KROATIEN 2018
 
 
Ja, så bliver det igen Kroatien. Ca. en uge inden vores ferie, har vi endnu ikke besluttet os og vakler stadig mellem Frankrig og Kroatien, men Flemming køber vignetter til Østrig, da han alligevel har et ærinde hos FDM, og det afgør det så. Denne gang har vi lyst til at prøve noget nyt, og jeg undersøger pladser på Istrien, hvor vi aldrig har været.

Jo mere jeg søger, des mere forvirret bliver jeg. Umiddelbart synes jeg ikke havet ser helt så lækkert ud, som vi er vant til fra det sydlige Kroatien. Desuden er det kæmpe pladser med masser af aktiviteter, underholdning, pools og meget mere - ene ting vi ikke har behov for, og som vi ikke vil betale ekstra for. Jeg har på fornemmelsen, at vi falder lidt udenfor pladsernes målgruppe - børnefamilien. Det skal nok komme igen med børnebørnene, men indtil videre foretrækker vi små pladser og ro.

Sidst på fredagen i uge 24 kører vi, da jeg får fri. Flemming har haft fri hele dagen og har pakket og handlet. Turen afviger ikke meget fra tidligere år her i starten. Det bliver DCU Camping Kollund, som vi godt kan lide at starte ud fra lørdag morgen. Det er en hyggelig plads med en super flink lejrchef. Så i første omgang ligner det alle andre ferier, vi har været af sted på. Vi kører over grænsen og bytter en flaske gas og køber lidt slik til turen og paptallerkener til frokoster undervejs. Så er vi klar til næste dags tur.
 

DCU Camping Kollund
 

Og her ligger vi så. Hvis det ser lidt bekendt ud, er det sikkert fordi, jeg før har vist billeder derfra.
 
Næste morgen er vi klar ca. 7.30. Jeg har afregnet aftenen i forvejen, og jeg smider bomkortet i postkassen, som lovet, og så går det derudad. Det er heldigvis ikke højsæson endnu, men vi beslutter at prøve at undgå kø ved Hamburg og Hannover ved at køre af ved Neumünster Süd og tage landevejen, så vi helt undgår begge byer. Så turen går over Bad Segeberg og over Elben ved Lauenburg, videre via Lüneburg, Uelzen og Gifhorn, hvorefter vi kører på motorvej 2 ved Braunschweig. Resten af ruten er den, vi normalt kører - Magdeburg, Halle Hof, Regensburg (tror vi), Passau, Graz, Maribor, Zagreb og videre til hvor vi nu skal hen - allerede nu har vi besluttet, at vi ikke gider prøve Istrien :-D

Turen ad landevejen er smuk - gennemsnitsfarten bliver selvfølgelig reduceret, men som vi løseligt kan regne ud, tager turen en lille time længere end motorvejen - forudsat, der ikke er kø på motorvejen. Vi stopper og spiser frokost inden vi rammer motorvejen igen. Turen fortsætter begivenhedsløst, og sidst på eftermiddagen drejer vi fra motorvej 9 ved afkørsel 31 Berg/Bad Steben. Derfra er der få minutter til den sædvanlige og foretrukne overnatningsplads Camping Schloss Issigau

Vi tjekker ind - Frau Braitmaier spørger, om vi har reserveret. Vi bliver overraskede, er det nødvendigt? Nej, de har vist lige en enkelt plads eller 2 tilbage. Pladsen er stort set fuld. Vi bliver anvist plads langs slottets mur, og vi får arrangeret os med strøm og støtteben, og så går vi ind på restauranten for at få aftensmad. Det er god mad. Herr og Frau Braitmaier arbejder begge med stort set alt. Ind- og udtjekning, rengøring, madlavning og servering. Der er dog en dame, der hjælper i køkkenet. Udover campingpladsen kan man leje værelser og lejligheder der også.

   
Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe - Deres Mecklenburgerske kartoffel- og løgspecialist :-) Og de mindre muntre indslag - der holder gamle udslidte autocampere og campingvogne, med kvinder der sælger sex langs hovedveje mange steder.
 

Lauenburg set fra broen over Elben.
 

