SYDFRANKRIG - RIVIERAEN - 2011
 
 

Vi havde været i Kroatien 2 år i træk, og landet lokkede igen, men vi kan også rigtig godt lide Sydfrankrig, så vi syntes, det var på tide med endnu et besøg.
 

24.06.11 - fredag
 

Denne gang var det området omkring Hyéres/Toulon, vi havde planer om at se. Vi havde ikke planlagt så meget, men jeg havde fundet frem til et par pladser, vi ville kigge på. Vores ældste søn kom hjem fra Sardinien om formiddagen. Han havde fået arbejde i Slagelse og skulle flytte og starte på det nye job 1/7. Vi ville gerne kramme ham, inden vi tog af sted. Så han kom lige på besøg.

Vores yngste havde netop købt ny bil og ville gerne vise os den, så kl. blev næsten 17.30 før vi kom af sted. Det blæste en del - vi tjekkede lige campingvognens vægt på brovægten ved Støvring - den var ok. Der var vejarbejde et langt stykke ved Hobro, hvor trafikken fra syd blev ledt over i vores side, med én vejbane i hver retning. Pludselig blev vi overhalet indenom i nødsporet for fuld hammer, og bilen fortsatte i nødsporet så støvet hang efter den - og nej, det var ikke et udrykningskøretøj. Det var fuldstændig forrykt.

 
Andreas og Jesper sparker dæk - fin ny bil. Vi holder bagest - klar til afgang. Kun sparsom trafik denne fredag aften.
 

Blæsten rykkede godt i campingvognen. Jeg synes, jeg kan huske, at det har været ligesådan andre år, når vi er kørt ned gennem DK. Vi ringede til Kruså Camping, hvor vi ville overnatte for at tjekke, hvornår de lukkede, men det var først kl. 22.00, så vi nåede det nok. Vi var fremme ved 20.30-tiden. Jeg lavede et par kyllingesandwich, som vi spiste som sen aftensmad. En hurtig tur til Fleggaard - paptallerkener og sodavand og lidt slik. Lidt hygge og en kop kaffe, og så måtte vi hellere få sovet.
 
Så er vi fremme. Næste morgen er der dejligt vejr. Ah - sommerferie :-)
 

25.06.11 - lørdag
 

Om natten blev vi "underholdt" af nogle unge mennesker i et telt. De spillede høj musik til et par timer efter midnat. Jeg nævnede det i receptionen ved afrejse, og lejrchefen bandede lidt over dem. Hun havde sagt, at de kun kom ind, hvis ikke der blev uro og ballade med dem.

Vi skiftede bil i november, og i den nye var der integreret GPS, men man kan ikke vælge dansk stemme. Så vi har en venlig, engelsk dame. Umiddelbart synes jeg, GPS´en er lidt besværlig at betjene, f.eks. er der ikke trykfølsom skærm, og jeg har trykket mange gange forgæves på skærmen :-), så vi havde også vores gamle - ikke opdaterede - Garmin med. Der kunne vi i hvert fald finde campingpladser og lettere taste ind på.

Vi forlod pladsen kl. 8.30 og besluttede at køre over Neumünster og øst om Hamburg, for at undgå Elb-tunnellen. Jeg tror, det var en god ide. I radioen talte de om kø ved tunnellen. Vi kom ind på A1 og fortsatte ad A7 til lige før Hannover, hvor vi kørte ind på A2. A2 havde vi aldrig kørt på, men det var en god vej. Den var 3-sporet i hver retning, og selvom der var en del trafik, gled det hele fint. Vi drejede ind på A1 ved Dortmund. I løbet af dagen, begyndte det at småregne. Det passede med tiden, at vi igen var ved Camping Landal Wirfttal ved byen Stadtkyll.

 
Ved at lukke vognen efter kaffepause. Regn - der er heldigvis ikke ret meget trafik.
   
Her er begge gps´er - de er enige om, at vi skal dreje om 32 km, men ankomsttidspunktet er forskelligt. Begge er også enige om, vi kører på A1. Jeg ved ikke, om det skyldes, at Garminen er sat til lastbil, og dermed regner med at vi kører langsommere.
 

