KROATIEN 2010 DEL 3
 
 

4/7-10 – søndag
 

I dag kørte vi op langs halvøen Peljesac. Først til byen Trpanj. Det var en hyggelig lille havneby. Derfra kunne man komme med færgen til Ploce på fastlandet. Vi blev der ikke så længe. Planen var en tur til Korcula med den lille personfærge fra Orebic. Det kostede kun 12 kuna pr. person for en enkelt. Nu kendte vi jo byen fra sidste år, og vi havde besluttet at spise frokost på muren rundt om den gamle by med udsigt over vandet. Det var meget hyggeligt, og der var en mild brise ude fra havet.

   
Trpanj I Trpanj var der en slags mole med en Madonna-statue på toppen af klippen.
   
Ved havnen i Orebic var der en lille oase med en bar. Det så ret hyggeligt ud. Et stykke offentligt strand i Orebic.
 

Her sejler vi fra Orebic med kurs mod Korcula.
   
Undervejs passerer vi bilfærgen. Den gamle bydel i Korcula dukker op. Personfærgen lægger til lige ved indgangen til den gamle bydel.
   
Lige udenfor den gamle bydel er der lidt marked, men det er mest skrammel. Så går vi på muren rundt om den gamle bydel - vi skal finde et sted at spise.
   
Vi var klar til at bestille, men der var kun fisk på menukortet, og Helena kan ikke lide fisk. Foto: Andreas Så vi gik lidt videre og læste menukort. Her var der både fisk og andre retter, så vi fandt os et bord.
 

Vi gik rundt i de små gader. Marco Polo menes at have boet i byen, og overalt er der butikker og restauranter, hvor hans navn indgår. Vi fandt dog ikke et hus, hvor han skulle have boet. Vi fandt frem til den lille taxibåd igen, men der var lige en halv times tid, inden den sejlede. Det betød, at vi lige kunne nå en is – den købte vi selvfølgelig et sted hvor navnet Marco Polo indgik J
   
Den gamle bydel består af en masse smalle gader. Overalt er der butikker, der refererer til Marco Polo.
   
I Marco Polo-butikken var det udelukkende maritime souvenirs. Op og ned ad trapper i de smalle gader.
   
Smukke, smalle gader med et væld af blomster. Andreas på vej ind i en af byens kirker.
   
Trappen ind til den gamle bydel Her er vi udenfor bymuren på modsatte side.
   
Her fører endnu en trappe også ind til den gamle bydel. Den lille taxibåd.
 

Smuk have på hjemturen fra Korcula.
 

Vi handlede og købte færdigstegte kyllinger, der bare skulle varmes, når vi kom hjem. Vi fik salat til. Bagefter sørgede myggene for, at vi igen tilbragte aftenen i vognen. Jeg var efterhånden ved at glæde mig til at flytte lidt nordpå. Andreas og Helena skulle flyve hjem fra Split søndagen efter, og vi var blevet enige om at køre til området omkring Split midt i den kommende uge.
 

5/7-10 – mandag
 
Det havde ikke været så varmt om natten. Kun 25 gr. Jeg havde sovet som en sten. Vi havde mødt en anden dansk familie, da vi ankom. Vi kendte dem fra sidste år. I år havde de investeret i en air-condition, som var monteret i den ene bænk i campingvognen. De fortalte, at de hele tiden havde 21 gr. i vognen. Men jeg ved nu ikke rigtig med sådan en air-condition. Det er for det første ekstra vægt, og for det andet tager vi jo sydpå, for at nyde de lune aftener, og så følger der jo også varme nætter med.

Vi læste og klatvaskede lidt tøj. Det blev også til en tur på stranden, så vi kunne køle af. Aftensmaden blev igen indtaget på restauranten over campingpladsen. Vi var alle begejstrede for maden og betjeningen. Andreas og Helena ville hellere spise deroppe end inde i Ston. Vi fik fyldt kalveschnitzel med grillede grøntsager, og det var rigtig lækkert. Denne gang blev jeg nødt til at prøve deres isdessert med friske frugter, dog uden flødeskum, som jeg ikke er så vild med på is. Da vi kom ned på pladsen igen, satte vi os i vognen. Myggene I ved !!!! J
   
Hygge og afslapning i skyggen På restauranten over campingpladsen.
 
