TYSKLAND 2009
 
 
Vi havde mange overvejelser om, hvor efterårsferien skulle gå hen. Der var mange steder, vi gerne ville besøge. Vi var blevet anbefalet at prøve området omkring Göttingen og en plads i en lille by - Dransfeld - ikke langt derfra. Området skulle byde på mange smukke byer og flot natur. Desuden ville vi ikke køre så langt denne gang.
 
02.10.09 - fredag

Det lykkedes mig, at blive lidt tidligere færdig på arbejde, og vi var klar til at køre kl.15.45. Der var pragtfuldt vejr, men jeg havde tjekket vejrudsigten, og det gode vejr ville ikke vare ved. Vi havde ikke helt besluttet, om vi ville køre til en campingplads ved grænsen, eller bare fortsætte og overnatte på en rasteplads eller autohof. Men da vi nærmede os grænsen, var vi sultne og havde ikke lyst til mere kørsel. Vi var trætte efter en hektisk arbejdsuge. Vi valgte nærmeste og letteste løsning og kørte ind til Kruså Camping. Vi havde ikke været på pladsen før. Receptionen var lukket. Kl. var lidt i syv og vi ringede på pladsens telefonnummer, og damen der besvarede telefonen, sagde at hun ville komme med det samme.

Det var en smuk fredag eftermiddag. Tillige fik vi også en rigtig flot solnedgang.

Vi blev tjekket ind hurtigt og effektivt. Campingpas virkede som bomkort. Det var en god ide, så ville folk helt sikkert passe bedre på deres kort. Vi afregnede med det samme, så vi bare kunne køre næste dag. Vi fandt en fin plads i en lysning mellem høje træer. Vi havde en færdigstegt kylling og salat med. Kyllingen blev varmet i vores Weber gasgrill. Vi hyggede os lidt med tv og bøger, men gik tidligt i seng, så vi var friske til det sidste stykke næste dag.
 

03.10.09 – lørdag

Jeg havde været vågen indtil flere gange i løbet af natten. Det regnede voldsomt, og det trommede så højt på taget, at det vækkede mig. Da vi stod op kl. 7.00, var der stadig meget mørkt, og det blæste og regnen væltede stadig ned. Men det var jo også efterårsferie J Da jeg gik tilbage til vognen, efter at have været i bad, gled jeg i græsset og havde nær sat mig i mudderet. Jeg genvandt med nød og næppe balancen, men havde mudrede tæer i badesandalerne. Vi lå bagest på en stor plæne, og der stod blank vand flere steder. Jeg kunne så gå og bekymre mig om, hvorvidt vi kunne trække vognen gennem sølet, når vi skulle køre.

Her lå vi lidt tilbagetrukket, så vi havde nattero (bortset fra regnen J) Pladsen var nærmest opdelt i lysninger mellem træerne.
Hele morgenen plaskede regnen ned. Toiletbygning i den ende, hvor vi lå. Der var ikke vejr til at rende rundt og tage en masse billeder.

Det var hyggeligt at sidde i varmen og spise morgenmad, mens regnen og blæsten rasede udenfor. Da jeg havde redt senge og vasket op, hægtede Flemming vognen på bilen, og så kom det øjeblik, jeg var spændt på. Men bilen trak fint gennem græsset, og Flemming passede på ikke at give for meget gas, så hjulene begyndte at snurre. Vi tankede lige udenfor pladsen og kørte til en grænsebutik. Men et skilt i vinduet fortalte, at de først åbnede kl. 11.00, da det var tysk helligdag.. Vi kørte videre, og i radioen snakkede de om grunden til helligdagen – det var "Tag der deutschen Einheit". Det var fejring af 20-året for murens fald. Det stormede og regnede, og det ruskede godt i vogntoget. Ved middagstid stoppede regnen.

Der var mørkt og vådt, og visne blade lå i vejsiden. Rigtigt efterår. Heldigvis varede regnen ikke ved.
På vej ned under Elben. Containerhavnen fascinerer mig med de store kraner og alle containerne, der ikke ser særlig store ud, når de står stablet på skibene.

