.

   
Vi kan ikke rigtig løsrive os fra kvarteret omkring kanalen. Det fine miljø skal vi da også opleve på et andet tidspunkt.
 

De fine gamle huse spejler sig i kanalen. Det flotte orange hus med hvide ornamenter er Bürgermeister-Hintze-Haus.

 

Bürgermesiter-Hintze-Haus var oprindeligt et købmandshus. Det blev ødelagt i 1930, og det er kun facaden der blev genopbygget.

 

Pakhuset Schwedenspeicher. Der er nu museum, hvor man bl.a. kan opleve Hansa-tiden og Stades historie. Selvom vejret var dårligt, gad vi ikke traske rundt indendøre med våde jakker og paraplyer.

 

Vi passerer en bro og kommer over på den anden side af kanalen. Schwedenspeicher ligger lige ud til kananlen.

 

På den anden side står 3 store kanoner. Det er stormflodskanoner, og sidst de blev affyret var i 1962 under den store stormflod, hvor hele havneområdet og store dele af den gamle bydel blev oversvømmet.

 

En skam med det lidt triste vejr, for byen er simpelthen super hyggelig.

   
Jeg vil ikke have noget imod at sidde her med en kølig fadøl en sommerdag. Senatorenhaus. I slutningen af 19-tallet lod senator Hermann August Borcholte huset ændre, så det i stedet for at være et bindingsværkshus, fik en Renaissance-facade.
   
Pudsig statue af fiskekone, der falbyder sine varer, mens katten velfornøjet gnider sig op ad kurven med fisk. Vi følger kanalen videre i Stade og her bor man da med vandudsigt.
 
Vi køber noget salat med kylling til frokost og tager med til hotellet og spiser sen frokost. Så hviler vi benene lidt, indtil vi skal hente bilen. Flemming vælger at gå derud, for nu kender vi turen, og bagefter kører vi lidt rundt og ser på byen. Vi vil se om der er et stort indkøbscenter, men det er kun alm. supermarkeder. Vi vender tilbage til hotellet, og går ned for at se byen med lys om aftenen. Vi finder Ratskeller, og vi ved af erfaring, at det som regel er et godt sted at spise, og denne gang bliver vi heller ikke skuffede. Desuden har de et bryggeri, og deres øl er fortrinlig, siger Flemming.
 

Sjovt at gå i de samme gader igen om aftenen. De fine butiksfacader kan stadig ses med alle lysene fra vinduerne.

 

Rådhuset i Stade.

 

Vi ender igen nede ved Fischmarkt og lastekranen ved kanalen.

 

Her er bestemt også hyggeligt i aftenbelysning.

 

Der hænger stadig lidt julepynt i træerne, og jeg er sikker på, at Stade også har et hyggeligt julemarked.

 

Gågaderne er også stadig oplyst af buer, som sikkert en del julepynten.

 

Da vi passerede rådhuset, havde vi spottet Ratskeller. Vi fandt ikke nogle steder, der så mere tiltalende ud, men vi ved fra tidligere besøg i Tyskland, at det stort set altid er god og rigelig mad, man får serveret på Ratskeller. Alle byer med rådhus og respekt for selv, har en Ratskeller.

   
Vi spiser Rib-eye med bagt kartoffel og salat. Meget lækkert. På Ratskeller i Stade har de bryghus, og øllet er godt, siger Flemming.
 
Næste morgen bliver vi enige om dagens program, mens vi forsyner os på hotellets morgenmadsrestaurant. Vi vil køre til Hamburg, men på vejen vil vi kigge lidt på området langs Elben på vej mod Hamburg. Området vi skal gennem, kaldes Altes Land. Det er Nordtysklands frugthave, og området består af vidtstrakte æble- og kirsebærplantager. Frugtavlernes store gårde er helt specielle i bindingsværk og med stråtag.

Vi kører langs et dige ud mod Elben. Vi er ikke kommet langt, før vi stopper og går op på et dige. En dame, der lufter sin hund, siger at vi skal blive oppe på diget, da Elben er gået over sine bredder. Vi kan godt se, at stien nedenfor diget ikke er farbar. Vi standser også i en lille by, der hedder Jork. Æblegårdene ligger side ved side og den specielle bygningsstil er at se allevegne.

 

De specielle bindingsværkshuse på æblegårdene. Der er malet hvidt i mønster, og det er forskellige mønstre.

 

Vi står på diget ved Elben. Længere ude kan vi lige se et skib sejle forbi. Vandet går til trappen, der fører ned til stien langs diget.

 

Vi standser igen på vej mod Hamburg. Her er et lille færgeleje, og vandet har været oppe over af- og påkørselsrampen, så færgen har måttet ligge stille.

 

Parkeringspladsen ved siden af færgelejet står stadig under vand.