6/7-10 – tirsdag
 

Efter morgenmaden kørte vi til Ston for at handle. Det var vores sidste dag på campingpladsen. Vi spiste frokost og gik derefter ned til Søren og Anita. Det var ikke så meget, vi havde set til dem i år. Det endte med, at vi sad og sludrede hele eftermiddagen. Vi nåede lige et hurtigt dyp i havet, inden vi lavede mad. Vi havde købt store t-bonesteaks ved slagteren. De var gode og møre.

Bagefter pakkede vi solsejlet og gulvtæppet. Vi lod møblerne stå, så vi kunne spise morgenmad ude. Bagefter sad vi som sædvanligt i vognen. Det er lidt spændende, om vi slipper for myg det næste sted vi skal bo.
   
Jeg havde flere gange tænkt på, at det da godt nok var en bil, der var en anelse overdimensioneret til campingvognen. På besøg hos Søren og Anita
 

7/7-10 – onsdag
 

Det stormede voldsomt om natten. Jeg blev helt nervøs for den store tagluge, og jeg var oppe og lukke den lidt. Det ruskede og rykkede i vognen. Jeg vågnede ofte – gardinerne stod vandret ind i vognen - men det var for varmt at lukke vinduerne. Nå, men alle luger og vinduer sad stadig fast på vognen, da vækkeuret ringede næste morgen. Det stormede stadig, og vi klamrede os til plastikkrus og paptallerkener, da vi spiste morgenmad.

Jeg var oppe og afregne. Vi havde bestilt Internationalt Campingpas inden vi tog af sted, for vi vidste, der var 10% rabat på det. At Flemming så havde ladet det ligge hjemme på køkkenbordet, var en helt anden sag J Campingmutter spurgte til det, da jeg forhørte mig om rabat. Jeg viste hende det blå Skandinaviske Campingpas. Jeg forklarede, at det var ligesom det Internationale Campingpas – men det var kun for campister fra de nordiske lande. Hun parlamenterede lidt på kroatisk med campingfatter, og så fik jeg 10%. Nu havde DCU jo hårdnakket påstået, at det Skandinaviske pas var ligeså godt som det Internationale i hele Europa, og her fik de så ret J Første gang vi har oplevet det i Kroatien. Vi kørte fra pladsen kl. 8.30. Der holdt ikke så mange parkeret i vejsiden på vej op, så det gik gnidningsløst.

Vi havde fået anbefalet en plads ved Trogir af både Søren og Anita og Søren og Ulla, som vi havde boet ved siden af, mens vi var på vintercamping. Den hed Vranjica Belvedere og lå ikke så langt fra lufthavnen ved Split. Jeg var mest stemt for et gensyn med Camping Rozac (se vores tur i 2007), men tilkørselsforhold var ikke de bedste. Sidst vi var der, var vores vogn mindre.

 
Turen langs kystvejen mod nord er smuk. Her er frugtboderne ved Neretvafloden. Længere fremme fører vejen lidt ind i landet, og vi kommer forbi et smukt område med søer
 

Her er vi igen nået ud til kysten. Det er en smuk, men snørklet tur langs kysten.
 
Vi ankom til Camping and Apartments Vranjica - Belvedere allerede lidt over middag. I receptionen fik vi et kort over pladsen og en liste over, hvilke parceller der var reserverede og hvilke datoer. Det var fint, for så kunne vi hurtig overskue, om det var en parcel, vi kunne bruge. Campingpladsen var opdelt i terrasser, og parcellerne var ikke af de største. Der var parceller med en kanon udsigt over havet, men ikke så meget skygge, og så var der parceller med skygge, men ikke så meget udsigt. Hos os vandt skyggen J - Andreas og Helena holdt på, at de var hamrende ligeglade med udsigten, bare deres telt kunne stå i skyggen.

Vi fandt en udmærket plads til sidst. Ganske vist lå den lige op ad en af toiletbygningerne, men så var det jo tæt ved, når vi skulle i bad J Havudsigt havde vi ikke, men havkig mellem træerne kunne det godt blive til. Bad og toiletter var pæne og rene. Der var 4-5 toiletbygninger spredt rundt om på pladsen. Nogle nyrenoveret og andre, der var ældre men også rene. På campingdebatterne kan man se, at der åbenbart er delte meninger om rengøringsstandarden, men de 5 dage vi var på pladsen, havde vi intet at udsætte på rengøringen. Der var papir i hvert toiletaflukke - dog kunne enkelte aflukker mangle papir sent om aftenen - der var sæbe ved håndvaskene i toiletafdelingen og papirhåndklæder. I bruseafdelingen var der håndvaske og brusere. Der var ingen sæbe i dispenserne eller papirhåndklæder, men det er jo også ved toiletterne, der er behov for at kunne vaske hænder. Meget af tiden var der kun kuldslået vand at bade i. Det gjorde i og for sig ikke noget, da der var meget varmt, men er man der i ydersæsonen, kan det godt være et problem. Vi havde troet, der var noget støj fra campister, der skulle til og fra bad og toiletter, men der var faktisk forbavsende fredeligt.
   