Hvilken fornøjelse at køre mellem de smukke træer.
 

En fredelig rasteplads til frokostpause.
 

Så er vi på plads på Schloss Camping Issigau. Der er næsten 30°, så en kold cola er tiltrængt - inden den kolde halve liter øl til maden.
 
Næste dag kl.7.30 sidder vi klar i spisestuen på slottet til morgenmad komplet. Der går 5 minutter. Der går 10 minutter. Intet sker. Der er dækket op, som der plejer. Til sidst går Flemming ud for at se, hvad der sker. Frau Braitmaier plejer altid at være meget opmærksom og kigger ind, for at se, om der er dukket morgenmadsgæster op, hvorefter hun kommer med kaffe, æg, brød, pålæg og juice. Han kommer grinende tilbage. Det er inde i restauranten i dag, siger han. Der skal være et lukket selskab til morgenmad i spisestuen. Vi futter ind i restauranten og får vores morgenmad.

Så betaler jeg for aftensmad, overnatning og morgenmad, mens Flemming kobler vognen på bilen. Første stop er ved autohofen lige inden vi kører på motorvejen. Det er rart at starte dagen med fyldt tank. De er ved at bygge om ved tankanlægget. Flemming får knebet bil og vogn ind ved en stander. Ingen diesel, står der på et skilt. Nåda. Der er kun diesel ved de utilgængelige standere bag byggeriet. Så han bakker ud igen - heldigvis var der ingen bag - det havde jeg tjekket. Ok, så stopper vi ved motorvejen og tanker, siger Flemming.

 

Afgang fra Issigau.

 

Sidst vi var her, var på vej hjem fra påskeferie ved Gardasøen, og der var der mere bart.
 
Ingen panik - tanken er 1/3 fuld. Jeg har nogle gange læst om, der er campister, der skriver at det er småt med tankstationer på den rute, vi altid kører. Det har jeg tænkt, er noget vrøvl. Der kommer da også en autohof eller en by, hvor man kan tanke. Så vi kører derudaf. Nå, siger Flemming på et tidspunkt, det er vist ved at være på tide at begynde at se os om efter en tankstation. Der kommer bare ingen. Nå, en autohof så? Hmmmm.... næh... Vi tager bare næste afkørsel til en by. Så vi drejer fra. På gps´en kan vi se symbolet for en tankstation. Vi sætter den ind så. Der er omkørsel pga. vejarbejde og efter lidt snørklen rundt finder vi tankstationen. Det er 2 standere, søndag og butikken er lukket, men heldigvis en betalingsautomat, som så ikke vil tage Flemmings kort.

Frem med gps - søge, søge - jo i den anden ende af byen er der også en tank. Tilbage gennem vejarbejdet og så - endelig - var der held med at få tanket. Nu kunne vi jo få den tanke, at der ikke kunne komme mere i vejen den dag, med alle de småforhindringer, vi allerede var rendt ind i, men sådan skal det ikke være.

Da vi nærmer os Regensburg, siger vores gps, at motorvejen er spærret og foreslår en alternativ rute! Vi mener, det lyder lidt mærkeligt, for så ville der vel have stået noget på skilte inden? Jeg tjekker på Google Maps på telefonen. Der ser også spærret ud. Vi finder en rasteplads og hiver kortbogen frem for bedre overblik. Mens Flemming undersøger alternativet, googler jeg motorvej 3 spærret ved Regensburg - altså på tysk. Der kommer en artikel fra en avis om spærringen. Hele 3 motorvejsbroer skal fjernes (tror det er i forbindelse med udvidelse af motorvejen), og motorvejen vil være spærret på det stykke fra lørdag aften kl. 24.00 til søndag eftermiddag kl. 14.00. Klokken er 11.30. Vejvæsnet har foreslået en rute ad landevej, hvis man blot skal passere Regensburg, som går over vej 85 og videre ad vej 20, hvor vi igen kan komme på motorvejen. Vejvæsnet udtaler, at det desværre ikke er så let med en alternativ vej i det område, som hvis det havde været i Ruhrdistriktet.