 

Endnu en æblegård. Her virker dog lidt forsømt eller er det bare årstiden, der gør det.

 

Her har vi en mere velholdt gård.

   
Vi standser og betragter en stormflodssøjle. 03.01.1976 stod vandet 6,45 m over normal vandstand. Mølle på vej mod Jork.
 

Mon huset er så højt pga. faren for oversvømmelse?

 

I Jork parkerer vi og går på opdagelse i byen.

 

Bemærk muren mellem bindingsværket. Der er blevet muret op med forskellige mønstre.

 

Byens hotel har også forskelligt mønster i murværket.

   
Vi følger en fodgængersti langs en kanal. Og som i Friedrichstadt vil det helt sikkert se smukkere ud på en sommerdag.
 

Der er stadig en masse julepynt i byen, og pærerne på lyskæderne over gaden kommen næsten til at ligne snefnug.

 

Rådhuset, så vidt vi lige kan se. Det er i hvert fald et eller andet kommunalt.

 
Vi har parkeret ved siden af et stort supermarked, og da vi har set på byen går vi ind og køber lidt let til frokost. Det bliver 2 boller med frikadelle til. Vi har vand og sodavand i bilen. Vi fortsætter til Hamburg. Over halvdelen af dagen er nu gået. Først kører vi mod den høje bro, man kan se fra motorvejen lige før tunnellen. Jeg vil gerne op på broen og det hele lidt oppefra. Vi har ofte talt om at køre over den, men med campingvogn bagefter, og stort set ingen kendskab til byen, er det ikke noget vi har begivet os ud i.

Vi kører over, og det er lidt skuffende. Trafikken er tæt, og det er svært at se ned. Vi kører hen og ser de store kraner til containere, som vi også altid passerer. Sjovt nok - da vi vil ind til centrum, viser vores GPS os over broen igen. Så fik jeg da prøvet og set den bro. Det eneste vi er sikre på, vi gerne vil opleve, er den gamle gang- og biltunnel under Elben. Så den kører vi efter først. Vi finder stedet og parkerer. 

Det er et spændende sted. Tunnellen blev bygget fra 1907-11 ved Landungsbrücken nr. 19 som en smutvej for arbejdere, der skulle møde på arbejdspladserne i Steinwerder på den anden side af Elben. Tunnelrørene er beklædt med kakler, og det er faktisk et flot sted. Der er kun et rør åbent, men der er ikke så mange turister, så trængslen er minimal.

 

Vi kører gennem noget af containerhavnen, og det er helt utroligt, at alle de byggeklodser bare bliver stablet op på et skib.

 

Jaaaahhh - så prøver vi broen - Köhlbrandbrücke hedder den.

 

Vi kan se de store kraner og ned på motorvejen gennem rækværket.

 

På den anden side taster vi centrum ind, og så skal vi gudhjælpemig tilbage over broen igen. Så har vi da prøvet den. I øvrigt kommer man på begge sider gennem temmelig kedelige industrikvarterer med heftig trafik af lastbiler og biler.

   
Vi passerer endnu en bro. Hamburg er til min store overraskelse gennemkrydset af kanaler, og hvis man bare tror, det er nord eller syd for Elben, tager man fejl. Elben deler sig også i 2 ved Hamburg og løber sammen til en igen øst for byen. Hafencity. Vi kører efter Landungsbrücken, hvor de gamle tunneller er. Jeg synes, jeg kan genkende de høje, røde bygninger som Speicherstadt, som jeg har set billeder af. Speicherstadt er gamle pakhuse, der nu rummer restauranter, gallerier, museer, udstillinger, firmaer m.m.
 

Vi har parkeret og er nu ved elevatorhuset ved de gamle tunneller. Jeg tror, det ene rør er under renovering, for vi kan ikke vælge, hvor vi vil ned. Der er en personelevator og en bilelevator. Biler skal give et mindre beløb for at køre under.

 

Bilen er kørt ind i elevatoren. Der er vagt i begge ender, der styrer op og ned. Det er et sjovt sted, og man skal ikke snyde sig selv for en travetur under Elben, hvis man er på de kanter. En gratis fornøjelse, hvis man er på gåben.

 

Vinterklædt og parat til en rask tur under Elben. Lyset glitrer i de mange kakler på loft og vægge.

 

Jeg er ude på kørebanen, og man kan se fra den ene ende til den anden. Der kom en gruppe på cykel med guide forrest. Man kan også se byen på cykel.

   
Så kommer lige et par biler gennem tunnellen. På modsatte side. Her kommer bilerne ud. Personelevator er i siden af bygningen.
 

Der er en udsigtsplads på den anden side af elevatorbygningen. Man kan se over på modsatte bred. Hele området overfor er kajplads for turbåde, men der er ikke så mange i gang her om vinteren. Den runde bygning med brunt tag til venstre, er elevatorbygningen.

