Jeg har længe kunnet tænke mig at besøge Toscana. Fra flere sider har jeg hørt om, hvor flot der er, så i år faldt valget på Italien. Flemming, der også gerne vil opleve nye steder, har dog aldrig været interesseret i Italien. Men nu skulle det komme an på en prøve.

1/7 - lørdag

Afgang kl. 5.10 - vi skulle lige vente lidt på vores venner Per og Karen Marie (KM). De skulle til Gardasøen, så vi besluttede at følges ad sydpå. De havde deres mindste søn Rune på 14 år med.

Et hurtigt stop ved bageren i nabobyen, hvor vi købte nybagte, varme rundstykker og basser ved bagdøren. Der var fint kørevejr - sol og morgendis på lavtliggende steder. Morgenmad på en rasteplads i Danmark. Ingen kø ved Elb-tunnelen og vi fortsatte til Soltau, hvor vi fik frokost og provianterede lidt. Flemming og Per fik en lur, mens vi piger handlede. Kaffepause på Shell- rasteplads lige før Braunschweig (29 gr. varmt). Vi kørte samme rute som sidste år - Hamburg, Hannover, Braunschweig, Magdeburg, Halle og Hof, hvor vi skulle overnatte.

Temperaturen holdt og var kun faldet til 26 gr., da vi ved 19.30-tiden drejede ind på Camping Schloss Issigau. Pladsen er tidligere beskrevet i starten og slutningen af vores tur til Kroatien 2005. Vi fik anvist et par skæve parceller, og selvom vi parkerede helt oppe på en kile, lå vi alligevel lidt skævt. Men pyt - det var jo kun for 1 nat. Vi gentog sidste års succes med at køre tilbage til autohofen ved motorvejen, hvor vi fik en kæmpe-gigantisk schnitzel. Betjeningen der er helt utrolig sød og venlig. Tilbage på campingpladsen sad vi udenfor og nød en øl og aftenkøligheden. Det glimtede i luften med ildfluer, og det var rigtig hyggeligt.

2/7 - søndag

Vi stod op ved 7-tiden og fik et bad og morgenmad. Vi kørte videre ved 9-tiden. Overnatning for 2 voksne med strøm blev 16 €. Vi kørte gennem et flot bakket landskab med skov, og det gik op ad bakke og ned ad bakke. Syd for Regensburg kørte vi fra motorvejen mod Landshut og fulgte landevej 15 til Rosenheim. På den måde undgik vi München-ringmotorvejen. Det var en pæn tur med humlemarker, skov og små hyggelige byer. Vi kom igennem Rosenheim, hvor vi tankede og tilbage på motorvejen. Turen var hyggelig, men tager tid. Vi kunne ikke helt blive enige om, hvorvidt den var at foretrække frem for kø-kørsel omkring München. Dog var udsigten langt flottere.

Vi kom til Brennerpasset. Der var vejarbejde opad mod - og på - Europabrücke. Der var kun 1 spor farbart sydpå og en del kø. Da trafikken endelig gled, begyndte vores bil at gøre knuder. Stoplampen lyste og måleren til vandtemp. var helt i bund i det røde felt. Temp. steg så hurtigt, at vi næsten ikke nåede at opdage det, før bilens alarm bippede. Vi slukkede klimaanlægget og gearede lidt ned. Pludselig faldt temp. hurtigt igen. Flemming mente, at termostaten sad fast. Bagefter var der ingen problemer, men nu gik det også nedad og nedad.

Det var efterhånden ved at være sent. Vi ankom til Piani di Clodia ved 20.30-tiden. Der skulle vi overnatte med Per og KM (det var den plads, de skulle bo på i ferien) og køre videre til Toscana næste dag.