Vi får til gengæld en flot køretur ad landevej med bløde bjerge og tænker, at vi da godt kunne bruge nogle dage der på et tidspunkt. Vi spiser frokost på en slags autohof, hvor vi også tanker, nu hvor vi alligevel holder pause. Det tager selvfølgelig også længere tid, og med alle småforhindringerne i øvrigt er der gået længere tid, end vi normalt plejer at køre stykket på. Sidst på dagen kan vi se, at vi ikke vil nå Camping Zagreb i Kroatien. Jeg finder en campingplads i Maribor i Slovenien, der tager ACSI-kort.

 

Det er en fin køretur på landevej.
 

Frokostpause. Der er en pladsmand, der spørger om vi skal overnatte der. Nej, det er lige vel tidligt, mener jeg. Det er ok, så koster det ikke noget at holde pause - ellers 10 euro.
 

Vejret er skønt, og vi fortsætter ad motorvej gennem Østrig.

 

Engang imellem er der vejarbejde, men da der ikke er meget trafik, betyder det ikke noget.
 

Mens vi holder pause her på en Rastplatz i Østrig hen på eftermiddagen, kan vi godt regne ud, at vi ikke når Zagreb. Så vi finder ud af alternativer.
 

Og nu, hvor vi har besluttet os for Maribor i Slovenien i stedet, kan vi tage det roligt og ikke stresse for at nå en plads ved Zagreb. Vi nyder udsigten.
 

Gleinalmtunnel. Der er ikke så langt tilbage.
 

I Slovenien skal man køre med en motorvejsvignet i forruden. Vi har allerede købt på forhånd.
 
Vi når frem til Camping Kekec i Maribor ved spisetid. Jeg har ringet og meldt vores ankomst. Vi betaler forud og benytter ACSI-rabatkort, så vi bare kan køre videre næste morgen. Vi får en parcel, hvor vi let kan køre ud om morgenen. Det er en meget velholdt og ren campingplads. Det er en mindre campingplads, men der er super hyggeligt.

Centralt på pladsen ligger facilitetsbygning, der har reception, bad, toiletter og overdækket terrasse med bænke og borde, der bliver flittigt benyttet af teltcampister. Toiletter og bad er ultra rene. Der er automater med kolde og varme drikkevarer, men ingen butik eller restaurant. Pladsen ligger i et skisportsområde lige nedenfor en skibakke. Kabineliften er tæt på ved et hotel. Det er ikke en høj skibakke med masser af løjper.
 

Så er vi på plads. Egentlig vil vi gå ud og spise, men vi orker ikke finde ud af,  hvor der er noget tæt på, så vi snupper noget fra køleskabet.
 

Næste morgen tidligt. Solen er kun lige ved at kigge over trætoppene. Her er reception og toiletter og bad i samme bygning. Der er også køleskab og microovn til teltcampister. Dele af bygningen er opdelt i bad og toiletter for herrer og damer, og noget af det er fælles.

 

Det hele fremstår meget velplejet og ordentligt. Skibakken ses øverst til højre i billedet.
 

Her ses nogle af baderummene. Der, hvor der er opdelt i herrer og damer, er der mere aflukket.
 

Det er en fornøjelse med sådan en overnatningsplads.
 

Så efter et bad og morgenmad er vi igen klar til sidste stykke igennem Slovenien og ind i Kroatien til en campingplads.

 

Her er vi på vej ud fra campingpladsen. Vi skal over den lille bro. Den lagde jeg ikke engang mærke til, da vi ankom dagen før. Jeg havde travlt med at kigge efter, hvor vi skulle køre hen.
 

Efter broen er der et lille stykke grusvej, før vi drejer ud på asfaltvejen i bydelen, hvor campingpladsen ligger. Når man ankommer, er det jo så i omvendt rækkefølge ;-)
 
Så går det videre mod syd. Vi er vældig positive over vores overnatningssted. Jeg spørger Flemming, hvor han gerne vil hen i Kroatien. Så vil han gerne til Camping Adriatic ved Primošten. Han var begejstret for pladsen og havet, da vi var der for 3 år siden. Vi bliver enige om at starte ferien i Kroatien der. Først skal vi ned gennem Kroatien med alle de indtryk, der dukker op undervejs.
 

