Selvom vi havde en god ferie i Toscana sidste år, var vi enige om at Kroatien igen lokkede. Det er et land, der er svært at blive træt af - faktisk byder det på så mange oplevelser, at der er nok til adskillige ferier.

30.06.07 – LØRDAG

Vi havde inden ferien fået ny bil – Peugeot 407 SW 2,0 HDI, og med den fået mulighed for Tempo 100 på campingvognen, så da vi kørte hjemmefra kl.4.30 om morgenen, var vi rigtig i feriehumør. Vi mødtes med vores venner, Margit og Steen, ved bageren i nabobyen. Vi skulle være sammen med dem i Kroatien. Vi fik helt varme rundstykker ved bagdøren, og de lå og duftede lokkende på bagsædet.

Det gik godt – ingen trafik og vores nye bil kørte fantastisk godt med campingvogn efter. Da vi kom over grænsen til Tyskland, kunne vi sætte farten lidt op. Det kunne til gengæld ses på dieselforbruget. Det koster at træde på speederen. Frokost på Bonnys Diner ved autohofen i Soltau. Trafikken gled støt og roligt. Vi fandt ud af at bilen kørte rigtig godt ved ca. 100 km/t. Den kørte med 1800 omdrejninger i 6. gear, og den røg omgående op i fart bare man trykkede lidt på speederen/fartpiloten. Det var vist godt med fartpilot, ellers kunne det nemt gå for stærkt.

Undervejs blev vi overhalet af  Per og Karen Marie. Vi skulle ikke følges, men regnede med at overnatte sammen med dem på campingpladsen ved Hof.	På motorvejen ved Soltau er der kun 2 spor, men når der er pres på, er det muligt at bruge nødsporet som kørebane. Det kan ses på dette skilt.

Vi havde aftalt at mødes med Per og Karen Marie (KM) ved campingpladsen i Hof. De var en times tid foran os. De ringede da vi havde ca. 60-70 km igen, for at fortælle, at de sad i en lang kø, da der var sket et uheld. Vi besluttede at køre af ved næste frakørsel og finde en anden rute ad landevejen.

Først gik det ad en snoet og bakket landevej, men trods alt med midterstribe.	Senere blev vejen smallere og smallere, og jeg har slet ikke nogle billeder af stigningerne, da jeg havde travlt med at konferere med Nüvien og kortet over området.

Det blev en anderledes tur, end hvad vi havde forventet. Vi kørte ind i et bjergrigt område (Skiferbjergene) og jeg skal ellers love for, at vi fik testet bilen med campingvogn efter. Det var gamle østtyske veje med brosten ind imellem en hullet asfaltvej. Vejen var så smal flere steder, at 2 biler ikke kunne passere hinanden. Vi kom gennem små landsbyer med stigninger, hvor vi ikke var sikre på om vi kunne komme op. Bilen kørte glimrende, og havde intet besvær med at trække vognen. Det gik temmelig langsomt, og vi havde kørt i over 1 time, da KM ringede og sagde, at de nu var på campingpladsen.

Her holder vi alle 3 hold linet op bag slottet.	Vi fik faktisk samme bord som sidste år, da vi var på vej hjem fra Italien.

De havde i alt siddet i kø i 1¾ time, men langt om længe kunne komme videre. De havde reserveret 2 pladser til os, så det kan nok være, vi kunne finde ud til motorvejen igen. Dog skulle vi lige gennem en række hårnålesving over et bjerg igen, før vi endelig kunne komme på motorvejen. Vi blev installeret og spiste på slottets restaurant. Bagefter gik vi en tur gennem byen og nød at røre os lidt.

01.07.07 – SØNDAG

Vi spiste også på slottet om morgenen, og vi kom af sted ved 8.30 tiden efter at have taget afsked  med Per og KM, der skulle til Gardasøen. Det gik fint sydover. Vi spiste frokost i Østrig. Stykket gennem Østrig er med mange små og tre længere tunneller. Først Bosrucktunnellen på 5,5 km, den kostede 4,50 euro.

Kaffepause	Frokost

Det bedste ved starten på ferien er, når Alperne rejser sig  forude.	Bilen har også brug for "føde" undervejs.

