KROATIEN 2010
 
 

Vi havde haft meget om ørerne i løbet af foråret med sygdom i den nærmeste familie. Vi var ikke helt sikre på, om vi kom på sommerferie, og da vi til sidst besluttede os for at køre, blev vi enige om, bare at tage til Camping Prapratno i det sydlige Kroatien, hvor vi var sidste år. Pladsen og området kendte vi, og vi havde egentlig kun behov for at slappe af og bade og ikke tage stilling til noget som helst.
 

25/6-10 – fredag
 

Vi kørte kl. 15.30, og vi havde vores yngste søn, Andreas, og hans kæreste Helena, med. De havde dog ikke ferie så længe som os, og skulle derfor flyve hjem efter et par uger.

Vi kører næsten altid samme vej. Fra den dansk/tyske grænse ad A7 til nord for Hannover, hvor vi kører videre ad A2 til Magdeburg. Dernæst tager vi A14 til Halle og videre ad A9 til vi drejer fra mod Hof og fortsætter ad A93 til Regensburg. Fra Regensburg ad A3 til Passau, hvor vi passerer grænsen til Østrig. Vi fortsætter mod Vels, og kører ad A9 mod Graz og derefter til den slovenske grænse. Der er nu motorvej gennem Slovenien næsten hele vejen fra Maribor til grænsen til Kroatien. I Kroatien kører vi mod Zagreb ad 1 og fortsætter mod Karlovac. Et stykke efter Karlovac deler motorvejen sig. Den ene fører mod Rijeka, og den anden sydpå mod Split og Dubrovnik, hvilket er den vej vi vælger.

   
Fredag eftermiddag med tæt trafik. Kruså Camping. Let at komme til og tæt ved grænsen. Måske lidt dyrere end på den anden side af grænsen, men vi kan godt lide pladsen. Og det er jo kun én overnatning.
 

Vi kørte til Kruså Camping og afregnede med det samme, så vi bare kunne køre næste morgen. Vi stillede vognen i vatter. Strøm havde vi fravalgt, for vi har batteri i vognen. Så kørte vi med det samme, for at få noget aftensmad og handle lidt i Tyskland. Der blev indkøbt lidt sodavand, vin og godter. Så gik turen tilbage til vognen, hvor vi hyggede os, og nød at det var starten på en lang ferie. Der var hele 19 grader udenfor, og det var dejligt, at det endelig var blevet sommerligt.
 

26/6-10 – lørdag
 

Vækkeuret ringede da kl. var 6.00. Til trods for det tidlige tidspunkt, var der allerede kø ved toiletter og bad. Vi spiste morgenmad og var klar til at køre 7.45. Jeg havde glemt at købe kaffe, og var lidt irriteret på mig selv, for udsigten til kroatisk kaffe var ikke opmuntrende. Sidste år løb jeg tør for kaffe og prøvede at købe kroatisk kaffe. Det smagte ikke godt. Ved det første kryds vi kom til i Kruså, kunne jeg se en ”Superbest”, så jeg hoppede ud af bilen, mens vi holdt for rødt. Jeg skyndte mig at hente 3 poser kaffe på tilbud, og så var ferien reddet J Jeg travede tilbage til bilen. De andre var kørt noget frem efter krydset for at finde et sted, hvor de ikke holdt i vejen for trafikken. De åndede lettet op, da de så jeg kom med kaffeposer i hånden, for de havde allerede fornemmet panikken brede sig ved morgenbordet, da jeg var begyndt at fable om dårlig kroatisk kaffe. osv. osv. J (og jeg drak altså ikke 3 poser kaffe på ferien, men når nu de var på tilbud, kunne jeg ligeså godt købe 3 poser J)
   
Om morgenen var der gråvejr. Men vi var ikke langt nede i Tyskland, før solen brød frem.
 

