08.07.07 – SØNDAG 

Vi var lidt inaktive pga. varmen. Det blev mest til afslapning i solen og badning. Det var skønt at ligge i vandkanten og lytte til cikadernes skratten i træerne og bølgernes skvulpen. Ren terapi. Ved middagstid tog vi ind til Split for at handle i det store Mercatorsupermarked. Der spiste vi lidt sen frokost og fik handlet lidt til køleskabet.  

Da vi kom tilbage tog vi en hurtig dukkert og gik i bad. Vi gik langs stranden ca. 1,2 km til en lille havn, hvor vi kunne tage en taxibåd til Trogir. Det kostede 12 kr. pr. person, og det var egentlig billigt, for at komme ind til byen. Turen tog ca. 20 min. og vi lagde til ved havnepromenaden og alle restauranterne. Vi slentrede lidt langs havnen og fik os en drink på en café. Bagefter gik vi over på vores yndlingsrestaurant og spiste. Vi får altid en Slivovits (blommebrændevin) på husets regning til dessert. 

Venter på den lille taxibåd	Den offentlige strand fortsætter helt hen til campingpladsen
Havnen i Okrug Gornji, hvor taxibåden sejler fra.	Billede fra båden mod den offentlige strand
Inden vi gik hen og spiste, fik vi os lige lidt koldt at drikke.	Solen er på vej ned og borgen står i flot silhuet.

Vi tog båden retur igen, og da vi kom tilbage til campingpladsen satte vi os på stranden og så på trafikken på vandet og lysene langs strandpromenadens strandbarer. Der ligger strandbarer, caféer og restauranter på rad og række. Der var masser af stjerner og en mild brise fra vandet. Vi slutter næsten hver dag med at sidde på stranden en halv times tid, eller hvis det er meget varmt også en dukkert.

Og til sidst lidt aftenstemning fra Trogir.

09.07.07 – MANDAG

Nu skulle der ske lidt igen. Vi stod tidligt op, for vi havde bestemt os for en tur til Krka Nationalpark. Der var vi godt nok i 2005, men Margit og Steen aldrig været der, og vi havde ikke noget mod en tur igen. På vej dertil kom vi forbi Camping Adriatic ved Primosten. Vi stoppede for at se lidt på pladsen. Det så ud til at være en pæn og velordnet plads med fine faciliteter. Den kunne godt være et emne for en plads en anden gang. 

Som altid var det flot at køre langs kystvejen.	Parkeringspladsen ved Krka-vandfaldene. Hvis man vil sejle til faldene, skal man køre efter byen Skradin. Når man nærmer sig byen, holder der unge mennesker på scooter for at anvise p-plads, men dem skal man bare ignorere, og fortsætte ned til byen, hvor der er en stor p-plads lige ved turbådene.

Køen startede stort set samme sted, som da vi var der i 2005, kan jeg se på mine billeder. Det tager dog ikke ret lang tid, før det bliver ens tur.	Vi er næsten fremme ved anløbsmolen efter ca. 15 minutters sejlads.

Der var som sidste gang kø ved bådene til vandfaldet. Nu kendte vi turen og vidste, at det ikke tog så lang tid, da bådene sejlede i pendulfart. Der var stegende varmt. Margit og Steen var lidt bekymrede ved tanken om at gå rundt i den varme, men vi kunne berolige med, at turen mest foregik i skygge. Man kunne bade ved det nederste vandfald, og sidste gang vi var der, gad vi ikke slæbe på håndklæder og badetøj, men denne gang ville vi i vandet.  

Der var en mand i en gummibåd, der holdt opsyn med, at ingen svømmede under snoren og ind til vandfaldene.	På stien langs faldene stod der damer og solgte olivenolie, tørrede figner og brændte mandler.
	Midt på ruten rundt om faldene, var der en gl. landsby - en slags levende museum - hvor der var arbejdende værksteder - dem her har vist pause.

Det er en smuk tur rundt om faldene. Turen tager et par timer, men der er steder, hvor man kan få lidt at drikke, så det føles ikke slemt. Da turen var slut, skiftede vi til badetøj og hoppede i vandet. Det var dejligt forfriskende, og mens vi tørrede i solen fik vi os en is og lidt at drikke. Turen tilbage med båden var meget varm. Vi kunne kun få en plads indendørs, og det var ikke længe vi følte os forfriskede efter badet. 