 

Et par turbåde er i gang. Der er også udsigt til tårne og højbane. Der er meget at se på.

 

Den specielle bygning til højre er Elbphilharmonie Hamburg.

 

Tilbage igen og nu er jeg kaffetørstig. Vi tjekker ind på Hard Rock Café. Her kommer man kun ind, hvis man køber. Ingen må gå ind bare for at kigge.

   
Flemming surmuler - vi må kun sidde ved baren, når vi bare drikker kaffe. Bordene med udsigt til Elben er forbeholdt spisende gæster. Bagefter kører vi lidt tilbage for at se Speicherstadt. Det er ikke let at finde p-plads.
   
Imellem et par bygninger er der adgang til en bro. Fra broen kan man se ned langs kanalen til begge sider, og der er broer med mellemrum.
 

Området er ret specielt, men jeg tror man selv skal tage ned og se det.

 

De gamle røde pakhuse tårner sig op, og man kan næsten ikke forestille sig, hvordan skibe kunne ligge der på rad og række, for kanalerne er ikke så brede. Måske blev varerne lastet på mindre både, der kunne sejle ind i kanalerne.

 
Efter tunnellen og Speicherstadt kører vi ind mod centrum. Vi finder efter lidt søgen en p-plads, men vi må kun holde der en times tid. Vi kan simpelthen ikke fodre billetautomaten til længere tid. Vi opdager, at vi faktisk holder næsten ved siden af rådhuset og pladsen foran. Der er fine butikscentre, hvor lysene strømmer ud fra. Vi går ind i et, men det virker lidt uoverskueligt, så trods varmen går vi ud på modsatte side, og der går vi langs vandet i en arkade med butikker - Alsterarkaden, hedder stedet og det støder ud mod Neuer Wall parallelt med. Det er de dyre butikker med Louis Vuitton, Boss, Hermés, Gucci osv.

Vi krydser over vandet og ud på Rådhuspladsen. De nøgne træer og lygtepælene står sorte og skulpturelle mod den stadig mørkere aftenhimmel. Alle lysene fra butikkerne stråler og her er stadig masser af liv og folk der handler og haster af sted efter busser. Jeg vil gerne blive længere, men parkeringen er tæt på udløb, så vi vender tilbage til bilen og kører tilbage mod Stade.

 

Vi forlader Speicherstadt og kører lidt op i byen.

 

Vi går gennem en passage og kommer ud lige ved Rådhuspladsen.

 

Rådhuset i Hamburg i skumringslys.

   
Området omkring rådhuset er hyggeligt med masser af arkader, butikker og indkøbscentre. Tårnet på rådhuset. Flot byningsværk.
 

Der er meget at se på, og sådan en pige-shopping-tur til Hamburg kunne være lækkert. Det bliver hurtigt for meget for mænd, tror jeg.

 

Alsterarkaden. Sikkert opkaldt efter søerne tæt ved - Kleinen Alster og Binnenalster.

 

Det ser hyggeligt ud med alle lysene fra butikkerne, og det giver lidt varme til den kolde, grå dag.

   
Alsterarkaden med fornemme og dyre butikker. Flere steder er der passager, der er smukt dekoreret. De fører ud til Neuer Wall, og der har jeg slet ikke råd til at shoppe.
 

Blik mod rådhuset. Jeg vil ønske, der var lidt mere tid til at se på byen, men parkeringen er ved at løbe ud.

 

Så vi krydser Rådhuspladsen og går mod bilen. Måske kan vi se lidt mere af byen i morgen?

 
Næste dag, som også er den sidste hele dag, går turen igen til Hamburg. Jeg fantaserer allerede om de mange fine butikker, men først skal vi opleve noget helt andet. Vi skal se på modeljernbaner. Jeg forestiller mig, at det tager maksimum et par timer, og så er der jo god tid til at kigge videre på Hamburg bagefter. Vi parkerer i et p-hus i Speicherstadt, for det er faktisk i Speicherstadt at modeljernbanen ligger. Jeg har hørt om stedet på forhånd og set billeder derfra, men intet havde forberedt mig på, hvad jeg skulle se. Læs mere om stedet her Miniatur Wunderland

Det viser sig, at der er ventetid for at komme ind. For vores vedkommende ca. 3 kvarter. Man kan med fordel købe billet over nettet, men det havde vi ikke sat os ind i. Jeg køber en kop kaffe. Ventetiden skyldes simpelthen, at museet vil undgå alt for mange mennesker i salene. Alle skal kunne se og komme til. Jeg kan ligeså godt forberede jer - jeg kom ikke til at ose eller shoppe i butikker (bortset fra den ved udgangen fra museet). Det hele er kæmpestort og fantastisk lavet. Man kan se et arbejdende værksted, hvor de er i gang med at lave et kæmpe område om Italien.