Kroatisk motorvej er god. Lige omkring Zagreb og Karlovac er der bebygget, men ellers ligger motorvejen imellem bløde bjerge beklædt med skov.
 

Engang imellem dukker store reklameskilte op - ikke kønt, men det bryder ensformigheden lidt.

 

Der er selvfølgelig også vejarbejder i Kroatien. Her bliver man da ikke fristet til at "overse" afspærring. Der er vist ingen, der har lyst til at drøne ind i sådan en række vejtromler. Effektivt.
 

Bilen fodres, og snart er det også vores tur til frokost.
 

Motorvejen bugter sig gennem landskabet over broer og gennem tunneller.
 

Pause - vi var på samme rasteplads for 15 år siden. Jeg kan genkende den, for jeg har billeder derfra. Motorvejen var helt ny og træerne stod som tynde stammer.
 

På vej ned mod Zadar fra Sveti Rok-tunnellen - vi kommer oppe fra tunnelrørene længere oppe. Det er imponerende motorvej.
 

Vi nærmer os bunden og får lidt glimt af havet ved Starigrad
 

Det blæser en del og farten skal tilpasses, for der er noget åbent.
 

Bjergkæden, hvor vi kørte ned fra.

 
Vi ankommer til Camping Adriatic ved Primošten over middag. Der er kø ved indtjekning. Vi får et kort over pladsen, og kan gå ind og vælge en plads. Der er mange parceller, som er reserveret, selvom de står tomme, så pigen i receptionen anbefaler, at vi finder en masse, vi gerne vil ligge på, og så kan hun se, hvor mange dage, hver enkelt plads er ledig.

Nu kender vi jo pladsen i forvejen og ved, at der er mange træer på parcellerne. De står ikke helt hensigtsmæssigt altid. Hvis man er i telt, betyder det ikke så meget, så kan man bare slå op, hvor der er plads, men at få campingvognen ind kan være en udfordring. Skal man have solsejl eller markise er det yderligere en forhindring. Vi finder 6-8 pladser, som vi mener vil egne sig - dog med et par stykker, der er førsteprioritet.

Pigen i receptionen tjekker de numre, vi har noteret. Begge førsteprioriteterne er ikke relevante. Dem kan vi kun have et par dage. Til sidst står vi med 2 pladser at vælge imellem. Den ene kan vi have i 6 nætter, og der er plads til vognen med markise på. Den anden kan vi have i 9 nætter, men der kan markisen ikke være. Vi ender med at vælge den, vi kan have i 6 nætter. Så må vi se, hvad vi finder på senere.

Det ser ud som om, der er mange ledige pladser, men når de er reserveret lidt fremadrettet, kan man ikke regne med at få den plads, man gerne vil have. Så skal man selv reservere, og det kommer vi ikke til, for vi vil have friheden til at køre, når vi har lyst.

Camping Adriatic er i terrasser. Den ligger på en lille halvø nærmest i en vinkel, og der er strand mod både vest og nord. Stranden er småsten og der ligger klippestykker rundt om. Vandet er helt klart og turkis, og fantastisk skønt at bade i. Der bliver ret hurtigt dybt. Om eftermiddagen kan det nogle gange blæse op, og der kommer store bølger. Så skal man være ret opmærksom på klipperne. Der er bad og toiletter spredt ud over pladsen. Der er supermarked og restaurant, og måske er der noget for børn, når det bliver rigtig højsæson. Vi får lidt indtryk af, at pladsen kun lige er ved at gøre klar til højsæson.

 

Indkørsel til Camping Adriatic.
 

Pladsens supermarked.
 

En af toiletbygningerne.
 

Her bor vi. Hvad parcellen måske mangler i bredde, har den i længde
 

En iskold danskvand til at køle af på efter opsætning.
 

Noget af stranden på campingpladsen.

