KROATIEN 2018 DEL 3

Lige udenfor byen ligger der en olivenlund - Olive Gardens of Lun. Der dufter af olivenolie i varmen. Vi laver et par afstikkere ned til et par små havnebyer, der ligner hinanden, og vi fortsætter til byen Novalja, der er øens største by. Først kører vi gennem og ud på den anden side af centrum, parkeringspladsen ligger lige, hvor vi kom til centrum. Vi vender og snirkler os gennem ensrettede veje i villakvarterer, før vi igen kommer til parkeringspladsen.

Lad mig sige det med det samme - Novalja er IKKE værd at bruge tid på, med mindre man er mellem 15-25 år gammel og har lyst til at være høj af et eller andet, eller drikke sig i hegnet. Næsten alle butikker er barer og fast-food. Du kan købe Mojito-to-go, og i rendestenen flyder det med små aluminiumsampuller (lattergas?). Musikken pumper ud af alle døråbninger, og påvirkede unge mennesker vakler rundt i gaderne helt stive i blikket. En ung mand vælter foran mig, og oversprøjter mine ben og fødder med øl. Hans makker står og svajer, mens han klamrer sig til en helflaske spiritus. Vi vender om, og går tilbage til bilen. Der er ikke noget at komme efter for os. Stakkels fastboende i byen.

Vi sætter kursen mod syd og campingpladsen. Egentlig er planen at se lidt mere af øen, men det trækker sammen med truende, sorte skyer over fastlandet, og vores tagluger i campingvognen er åbne på fuld gab. Vi kommer tilbage og lukker lidt til, men regnen udebliver og hænger stadig over fastlandet.

Vi møder ikke meget trafik på vej mod det nordligste Pag. Landskabet er ikke helt så goldt, som længere mod syd, men vegetationen er sparsom.

Vi kommer til den lille by Lun. Der er helt stille og ikke mange andre end lokale har fundet hertil.

På GPS'en kan vi se, at vejen fortsætter forbi byen, så det gør vi også. Vi kører ad en smal vej langs nogle pensionater og villaer.

En turbåd sejler forbi, og solen glitrer blændende på havet.

Flere steder er der lavet trapper ned til havet, så man let kan komme i vandet.

Vi sidder i solen og nyder udsigten. Det er ret blæsende, og der er ingen, der bader ved de små stykker "strand"

Men folk går tur langs vandet - havet er utroligt flot her, og senere på sommeren er der helt sikkert mange, der bader.

Tilbage i Lun, hvor vi køber en is.

Vi kører mod syd igen, for at opleve noget mere.

Vi standser og kigger ved en park - et område med masser af oliventræer.

Imellem lave stengærder og klippestykker er der oliventræer i forskellig størrelse - vi kan dufte "olien" i varmen.

Vi nærmer os igen de nøgne områder og bevoksningen bliver lavere.

I de små byer, vi kører til ved kysten, er der mere frodigt i haverne.

Byerne minder meget om hinanden, og vi kører direkte til Novalja for at se den største by på øen.

Det er de unges by. Der er næsten kun barer og spisesteder.

Butikkerne sælger stort set kun strandting og badetøj og billige bling-bling-smykker.

Hele rækken bag de fint klippede træer er cocktailbarer og fast-food.

Vi går tilbage til bilen langs havnen. Der er lidt mere luft. Skyerne begynder at se lidt truende ud - mon vi får regn?

Turbåde med diskotek sejler ud fra Novalja.

Vi er enige om, at vi HAR set Novalja. Mens vi kører længere mod syd, ser himlen mere og mere truende ud.

Vi kan se, skyerne trække ud over os inde fra fastlandet. Det ligner uvejr på vej.

Vi må hellere køre tilbage og tjekke tagluger og løse genstande. Men vi får aldrig en dråbe regn. Det mørke holder sig over fastlandet.

Så vi går ned på fiskerestauranten endnu engang.

Og en kold øl, mens vi venter på maden er jo altid godt.