Temperaturen var steget fra 17 gr. om morgenen til 31 her midt på eftermiddagen i Østrig. Den næste tunnel – Gleinalmtunnel – kostede 7,50 euro og var 8,3 km lang. Den sidste tunnel var 10 km og gratis. Jeg tror den gik hele vejen under Graz by. Vi kørte på landevej gennem Slovenien, men jeg synes landet er så pænt, så jeg nød turen. Så over grænsen til Kroatien, hvor der lå en død rottweiler, helt oppustet med benene i vejret. Dyrevennen Margit var helt elendig. Vi stoppede og vekslede penge, så vi havde lidt at starte med. 

I byen Maribor i Slovenien er alt som i andre europæiske byer. Mc.Donald, tankstationer, reklamer osv.	Der er ikke motorvej hele vejen i Slovenien, og i lang tid lå vi efter dem her, uden mulighed for at overhale.

Vi kom til campingpladsen Plitvica ved Zagreb ved 19.30-tiden. Pladsen ligger ud til motorvejen ved en rasteplads med tankstation. Der er også hotel og restaurant. Selvom vores Garmin Nüvi  ikke havde ret meget kort over Kroatien, var motorvejen og de større hovedveje med. Den ledte os direkte dertil. Vi gav 159 kuna for en overnatning. Vi spiste i restauranten og bagefter sad vi ude og nød det lune vejr og kiggede på ildfluerne, der blinkede i mørket.

Så er vi ved at være på plads på Camping Plitvica.	Aftensmad - Flemming ser lidt træt ud.

02.07.07 – MANDAG

Dejligt at vi kunne holde i skyggen, så vi gradvist kunne vænne os til varmen.	Udkørsel fra campingpladsen og videre sydpå.

Vi stod tidligt op. Der var knap 20 gr. Det var dejligt at der ikke havde været for varmt om natten. Efter morgenmaden kørte vi videre sydpå. Der manglede knap 400 km., før vi var ved destinationen. Vi kom gennem bløde, grønne bjerge. Senere skiftede landskabet til mere golde områder. Ved 14.30-tiden kørte vi fra motorvejen. Vi havde længe kørt op og op, så vi var lidt spændte på nedkørslen til Trogir. Det var ad en nogenlunde landevej med lidt hårnålesving. Vi kom ind i byen sydfra. Jeg kunne ikke helt orientere mig, for da vi var i Trogir for 2 år siden, kom vi nordfra. Vi kom til centrum, og jeg vidste at vi skulle over 2 broer. Der var myldretidstrafik og smalle gader. Det lykkedes selvfølgelig, at at komme igennem, og også uden at Margit og Steen tabte os af syne.  

Den kroatiske motorvej er ikke særlig trafikeret til hverdag.	Efter det nordlige Kroatiens bløde, grønne bjerge, blev der mere goldt længere sydpå.

Jeg havde fået at vide af campingpladsen, at vi skulle holde til højre og bare følge vejen, men vi havde vores tvivl, for det var en smal vej, der snoede sig op ad bakke mellem husene. Men lige pludselig var pladsen der – Camping Rozac. Vi havde reserveret, hvad vi ikke plejer, men pladsen var ikke så stor, så vi ville ikke tage chancer. 

Camping Rozac	Receptionen. Her kan også bestilles ture og lejes gummibåd med motor og scootere.

Der herskede lidt forvirring, da vi ankom, for selvom jeg havde bedt om 2 parceller ved siden af hinanden og opgivet navn og adresser på begge familier, havde de kun reserveret en parcel. Desuden havde de lovet os plads direkte til stranden, og det kunne de heller ikke arrangere. Det endte med en hjørneparcel, hvor vi kunne holde med vognene. Der var dog ikke plads til markise eller solsejl, men næste dag var der nogen, der skulle rejse bag os, så vi kunne flytte vognen lidt. 

Så kom vi på plads. Vi har ikke sat solsejl op endnu, da vi ville flytte vognen lidt næste dag, når der blev bedre plads.

Waauuww - sikke noget vand.	Hurtigt skift til badetøj og så i vandet.