 
Næste dag vil vi til Trogir. Det er en by, vi er meget begejstrede for, og vi håber, at det er så tidligt på sæsonen, at der ikke er for mange mennesker. Vi parkerer ved markedet ved fodgængerbroen. Så starter vi med markedet, mens vi stadig er friske. Det er ikke fordi, vi skal have noget, men der kan jo pludselig opstå et behov for et eller andet ;-) Jeg ender med at købe øreringe til mig selv og en veninde. Der er ikke så meget andet, der frister. Det er tæt ved frokost, og vi køber et pitabrød med cevapcici, som vi kan gå og gumle på. Vi fortsætter gennem et lille anlæg, hvor vi kan se, at der er ved at blive bygget en ny bro over til øen Ciovo. Det er også tiltrængt. Som det er nu, skal man gennem det allerværste trafikmylder gennem centrum.

Vi går lidt langs promenaden med palmerne. Vores solbriller ligger i bilen, og lyset er så skarpt pga. reflekser i vandet og de hvide sten husene er bygget af, så det varer ikke længe før vi søger ind i skyggen i de små gader i den gamle bydel. Udenfor butikkerne står ejerne og forsøger at lokke os ind. Hver gang vi standser for at se på noget, begynder de deres salgstaler, og det bliver fuldstændigt irriterende til sidst. Et sted får jeg dog lov til at ose i fred, og kvinden der står i butikken siger, at jeg bare skal sige til, hvis jeg vil have hjælp. Hun har da forstået det. Det ender faktisk med, at jeg falder for en lækker hørtunika, som jeg endda får en klækkelig rabat på.

Vi slutter besøget i Trogir med en is, og henter bilen og kører op ad bjergene bag byen, så vi får en fantastisk udsigt over Trogir og øerne omkring. Om aftenen spiser vi på pladsens restaurant. Det tager næsten en time før vi får maden. Vi ser 2 forskellige par forlade restauranten igen, da de efter ½ times venten slet ikke har været i kontakt med den tjener. Det dur ikke. Efter maden, som i øvrigt var meget veltillavet og lækker, går vi ned til stranden og ser solnedgangen.
 

Så er vi ankommet til Trogir. Vi parkerer ved kanalen lige ved fodgængerbroen.
 

Her er fodgængerbroen, der fører til den gamle bydel. Man kan også gå gennem markedet og over broen, hvor bilerne kører.
 

Vi går gennem markedet. Her kan man købe olivenolie, honning, kager og meget mere.

 

Vi støtter de gamle damer, der sælger frugt og grønt. Dog først på tilbagevejen, så vi ikke skal gå og slæbe på en masse poser.
 

Vi kan se, at der er ved at blive bygget en ny bro over til øen Ciovo. Det er også hårdt tiltrængt. Trafikken gennem Trogir er tæt.
 

Her er den gamle bro, og så tidligt på sæsonen er der endnu ikke alt for meget kø.
 

Der er varmt og lyset er skarpt her ved middagstid. Vi er på vej ned på promenaden med de store, lækre yachter og palmerne.
   
Døren i tårnet fører ind til et lille supermarked. Langs promenaden plejer der at ligge store luksusyachter. Der ligger kun et par stykker, men måske fordi det er tidligt på sæsonen endnu.
 

Herinde under, hvor der er skygge, sælger nogle smykkekunstnere deres smykker.

 

Vi overvejer at sætte os med en drink, men lyset er for skarpt uden solbriller.

 

Det er ellers flot med de lyse bygninger mod den stærkt blå himmel.
 

Vi går ind i den gamle bydel - væk fra havnen.
   

Her er der behageligere at gå i skyggen af husene. Butikkerne i gyderne er uden de store udstillinger udenfor. Der er ikke plads, men sælgerne står udenfor og prøver at lokke folk ind.
 

Lidt Middelhavs-/Adriaterhavsstemning. Gamle stenhuse og vasketøj på snoren udenfor.
   
Selvom vi går i de små gader, er der også pladser med barer og spisesteder.

Vi kommer forbi en af byens kirker. Der er kun plads til tårnet på billedet.
 

Byen er også meget hyggelig at besøge om aftenen, men det må blive en anden gang.
 

Da vi har hentet bilen, kører vi op i bjergene. Der er en skøn udsigt over øerne og Trogir.
 