Turen gik glat hele vejen. Ikke antydning af kø nogle steder. Vi ankom til Camping Schloss Issigau ved 17-tiden. Vi var hurtigt på plads og bestilte morgenmad til kl. 7.30 næste dag. Hele dagen havde temperaturen holdt sig på 25-27 gr. Vi spiste aftensmad på slottet, og bagefter gik vi en tur i byen, og da vi kom hjem spillede vi Triominos og gik tidligt i seng.
   
Ved Braunschweig er der en god rasteplads, hvor campingvogne holder for sig selv og man er fri for alle de store lastbiler. Trafik var der ikke meget af. Dette er en lørdag eftermiddag på vej mod Camping Schloss Issigau.
   
Så er vi på plads. Vi nød den sidste eftermiddagssol, inden slottet skyggede for det hele. Hallen på slottet - jeg har vist et tilsvarende billede på en af vores andre ture.
 

27/6-10 – søndag
 

Efter morgenmad på slottet, kørte vi ca. 8.30. Temperaturen var allerede omkring 22 gr. tidligt på formiddagen. Det gode vejr fulgte os. Det var en klar forbedring i forhold til sidste års evige regn på vej sydpå. Campingfatter ville vide, hvor turen gik hen i år. Jeg tror, han efterhånden genkender os. Vi kunne rigtig nyde de smukke landskaber. Jeg elsker turen gennem Østrig – på nær i regnvejr, hvor man ikke kan nyde de flotte bjerge. Den første del af Østrig er ikke så flot. Der er fladt og motorvejen er kranset af højt buskads, så man ikke kan se noget til siderne. Ved middagstid var temperaturen allerede kravlet op til 27 gr., og da vi sidst på eftermiddagen nåede syd for Alperne, var der 30 gr. Vi havde købt en vignet til Slovenien ved en af betalingstunnellerne i Østrig.

   
Så er vi ved at være klar til afgang. Trafikken var stadig ubetydelig, og vi nød køreturen og det gode vejr.
   
Andreas og Helena nød at holde ferie. De havde ikke haft sommerferie de sidste 3 års tid, da de brugte sommerferierne til at arbejde lidt flere penge ind på kontoen. Andreas er IKKE campist! Men jeg synes da efterhånden, han har styr på flere og flere ting, der har med camping at gøre :-)
   
På en rasteplads holdt vi lige ned til Donau. Jeg tror vi har været på den rasteplads før. Der var bare så mange myg, at vi flygtede ind i bilen igen. Og nu kan vi rigtig fornemme, at vi er ved at være langt hjemmefra. Jeg elsker synet af Alperne, der rejser sig foran os. Så er der rigtig ferie.
 

Det er da smukt!
 

Ved grænsen fra Slovenien til Kroatien blev vores pas gransket nøje. Både ud fra Slovenien og ind i Kroatien. 3 gange måtte vi vise dem. Normalt gider de dårligt kigge på dem. Vi ankom til Camping Plitvice ved motorvejen til Zagreb ved 19-tiden. Vi skyndte os at sætte støttebenene ned og gik op på restauranten og spiste.
 

28/6-10 – mandag
 
Afgang fra Zagreb ved 8-tiden. Mens vi har været undervejs, har Andreas og Helena sovet i vognen hos os i stedet for at skulle slå telt op og puste luftmadras op hver gang. Trafikken var meget sparsom, men det er ikke usædvanligt for de kroatiske motorveje. Temperaturen holdt sig på 30-32 gr. Vi spiste frokost på p-pladsen på motorvejen ved byen Skradin, der lå nede i bugten. Det var derfra bådene sejlede til Krka-vandfaldene. Der var lavet udsigtssteder, og der var passage under motorvejen, så man kunne gå over på den anden side og kigge ned til byen
   
Tankstationen på rastepladsen ved campingpladsen. Man ligger tæt på motorvejen og kan selvfølgelig høre støjen fra motorvejen hele tiden. Så er vi ved at være klar til afgang.
   