Jeg sagde ellers sidste gang, vi boede på pladsen, at det ikke skulle være den igen, da receptionen først åbnede kl. 10.00 om søndagen. Vi synes, det er for sent at køre videre efter 10.00 - så når man ikke langt den dag. Nå, men vi prøvede alligevel pladsen. Måske kunne vi afregne med det samme og køre tidligt. Kl. var 18.00, og receptionen havde lukket allerede kl. 17.00. Jeg prøvede restauranten. Pladsen er en ACSI-plads. For 3 år siden gav vi 33 euro for en overnatning, men nu ville jeg benytte mig af ACSI-kortet. Det kendte de ikke noget til i restauranten. Enden på diskussionen blev, efter flere opringninger til én, der vidste en lille smule mere, at vi skulle betale 20,40 euro for en nat. Jeg gad ikke, at blive ved at diskutere for 5 euro. Det var jo stadig billigere end de 33 euro. Jeg bestilte samtidig bord i restauranten - de skulle ikke klandres for, at de ikke havde fået ordentlige instruktioner. Vi fik rumpsteak med rosmarinkartofler, grillede grøntsager og salat + ½ l fadøl. Lækkert!

Parcellen, vi havde fået anvist, lå mellem en masse fastliggerpladser af den tyske slags, med udbygninger, træfacader, skure osv. Sidst vi var der, lå vi helt for os selv i bageste ende af pladsen - nu skulle vi snørkle os ind på en masse veje, hvor vi skulle holde øje med træer, lygter, andre vogne, børn på cykler osv. Jeg har ikke helt forstået, hvordan tildeling af pladser virker :-)
 
 
Pladsen ligger ellers i et dejligt område i Eifelbjergene. Et kig ned ad vejen.
 

26.06.11 - søndag
 

Vi kørte fra pladsen lidt i 9. Ikke så tidligt, som vi havde tænkt os, men den var da ikke over 10.00 :-). Nøglen til bommen smed vi i en postkasse beregnet dertil. Sådan en søndag morgen var der stort set ingen trafik. Vi valgte at køre på landevej til Luxembourg. Diesel og benzin er billigere i Luxembourg, og vi tankede i byen Echternach. Vi havde engang prøvet at tanke på en motorvejstankstation, og det var ét kaos af personbiler og store lastvognstog, der skulle have billigt brændstof inden Frankrig. Om morgenen var der overskyet og 16 gr. Ved middagstid i det nordlige Frankrig, var der blå himmel og 27 gr.

Vi spiste frokost ved 14-tiden. En lastbilchauffør ville købe øl af os, men vi havde faktisk ingen. Vi drikker ikke så meget øl. Han fortsatte sin tur rundt på rastepladsen, og der var endelig bid ved en anden chauffør. Han ville betale, men den anden chauffør vinkede afværgende. Jeg tror, at lastbilerne skal holde stille om søndagen. I løbet af eftermiddagen nåede vi op på 33 gr.
 
På vej mod syd. Pause - dørene står åbne - bilen er VARM at sætte sig ind i. Hurra for klimaanlæg.
 

Vi havde fundet frem til en ACSI-plads lidt syd for Lyon. Det er altid lidt spændende at se, hvad vi bliver lokket ud i. Temperaturen var nået op på 35 gr., da vi ved 19-tiden ankom til Camping La Colombiére i byen St. Maurice l´Exil. Der, hvor vores GPS´er ville have os af motorvejen, kom vi ud i noget bakket terræn og sidste del af turen gik stejlt nedad gennem den lille by St. Maurice l´Exil og ad nogle ret små veje til campingpladsen. Jeg var ikke engang sikker på, at vi kunne dreje ind på campingpladsen, og turen tilbage til motorvejen var allerede begyndt at spøge i baghovedet. Selvfølgelig havde jeg undervurderet Flemmings evner til at manøvrere vogntoget - han drejede let ind på pladsen.

