TYSKLAND 2009 DEL 2
 
 

07.10.09 – onsdag

Natten var lun. Om morgenen var der 16 grader, og vi spiste morgenmad udenfor. Det havde regnet meget i løbet af natten, men det er da altid noget, at det er om natten, vi får al det vand. Vi kørte en tur til Hann. Münden. Da vi parkerede bilen ved middagstid, var der allerede 22 grader. Jeg skiftede til sandaler, og smed jakken tilbage i bilen.

Vi brugte et par timer med at slentre rundt i den gamle bydel. Hann. Münden er meget hyggelig med gamle bindingsværkshuse og masser af små butikker og caféer. De fleste byer vi har set både her og i Harzen, hvor der er masser af bindingsværkshuse, er ikke helt så hyggelige som de små byer i Alsace i Frankrig. Franskmændene pynter bl.a. mere med blomster end tyskerne, og mange af de huse vi har set i Tyskland har stået tomme. Det er synd for de ellers flotte gamle huse.
Det er dejligt, når der er mulighed for at spise morgenmad udenfor. Der var kun ca. 15 km til Hann. Münden, men det var en flot køretur.
På den anden side af broen ligger den gamle bydel. Der er masser af bindingsværk og butikker og caféer.
Efterårsfarverne prægede denne butiks udstilling. Torv med kirke.
Smukke butikker  

Hyggeligt lille torv
   
Her er lidt af den blomsterpragt, vi kunne huske fra Alsace. Hann.Münden ligger hvor floderne Weser, Fulda og Werra løber sammen. Her er en af floderne med sluse.
Udsigt fra broen mod den gamle bydel. På torvet foran det gamle rådhus var der marked.

Man kunne slet ikke se rådhusets smukke facade for boderne.
På markedet var der mest ferskvarer og blomster. På den anden side af kirken, var der et lille torv med bænke og i den trappelignende vandkunst trippede duer rundt.
På en ø under broen til den gamle bydel, lå der en campingplads. Den så hyggelig ud, men umiddelbart syntes jeg at man lå lidt udstillet på pladsen. Alle der gik over broen kunne kigge ned på pladsen.

Bagefter kørte vi til Externsteine. Det er nogle sære søjleformede klippeformationer af sandsten  i nærheden af Horn-Bad Meinberg. Jeg faldt over et billede derfra, da jeg ledte efter materiale om området vi var i. Her havde vi godt nok bevæget os noget væk fra området. Der var omkring 100 km dertil. Der er masser af myter og historier knyttet til stedet. Uanset, hvad klipperne har betydet, var det et spændende sted. Det var sært, at se rækken af sten stå midt i skoven. Man kunne for 1,50 euro få adgang til klipperne, hvor der var lavet trapper, så man kunne klatre op til toppen. Mange steder var trinene høje, og for mig, der kun er 1 m og træls, var det kæmpetrin. Der var heldigvis et gelænder, som jeg klamrede mig til. Vi klatrede lidt rundt i klipperne og nød udsigten fra toppen, og vendte tilbage til bilen god trætte i benene. Prøv at google Externsteine og læs nogle af de mange sider om stedet.

På stien fra parkeringspladsen, stødte vi på denne "dragebænk" Fin bred sti til Externsteine.
Vi kunne ane klipperne gennem træerne, men da vi kom ud af skoven, kunne vi se rækken af klipper rejse sig dystert over os. Klipperne stod som en række skæve tænder, og virkede helt malplaceret midt i skoven.
Rækken af klipper endte i en sø. 2 af toppene var forbundet med en bro.

Der var udhugget et relief og døre og trapper, men jeg synes også man kan se "billeder" i klippernes eroderede overflade.
Relieffet er et religiøst motiv og forestiller Jesus, der blev taget ned fra korset. Udsigten fra toppen af klipperne var fin.
  Bro, der forbinder to klippesøjler.
Der var rigelig mulighed for at få rørt benene lidt på trapperne.  
Bemærk skyggen af klippesøjlerne - man kan endda se broen mellem søjlerne. Der var et hold med guide. Der blev hurtigt trængsel på den lille afsats.

Man kunne gå lidt rundt om søen og se klipperne fra en anden side.

Vel nede igen og på vej tilbage til bilen.  
 

Da vi kom tilbage til pladsen, spiste vi på  restauranten lige udenfor pladsen. Vi fik ”kun” en almindelig portion, og der var meget. Efter en ½ liter øl, kunne vi dårligt rokke med ørene. Vi sad ude, da vi kom tilbage. Efter temperaturen var toppet på 24 grader i løbet af dagen, var det nu en lun aften med 16 grader. Det var ret hyggeligt, og der var sådan lidt sommerstemning over det.
 