Vi var fremme ved campingpladsen Am Hohen Hagen ved 15.30 tiden. Vi fik 2 pladser at vælge imellem, og fandt den vi bedst kunne lide. Vi kunne ikke helt se, hvordan vi skulle vende vognen, for solen var dækket af skyer, og de andre vogne vendte på alle mulige måder. Vi stillede op, så vi havde den bedste udsigt fra solsejlet. Pladsen var meget stor. Toiletter, bad og køkken var fine og meget rene. Der var næsten udelukkende fastliggere med masser af tilbygninger, hegn og høje hække. Det lignede lidt af en kolonihaveforening. Vores parcel var stor med vand og kloak. Vi kunne betale med Campingcheques, og skulle kun betale for 6 nætter. Den 7. var gratis.

Der var et stort poolområde, som var lukket for sæsonen, og forskellige wellness-tilbud. Internet kunne købes med flere muligheder fra 1 time til 1 år. Jeg valgte 1 uge for 15 euro. Der var en lille butik, der havde åbent et par timer om morgenen. Pladsens restaurant var også lukket for sæsonen, men lige udenfor campingpladsen, var der en restaurant - Schnitzelparadies - hvor man kunne få kæmpeportioner til billige penge. En schnitzel, der fyldte den halve tallerken med pommes frites og salat kostede 9,50 €. Salaten fik man på en tallerken for sig, og det var en pæn stor portion. Hvis man var meget sulten, kunne man købe en XXL schnitzel på 500 g. Den prøvede vi ikke. Vi havde mere end rigeligt i en almindelig portion.

Indkørsel til pladsen.
Der var ikke fuldt belagt, og det undrede mig, at vi kun havde fået 2 pladser at vælge imellem. Så er vi ved at være på plads. Flemming går og nusser med at tilslutte vand og kloak.
Selvom der var mange fastliggere, var der pænt og ordnet overalt. Der var anlagt terrasser og der var murede grill og flethegn osv.
Pladsen blev holdt pænt og fint, og selvom de fleste af vognene ikke var af nyere dato, var de velholdte. Legepladsen
Øverste toiletbygning på pladsen Det var store fine rum med masser af håndvaske, vaskekabiner og brusere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var også tænkt på familiens yngste. Her er små håndvaske med kulørte blandingsbatterier og dekoration på spejlene. Til højre er der en brusekabine, der er for børn. De voksnes var ligesådan, bare uden klovnen J og så sad bruseren højere oppe. Gratis varmt vand i rigelige mængder.
   

 

Vi grillede til aften og gik en tur på pladsen. Det var svært at finde rundt i mørket. På fastliggerpladserne var der ikke meget lys, og det var ikke mange vogne, der var beboet. Alle turistpladser er samlet ikke så langt fra indgangen og tilkørselsforhold er fine, hvis ikke man kommer med alt for stor en vogn. Vi var glade for at vi har mover på. Senere på aftenen tog vinden til. Jeg var ikke helt rolig ved solsejlet, men det var tøjret med både stormbændler og stormbarduner og pløkke i alle stropper. Jeg sov heller ikke så godt denne nat, for jeg skulle jo holde øje med solsejlet ;-)) – desuden gav det nogle vældige ryk når de orkanagtige vindstød ramte.

 

04.10.09 – søndag.

Vi sov lidt længe og hyggede længe over morgenmaden. Vi kørte en lille tur for at se på området. Først i retning af Hann. Münden for den havde vi planer om at se en af dagene. Det blæste stadig meget, men det regnede ikke. Det var en flot køretur gennem bløde bakker og afvekslende natur til Hann, Münden. Der var kun 15 km fra pladsen. Vi fortsatte til Göttingen for at se om et af de store supermarkeder havde åbent om søndagen. Vi manglede et par ting, for vi havde jo ikke handlet ved grænsen. Men der var lukket overalt, selv i Aldi og Lidl. Vi kom til et stort center, hvor der var parkeret biler overalt. Trafikken stod helt stille. Vi opgav at køre derind for at se om der var åbne butikker, for der var et eller andet arrangement. Vi kunne høre de råbte i højttalere, men vi aner ikke, hvad det var. Vi kørte til en tankstation og købte lidt drikkevarer til ågerpris. Bagefter gik turen hjem til en kop kaffe i solen udenfor vognen. Det blæste koldt, men solen lunede dejligt. Vi grillede igen til aften og hyggede med bøger og tysk tv J
Området var smukt med bløde bakker og snoede veje. Landskaberne kunne godt minde om Harzen, bare ikke så dramatisk.
Solen fik mere magt og vi kom gennem hyggelige byer. Efter sådan en "indkøbstur" uden butikker, var det nødvendigt med en lille lur i solen.
 