Flere steder går man på trægangbroer.	Og til sidst en dukkert i det dejlige kølige vand.

Tilbage på campingpladsen skyndte vi os i havet. Flemming havde købt snorkeludstyr i går, og det glædede vi os til at prøve. Margit og Steen sprang dog over. Efter en times tid i vandet tog vi et bad og gav os til at lave mad. Aftenen sluttede selvfølgelig med en strandtur.  

10.07.07 – TIRSDAG 

Margit og jeg kunne tænke os en tur på markedet i Trogir. Vi tog af sted alle 4, men da vi nærmede os byen var der en kæmpe kø. Vi vendte bilen og forsøgte at komme bag om fra den anden side. Men der var det også galt. Da vi var lidt tættere på broen til den gamle bydel, steg Margit og jeg ud og gik det sidste stykke. Flemming og Steen vendte om og kørte tilbage til pladsen, og de ville så handle lidt i det lokale supermarked.

Laaaaang kø til broen	Men der var flot udsigt til katedralen i den gamle bydel.
Katedralens portal er lavet af den lokale kunstner Radovan i 1240	Katedralen er opført i romansk og gotisk stil.
Der er mange små hyggelige gyder i den gamle bydel

Vi var inde og se katedralen, inden vi fortsatte over den næste bro til markedet. Vi købte nu ikke noget, men endte ved kanalen, hvor vi fik en kop cappuccino. Da vi skulle tilbage, havde vi aftalt at vi skulle ringe efter en chauffør, men vi kunne se over på øen at køen stadig var der, så vi besluttede at tage den lille taxibåd tilbage. Afslapning på stranden resten af dagen. Om aftenen grillede vi og endte igen med et smut til stranden, inden vi gik i seng.

11.07.07 – ONSDAG

Vejrudsigten havde lovet 25-27 gr. så det måtte være ideelt vejr for en tur til Mostar i Bosnien-Herzegovina (BiH). Vi havde aftenen før kigget lidt på kortet, og vi kunne se at det var en lang tur. Vi regnede med ca. 3 timers kørsel og omkring 200 km. Der var ingen veje over området på vores gps. Den havde kun kystvejen og en stor hovedvej, og det gav ca. 200 km. Måske var turen gennem bjergene kortere, men selvfølgelig også mere snoet. Vi havde aftalt, at vi ikke ville have vækkeuret til at ringe, for vi havde jo ferie. Jeg vågnede lidt i 8 og kunne høre Margit gå og dække bord. Jeg skyndte mig at vække Flemming, de andre skulle jo ikke vente på os. Da vi kom ud af vognen kunne jeg nu ikke se, at Margit havde dækket bord, så det var nok nogle andre, jeg havde hørt. Vi skyndte os at bade og sætte kaffen over. Det undrede mig, at Margit og Steen stadig sov. Flemming kørte til bageren efter morgenbrød. Da han kom tilbage, spurgte han, hvad vi skulle så tidlig op for – kl. var kun 8!!! Jeg havde set forkert på uret og var faret ud af sengen kl. lidt i 7. Da vi nu var klar, gav Flemming sig til at vaske bil, indtil de andre stod op.

Flemming er ved at tørre bilen af efter vask. Bemærk hvor tæt den anden campingvogn holder på os. De var i øvrigt fra Fyn.	Fra den nye motorvej syd for Split

Vi kørte på motorvejen det første stykke til Split, og vi blev positivt overraskede, da vi fandt ud af, at den fortsatte længere. Den endte ved Sestanovac ca. 40 km længere nede. Der drejede vi fra og kørte over grænsen til BiH ved Imotski. Vi fortsatte gennem bjergene til Mostar. Det var en flot tur gennem øde området, men også med byer, der stadig bar præg af krigen. Til gengæld kunne vi også se, at der blev bygget meget nyt, men vi syntes at BiH stadig virkede mere fattigt end Kroatien.

Grænseovergangen Kroatien/Bosnien-Herzegovina ved Imotski	Mostar ligger smukt mellem bjergene

Sådan så mange huse ud.	Dette her var nærmest saneringsmodent.