Der var små,  hvide sten på stranden, så badesko var nødvendigt. Dem havde vi fra tidligere ferier.	Campingpladsen lå på en halvø, og yderst er der klipper, man kan bade fra.

Stranden var fantastisk dejlig – krystalklart vand, der hurtigt blev dybt. Der var gratis liggestole, men de fleste lagde håndklæder på, for at holde dem, når de ikke var der. Der var en lille, ussel toiletbygning og en stor, flot bade- og toiletbygning. Der var konstant 2 damer, der gjorde rent, selvom de havde noget svært, ved at holde gulvet rent. Der var i øvrigt pænt og rent, kun gulvet var af en eller anden årsag snavset igen, bare 5 minutter efter gulvvask.

Toiletbygningen. Der var plads til opvask til venstre og tøjvask til højre. Det kneb dog med det varme vand til opvask, og vi havde altid varmt vand fra campingvognen med i en balje.	Mellem toiletbygningen og receptionen var der et rodet område med materialer til byggeri og fliser og andet skrammel. Vi kunne ikke begribe, der ikke blev ryddet op, så de kunne udnytte arealet til noget mere fornuftigt.

Der var ingen parcelopdeling, så i de 15 dage vi var på pladsen, havde vi indimellem naboerne lige lovligt tæt på, men de var alle venlige og hensynsfulde. Det var fortrinsvis østeuropæere, der boede på pladsen - især mange ungarer. Der var også en del danskere, hvad vi egentlig ikke havde forventet, da vi ikke rigtig havde kunnet finde ud af så meget om pladsen på forhånd. Ellers var der tjekker, polakker, rumænere, tyskere og hollændere.

Krydset midt på pladsen. Billedet er taget fra "vores" hjørne.	Ofte blev krydset brugt som legeplads. Her er det de tyske naboers børn, der leger med biler.

Der var en del trafik, da vi lå i et kryds på pladsen. Det var dog ikke noget, der generede, da der jo ikke boede så mange pga. af campingpladsens ringe størrelse. Desværre spillede børnene badminton og fodbold i krydset, fordi det var det eneste sted, det var muligt. Flemming var noget nervøs over vores nye bil :-) 

Pladsens restaurant. Udmærket spisekort, men ikke den helt vilde kulinariske oplevelse.	Beach-baren. Der var ikke ret meget liv der.

Vi lavede salat, og Flemming og Steen gik i supermarkedet, der lå lidt fra pladsen og købte noget kød. Der var restaurant og bar på pladsen, men ingen butik. Om aftenen sad vi og nød det lune vejr. Vi sluttede nede på stranden, hvor vi kunne se lysene langs strandpromenaden på den offentlige badestrand. Der lå strandbarer og caféer hele vejen langs den offentlige strand.

03.07.07 – TIRSDAG 

Tog den lidt med ro. Vi ventede på at dem bag os rejste, så vi kunne flytte vognen. Da vi endelig havde placeret os og sat solsejl op, gik turen i vandet. 

Ingen hastværk, formiddagskaffe i ro og mag.	Så blev teltet bag os pakket sammen og vi rykkede lidt baglæns. Nu kunne vi få rejst solsejlet.

Det trak sammen i horisonten. Der kom nogle tordenbrag, men der var stadig tørt. Vi besluttede at køre en tur til Split til et stort supermarked og handle lidt. Hvis det begyndte at regne, ville vi have lidt godt at hygge os med. Da vi var ca. 10 km fra pladsen, plaskede regnen ned. Vi kunne intet se, og vejene var forvandlet til rivende floder. Til sidst holdt vi helt stille. Det var umuligt at køre videre, og vi vendte forsigtigt bilen for at køre tilbage til campingpladsen. Vi gruede for om vores vogne sejlede af vand for alle vinduer og tagluger stod åbne. Da vi kom tilbage, var der ikke kommet en dråbe vand på campingpladsen. Vi handlede lidt i det lokale supermarked. 

Det trækker sammen til regn.	Efterhånden er der helt mørkt.

