8/7 - lørdag

Dasedag! Da det blev for varmt at sidde ved vognen, gik vi ned på stranden. Vandet havde en utrolig flot turkisblå farve. De andre gange havde vandet været krystalklart, men i dag virkede det lidt mere uklart. Der var flere bølger, som slog op over høfderne, og det var sikkert det urolige vand, der hvirvlede bunden op. Men det var et flot syn.

Vi tilbragte en dejlig eftermiddag med at sole og bade og læse. Århusfamiliens 2 mindste børn, Patrick og Pernille, samlede sten. De ville prøve at lave et bassin til fødderne. Vi hjalp dem med at samle sten. Det var meget søde børn og vi hyggede os rigtig.

Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant, men maden er ikke så spændende der. Bagefter gik vi en aftentur langs stranden, og vi kunne se, at der lå 3-4 restauranter ud ad strandvejen. Måske kunne vi prøve en af dem en aften. Da vi kom tilbage til campingpladsen, kunne vi høre, at lørdagsunderholdningen bestod af skiftevis musik og dans med indlagt bankospil. Hver gang orkesteret havde spillet et par numre, blev der spillet banko!!

9/7 -søndag

36 gr. under solsejlet fra morgenstunden. Vi hyggesnakkede lidt med de andre danskere. Ved middagstid besluttede vi at køre en tur, da vi ikke kunne tåle mere sol på de røde skuldre.

Vi kørte ad en naturskøn rute. Først til Castagneto de Carducci og videre til Cassetta, der lå smukt mellem grønne, skovklædte bakker. Dernæst over Survereto til Massa de Marittima, hvor vi gjorde holdt og så på domkirken. Den lå højt over byens torv. Vi slentrede lidt rundt i skyggen i de smalle gader.

Derefter fortsatte vi nordpå mod Monterotondo, Pomerance, og så var planen egentlig San Gimignano, men det havde taget meget lang tid at køre i bjergene, så vi vendte i stedet næsen mod Cecina igen. Vi købte ind til salat, og vi havde taget noget kød op af fryseren om morgenen. Der var fodboldfinale Italien-Frankrig om aftenen, så vi nød en flaske god italiensk rødvin og grillede inden der var fodbold. Og det gik ikke stille for sig. Århusianerne var inde i byen og feste med de lokale. Og så var det jo godt at italienerne vandt, for så blev festen jo det bedre. Vi gik i seng ved midnatstid, og da kunne vi stadig høre, hvordan de dyttede og råbte inde i byen.

10/7 - mandag

Stadig høj luftfugtighed og temperaturer omkring 38 grader. Vi ville cykle en tur ind til Vada. Ikke nogen lang tur - kun 6 km hver vej. Mere indbød varmen ikke til. Vi kom forbi indtil flere campingpladser, som jeg kunne genkende navnet på fra min eftersøgning af en plads i løbet af foråret. Faktisk lå de som perler på en snor hele vejen til Vada.

Da vi var næsten fremme, punkterede Flemmings cykel. Lappegrejerne, som han troede lå i sadeltasken, var der ikke. Nå, men Flemming hoppede på min cykel (jeg tilbød at køre tilbage efter bilen, men han mente, det gik hurtigere med ham !!!!), hentede bilen og vi stoppede cyklen bagi. Nu kunne vi jo ligeså godt se på Vada, når vi nu næsten var der.

Der var et smukt, grønt område foran kirken med blomsterbede og palmer. Luften var stadig rigtig varm og fugtig. Selvom vi var steget af cyklerne for længst, rendte sveden af os. Vi talte om, at det generelt føltes, som om luftfugtigheden var større her end andre steder, vi har ferieret.

Bagefter kørte vi hen og købte nogle sandwich til frokost og noget lappegrej. Eftermiddagen blev tilbragt på stranden. Vi havde fået nye naboer. Det unge, tjekkiske par kørte kl. 5.00 i morges. De skulle til Milano efter nogle reservedele til en maskine, inden de skulle hjem.