Et kig ned ad vejen vi boede på. Der var langt fra fyldt op på pladsen. Men pladsen trænger til at blive trimmet. Det har jeg vist også nævnt i en tidligere beretning. Træernes grene hænger efterhånden så lavt, at det er et problem at få vognen ind på pladserne, uden at træerne skraber imod vognen.
   
Her kunne man sejle ind gennem kanalen, under motorvejen og ind til Skradin By. Motorvejsbroen ved Skradin
 

Her kan man se Skradin i bunden af bugten. Det er fra Skradin man sejler til Krka-vandfaldene
 

Vi fortsatte ad motorvejen til hvor den sluttede. Vi var spændte på, om der var bygget mere, men den stoppede samme sted som sidste år. Men til deres ros skal siges, at der var lagt ny asfalt på landevejen, og huller var fyldt op. Nu var vejen kun bulet og ujævn at køre på J Lige inden vi kom til campingpladsen, stoppede vi i Ston for at handle lidt inden vi kørte videre, for vi manglede noget til aftensmaden.

 
Vi holdt pauser med passende mellemrum. Enten trængte vi eller bilen til at få tanket brændstof  til turen.
   
Umiddelbart kunne jeg ikke se, at der var sket ret meget med motorvejsbyggeriet siden sidste år. Men landevejen fra motorvejen var blevet asfalteret og var nu kun lidt ujævn.
   
Der var synlige tegn på byggeriet. Her var vejen lagt om, men det var heldigvis ikke så langt et stykke, vi skulle køre på grusvejen.
   
Neretva-deltaet - ligner vist et billede fra sidste år. Dette billede minder også om sidste års - her på vej mod Neum.
 

Det var sidst på eftermiddagen, da vi kørte ind på Camping Prapratno (du kan læse om pladsen på min beskrivelse fra sidste år KROATIEN 2009). Vi ville gerne have haft samme plads som sidste år, men den var optaget. Der var plads lidt længere tilbage, og heldigvis havde vi mover, så vi fik kringlet os ind mellem nogle træer, så vi også kunne finde skygge. Andreas og Helena slog deres telt op, og vi satte solsejl op. Jeg skyndte mig at få lavet salat, så vi kunne få noget at spise. Mens vi ledte efter en plads, havde vi kigget efter, om der var nogen vi kendte fra sidste år, men vi fandt ingen. Men da vi havde spist, dukkede der alligevel nogen op fra sidste år. Det var Søren og Anita. De havde været ude at køre, da vi kom, derfor så vi dem ikke. De sad lige og sludrede lidt. Vi gik lidt tidligt i seng, men vi nød at aftenen var lun, og vi kunne sidde ude i næsten ingenting.
 

29/6-10 – tirsdag
 

Vi sov til ved 8-tiden. Solen var krøbet hen på Andreas´ og Helenas telt, og de dukkede også op. Efter morgenmaden sad vi og hyggede os, indtil vi kørte ind til Ston for at handle. Vi købte ind til aftensmaden. Da vi kom tilbage fik vi frokost og slappede af en times tid, inden vi pakkede håndklæderne og solcreme og gik ned på stranden. Resten af dagen tilbragte vi med at bade og snorkle. Det var dejligt med en dag, hvor vi bare kunne slappe af og nyde, at vi havde ferie efter 3 dage i bilen. Vi grillede til aften, og der kom nogle gevaldige tordenbrag. Gade vide om der ville blive uvejr?
 
   
Vi lå lidt langt tilbage på pladsen, og der lå endnu ikke så mange omkring os. Der var god fordeling af skygge og sol.
   
Her i skyggen af oliventræet hyggede jeg mig ofte om formiddagen med min bog. Og her er udsigten fra stolen :-)
   
Torvet i Ston Vores foretrukne supermarked. Det hed Kerum sidste år.
 

Andreas ved bro ind til den gamle bydel i Ston.
   
Port ind til den gamle bydel i Ston Andreas på stranden ved campingpladsen. Foto: Helena