Om aftenen tog vi ind til Trogir for at spise aftensmad. Vi gik lidt på markedet. Bagefter gik vi rundt i den gamle bydel og endte på havnepromenaden. Ude for enden ved Kamerlengo-borgen satte vi os på en restaurant. Og mens vi spiste faldt mørket på, og lysene blev tændt. Der var masser af liv på havnen. Store lystyachter lå fortøjet. Et par timer senere, godt mætte, tog vi turen rundt i byen igen i de små hyggelige gader. Der var stadig meget lunt – 28 gr. – da vi kom tilbage til campingpladsen. Der bliver ikke lukket om natten, så man kan godt få bilen med ind sent om aftenen.

Vi parkerede langs kanalen. Der var kommet en ny fodgængerbro, siden vi var der i 2005.	På markedet var der alt, hvad hjertet begærer af frisk frugt og grønt. Det var billigst at handle på markedet fremfor i supermarkedet, og varerne var mere friske.
Kæmpe udvalg af skinke (den kogte, røgede skinke, som vi kender hedder sunka, og den lufttørrede hedder prsut) og ost (sir).	I gaderne var der boder med tørklæder og smykker.

Solen er ved at gå ned. Langs havnepromenaden var der også boder med tingeltangel.	Der var masser af liv på havnepromenaden og nok at se på - ikke mindst de flotte luksusyachter, der konstant kommer i havn.
Der var maleriudstillinger i den gamle bydel.	På vej over fodgængerbroen til p-pladsen efter en hyggelig aften.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi elsker noget godt at spise, hvad enten vi køber ind på marked eller går på restaurant. Der vil komme flere billeder fra markedet og Trogir både dag og aften, da vi ofte tog dertil, både for at spise og også for at handle på markedet.

04.07.07 – ONSDAG 

Vi sov ikke så længe. Efter morgenmaden snakkede vi lidt med vores nye bagbo, et ægtepar fra Fyn. Bagefter gik turen til stranden igen. Det er dejligt, at ligge næsten ned til vandet. Vi kan gå op i vognen og hente koldt at drikke eller lidt at spise. Man behøver ikke at slæbe det hele med til stranden.  

Flot, solbrændt og muskuløs........	....og så henter man lige et par skønne sild på stranden

En anden type legetøj, som vakte opsigt på pladsen.	Og ved promenaden i Trogir lå det helt dyre legetøj.

Efter frokost blev vi enige om at køre en tur til Makarska, ca. 70 km sydligere. Det var en utrolig, smuk køretur langs kysten, men det tog meget lang tid at køre turen. Vejen snoede sig ud og ind og op og ned. Efter hvert nyt sving var der en ny flot udsigt. Vi parkerede et sted hvor der var parkering forbudt, og de viste med skilt at bilen ville blive slæbt bort, men p-vagten forsikrede os om at det var ok. 

Turen til Makarska gik gennem små byer langs kysten.	Der var flot udsigt til vandet de fleste steder.

Noget af vejen lå højt oppe og snoede sig langs bjergene.	Jo, jo - man måtte gerne holde der. P-vagten sagde god for parkeringen.

Der var marked langs strandpromenaden, så langt øjet rakte. Stranden var som fluepapir, og det var ikke let at finde et ledigt stykke strand. Alt for mange mennesker efter vores smag. Vi nøjedes med at kigge på boderne og købe os en is. Bagefter gik vi langs havnen og så på turbådene, hvorefter vi gik op i byen, men fandt den kedelig og uinteressant. Den kunne slet ikke leve op til Trogir, hvor vi boede. 

Her var tasker for enhver smag	Gade op og gade ned med boder.
Byen Makarska lå smukt for foden af Biokovo-bjergene, hvor det højeste er 1762 m.	Alt for mange mennesker, og alt for meget tivoli over byen efter vores smag.

Havnepromenaden i Makarska	Der var hyggeligt, men ikke så hyggeligt som i Trogir syntes vi.

Vi endte nede ved strandpromenaden igen, hvor vi fandt et sted at spise. Vi kunne se mørke skyer trække sammen over bjergene, men blev enige om at regnen ville holde sig i bjergene. Vi kørte hjem ved 21-tiden, da vi vidste det var en lang tur hjem.  