Piani di Clodia var en kæmpestor plads med al tænkelig underholdning og gøgl. Lige en plads for børn og unge - der var et gigantisk poolanlæg og masser af tilbud hele dagen og aftenen. Vi synes dog, at indcheckningen var alt for langsom. Først stod vi i kø i receptionen, kun for at få at vide, at vi skulle køre rundt med en mand i en golfvogn, for at finde en plads. Bagefter stod vi i kø til manden i golfvognen. Dernæst skulle man igen stå i kø, for at blive skrevet ind. Vi vidste jo, at vi skulle videre næste dag, så vi gik ind igen og spurgte efter en plads til transit. Det havde de ikke, men der var nogle pladser tæt på indgangen, hvor vi let kunne komme ud igen. Vi fik strøm på og gik så ud for at lede efter Per og KM. Vi hyggede os i den lune aften, efter vi havde været i restauranten og få pizza.

3/7 - mandag

Om morgenen lavede Per og KM morgenmad til os. Vi forlod pladsen ved 11-tiden. Det blev en varm, lang tur. Første stykke til Bologna gik fint, men stykket mellem Bologna og Firenze gled langsomt. Der var vejarbejde, da de var ved at bygge en helt ny motorvej, hvilket også var tiltrængt. Den vi kørte på var hullet og bulet, og campingvognen hoppede af sted bag os.

Vi ankom til Camping Delle Gorette ved Cecina ved 17-tiden. Desværre har pladsen ingen hjemmeside, jeg kan linke til. Der var ikke mange ledige parceller. Vi fandt én, vi kunne tænke os, men den kunne vi kun have nogle få dage, da den var reserveret. Vi fandt en anden mindre parcel, hvor vi kun lige kunne have campingvogn og solsejl. Et andet hold danskere kom og spurgte, om det var en god plads, men det kunne vi jo ikke rigtig fortælle endnu.

Pladsen virkede noget nedslidt, men var meget hyggelig. En stor del af pladsen var forbeholdt fastliggere, hvilket gjorde at 75-80 %? var italienere. Ved første øjekast var bad og toiletter fine. Det viste sig senere, at der næsten altid lugtede af kloak. Der var kun den ene facilitetsbygning til os "turister" - samme bygning blev brugt af dem, som skulle i swimmingpool, hvorfor der næsten altid var vådt og snavset. Der blev gjort rent 3-4 gange om dagen. Poolanlægget så fint ud, men.... man skulle bruge badehætte!! Stranden måtte vente til næste dag.

4/7 - tirsdag

Der var drønvarmt, da vi vågnede. Jeg havde en trykkende hovedpine, som fortsatte hele dagen. Vi slappede af og læste i skyggen. Vi snakkede lidt med en århusiansk familie. De var rigtig ivrige motionister, der både løb og cyklede. Vi blev helt svedt, bare ved at høre om det.

Lige efter frokost kørte vi ind til byen for at se, hvor man kunne handle. Vi fandt et stort supermarked - Conad - med store afdelinger for friske varer (grønt, brød, fisk, kød, pålæg, ost). Vi købte ½ kg kæmpestore kirsebær og vandmelon, brød og tomater.

Da vi kom tilbage til pladsen spiste vi kirsebærrene, og de smagte himmelsk. Bagefter tog vi ned til stranden. Der er et par hundrede meter gennem pinjeskov. Selve stranden var med mørkt, grusagtigt sand og småsten. Stenene var ikke skarpe. Der var masser af mennesker og lange rækker af parasoller og liggestole. Vandet var klart og dejligt. Vi fandt os en plads og skyndte os i havet. Som andre steder vi har været, gik der også strandsælgere rundt her.

Vi hentede pizza til aften og senere var der VM i fodbold. Italien-Tyskland. Det endte med forlænget spilletid og indenfor de sidste 2 min. af forlænget spilletid fik italienerne 2 mål. Hele pladsen var ved at lette. Bagefter kørte de unge italienere rundt på pladsen og hujede og dyttede. Det varede længe inden der blev nattero. Senere på ugen skulle finalen spilles mellem Italien og Frankrig.

5/7 - onsdag

Vi sov længe i dag. Efter morgenmaden blev vi enige om at tage en tur til Bolgheri og Volterra. Vi kørte ad en 5 km  lang allé med kæmpe cypresser i hver side. Bolgheri er en hyggelig, lille by og vi fik os en italiensk is og nød den i skyggen.