Vi vender og kører tilbage til byen Pag. Vi parkerer og går mod byen. I den ene retning er den offentlige strand med vandrutsjebaner og leben, og mod den anden side, ind mod byen er der nogle markedsboder langs nogle gamle lagerbygninger. Igen mest strandting. Vi går over en nyere bro og står så på havnen. Pag er en lille hyggelig by. Der er en lang smal "hovedgade" med butikker og nogle små sidegader mod havnen. På havnen er der spisesteder og barer. Der er fredeligt og vi køber lidt gaver til børnebørnene og sætter os på havnen og køber en isdessert, der ser mere spændende ud menukortet end i virkeligheden. Den smager godt, men der langt mere frugt på billedet på menukortet :-)

Bagefter handler vi et supermarked, så vi har brød og pålæg til næste dag. Vi har besluttet, at efter 12 overnatninger ved vandet, kunne vi godt tænke os at se lidt bjerge. Vi finder nogle pladser i Østrig, men har også noget i baghånden til Slovenien. Den lille plads i Maribor, som vi boede på, på vej herned, var rigtig hyggelig, og vi har ikke set noget i den del af Slovenien, så det må være der, vi kører hen og fortsætter ferien. Til aften kører vi vi ned i byen Simuni - vi kunne måske have spadseret dertil fra campingpladsen, men vi ved jo ikke, om der er et sted at spise. Det er der - endda flere muligheder, så vi holder ved en restaurant med en dejlig udsigt over vandet. Vi sidder på terrassen med vinplanter som tag over os og bestiller en fiskeplatte til 2 personer. Lige ved siden af, står kokken og griller de fisk og skaldyr, som vi har bestilt. Det er lækker mad. Der er meget hyggeligt, og det er mest lokale, der spiser der, lyder det til. Ingen engelsk, tysk eller hollandsk samtale rundt om os.

Jeg hopper af ved receptionen på campingpladsen og betaler for vores 6 nætter, da vi kommer tilbage . Damen i udtjekning er et surt løg. Jeg forventer ikke, der sidder lalleglade folk i receptionen, men bare et venligt smil og lidt service, i stedet for dybe suk og irritation over at skulle lave noget. Ellers har vi kun mødt super sødt og smilende personale. Selv gartnere og servicefolk, der ofte bevæger sig lidt usynligt rundt på campingpladser, smiler og hilser og vinker til os.

Udsigten nydes - igen.

På vej ned mod byen.

Ude ved saltpanderne. Broen virker alt andet end solid.

Og derude på broerne må vi ikke gå. Pyt med det.

Vi har lige parkeret og går ind mod byen.

Her er boder, og de gamle lagerbygninger ligger til venstre

Her står vi på broen over til byen. Der er en fin promenade med palmer og restauranter.

Her bliver også solgt tingel-tangel, men sådan er det overalt, hvor der kommer turister.

Og udsigten fra broen mod den anden side.

Broen ender ved en af sidegaderne til hovedstrøget.

Broen, vi kom over. Jeg ved ikke, om Flemming er ved at tjekke kontantbeholdningen, inden jeg går shop-amok ;-)

Rundt om hjørnet er der en anden lille havn - der er dejligt.

Udsigten fejler ikke noget.

På torvet midt i byen ligger en kirke. Vi kigger ikke ind.

Sidegaden, der fører til broen.

En anden sidegade, der fører ned til promenaden ved vandet.

En kop kaffe og en isdessert er altid godt, men for meget flødeskum og for lidt frugt efter min smag.

Her er noget af hovedstrøget med butikker.

Vi er nu nået til aftensmad i byen Simuni med grillet fisk.

Persillekartofler, grillet makrel, muslinger, rejer og blæksprutte. Alt smagte fantastisk.

Det er så skønt at sidde der med skygge fra vinplanter som tag over os og kigge ud over vandet og nyde den lækre mad. En fuldendt afslutning på vores lille uge på Pag. I morgen går turen mod Slovenien eller Østrig.