I receptionen blev vi hjerteligt modtaget af et par søde, ældre damer (de var nok glade, hver gang det lykkedes campister, at finde ned til pladsen), og den ene kunne endda en smule engelsk. Vi afregnede med det samme (11 euro), og de beroligede os med, at vi ikke skulle køre opad gennem byen næste dag. De fandt et kort over byen og tegnede, hvilken vej vi skulle køre. Så ville de vide, hvor vi skulle hen på ferie, og de pludrede løs på fransk og smilede en hel masse. De kørte foran os i en golfvogn, og der var en række pladser, hvor vi kunne holde uden at spænde fra. De viste os, hvordan vi lettest kom ud fra parcellen igen og i den rigtig retning ud. Vi kunne simpelthen køre rundt om pladserne (det havde vi nu nok selv fundet ud af :-) )

 
Indkørslen til pladsen Toiletbygningen. De blå døre er, hvad vi betragter som "almindelige" toiletter. Ikke noget med kønsopdeling her - det var pedallokum eller toiletter.
 

Toiletterne var ligeligt fordelt mellem pedallokummer og dem vi finder almindelige. Det var med døre ud i det fri. Inde bag rækken af toiletter, var der bad, og det var fine bruserum. Ellers manglede der ret meget finish. Det lignede noget sammenflikket skur udefra, men der var rent. Der var også en overbygget pool, men den var vi ikke henne og se på. Mens vi lavede mad af resterne i køleskabet, kom der 2 vogntog mere. Der var 26 gr. - vi havde siddet og nydt en kop kaffe og et glas sød, brun rom til, og flagermusene svirrede lydløst over os, da vi gik i seng ved 23.30-tiden. Lune sommeraftener elsker vi, så er det godt at holde ferie.
 

Næste morgen - solen var endnu ikke så højt på himlen, at den nåede ned til os.
 

27.06.11 - mandag
 

Vi forlod Camping La Colombiére ved 8.30-tiden. De sidst ankomne vogne var slet ikke stået op. Vejen fra campingpladsen var ikke så slem, som den vi kom ad, men det gik pænt stejlt nedad til en gennemgående vej. Da vi kom ud ad byen, gik det opad igen til motorvejen, men det var ad en bred, fin vej med godt overblik.

Iflg. vores GPS´er ville vi være fremme ved Camping Du Ceinturon ved Hyéres ved 15-tiden. Da vi egentlig havde rigtig god tid, holdt vi en lang frokostpause på en hyggelig rasteplads i skyggen af pinjetræer. Da vi kom til Toulon, var vores GPS-damer stærkt uenige. Begge talte højt og insisterende, følte jeg - jeg holdt klogelig min mund - tro det eller ej :-) Flemming valgte at tro på Garmin-damen, da hun var indstillet til "Lastbil", og vi ville forhåbentlig ikke blive lokket ud på smalle veje. Jeg var mere til vores integrerede engelske version. Garmin ville have os ind i Toulon og den anden udenom, uden vi dog helt kunne gennemskue vejen. Der var ikke mulighed for at holde ind til siden og tjekke, og hele tiden skulle vi skifte vognbane. Nå, men så fik vi set hele centrum af Toulon med campingvogn efter. Nogle af de gader, Garminen ville lokke os ind i, kunne dårligt rumme en Peugeot 107, så vi holdt os fuldstændigt derfra, og fru Garmin kværnede bare løs med "Beregner ny rute". Til sidst slukkede vi hende, og lod den engelske dame føre an.

 
St. Maurice l´Exil - gennemgående vej, hvor der ikke var nogen udfordringer til chaufføren :-) Vi tog bord og stole ud og nød en lang frokost i skyggen.
 

Vi kom frem til Hyéres og fandt pladsen uden besvær. Da vi kørte ind ad porten, blev vi mødt af et skilt - Complet! Selvom jeg aldrig har lært fransk, var jeg ikke i tvivl om, at det betød - komplet fyldt op! Jeg forhørte mig i receptionen for en sikkerheds skyld. Men alt var fyldt op. Lejrchefen sagde, at vi kunne prøve nabopladsen. Vi fik lov til at køre ind gennem bommen, og lejrchefen cyklede foran os, så vi kunne komme rundt og ud igen, da det var umuligt at vende vogntoget ved receptionen. Vi kørte ud på vejen igen og over til nabopladsen. Vi kunne ikke engang dreje ind foran receptionen. Inden Flemming endte med at sidde helt fast, gik jeg ind og spurgte efter plads. Damen i receptionen gik med ud og så på vognen. De havde overhovedet ikke pladser i den størrelse - jeg synes jo ikke, at vores vogn er specielt stor, men det er den måske efter fransk mål.