Trogir ligger midt i billede på øen foran rækken af træer. Det er i øvrigt der parkeringen er.
 

Vi fortsætter på landevej i bjergene. Der er små vinmarker omkranset af lave stenmure.
 

Vi nærmer os kysten igen, og vi kan se byen Primosten
 

Vi når lige den smukke solnedgang.
 
Når vi er på ferie, ræser vi ikke rundt og opsøger nye oplevelser hver eneste dag. For os er afslapning ved vognen eller på stranden også vigtig, men vi er samtidig for utålmodige til bare at ligge og stege i solen i timevis. Så når vi har et par stille dage, kan vi godt tage på små ture i omegnen for at opleve det, der er lige rundt om os. Der kan også komme en dag med lidt dårligt vejr, og når vi bliver trætte af at læse og fylde os med snacks, kører eller går vi små ture. De næste par dage efter Trogir foregår ved havet og på pladsen med netop de sysler, jeg nævner. Det specielle ved de dage er, at tiden flyver af sted, og vi kan blive forundret over, at det allerede er tid til hhv. frokost eller aftensmad.

En af dagene bliver der truet med uvejr. Jeg kan se, i en facebookgruppe om Kroatien, at der allerede bliver skrevet om uvejr længere nordpå ved Istrien. Der bliver lagt billeder på med lyn og blæst og store mængder vand. På satellitkort kan vi se uvejret bevæge sig sydpå mod os. Det bliver dog noget af et antiklimaks. Regn og blæst ja, men ikke voldsomt uvejr - heldigvis.
 

En formiddag kan strække sig over mange timer med kaffekanden, vand, en god bog og lidt klatvask af tøj f.eks.
 

Der skal måske handles lidt, og vi kører på udflugt. Her et typisk kroatisk villakvarter.
 

Der dukker steder op, hvor det kan være godt at bade.

 

Kysten er fyldt med små bugter og vige, hvor der er små havne eller man lægger bare til.
 

En tur på stranden sidst på dagen. Her ved Camping Adriatic er havet flot og klart.
 

Det fås nærmest ikke bedre. Ingen sand i solcremen og lige til at gå ud i havet.
 

Efter havet er det dejligt med en kold øl. Billedet er lidt ude af fokus, men det er fra mobiltlf. Det er ikke fordi jeg har fået for mange øl ;-)
 

Dagen efter den dejlige dag ved vandet, blæser det op og det regner. Vi har pakket vores Shadow markise og møbler sammen. Der kan komme voldsomme storme og kastevinde ved kysten. På vejrudsigten ser det ikke for fint ud. På restauranten har de pakket møbler og parasoller sammen, og det får os til at pakke vores også. Når de lokale pakker sammen, tyder det på uvejr.
 

Vi kan høre folk pløkke ekstra og andre pakker det hele sammen, ligesom os. Vinden rusker i vasketøjet på nabopladsen.
 

Vi kører en tur. Det blæser, og himlen ser truende ud.
 

Men det bliver aldrig sådan rigtigt uvejr. Det regner, men ikke voldsomt.
 

Vores køretur i bjergene lige bag campingpladsen giver fine udsigter, men forventningen om at se uvejret over havet, bliver ikke opfyldt.

 
Dagen efter uvejret står vi igen op til strålende sol og varme. Det er sidste dag på Camping Adriatic, og dagen efter kører vi videre. Dagen skal gå med en tur til Primosten. Vores bagbo, et hollandsk par, lidt ældre end os, i telt, spørger til vores campingvogn. De har selv campingvogn også, men foretrækker telt i Kroatien, da de kun skal have et sted at sove. Den hollandske mand er ret begejstret for vores vogn, og han fremhæver de flotte sider (mønstret i pladerne er små rombeformede firkanter i stedet for de små runde buler) og lader hænderne glide, næsten kærtegnende, henover siden. Jeg morer mig mest :-)

Vi kører til Primosten og ser på byen. Den gamle bydel ligger på en halvø, eller måske det er en ø, der er forbundet med fastlandet med en kort, bred dæmning? Vi har været der et lille smut i 2015, men vi så ikke så meget, og nu er det på tide at opleve byen, da vi kører videre næste dag. Vi går rundt om øen ad en sti helt ude ved vandet, og der er smukt til alle sider. Vi er næsten nået rundt, da vi kommer til en restaurant, der ligger i vandkanten og med skygge fra store parasoller. Det er frokosttid, så vi synes lige pludselig, at det er en glimrende ide, at sidde der i skyggen med en kold øl og noget frokost. Udsigten får vi med gratis.