08.10.09 – torsdag

Der var meget varmt om natten. Vi åbnede vinduet ved sengen og rullede gardinet helt fra. Der kom kun en svag brise. Flere gange blev vi vækket af lyn og torden og voldsomme regnbyger. Om morgenen regnede det stadig. Det blæste voldsomt op igen i løbet af formiddagen og temperaturen faldt til 10 grader. Jeg har aldrig oplevet så store og pludselige skift i vejret som her. Vi havde planlagt at skulle se et grænsemuseum, men da vi fik lagt stedet ind på gps´en, var der simpelthen for langt. Vi havde kørt meget og længe dagen før og den dag, vi var i Buchenwald. Jeg søgte lidt på nettet og fandt et andet grænsemuseum, Grenzlandmuseum Eichsfeld, hvor der kun var en god halv times kørsel. Det lå ikke langt fra Duderstadt, som også skulle være en hyggelig by med gamle bindingsværkshuse. Vi kørte ½ time efter bommen var blevet lukket. Der var lukket fra 13.00 til 15.00, men vi havde fået en nøgle til bommen mod et depositum på 10 euro. Vi havde tænkt, at det da vist var unødvendigt, vi kunne vel nok finde ud af at køre ud og hjem, mens bommen var åben. Vi havde ikke opdaget, at klokken var blevet så mange. Pga. af det dårlige vejr, havde vi læst og gættet krydsord. Nå, men godt vi havde nøglen J
Heldigvis klarede det op og solen skinnede snart fra en næsten skyfri himmel. Indgang til ti Grenzlandmuseum Eichsfeld.

Museet var ok, men ikke så interessant, at vi kunne bruge flere timer der. Vi så lidt om, hvordan det var at bo øst/vesttysk der i området, og hvordan østtyskerne overvågede befolkningen. Der var en helikopter, der patruljerede langs grænsen og der var et vagttårn, hvor man kunne komme op og se, hvordan østtysk politi kunne overvåge hele grænseanlægget. Der var også en vej gennem landskabet, hvor grænsen gik. Bagefter kørte vi til Duderstadt.

Her skulle man forbi, hvis man ønskede indrejse i Vesttyskland. Skrivebord, der har været arbejdsplads for en medarbejder i Paskontrolenheden. I skuffen var der udstyr til optagelse af telefonsamtaler.
  Helikopter til patruljering langs grænsen. Vagttårn i baggrunden.
Opholdsrum for vagterne i tårnet  
Fra tårnet kan man se vejen der førte ind i Vesttyskland. Og på dette foto kan man se grænseområdet og samme vej til Vesttyskland

Man kan stadig se noget fra grænsen. Den rød/hvide skydebom, blev afprøvet én gang i døgnet. Den skød hurtig hen over vejen og spærrede effektivt for trafikken. Bemærk de store fjedre for enden af bommen.
Der stod stadig en rest af hegnet mod Vesttyskland. Man kunne følge en vej langs grænsen et langt stykke.

Duderstadt var en meget hyggelig og livlig by. Der var utrolig mange bindingsværkshuse, der alle var meget velholdte. I modsætning til Hann. Münden, hvor der var mange tomme butikker og ikke helt så velholdte huse. Vi slentrede gennem byen. Mens vi var ved museet i Eichsfeld var vejret igen skiftet til at være dejligt med sol og op til 19 grader. Og der var kun 10 da vi kørte fra pladsen.

Ved et torv ved det gamle rådhus lå der en café med borde i solen. Det så så dejligt ud, og vi havde egentlig ikke fået frokost. Vi syntes det var for sent til frokost, så vi købte en kop cappuccino og varm apfelstrudel med vanilleis og vanillesovs. Det var en himmerigsmundfuld. Det er ikke så sært, at vægten kravler den forkerte vej. Vi har også moret os lidt over udvalget af butikker i området. Aldrig har vi set så mange bagere, apoteker og skobutikker. Man kan simpelthen se fra den ene bager til den anden, og mange steder er der kun 3-4 andre butikker mellem apotekerne. På hvert gadehjørne ligger der en skobutik.

Duderstadt med de mange smukke bindingsværkshuse  

Det var ikke så meget jeg vidste om byen, men det gjorde ikke noget, for der var masser at se på, uden man absolut behøvede at vide, hvad det var.
Rådhuset i Duderstadt Kirke for enden af torvet.
   