Det endte med, at Flemming måtte koble vognen af - flytte bilen og vende vognen med moveren. Imens spurgte jeg damen i receptionen om ikke hun ville være venlig og ringe til en plads vi var på for 9 år siden - Au Paradis Des Campeurs - ved Les Issambres og høre om de måske havde plads. De kunne i hvert fald godt rumme vores vogn, vidste jeg. Jeg kunne høre hun snakkede om "un grande caravan", men de lovede, der var plads, når vi kom. Jeg takkede den venlige dame mange gange. Der var lige en times kørsel mere. Vi ankom i en masse myldretidstrafik ved 17-tiden. Den unge mand i receptionen kørte os hen til en pæn stor plads med en del skygge, som jeg havde bedt om. Han grinede lidt af mig, og spurgte om ikke det var solen, vi var kommet til Sydfrankrig for. :-)
 
 
Så kom vi på plads - endelig. Flemming klarede opvasken efter maden.
 

Da vi havde stillet op, gik jeg op til butikken for at handle lidt. Der var en bod med stegte kyllinger, og jeg købte en, og dertil lidt pommes frites. Kyllingen var fantastisk mør og lækker, grillet på roterende spid og helt stoppet med forskellige krydderurter, der gav en utrolig delikat smag.

Som noget nyt, i forhold til sidst vi var på pladsen, var der nu låger ud fra pladsen overalt med 4-cifret kode - ved så ikke om man skal føle sig tryg eller utryg :-) Skulle det være nødvendigt at låse os inde - eller var der tyverier eller???? Det var da i hvert fald ok, at uvedkommende ikke havde adgang til pladsen. Vi sluttede dagen på stranden. Flemming ville ikke vente til næste dag med en dukkert. Glemte jeg at fortælle, at der hele dagen var omkring 38 gr.
 
Stranden vender ikke mod vest, så det er jo ikke en rigtig solnedgang, der er. Jeg fortrød, at jeg ikke havde taget badetøj på - vandet var klart og friskt.
 
 
28.06.11 - tirsdag
 
Au Paradis Des Campeurs er en 4-stjernet plads. Her er det berettiget. Det er ikke altid, man kan regne med stjernefordelingen i udlandet - vi har været på 2-stjernede pladser, der var bedre udstyret end 4-stjernede. Personalet er meget serviceminded og hjælpsomme. Alt bliver holdt i fineste orden. Pladsen fremstår grøn og velplejet.

Som jeg skrev lidt længere oppe, er pladsen lukket for uvedkommende. Der er videoovervågning og nattevagt. Jeg aner faktisk ikke, om det er nødvendigt, men uanset hvad. synes jeg det er rart, der ikke kan færdes andre end campisterne. Selvfølgelig kan man jo bare følge efter nogle campister ind om dagen. Pladsen er meget rolig. Man kan høre liv hele dagen, men i middagsstunden er der stille og om aftenen sænker stilheden sig mellem 23.00 og midnat. Der er ingen underholdning på pladsen, men 1 gang i løbet af de par uger, vi var der, var der underholdning på restauranten udenfor pladsen. Lige udenfor pladsen finder man et lille supermarked, en frugt- og grønthandel, grillbar med grillede kyllinger, burgere, pommes frites osv., en restaurant og bar med pizza take-away. På strandsiden var der restaurant og strandbar.

På stranden er der livreddere i dagtimerne. For at komme på stranden fra campingpladsen kan man enten gå under kystvejen i en viadukt eller over ved butikkerne. Der er forgængerovergang og franskmænd er meget flinke til at holde tilbage for gående. På pladsen er der 2 toiletbygninger. Det er delvist opdelt i herrer/damer. Toiletterne i den bygning vi benyttede, var opdelte, men brusere og vaskeaflukker blev benyttet af alle. Der var vaskemaskiner (5 euro pr. vask) og opvaskeplads for enden af bygningen. Der var dog ikke alt for meget plads ved siden af vaskene.

Campisterne var alle nationaliteter, men der var ikke så mange danskere, mens vi var der. Der var fin stemning på den vej, hvor vi boede - alle hilste, også selvom der var en del udskiftning af naboer og genboer hele tiden. Egentlig ville vi være kørt mere nordpå i Frankrig og tilbringe nogle dage der på vej hjem, men vi var faldet så godt til på pladsen og nød i den grad havet, så det blev ikke til noget. Her følger nogle billeder fra pladsen.
 