De søde og venlige tyskere, vi havde talt med tidligere, fortalte om et sted, hvor der var godt at spise. Det lå på vej mod Volterra. Ca. 8 km fra Cecina Mare skulle man til venstre ad en snoet bjergvej mod en lille by, der hed Riparbella. I hovedgaden var der en restaurant - "La Cantina". De fortalte, at udefra så det ikke ud af noget. Vi var da også ved at vende om igen, men gik ind og kom ind i et lavtliggende, køligt lokale. Tykke stenmure holdt varmen ude. Tjeneren/ejeren? var helt glatraget med meget markante, hvide briller, kridhvid nystrøget skjorte, sorte bukser med knivskarpe pressefolder og sorte og gule snøresko med tekst hen ad siderne. Helt sikkert sidste skrig fra Milano.

Maden var fantastisk god. Vi fik Gnocchi al Funghi (pastadimser med svampesauce) og fasan med pommes frites og grønne bønner i noget hvidløgsmarinade. Vi delte en flaske af husets vin og sluttede af med grappa (italiensk brændevin, som skulle være godt for fordøjelsen). Pris 45€ og det var da billigt, syntes vi. Da vi slentrede tilbage til bilen, sad de fleste italienere udenfor deres huse og ønskede os god aften.

Tilbage på pladsen sad vi lidt og nød den lune aften og lyttede til livet på pladsen. Jeg synes den dæmpede summen af folk på vej i seng, der ønsker hinanden godnat og cikadernes lyd er rigtig hyggelig. Tyskerne kom forbi for at høre, om det havde været godt, og om den skaldede tjener med de hvide briller også var der denne aften.

11/7 - tirsdag

Markedsdag. Hver tirsdag var der marked i Cecina, men først snakkede vi lidt med det ene hold danskere fra Horsens. De ville rejse i dag. De kunne ikke holde varmen og den høje luftfugtighed ud. Samtidig sammenlignede de pladsen med Marina de Venezia, og denne her kommer aldrig op på det niveau. Så nu kørte de til Marina de Venezia, hvor de var vant til at være. Deres venner blev dog her indtil videre. Århusianerne skulle rejse til Milano dagen efter og videre derfra til Nice.

Inde i byen brugte vi ½ times tid på at finde en parkeringsplads. Markedet var meget stort, og strakte sig gennem flere af byens gader, men efter et stykke tid går det op for én, at man ikke behøver at se det hele, da det er samme type boder, der går igen.

Vi fik købt lidt gaver til vores store børn derhjemme, og så købte vi en bolle med flæskesteg. Kødet blev skåret af noget, der lignede en udbenet gris, der var rullet med krydderier og urter og stegt hel. Det smagte fantastisk godt. Vi mødte århusianerne, og vi blev enige om at holde "afskedsfest" om aftenen med fælles grillning.

Om eftermiddagen kørte vi ned til Anne-Birthe og Jan Kirkedal, som var på en campingplads i Marina di Bibbona, der lå et kvarters kørsel fra Cecina. Vi skulle snakke om en udflugt, vi ville foretage sammen. Vi havde talt om Siena, men vi mente, det måske ville blive for varmt. Vi blev enige om en tur til Pisa og Lucca om torsdagen. Læs evt. om deres tur til Toscana på www.jankirkedal.dk Vi kom tilbage til campingpladsen ved 19.30-tiden, og resten af aftenen hyggede vi os med dem fra Århus. Faktisk blev det midnat, inden vi fik sagt godnat. De tog det helt roligt, da de jo kun skulle til Milano næste dag.   Landevejen mod Marina de Bibbona.

12/7 -onsdag

Dase/badedag. Jeg fik ordnet lidt klatvask. Det andet hold fra Horsens havde også forladt pladsen. Vi fik sagt farvel til århusianerne. Da det blev for varmt at sidde ved vognen, gik vi til stranden. De evindelige strandsælgere gik rundt og falbød deres varer. Da vi kom tilbage lappede Flemming cyklen.

Vi hentede pizza til aften i Cinquantina. SMS fra Per og KM fortalte at campingpladsen hos dem var fuld besat. Vi havde egentlig regnet med 4-5 dage hos dem på vejen hjem. Nu vidste vi ikke, hvad vi så skulle finde på, men vi talte om at køre lørdag, måske var der nogen, der kørte hjem der, så der blev ledige pladser.