05.10.09 – mandag

Pga. de sidste par nætters dårlige søvn, sov jeg vildt godt hele natten, og det var kun modvilligt, at jeg stod op ved 9-tiden :-) Men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var med at komme op og nyde det. Vores vogn vender sådan, at vi først får solen ind i solsejlet ved middagstid, så vi spiste morgenmad i vognen. Der var kun 10 grader udenfor. Vi havde planlagt at køre til Göttingen. Iflg. vejrudsigten ville det gode vejr ikke holde, og der skulle komme regn sidst på dagen.

Så vi kørte først en tur til centrum og kiggede på byen og butikker. Den ene gågade, hvor der dog måtte køre busser, taxi og cykler var kantet af store træer, og det mindede om en sydfransk by. Vi købte en sandwich undervejs. Det var overskyet, det gode vejr med sol holdt ikke længe. Men der var vindstille og 15 grader, så det var okay. Da vi var blevet trætte af gågaderne, kørte vi ud til et indkøbscenter tæt ved motorvejen. Vi fik købt flere drikkevarer og kød og salat til aftensmaden. Og så blev vi svært fristet af nogle jordbærkager med masser af bær og gele – de mindede om danske jordbærtærter, men disse var skåret ud i firkanter. Vi endte med at købe en til hver, og så gik turen hjem til pladsen igen. Det var begyndt at småregne, og det var rigtig hyggeligt at sidde under solsejlet og lytte til regnen og spise jordbærkager med kaffe til. Det blev dog for koldt at sidde ude i længere tid, så vi rykkede ind i vognen. Senere grillede vi og læste og jeg skrev dagbog om dagens oplevelser.
Flemming er IKKE til tingel-tangel-butikker, så han blev udenfor og passede på mit fotoapparat, og han nåede nærmest kun at se skyggen af mig, før jeg forsvandt ind i dybet. Gade i Göttingen. Den minder om sydfranske gader med skyggegivende træer i begge sider.
Jeg er meget optaget af de forskellige butiksfacader. Der findes mange flotte facader i tyske og franske byer. I Danmark er det ofte bare store glaspartier og masser af kulørt reklamer. Nogle af de værste er Fætter BR. Det gamle rådhus i Göttingen med det berømt springvand "Gänseliesel" - den lille gåsepige. Nyligt graduerede doktorer fra byens universitet har en tradition med at kysse gåsepigen på kinden.

Fra torvet foran rådhuset.
Endnu et par eksempler på de smukke gamle huse med flotte facader.  
Fra gågaderne i Göttingen  
Og så var der et par steder, hvor jeg ikke kun faldt for facaden, men også vinduesudstillingen J - her kager.... ....og her marcipan i lange baner. Jeg var stærkt fristet til at købe, men jeg bliver altid skuffet. Der er ingen, der kan lave marcipan som i Danmark.
 

06.10.09 – tirsdag

En af de ting, der var planlagt til denne efterårsferie, var en tur til koncentrationslejren Buchenwald. Vores historiske interesse er vokset i takt med vi selv er blevet ældre. Jeg havde søgt lidt oplysninger inden vi tog hjemmefra. En af mine gode venner, havde sendt mig lidt stof, så jeg havde lidt at læse om stedet, inden vi tog af sted. Bl.a. havde der været en dansk læge, Carl Peter Værnet, der udførte eksperimenter på homoseksuelle fanger.  

Vi kom lidt sent fra pladsen. Det regnede en del om morgenen, og det var så hyggeligt at ligge i sin lune seng og lytte til regnens trommen på taget. Da vi havde fundet Buchenwald på GPS´en viste det sig, at der var noget længere end vi havde regnet med. Det ville tage 2½ time at nå dertil. Vi kørte en smuk tur gennem små bjerge ad snoede landeveje. Jeg havde regnet med, at vi skulle have kørt ad motorvejen, men sådan skulle det ikke være. Vi kom til Buchenwald, og der var en stor parkeringsplads med masser af biler og busser. Koncentrationslejren Buchenwald blev bygget i 1937 ikke langt fra byen Weimar. Det var ikke en udryddelseslejr, men alligevel blev der henrettet mennesker der. Fangerne var bl.a. jøder, politiske fanger, kriminelle, homoseksuelle, danske politifolk og krigsfanger. Det vi være for omfattende at skrive om det hele, men kig på linket til The Buchenwald and Mittelbau-Dora Memorials Foundation og på Buchenwald concentration camp - Wikipedia - der er masser af læsestof.