Bagefter går vi op gennem den gamle by. Øverst ligger der en kirke og kirkegård. Kirken kan vi ikke besøge, for rengøringskonen har lukket indgangen med koste og rengøringsvogn. Gravstederne ligger med byens bedste udsigt, og det er kun de efterladte, der kommer på besøg, der får glæde af udsigten.

Vi går tilbage ned gennem byen, og da vi kommer tilbage til campingpladsen, pakker vi det sidste. Vi fik ikke sat markisen op igen efter gårsdagens uvejr. Vi henter pizza på pladsens restaurant, og igen må vi vente i evigheder på vores pizzaer. De laver god mad, men de har noget at arbejde med mht. ventetid :-)
 

Så har vi parkeret og er klar til at indtage Primosten. Det første, der møder os, er et springvand i rundkørslen, lige ved parkeringspladsen.
 

På vej til den gamle bydel ligger restauranter side om side og kappes om turisternes gunst.
 

Vi når til pladsen foran porten til den gamle bydel. Statuen med vinbonden kan jeg huske.
 

Flemming står lidt og kigger ud over pladsen. Porten er lige frem, og til siderne er der boder med turistsouvenirs.
 

I stedet for at gå direkte ind i den gamle bydel, går vi til venstre langs havnen. Der ligger også et utal af restauranter.
 

Udvalget af mad er stort set det samme, og så skal man bare beslutte sig for, hvor man har lyst til at sidde.
 

Længere henne ad havnen, efter restauranterne, er der små moler, hvor folk bader og der ligger små fiskerbåde og joller.
 

Her er mere roligt og fredeligt.
 

Der er ikke mange, der ligesom os, vælger at gå turen på stien rundt.
 

Farven på havet og himlen og lyset er så flot, at man næsten får ondt i øjnene.
 

Turen rundt tager ikke lang tid, og udsigten er det hele værd. Både det skarpe lys og varmen.
 

Og selvfølgelig benytter man enhver mulighed for at blive kølet ned i det fantastiske hav.
 

Vi er næsten nået rundt.

 

Restaurant Maestral i Primosten. Her sidder man med fødderne i vandkanten og udsigt over det smukke hav.
 

Jeg har en svaghed for spaghetti frutti di mare (havets frugter, skaldyr), og denne er måske den bedste, jeg nogensinde har fået.
 

Vi begiver os ind i den gamle bydel.

 

Der ligger små gavebutikker og flere restauranter op gennem gaden.
   
Efterhånden som vi når op mod kirken, tynder det ud i butikkerne. Vi er der næsten, og skal lige have vejret igen. ½ liter øl og solid pastaret ligger tungt i maven. Pyh.
   
Udsigten her fra toppen er der ikke noget i vejen med. Der er andre end os, der tager turen opad.
 

Meget smukt beliggende kirkegård.
   
Vi er igen nede ved butikkerne. Intet frister. Så vi vender tilbage til bilen, og vi har vist set det meste denne gang.
 
Det var første del om vores ferie - vi har allerede haft 6 overnatninger på Adriatic dagen efter. Næste dag skal vi videre, og vi har besluttet, det bliver mod nord. Vi har været i den sydlige del af landet så mange gange. Umiddelbart stiler vi efter øen Pag. For måske ca. 10 år siden fik jeg en brochure på campingmessen i Herning om en campingplads - Šimuni - som jeg egentlig har ønsket at besøge siden. Så vi giver den en chance. Vi forestiller os ikke, at det er nødvendigt at reservere, for vi er kun i uge 25/26. Vi er spændte på at komme videre.