Der er temaer om bjerge, USA, byer (Hamburg), Skandinavien og meget, meget mere. Ca. hvert kvarter "går solen ned", og der bliver mørkt som om natten. De fleste steder bliver vi så længe, at vi ser både nat og dag, endda måske mere end en gang. Det er ikke kun toge, der triller af sted på skinnerne, nej der er så mange detaljer overalt med biler og personer og aktivitet, så man hele tiden får øje på nye ting. Der opfordres til at man filmer og tager billeder på livet løs, og alle har travlt med kameraer og telefoner. Jeg tager MANGE billeder, og I får lidt af dem herunder, men ingen fotos kan gengive det hele. Prøv evt. at google film derfra på youtube.

 

På vej mod Hamburg. Over Köhlbrandbrücke endnu engang, så er vi også ved at have fået vores lyst styret. Så fantastisk er det heller ikke at køre over den.

 

Modelleisenbahn Wunderland - museet fylder 3 etager i bygningen. Der er både trappe og elevator.

 

Arbejdende værksted, hvor man kan se modellerne blive bygget.

 

Noget af det første der møder os, er et kæmpe bjerglandskab. Togene kører i flere etager, og vi kan se der står folk og kigger højere oppe, så man kan se det flere steder fra.

 

Hvert sceneri er utroligt detaljeret. Når man først lige har set togene, får man øje på de mange detaljer. Her er f.eks. en lastbil, der taber nogle oste, der ruller ned ad vejen.

   
Det hele kan ses fra flere sider, og der er knapper man trykke på, og så kan man illuminere eller levendegøre forskellige situationer. Her er en bayersk landsby med Neuschwanstein Slot.
 

Området med lufthavnen er kæmpestort. Der er lyde og lys, og hele tiden hører man fly, der letter og lander. Selve funktionen med flyene der letter, er jeg dog ikke helt imponeret over. Men der skal også være plads til forbedringer, og det er noget de kan overveje at gøre bedre.

 

Så sænker natten sig over lufthavnen.

 

I byerne er der masser af liv. Engang imellem er der udrykning til forskelligt. Den brochure vi får udleveret har en række detaljer, som man kan lede efter og krydse af - sådan i stil med "Find Holger". Vi kan se at mange børn har travlt med at finde detaljerne.

 

F.eks. skal man finde de elskende i solsikkemarken.

 

På en snoet bjergvej er der cykelløb.

 

Adskillige cykelryttere er styrtet

 

Selvfølgelig er der også en campingplads.

 

Der er det hele. Telte, campingvogne, strandstole, både, parasoller osv.

 

Landungsbrücken er der også, hvor vi kørte ned i den gamle Elbtunnel og pladsen udenfor, hvor alle turbådene sejler fra. Speicherstadt ses i baggrunden.

 

Nå ja, så er der også lige Köhlbrandbrücke som endte med at køre over adskillige gange :-)

 

Vi er også lige en tur i Las Vegas.

 

Og mens vi alligevel er derovre på den anden side af søen, smutter vi også lige forbi Mount Rushmore.

 

Vi ender i Skandinavien, og af alle steder i Danmark, har museet bl.a. valgt at vise "Sneglehuset" i Thyborøn.

 

Storebæltsbroen er udstillingens længste bro. Her er kun et udsnit af den.

 

Der er vinterlige motiver fra det kolde nord.

 

Så er vi ude igen. De par timer, vi skulle være der, ender med næsten 6 timer inkl. ventetid og en omgang Currywurst mit Pommes. Vi frikøber vores bil i P-huset. Dyr fornøjelse at parkere der, men det var jo også lang tid, vi var væk.

 
Næste morgen tjekker vi ud efter den dejlige morgenbuffet. Vi skal nu til Neumünster til Outletbyen, for jeg har besluttet at jeg ikke kan leve uden den fine espressomaskine, jeg så på vej herned. Bilen er i forvejen godt fyldt op, for da vi kom fra Hamburg til Stade dagen før, gik vi lige ned i gågaden, og der var en isenkramforretning, der havde ophørsudsalg. 70% på alle varer. Dog ingen espressomaskine :-) Men vi har fyldt bilen med store æsker med vinglas og andre meget nødvendige ting.

Efter Outletbyen skal vi handle ved grænsen, og så går turen hjem. Det har været en super fin vinterferie uden campingvogn med masser af indtryk. Jeg har savnet vognen om aftenen, men i løbet af dagen har vi jo været på ture, så det har været ok. Jeg bliver vist aldrig typisk hotelgæst. Jeg har savnet at sidde i nattøj og spise morgenmad og savnet mulighed for at lave vores egen aftensmad, uden vi hver eneste dag skal ud og finde en restaurant. Tak til jer, der har kigget med :-)