Desuden har en læser gjort mig opmærksom på yderligere links vedr. de danske politifolk i Buchenwald http://www.farallon.dk/dokuwiki/doku.php?id=historie:buchenwaldklubben samt http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/244594:Kirke---tro--81-betjente-kom-ikke-levende-hjem?highlight=gravfred og en artikel om nogle forsøg på fanger foretaget af Statens Serum Institut i Danmark Statens Serum Institut testede vaccine på kz-fanger i 1944 - Danmark - tak til Klaus K. for gode links med uhyggeligt og spændende stof.
Regn - øv. Heldigvis var det en smuk køretur, selvom det regnede.

Lejren var stor. Jeg er altid blevet forbavset over lejrenes størrelse, når vi har set en. Der er ikke flere barakker at se, kun fundamenter. Hovedindgangen er der stadig og krematorium. Der er et stort dokumentationscenter, hvor der tidligere var lager og opbevaring af fangernes ejendele. En enkelt sygebarak står mellem træerne, men der er ikke adgang. Den mindede om Dora Mittelbau, hvor vi var sidste efterår, men Dora Mittelbau var også en lejr under Buchenwald. Her kommer en række billeder fra lejren, nogle med kommentar, men andre taler vist for sig selv. Det lyder måske naivt, men jeg bliver altid nedtrykt og forundret over, hvordan mennesker kan behandle andre så modbydeligt og ondt. Nogle af billederne kan virke ret skræmmende. Nogle billeder har jeg taget i sort-hvid, da jeg synes de virker mere realistiske end de farvede.
Informationsbygning, hvor man kunne købe bøger og materiale om lejren. Der skulle ikke betales entre, og det har været fælles for de lejre vi har besøgt. Man kunne leje audioguides, men vi foretrækker at gå rundt og læse de forskellige informationsskilte. Oversigt over lejren. Regnen var hørt op. Det var godt, for dagens emne var såmænd dystert nok endda.

Indgang til lejren. Til venstre er der fængsel.
  Bygningen med skorsten er krematorium.
Obduktionslokale Krematorieovne
Foto af døde fanger, der lå stablet i gården udenfor krematoriet. Og her er samme bygning og samme gård. Ganske uhyggeligt.
De døde fanger blev smidt ned ad slisken til kælderen under krematoriet. Dernæst blev de transporteret op til ovnene med en elevator (bagest i billedet). Det var forfærdeligt at se, selv så længe efter.
Der er ingen barakker tilbage. Det er markeret med sten, hvor barakkerne lå. Stort dokumentationscenter. Da lejren var der blev bygningen brugt til opbevaring af fangernes ejendele og lager.
Planche der fortæller om lejren vi var i sidste år - Dora Mittelbau ved Nordhausen. Og her en raketdel fra Dora-Mittelbau.
Gangene med plancher var lange, og hvis man skulle have det hele med, kunne man gå der flere timer. Vi fortsatte udenfor igen. Vi gik langs hegnet og kom til en model af en tidligere sygebarak. Man kunne desværre ikke kom ind og se den.

 
Foto fra april 1945. Man kan se den store lagerbygning i baggrunden. Og som det ser ud i dag. Billede taget ca. samme sted.
Indgang til lejren set inde fra lejren.  
Fra lejrens fængsel. Cellerne var små, men de indsatte havde sikkert mere plads end fangerne i barakkerne.  
Perronerne og sporene, hvor fangerne ankom til lejren med tog.  
Der hvor vi stoppede for at spise, viste en sten, at her havde sporene til lejren ført forbi.  

Vi brugte hele eftermiddagen der, og vi havde ikke fået frokost. Vi havde smurt nogle sandwich hjemmefra, og sidst på eftermiddagen, kørte vi ud i skoven og spiste vores mad. Vi syntes det ville være nemmere at tage motorvejen hjem. Desuden var det begyndt at småregne, vi havde ellers haft rimeligt vejr hele dagen. Det blev en lang tur hjem. Turen ad motorvejen var hurtigere, men det var samtidig en omvej på omkring 100 km, så det endte med at tage lige så lang tid. Vi kunne heller ikke køre så hurtigt pga. regnen, der væltede ned. Vi var tilbage på campingpladsen ved 19.30-tiden, men vi var ikke særligt sultne. Så vi sprang aftensmaden over og spiste lidt snacks i løbet af aftenen. Næste dag ville regnen forhåbentlig høre op igen, ligesom i dag.