Da vi nærmede os Split begyndte det at regne og blæse. Vejret blev værre og værre. Til sidst kunne vi næsten ikke se, hvor vi kørte. Vi var lidt bekymrede for vores campingvogn, da begge tagluger stod åbne. Den store stod helt i lodret. Vores værste anelser holdt stik. Gulvet sejlede i campingvognen. Margit og Steen havde været så forudseende at lukke deres, så de havde ikke fået noget vand. Vores hynder i siddegruppen var våde, og vores sengetæppe, som lå i et magasin var vådt. Min halvdel af sengen var også våd, da den lille tagluge var lige over. Dvs. det var dynen, der var våd. Vi fik tørret så meget som muligt, og hamret pløkkene til solsejlet bedre i. Vi kunne høre over hele pladsen, hvordan folk hamrede pløkke i. Blæsten rev og flåede i solsejl og markiser. Vi fik os en øl i Margit og Steens vogn og gik til ro.

Der var en del våde ting, og en del vand, der skulle tørres op.	Godt at Margit og Steen havde lukket deres tagluger

05.07.07 – TORSDAG

Blæsten havde lagt sig i løbet af natten og vi stod op til strålende solskin. Regnen havde renset luften, og der var kun 25 gr. Det var helt forfriskende. Vi hyggede os længe med morgenmaden. Bagefter ordnede jeg lidt klatvask, men de andre var i vandet. Vi kørte ind til markedet i Trogir. Der var ikke længere end man kunne gå derind på 20 min. men vi regnede med at skulle handle noget frugt og grønt og i supermarked efter kød og pålæg, og vi gad ikke gå og slæbe på det. Men først gik vi en tur op i borgens tårn, og så på udsigten over byen og havnen.

Udsigt fra fodgængerbroen	Fra parken på den anden side af kanalen.
Markedet startede for enden af den store p-plads	Her er vi på vej til borgen, så vi kan komme op i tårnet.

Vi var blevet ret begejstrede for den restaurant, hvor vi spiste aftensmad tidligere, så vi gik ned for at se, om ikke vi kunne få lidt frokost. Margit og jeg fik os en salat med stegte kalkunstrimler, mændene en pizza. Det koster ikke ret meget at spise ude. De gange vi har spist ude er vi kommet af med 350-400 kr. for os alle 4 med drikkevarer.  

Promenaden i Trogir	Der er masser af gode spisesteder og masser at se på.

Vi blev lige fristede af lidt håndklæder og tørklæder på markedet. Flemming og Steen købte shorts. Vi kørte tilbage til pladsen og hoppede i vandet. Om aftenen grillede vi.

06.07.07 og 07.07.07 FREDAG OG LØRDAG 

Fredag blev en rigtig bade- og dasedag. Kun afbrudt af et besøg i strandbaren og aftensmad på campingpladsens restaurant. Vi sad en times tid på stranden sent om aftenen inden vi skulle i seng.

Der var endnu ikke så mange på stranden.	Strandbaren "My Way" med udsigt over havet.

 Da vi havde spist morgenmad valgte vi at køre en tur rundt på øen Ciovo, hvor campingpladsen lå. Vi fandt en anden campingplads – Labadusa – der lå rigtig godt i skoven. Tilkørslen var elendig ad en hullet grusvej. Vi var glade for at vi ikke havde campingvognen med. Vi gik ind og så pladsen, som var rimelig ny. Der var ikke meget skygge, men stranden så rigtig dejlig ud.  

Udsigt til campingpladsen fra den offentlige strand	Flot udsigt på turen rundt på øen Ciovo
Stranden på Camping Labadusa	Vejen ned gennem Camping Labadusa
Vejen til Camping Labadusa, hvor den var bedst	Flotte villakvarterer

Der gik en vej langs kysten, som vi fulgte. Udsigten til fastlandet var flot, og vandet så lokkende ud. Alle de lokale, havde weekend, og der var mange, der badede. Vi kom gennem flotte villakvarterer, og vi endte ved supermarkedet i Okrug Gornji, tæt på campingpladsen. Der handlede vi, så vi kunne grille til aften. Supermarkedet – Kerum – havde en bager-, slagter- og fiskeafdeling. Det er ikke et stort supermarked, men med et godt udvalg. Desværre var der ikke butik på campingpladsen.

Fortsættes i del 2

Forside