Da vi ankom til Mostar, kørte vi lidt rundt for at finde den gamle bydel, som skulle være fint opbygget igen efter krigen. Selve Mostar var med mange betonhøjhuse, og de bar alle præg af krigen. Der var stadig skud- og granathuller og nogle steder var bygningerne helt skudt i sænk. Vi kom forbi gamle bygninger, der også var ødelagte. Da vi fandt frem til en parkeringsplads i den gamle bydel, var der straks en ung mand, der tilbød sig som guide rundt i byen. Vi ville dog helst gå rundt på egen hånd, og var lidt kede af at afvise ham, da han helt sikkert havde brug for pengene. 

Flot restaureret moské ved siden af sønderskudt bygning	Fra den gamle bydel
Udsigt fra broen Stari Most	Og til den modsatte bred af floden

Vi kom gennem en lille, hyggelig gade med souvenirbutikker. Denne gang var det helt anderledes souvenirs, der blev tilbudt. Der var mange ting, der mindede om en basar fra 1001 nats eventyr. Der var kobber og tin, små brokadetøfler, kobber- og messingsmykker, træting, mavedanserdragter, tæpper og gallerier. Ind imellem afbrudt af restauranter og caféer. 

Broen - Stari Most - der er blevet genopbygget fuldstændig som den gamle	På et lille museum med gratis adgang, var der billeder af broen og byen lige efter krigen. Derfor genskin på billedet.
Sådan ser gaden ud nu.	Sådan så der ud efter krigen - billederne er taget næsten samme sted
Broen som den er nu	Her efter krigen, hvor det sidste var blevet væltet.

Vi kom til den gamle bro – Stari Most – der var blevet bombet under krigen og siden genopbygget helt magen til. Der var mange der fotograferede, og der var et par unge mænd i badebukser, der tjente lidt ekstra ved at samle penge ind, og springe ud fra broen og ned i floden, når de havde samlet nok. Forhåbentlig vidste de, hvis der var for lavvandet til at springe.

Messing- og kobbersouvenirs	Fade og skåle med perlemor, messing og kobber indlagt.
Tørklæder og tæpper til salg ved siden af en moské.	Moské indvendigt. Vi skulle have løst billet, men vi troede at manden udenfor kun solgte postkort.
Her var alt, hvis man ville til at dyrke mavedans på aftenskole.	På vej tilbage gennem den gamle bydel.

Margit og jeg fik taget et foto af os sammen, som så blev sat ind under buen på broen som et postkort. Det var noget sjov Margit havde med en arbejdskollega. Hun skulle have kortet tilsendt. Jeg bestilte også en kopi, mere for at have en skør souvenir. Vi fortsatte på den anden side, hvor der var flere butikker. Vi satte os og fik en sen frokost med udsigt over floden. Vi fik nogle brød med cevapcici (små, krydrede farsruller) og løg. Det var særdeles mættende. Vi var inde og se en moske, som der var mange af i Mostar.  

Vi vendte tilbage til bilen og kørte mod Blagaj syd for Mostar. Der skulle ligge et slags kloster, som var bygget ind i en 200 m høj klippe ved siden af en flod. Klosteret var beordret bygget af en tyrkisk sultan i 1500-tallet. Det var ret beskedent i størrelse, og vi var ikke helt klar over, hvad det var blevet brugt til, for det havde ikke kunnet huse ret mange. For at komme ind og se det skulle man være tildækket, så mændene fik en slå-om-nederdel på. Det fik Margit og jeg også, men vi skulle også have vores hoveder tildækket, så vi blev viklet ind i et tørklæde tillige. Margit protesterede højlydt over at vi fotograferede hende i det outfit. 

På vej mod Blagaj.	Indgang til klosteret.
I gården var der en lille café.	Korrekt påklædning  for at se klosteret

Et af rummene, der alle var tæppebelagt på både møbler og gulve	I hjørnet bliver vores "nederdele" lagt sammen og lagt på plads

Vi kørte ad kystvejen hjemad, og var inde og handle i et supermarked. Vi var tilbage på campingpladsen ved 22-tiden, og vi fik os en bid brød inden vi gik i seng. Vi var heldigvis ikke særlig sultne efter den sene frokost.

Klosteret ligger op mod klippen - man kan sejle med gummibåd til en trappe nedenfor, hvis man vil have et bedre udsyn til klosteret.	Landsby på vej tilbage til kystvejen 10-15 km fra den kroatiske grænse. Stadig med moské, hvor vi er vant til kirker.

Fortsættes i del 3

Del 1