Vi spiser morgenmad på en fin rasteplads med udsigt over området. Det er lige før Sveti Rok-tunnellen. Turen går fint - indtil vi nærmer os betalingsanlægget før Zagreb. For sent opdager vi, man kan køre ind i en bane, hvor man kan betale med kort. Den starter flere kilometer før betalingsanlægget. Det er ikke muligt at køre af andre steder, så vi må blive i køen med manuel betjening. Vi ender med at sidde der en times tid. Så snart det er muligt, kører vi ind og tanker og spiser frokost. Det er blevet lidt senere end forventet, men det skal nok gå.

Efter frokostpausen når vi kun at køre en lille halv time - så ryger vi igen i kø. Det er på vej til grænsen til Slovenien. Først holder vi ved betalingsanlægget, og køen fortsætter til grænsen på den anden side. Denne gang tager det over 3 timer. Vi bliver ret hurtige enige om, at vi ikke vil prøve at nå Østrig, men simpelthen tage resten af ferien i Maribor på den fine, hyggelige plads, vi benyttede på vej nedad.

Så er vi klar til afgang. Morgenens tidlige motionister er i fuld gang.

Der er morgenstille i de små byer.

Så er der pause med indlagt morgenmad.

Udsigten er uovertruffen.

Stedet er ikke overrendt og vi har god plads.

Og så er der kø efter kø - her før den slovenske grænse. 4 timer af en dag, bruger vi på at holde stille.

Camping Kekec - denne gang lægger vi os lidt øverst på pladsen.

Man kan lige se skiløjpen bag vognen.

Der er ganske rigtigt stille i byen. De fleste, vi møder, er turister ligesom os, og vi går rundt og ser på det hele. Vi går i gågaderne, på torve og langs floden. Maribor har mange fine bygninger og steder, men det er også en by, hvor der er grimme bygninger og grafitti og mindre charmerende steder. Vi går op på broen Glavni Most og til sidst stopper vi tæt ved parkeringshuset og spiser en nem, sen frokost ved en kebab-bod. Resten af dagen slapper vi af på pladsen og betragter tilstrømningen af overnatningsturister, der dukker op sidst på dagen.

Vi er på vej ind i centrum af Maribor.

Flot, næsten fransk stemning med platantræer, der skygger.

En fløj af Maribor Slot. Det kan godt trænge til en klat maling og renovering af puds.

Maribor Slot, der også er Regionalt Museum.

Torvet foran slottet, Grajski Trg - Slotstorvet, formoder jeg.

Gågade i Maribor

Glavni Trg. Aftenen før har der været byfest, og mange steder i byen er der stillet telte og pavilloner op.

På torvet står Pestsøjlen.

En smal gyde med natklub fører os ned til floden Drava, der løber gennem byen.

Vi kan se en lilla jernbro, der forbinder byen over floden. Den hedder Glavni Most.

Nede ved Dravafloden ligger en restaurant og bag gitteret står verdens ældste vinstok. Det er en 400 år gammel Zametovka-vinstok, der i 2004 fik status af verdens ældste i ‘Guinness Rekordbog’.

Der bliver passet godt på vinstokken. Den vokser hele vejen over facaden på restauranten.

Vi er gået op på den lilla jernbro - Glavni Most. Der er udsigt til bjergene bag byen.

Her er udsigten til den anden side. Der flader landskabet mere ud.

Jeg har ikke kunnet finde ud af, hva det er. Det ligner en kirke.

Det gamle vandtårn - Vodni Stolp - ved floden.

Der er vinotek i bygningen.

På vej tilbage til P-huset, hvor vi parkerede, kommer vi forbi denne café. Der må siges at være en afslappet stemning.

Sen frokost, inden vi henter bilen.

Jeg kan se, at vi er tæt på den østrigske grænse. Så vi beslutter at køre over til Østrig og nogenlunde følge grænsen og køre ind i Slovenien igen ved Maribor. Vejen er noget hullet og bumlet at køre på. Det bliver straks bedre, da vi kommer til Østrig. Grænsen ligger oppe i bjergene, og mens vi kører nedad mod en dal, popper der en besked op på bilens display, at vi skal efterfylde med kølervæske. Det lyder lidt underligt, men vi triller nedad gennem skov og heldigvis dukker der en tankstation op, der hvor vi kommer ned.