Vejen vi lå på var blind, så der var ikke så meget trafik.

   
Parcellerne er en rimelig størrelse. Vi har en komfortplads med vand og kloak. Nogle parceller er mere åbne end andre - jeg syntes det var en god parcel, vi havde med både sol og skygge.
   
Indkørsel til pladsen Receptionen.
   
Den ene toiletbygning Toiletbygning set indefra.
   
Fra den anden toiletbygning - her udendørs opvask. Udkørsel fra pladsen, som også fungerede som indkørsel om aftenen, når der var lukket.
   
   

 

Vi sov til lidt over 8. Natten havde ikke føltes så varm som forventet. Campingpladsen blev holdt rigtig pænt. Vejene blev fejet, og når en campingvogn eller autocamper forlod pladsen, kom der en ansat med plæneklipper, og klippede græs, hvis det var nødvendigt og tjekkede pladsen. Der var nattevagt, som kørte rundt i den lille golfvogn, og så efter at alt var ok. Der var stille og roligt på pladsen, og det var simpelthen så rart, i sammenligning med den plads vi boede på i Argeles-Sur-Mer i 2008.

Vi kørte ind til Frejus for at handle. Vi havde glemt vores ventilator hjemme, så vi måtte se om vi kunne købe en ny. Desuden var det en komfortplads, vi havde fået, og så manglede vi slange til vand og kloak. Flemming havde ikke taget det med, vi har, for det er ret sjældent vi får mulighed for at bruge det, når vi er sydpå. Vi fik indkøbt en ny ventilator, og mad og frugt. Bagefter kørte vi til et byggemarked og fandt afløbsslange og vandslange. 

Vi drog hjem med alle herlighederne. Så gik turen over vejen og ned på stranden. Man kunne også gå under vejen i en slags viadukt. Til aften grillede vi en skinkesteg og fik tomatsalat og grillede portobellosvampe med olivenolie, salt og peber. Det var en god afslutning på dagen. Her kommer lidt billeder fra stranden.
 
Stranden var god. Vandet var krystalklart, men blev ret hurtigt dybt. Hatten af for denne strandsælger - han var ikke engang bare en anelse påtrængende. Ofte er de ikke til at børste af.
 

 

29.06.11. - onsdag
 

Det meste af dagen forgik i skyggen under solsejlet. Vi nød at sidde stille og slappe af og læse og snakke og dovne. Efter en sen frokost steg temperaturen. Jeg foreslog en køretur langs kysten mod Cannes, så vi kunne nyde den smukke tur, hvor de røde klipper fra Esterel-massivet danner en flot baggrund mod havets blå. Det første lange stræk var gennem Frejus og St. Raphaël. Men så begyndte den ene flotte udsigt efter den anden at dukke op. Trafikken var ikke slem. Vi kørte i den rigtig retning - vejbanen ud mod kysten. Hvis turen var taget modsat, ville vi køre langs klippevæggen uden så mange muligheder for stop undervejs. Der var p-pladser flere steder. Nogle steder kunne man klatre ned til havet og bade fra små bugter, men vi havde desværre ikke badetøj med (eller også skulle vi ikke nyde noget af turen ned :-))
 
St. Raphael på vej mod de røde klipper ved Esterel St. Raphael
   
Så når vi ud til de røde klipper. Nu bliver kystvejen smukkere at køre på end turen gennem byen. Flotte klippelandskaber
 

Det var en helt fantastisk smuk tur langs kysten.
   
   

 
   

 

Vi kom til Cannes og tog en vej bagom tilbage. Turen gik ad snoede bjergveje i et skovklædt område. Der var mange korkege, og vi kunne se flere steder, hvordan barken var skrællet af til op midt på træerne. Vi handlede lidt lækkert fra delikatessen i Géant. Da vi kom tilbage, havde vi fået nye naboer - svenskere. På vores vej var der en hel blanding af nationaliteter - italienere, tyskere, hollændere, danskere (os) og svenskere.
 
   
Gennem skoven tilbage - næsten alle træerne er kork-ege. Her er der "plukket" i barken, måske var der én, der manglede en prop :-)