Bagefter kørte vi videre til Volterra, der er kendt for alabast. Alabast er en finkornet, tæt varietet af gips, der bruges til skulpturer, vaser, skåle, smykker osv. (Kilde: Lademanns leksikon - jeg blev nødt til at slå det op, for at være helt sikker). Byen ligger på en bakketop og kan ses langt fra. Turen derop foregår ad en snoet landevej. Vi parkerede i en parkeringskælder under byen.

Vi købte et pizzastykke, som vi gik og gumlede på, mens vi kiggede på byen. I Volterra går det op ad bakke og ned ad bakke. Der var mange flotte forretninger, der solgte alabast, men varerne var dyre. Det var også muligt at se arbejdende værksteder, men de steder, hvor vi kiggede ind, var der siesta.

I parken, hvor der var svalende skygge og forfriskende brise, fik vi en iskold cola. Vi havde fået øje på en fæstning, men vi kunne ikke komme ind og se den. Det var et af Toscanas største forter - Fortezza Medicea - som nu bliver brugt som fængsel. Vi vendte tilbage til de stejle gader og varmen.

På vej tilbage til Cecina kørte vi igen til det store supermarked. Jeg ville gerne have nogle flere af de flotte kirsebær, men de var udsolgt. Vi købte ind til at grille til aften. Jeg havde fået en del myggestik. Myggene var små, man fik slet ikke øje på dem. Så jeg sprayede mig med den forhadte "eau de myggespray" . Jeg kan ikke fordrage lugten - jeg håbede myggene heller ikke kunne.

6/7 - torsdag

Vi vågnede ved 6-tiden ved en let prikken af regn på taget. Det blev dog ikke rigtig til noget. Vi havde ingen planer for dagen, så vi spiste morgenmad i ro og mag. Jeg vaskede lidt t-shirts (jeg kunne ikke finde nogle vaskemaskiner), så det blev klatvask i hånden. Det småregnede lidt indimellem. Over middag blev vi enige om at cykle en tur, da der ikke var så varmt - kun 30 gr. Vi var nået næsten ind til Cecina, da regnen pludselig plaskede ned. I løbet af ingen tid var vi gennemblødte til skindet. Vi vendte næsen tilbage til pladsen. Efter et bad blev vi enige om, at vi ville køre ind til byen og spise aftensmad og kigge lidt på aftenlivet.

I løbet af eftermiddagen kiggede en familie fra Horsens forbi, som vi havde mailet med inden ferien. Det er ret hyggeligt at møde dem, som man udveksler erfaring og oplevelser med over nettet.

Flemming og jeg tog ind til Cecina og fandt en restaurant. Da vi skulle betale, stillede vi os i kø ved kassen ved udgangen. Manden, der sad ved kassen, havde helt styr på, hvem der havde fået hvad. Bagefter fik vi en rigtig god is. Hele gaden langs stranden var spærret for kørende trafik fra kl. 21.00, og der var stillet boder op, hvor man kunne købe smykker, brugskunst osv. Det var rigtig hyggeligt, men vi vendte snart tilbage til bilen, for det var begyndt at tordne og lyne. Vi var kun lige nået tilbage, da de første tunge dråber faldt. Det blev dog først til rigtigt uvejr i løbet af natten. Vi var oppe og lukke taglugerne og vinduerne lidt til. Det bragede og lynede, og vi vågnede med mellemrum.

7/7 - fredag

Vejrudsigten havde egentlig lovet regn og torden hele dagen, men solen skinnede, da vi stod op. Først kiggede dem fra Århus forbi, og senere en af damerne fra Horsens. Jeg synes det er ret hyggeligt at småsludre med de andre danskere på pladsen. Ikke fordi der var mange. Såvidt jeg kunne tælle ud fra danske nr.plader var det 8 familier.

Der var en meget fugtig varme. Det unge tjekkiske par i teltet ved siden af os, spurgte om vi havde været i Pisa. Det havde vi jo ikke. De syntes, det måske også var for varmt at tage nogen steder hen. Der er var en god stemning på pladsen. Den del af pladsen vi lå på var for turister og det var en stor blanding af alle europæere. Her var det ikke tyskere eller hollændere, der dominerede (måske italienere ;o)) ).