Vi kører ind og parkerer. Bilen er jo kogende varm, så mens vi venter på, at bilen køler ned går vi ind i et supermarked, der ligger lige ved siden af tankstationen. Der køber vi lidt frokost og i et lille grønt anlæg ved parkeringspladsen spiser vi vores frokost. Efterhånden er bilen kølet så meget af, at Flemming kan skrue dækslet af til køleren og hælde vand på. Den tager ½ liter. Vi kører videre ad en hovedvej, der hedder 69, og vi kommer forbi en bar, der hedder Route 69 - sådan i amerikansk stil ala Route 66. Der er lukket - Ruhetag. Vi kan dog se den udendørs servering. Sjovt sted. Overfor er der humlemarker - gad vide, om det er lokal øl, de sælger.

Vi fortsætter af Südsteierische Weinstrasse - i og for sig sært, når det mest er humlemarker vi oplever ud ad sideruden. Men vi kommer da alligevel til at køre mellem vinmarkerne på skråningerne i de lave bjerge. Det er et smukt område, og det da bestemt en lille ferie værd at tage dertil engang. Vingårdene ligger overalt, drysset ud over skråningerne. 

På vej på udflugt og spændt på nye oplevelser.

Her er vi stoppet ved vandkraftværket. Eneste bil på parkeringspladsen.

Det ser spændende ud, men jeg er ikke rigtig klar over, om der er offentlig adgang.

Hele stedet virker stille og øde. Gad vide, hvad de små huse er til?

Jeg kigger op ad floden. Der sker heller ikke noget som helst.

Vi fortsætter ind i bjergene. Vi krydser Drava-floden og kører op mod et skisportssted.

Det ser hyggeligt ud med jernbane ind mellem bjergene.

Her kører vi ad vej 69 - humlen vokser på stativer ved siden af vejen.

Vi stopper ved baren Route 69 - ingen tvivl om, at her er bikere velkommen.

Selvfølgelig render vi ind i en Ruhetag (hviledag) - vi må nøjes med at betragte stedet udefra.

Det er et sjovt sted med alle henvisningerne til den amerikanske Route 66.

Der går lidt tid med at betragte billeder og skilte. De kunne have solgt os en kop kaffe eller øl, men det blev så ikke den dag.

Vi drejer fra op mod vinmarkerne. Så der ER altså vinmarker langs Weinstrasse.

Det er et smukt landskab med bløde bakker og vin i rækker på skråningerne.

Vingårdene ligger spredt ud over landskabet.

Aftenen før har jeg sms´et med vores ven Søren, der ikke har ret meget mere forstand på bilmotorer end mig, men han opnår at bære ved til bålet vedrørende mit ønske om et værkstedstjek. De havde nemlig selv prøvet at ende 5 dage på en campingplads i Frankrig på et tidspunkt, da deres bil var gået i stykker. Det var ret træls, at være strandet der uden bil. Jeg kunne læse mig til på nettet, at nogle BMW får problemer med deres EGR cooler (det står for Exhaust Gas Recirculation), og det viser sig bl.a. ved at bilen begynder at bruge kølervæske.

På værkstedet bliver vi henvist til deres værkfører. Selv om vi kun har kørt 4-5 km fra campingpladsen, skal motoren alligevel køle lidt af, inden de kan kigge på den. Vi bliver vist ind i deres udstilling, og vi bliver tilbudt kaffe, mens vi venter. Vi takker ja, og receptionisten kommer med cappuccino til mig og almindelig kaffe til Flemming, efter hun havde spurgt til vores kaffeønske. Venteområdet, udstilling og kontormiljøet er fuldstændig identisk med vores eget værksted hjemme. Det virker helt absurd - forskellen er kun sproget.

Efter en lille times tid kommer værkføreren og siger, at de er ret sikre på, at det er EGR cooleren, der er noget i vejen med. Han anbefaler at få den tjekket, når vi kommer hjem, men vi kan godt køre til Danmark, bare vi har vand til at fylde efter med, hvis den bruger mere. Flemming siger ikke - HVAD SAGDE JEG, men jeg kan tydeligt læse hans ansigtsudtryk, da vi kører derfra igen. I øvrigt skulle værkstedet ikke have noget for at kigge på bilen.