13/7 - torsdag

Så var turen kommet til Pisa og Lucca med Jan og Anne-Birthe. Vi mødtes ved 9.30-tiden og blev enige om at starte med Lucca. Vi fandt en p-plads og gik indenfor ringmuren. Lucca ligger nedenfor de Apuanske Alper. Den gamle del af byen er omgivet af en 4,2 km lang ringmur og man kan gå hele vejen rundt om bydelen på muren. Vi blev dog nede i gaderne. Der var kvælende varmt, og sveden rendte af os. Vi gik rundt og kiggede på de gamle gader og butikkerne.

Man kunne komme op i et tårn - Guinigi-tårnet - hvor der voksede egetræer på toppen, men der var ingen, der orkede at klatre derop i varmen. Faktisk var det så varmt, at vi ikke rigtig orkede andet end at traske stille rundt i skyggen. Vi sluttede turen med et pizza-stykke og ½ liter cola. Så gik vi tilbage til bilerne, der var så varme, at vi næsten ikke kunne sætte os ind.

Jan står og ærgrer sig over al den gode musik han gik glip af.	Hestevogn foran kirken San Michele in Foro.
Et par cirkusmusikere, der vist ikke fik hyre i år.	Piazza del Mercato, der er bygget ovenpå et gammelt romersk amfiteater.

Der er altid plads til én til.....	Frokostpause med varme og trætte fødder.

Derefter gik turen til Pisa. Helt tilfældigt kørte Flemming ind i en lille gade, hvor vi holdt helt tæt på domkirkepladsen med Det skæve Tårn. Jan og Anne-Birthe omdøbte ham senere til tomtom. Hele området var et tilløbsstykke, og der var utallige souvenirboder, der heldigvis lå samlet ude i den ene side, så de ikke skæmmede området omkring kirken.

Parkering helt tæt på domkirkepladsen.	De første souvenirboder dukker op.

Vi havde ofte set billeder af Det skæve Tårn, men at se det i virkeligheden var faktisk hele turen værd. Det var imponerende. Jeg havde hørt flere sige, at det ikke var noget særligt, men vi var ikke enige. Egentlig føltes det lidt sært, at stå under tårnet på den side, hvor det hældede til. Man kunne nu godt komme lidt i tvivl om det nu også stod sikkert nok.

Der var et vældigt mylder af mennesker overalt ved tårnet

Vi løste billet til domkirken, men ville ikke give 15€ pr. person for at komme op i tårnet. Domkirken var meget flot med masser af søjler, store malerier, marmor, mosaikker, bladguld og messing. Da vi syntes, vi havde set nok af området, købte vi en is og vendte tilbage til bilerne. Vi inviterede Jan og Anne-Birthe og pigerne med til vores campingplads, men pigerne kunne ikke tænke på andet end at komme hjem til poolen, og vi kunne godt forstå dem.

Vi var lige omkring Coop og købe lidt frugt og brød til aftensmaden. Da vi kom tilbage til campingpladsen, inviterede vores nu danske nabo på en kold øl som tak for hjælpen med at skubbe deres vogn på plads, da de ankom. Efter aftensmaden slappede vi af med en bog og benene oppe.

14/7 - fredag

Dette var så den sidste dag på Camping delle Gorette i denne omgang. Vi besluttede os for at begynde turen nordpå i morgen. Vi fik en sms fra Per og Maibritt (som vi kender fra Tannisby Camping), om at de var ved Levico-søen og om de skulle finde en plads til os. Vi tog en hurtig beslutning og ringede til dem. De mente nok, at det var muligt at holde en plads til os, så i stedet for at satse på en ledig plads ved Gardasøen hos Per og KM, blev det så til Levico-søen.

Vi kørte ind til Cecina og tankede diesel og fik bilen vasket. Bagefter en tur i Coop for at handle. Vi købte også noget kød til at grille til aften. Så gik det ellers hjemad til pladsen og stranden.

Vi havde en hyggelig eftermiddag på stranden og nød de sidste dukkerter i Middelhavet. Tilbage på pladsen pakkede vi sammen, afregnede med campingmutter og spiste aftensmad. Lidt sidste aftenhygge udenfor vognen og så i seng. Vi regnede med at stå op kl. 6.00 i morgen.

Forside