   

 
   
Byport i den anden ende af gågaden. Smuk indgang til en restaurant.
Vi mødte en speciel mand indtil flere gange i byen. Der var sikkert flere end disse, men jeg blev først opmærksom på figuren efter et stykke tid. Man tænker, at ham der har man da vist set før, og pludselig var han overalt.

Vi fik lyst til kylling til aften.Vi havde set et sted i Göttingen, hvor man kunne købe kylling stegt på spid, og vi kørte dertil for at købe kylling. Det ville tage et stykke tid, sagde manden i butikken, for han havde lige startet grillen op. Så kørte vi til indkøbscentret ved motorvejen, og der var vi heldige at finde en delikatessebutik med nystegte kyllinger. Da vi kom til Dransfeld, holdt der en lille lastbil foran et supermarked og solgte kyllinger. Vi havde slet ikke behøvet at køre rundt og lede. J
 

09.10.09 – fredag

Sidste dag på campingplads Am Hohen Hagen. Vi havde ikke så mange planer for dagen. Solen skinnede heldigvis, så der var chance for at solsejlet kunne pakkes tørt sammen. Ved middagstid kørte vi igen til Hann. Münden. Jeg havde set nogle søde viskestykker med broderede julemotiver, og var kommet i tanke om, at min mor og svigermor sikkert gerne ville have et par stykker. Der var kun 15 km til Hann. Münden, så det var ikke så slemt. Jeg fandt hurtigt butikken, og der var åbenbart andre end mig, der var faldet for de fine viskestykker, for der var kun få igen. Så gik turen videre til Göttingen, så vi kunne handle lidt til frokost til turen hjem. Bilen blev tanket fuld, og så kunne vi køre tilbage til campingpladsen.

Jeg gik ind og afregnede for ugen. Der var en livlig trafik til pladsen. Alle fastliggerne kom for at holde weekend. Vi fik os en kop kaffe, og så pakkede vi sammen. Det gik nemt i det gode vejr. Aftensmaden blev indtaget i ”Schnitzelparadies”. Det var meget svært at vælge på menukortet. Efter maden gik vi tilbage til vognen og så en god film på dvd. Og så var den ferie ved at være slut. Nu manglede kun hjemturen.
Ved indkørslen til campingpladsen "Schnitzelparadies"
Ned mod Dransfeld by fra campingpladsen Smukke efterårsfarver
Indgang til rådhuset i Hann. Münden. På vej ud af Göttingen mod Dransfeld

Denne gang var der ikke marked på torvet foran rådhuset, og nu kunne jeg bedre se, hvor smukt det var.
Fra Göttingen mod Dransfeld  
 
10.10.09 – lørdag

Vi var klar til at køre kl. 9.00. Det regnede støt og roligt. Jeg var oppe og hente campingfatter, så han kunne låse el-skabet op. ”Vi kan ikke få vores ledning ud”, sagde jeg. ”Nå, ærgerligt – så må I blive en uge mere”, grinede han. Det ville vi nu ikke have noget imod – ugen var gået alt for hurtigt.

Turen gik fint indtil lidt nord for Hannover. Regnen silede ned hele dagen. Af en eller anden grund gled trafikken slet ikke. I 1½ time var farten ikke mere end 10-20 km/t. På et tidspunkt kom der en brandbil, men lidt senere kunne vi se, at brandmændene var ved at slukke en brand i en affaldscontainer på en rasteplads. Så det var ikke den, der stoppede trafikken. Så gled trafikken fint igen, indtil nord for Hamburg. Der fik vi en time med langsom kørsel. Vi stoppede ved Fleggaard i Harrislee og handlede lidt. Det blev til hurtig aftensmad hos en McD, som vi indtog i campingvognen, da der var stuvende fuldt inden døre med en larm uden lige. Vi var hjemme ved 21-tiden og kunne få pakket det meste ud og startet vaskemaskinen, inden vi gik i seng.  

Det havde været en dejlig tur. Hvis man kan lide Harzen, vil man uden tvivl også kunne lide området omkring Göttingen. Der er rigtig meget at se, og der er masser af små hyggeligt byer som i Harzen. Naturen er smuk, men der er ikke så mange bjerge, det er mest bløde bakker. Vi er slet ikke færdige med det område, men sådan har det vist været alle de steder, vi har været på ferie J 
Der er ikke så meget at sige om hjemturen. Frokostpause.
Men ellers bare regn og regn Hamborg.