Vi kører til Ptuj. Det er en by med ca. 24.000 indbyggere. Det volder en del besvær at finde en parkeringsplads. Til sidst finder vi en helt inde i centrum. Vi har ikke småpenge til betalingsautomaten, der ikke kan tage sedler. Man kan betale over mobiltelefon, kan jeg læse. Jeg finder appen og downloader den. Jeg indtaster oplysninger og undrer mig over, hvad de skal med privatadresse. Flemming leder forgæves efter et sted, hvor han kan veksle. Til sidst kan jeg afslutte min oprettelse på mobilen, og jeg får en mail fra selskabet. Der står, jeg vil få tilsendt et klistermærke i løbet af få dage, der skal sættes i forruden! Jamen, for f..... da! Vi opgiver at parkere der. Så finder vi en plads ved et torv. Det er samme slags parkeringsautomater, men der står en frugt- og grønthandler ved torvet. Jeg finder en 10-euro seddel og går hen og spørger, om han kan veksle. Til parkering, griner han. Jeg nikker. Han er åbenbart vant til at veksle.

Inden vi når ret langt hen over torvet, bliver vi stoppet af en mand, der samler underskrifter vedr. noget til handicappede. Jeg aner, at han ikke har rent mel i posen, og siger til Flemming, at jeg tror det er en tricktyv. Vi afviser og går målrettet videre, men vi kan se, at der er en mere på vej mod os og han taler også med ham, vi afviste. Der er faktisk noget øde, og vi se dem følge efter os. Vi kommer til et sted med udendørs servering, hvor der sidder folk udenfor, og de 2 mænd vender om. Flemming siger, at da han puttede penge i parkeringsautomaten, var der også en gammel kone, der stod og tiggede penge. Han lod som om, han ikke forstod hende.

Ptuj har også sine fine steder, men jeg ved ikke, om vi er påvirkede af den lidt dårlige start, for byen forekommer ikke så hyggelig, som forventet. Det hele virker lidt slidt og fattigt. Vi beslutter, at vi hellere må køre hjemover næste dag, for hvis nu bilen alligevel vil få problemer, er det rart at have et par dage at trække på.

Der er fint pyntet med blomster mange steder.

Det er de pæneste indtryk, jeg tager billeder af.

Her ligger en hyggelig café, hvor alt er fint og velholdt.

Andre steder går vi gennem gader som denne.

Jeg tror, vi får set det meste af centrum af Ptuj.

Der er ikke mange turister. Her er vi endda i en pænere del af centrum.

Jeg tænker, at dette er rådhuset. Vi holder ikke så langt derfra, så vi vender tilbage til bilen og kører til campingpladsen.

Så nyder vi eftermiddagssolen. Næste dag kører vi videre. Jeg betaler for vores ophold. Det er en dejlig plads, som vi gerne vender tilbage til.

Næste morgen tjekker Flemming kølervæsken på bilen. Den har ikke brugt noget, og væsken står stadig ved max, så der skal ikke efterfyldes. Vi fortsætter til grænsebutikkerne, hvor vi fylder bilen med diverse vådt og tørt, som vi mener, vi mangler :-) Vi er hjemme uden flere bilproblemer hen på aftenen.

Så går turen hjemover igen. Vi vågner til regn.

Det varer dog ikke ved. I Østrig skinner solen.

Det er en fornøjelse at køre mellem bjergene i Østrig.

Vi er kommet på plads på Issigau. Her er varmt og tørt. Sommeren har i det hele taget været meget varm og tør i år.

Flemming tjekker kølervæsken. Det hele er, som det skal være.

Vi kører samme vej tilbage som ned - udenom Hannover og Hamburg. Træerne mangler vand og mange steder er de gule som om efteråret.

Sidste stræk gennem Danmark. Der hænger skyerne tunge og grå. Det er stadig varmt.

Tak fordi I fulgte med. Det er glædeligt, at andre campister har fornøjelse af at læse om vores ture.

FORSIDE PETERSENCAMPING.DK

DEL 1 DEL 2