Ved middagstid besluttede vi, at køre en tur til Livorno. Vi fulgte kystvejen til Vada, Castiglioncello og til Livorno. Det var en rigtig dejlig tur - udsigt til vandet og hyggelige byer. Vada var vist også et besøg værd en af dagene. Der var ikke længere end, at man kunne cykle dertil.

Livorno er en stor by (161.000 indb.). Vi fandt et sted at parkere og begav os ned til havnen for at se på en fæstning. Først troede vi ikke, man kunne komme ind og se den, men ad en kringlet vej ved havnen mellem nogle hegn, kunne vi komme dertil. Det kostede (så vidt vi kunne se) ingenting at komme ind. Det så ud som om der skulle holdes en koncert eller lignende.

Det føltes lidt sært at gå der, for vi var de eneste turister. Vi var ikke helt sikre på, om der var åbent for turister. Nå, men vi fik da set en masse af fæstningen og ved udgangen sad der pludselig en mand. Han inviterede os ind i en kælderdel til maleriudstilling. Men det kostede penge, så vi takkede pænt nej. De billeder jeg umiddelbart kunne se fra døren, var slet ikke min smag.

Jeg havde set, at der også lå en fæstning lidt længere oppe i byen. Det var blevet kvælende varmt. Flemming mukkede lidt over al den traven rundt i varmen. Vi fandt et sted, hvor vi kunne købe en af de fantastisk gode italienske is. Det hjalp lidt på humøret. Desværre var fæstningen lukket pga. renovering. Vi havde læst om et amerikansk marked, hvor de solgte rester fra en base i nærheden. Man skulle kunne købe alt fra ansigtscreme til faldskærme. Vi kunne bare ikke finde ud af, hvor det lå, så vi besluttede at gå tilbage til bilen. Livorno er ikke så spændende en by. Vi havde også læst, at den skulle minde om Venedig med kanaler. Jeg syntes dog ikke, det virkede særligt overbevisende. Nu har jeg kun set billeder fra Venedig, men Livorno lignede ikke.

Nå, men at finde tilbage til bilen viste sig ikke at være så ligetil, som vi troede. Heldigvis havde vi en god times tid tilbage før vores p-billet løb ud. Det kirketårn vi havde brugt som pejlemærke, kunne ikke umiddelbart ses. Og vi havde krydset kanaler flere gange. Til sidst besluttede vi at gå tilbage til havnen, for der kunne vi finde vej fra. Langt om længe fandt vi bilen. Vi ønskede vi havde haft et bykort, så havde det været nemmere. Faktisk viste det sig, at der var en turistinformation 100 m fra, hvor bilen holdt. Havde vi dog bare set den inden vi begav os ud i byen. Nu spurgte vi så, hvor Det amerikanske Marked lå. Det lå kun 2 gader fra det store torv, hvor vi spiste is. Damen i informationen sagde, at det var nemmest at lade bilen stå og gå dertil. Vi vendte vores ømme fødder i den rigtige retning.

Vi fandt torvet med markedet. Lad mig sige det med det samme: Det er kun interessant, hvis man bryder sig om camouflagetøj, Rambo-knive og mærker og emblemer, soveposer, rygsække osv. Der var dog lidt tøj til børn og damer. De fleste boder var lukkede, og man gik i smalle gange mellem alle de lukkede boder. Det var virkelig underligt.

Vi vendte tilbage til bilen og kom forbi en Mc-Donald, og da vi kun havde fået en is til frokost, blev vi enige om tidlig aftensmad. Ikke mindst fordi de reklamerede med air-condition. Der var dejligt køligt. Mens vi var derinde, ringede Jan og Anne-Birthe. De skulle til Marina de Bibbona, men var kørt forkert i Cecina. Vi mente, vi fik forklaret dem, hvilken vej de skulle køre, men vi var da kede af, at vi ikke var i Cecina og kunne vise vej.

Vi valgte igen kystvejen tilbage og nød den smukke køretur.

Fortsættes i del 2

Forside