Så fik vi stillet vognen på plads. En kold sodavand til at køle af med og så skal vi have slået solsejl op. Der var lige plads til vogn, solsejl og telt. Bilen parkerede vi på naboparcellen. Den skulle være ledig de næste 4 dage.
   
Her er et billede fra bruseafdelingen. Håndvaske til højre og brusere til venstre. Her kan man se, hvor tæt vi lå på toiletbygningen, der lige kan skimtes blandt alt det grønne..
 
På pladsen var der pizzaria oppe ved indgangen og receptionen, og nede ved stranden var der restaurant og strandbar. Der var ferielejligheder og hytter, man kunne leje. Der var et supermarked, som udefra så så ultrakedeligt ud, at man troede, der var lukket, men indenfor var der et pænt stort udvalg af alle varer. Frisk brød, pålæg og frugt og grønt. Der var alle de varer, man lige kunne stå og mangle. Det var lidt hårdt for benene at bevæge sig rundt på pladsen, da den som sagt var anlagt i terrasser. Flere steder kunne man gå fra etage til etage ad trapper. Der var mange, der brugte pladsen til at løbetræne på - jeg ville nu helst løbe ned ad bakke - nej rettelse: jeg ville helst slet ikke løbe nogle steder overhovedet i den varme J Jeg ved ikke, hvor langt der var mellem strømstanderne, men vores 25 meter kabel kunne lige nå med nød og næppe.
   
Andreas og Helenas telt - der kunne blive temmelig varmt derinde, når det stod i solen. Vores parcel set fra den modsatte side.
   
Receptionen Pizzaria
   
Strandbaren Restauranten
   
Strandløve - nej, taxibåd, der sejler til Trogir :-) Hovedgaden ned til stranden og restauranten.
   
Supermarked. Hytterne virkede lidt primitive.
 
Stranden var ikke specielt interessant. Det var en lang, smal betonmole med klipper nedenfor, hvor det var svært at komme i og op af vandet. Havet var flot som de fleste steder i Kroatien. Hvis vi gik ned ad alle trapperne fra den etage, hvor vi boede, var der næsten ingen i vandet. Men fortsatte vi hen ad molen, kom vi til restauranten og strandbaren, og der var et lille stykke strand, hvor det var let at komme i vandet. Det betød selvfølgelig, at næsten alle på pladsen søgte dertil. Man kunne lige få plads til et gæstehåndklæde eller en vaskeklud, hvis man var heldig. Badedyr og luftmadrasser og store håndklæder var der ikke plads til. Nå, ja - måske en smule overdrevet, men ikke meget ;-)

Det betød, at vi faktisk slet ikke kom i vandet. Det ville nok kunne lade sig gøre at plumpe i mellem klipperne, men mine korte, tykke ben var ikke skabt til at klatre op ad klipper og betonmoler. Jeg kunne slet ikke løfte benene så højt. Andreas havde faktisk heller ikke lyst til at prøve - og hans ben er endda længere end mine :-) Ingen af os havde temperament til at kravle rundt mellem en masse mennesker, hvor det var let at komme i vandet. Der skulle bare monteres nogle trapper med mellemrum, så var det problem løst.
 

Her er der trængsel
   
Stranden nedenfor, hvor vi boede. Molen, der førte hen til stranden på det store billede ovenfor.
 
Vi hentede pizza til aften. Det var gode pizzaer, og der var ingen myg! Vi nød at sidde ude og kigge på stjernerne med en iskold gin og tonic - eller 2 :-) Vi syntes, det var en dejlig plads med masser af fred og ro som på Prapratno. Det der trak ned i det samlede indtryk var stranden. Vi elsker nemlig at bade. Da vi gik i seng, var der kun 23 grader. Herligt med lidt køligere nætter.