15/7 - lørdag

Som planlagt stod vi op kl. 6.00, gik i bad og fik morgenmad - tørre boller købt i går. Generelt synes jeg, italiensk brød er kedeligt, massivt og uden smag. Vi kørte fra pladsen lidt i 8.00. Vi valgte kystvejen det første stykke i stedet for motorvejen. Vi frygtede vejarbejdsstykket Firenze-Bologna, da der jo var meget køkørsel på vej nedad, men det gik stort set gnidningsløst. Efter Bologna og mod Modena kommer man på en 8-sporet motorvej. Nordpå gled trafikken fint, men der var massiv kø i alle 4 sydgående baner, og køen var adskillige km lang.

Indtil Verona var trafikken OK, men fra Verona til den nordlige del af Gardasøen, var der enten kø eller ekstrem langsom kørsel. Vi ankom til Camping Jolly ved Levico-søen ved 15-tiden. Per og Maibritt havde reserveret en plads til os. Vi havde troet, at temperaturen ville falde lidt her nordpå, men der var 35 gr. da vi ankom.

Camping Jolly, som næsten er bygget sammen med Camping Levico, har samme ejer. Der er en lille butik, snackbar, legeplads, swimmingpool og rigtig pæne og rene toilet- og badefaciliteter. På Camping Levico er der en restaurant (pizza), og en større butik. Der er pladser med udsigt til søen. Man kan benytte både sø og swimmingpool uanset, hvilken plads man bor på. At Camping Jolly kun var 1-stjernet havde vi svært ved at forstå - ikke mindst i forhold til Camping delle Gorette, som var 4-stjernet. Camping Levico var 2-stjernet. Den stjernefordeling kan man ikke bruge til noget som helst. Se mere på www.lagolevico.com som er begge pladsers hjemmeside.

Vi fik et glas kold hvidvin og delte oplevelser om ferie og køretur osv.  Per og Maibritt havde købt ind til at grille, og vi skulle slet ikke tænke på noget, bare sætte os til bords. Vi hyggede os med rigtig dejlig mad, og vi havde medbragt et par flasker lokal rødvin fra Toscana. Da det blev mørkt, var temperaturen faldet til 23 gr. og så var det lige til at holde ud.

16/7 - søndag

Næste morgen var temperaturen 21 gr. Det var dejligt at spise morgenmad, uden at sveden løb af én. Vi kørte en tur sammen i Per og Maibritts bil. Turen gik ad snoede bjergveje med flotte udsigter. Vi havde læst om et stort borganlæg, og da vi undervejs så skilte dertil, besluttede vi at se nærmere på det. Fort Belvedere, stod der.

Fortet var en del af et stort fæstningsanlæg fra 1. verdenskrig. Det kostede 4€ pr. person at komme ind, og vi kiggede på hele borgen. Den var bygget af østrigsk-ungarske militære ingeniørkorps i årene 1908 til 1912, og Fort Belvedere skulle forsvare Trento mod italienske angreb. Fortet er et af de bedste eksempler på militært byggeri for perioden og er lavet af beton og jern, med tunneler på flere hundrede meter gennem klipperne, kunne vi læse i den udleverede brochure. Vi var rundt og se på det hele, og det var faktisk interessant at se noget fra 1. verdenskrig i stedet for 2. verdenskrig, som vi har set flest gange.

Vi kørte videre mod Gardasøen og byen Riva del Garda, som ligger ved nordenden af søen. Det var en smuk tur, og nogle steder med flot kig til søen. Vi parkerede og gik langs søens bred. Der var en stor offentlig strand. Det blæste en del, og søen var fyldt med windsurfere, der krydsede ud og ind mellem turbådene.

Bagefter gik vi langs søen til den anden side op mod byen. Vi købte en is, som vi nød mens vi kiggede ud over søen, og bagefter osede vi rundt i byens gader. Vi havde spist sen frokost ved 15.30-tiden, så da vi kom tilbage til campingpladsen, var vi ikke rigtig sultne. Vi fik os lidt frugt og snacks og kold hvidvin. Natten blev det køligste vi længe havde oplevet - 19-20 grader.

17/7 - mandag

Ved 10-tiden kørte vi ud for at se lidt mere på området. Denne gang valgte Per og Maibritt at blive på pladsen og slappe af. Vi kørte først til Bolzano ad landevejen, men Bolzano er en stor by, og vi orkede ikke at traske rundt i varmen. Vi kiggede lidt på kortet og fandt en naturskøn rute over et pas. Det viste sig at blive lidt svært at finde vejen, for vores kort var ikke detaljeret nok. Langt om længe var vi på rette vej.

Vi er drejet fra hovedvejen og er på vej op til den lille vej, der skal føre os over passet.	Flemming holder i vejsiden, mens jeg er ude for at fotografere

Selve turen var på 35-40 km, men vi kørte ad en lille, smal vej, hvor 2 biler dårligt kunne passere hinanden. Det mindede om turen op til Mont Faron i Sydfrankrig (se Frankrig - sommer 2002). Forskellen var bare, at mens vejen op til Mont Faron var ensrettet, skulle vi passere andre her. Der var ingen autoværn, og vi kom gennem utallige hårnålesving. Ved toppen i 2047 meters højde, var der en flot udsigt. Flere steder, hvor vi kørte, gik køerne på vejen, og de havde ikke i sinde at flytte sig for os.

Pasvejen var befærdet med både folk og fæ	Og godt det ikke var mig, der skulle cykle opad. Nedad ville jeg slet ikke turde.

Pas Manghen i 2047 meters højde	Flemming nyder udsigten.

Et sidste billede inden vi igen kører ned.	Flyt dig!

Fra en af vejene på Camping Jolly	Sti mellem Jolly og Levico. Stien fører også ned til søen.

Ved søen på Camping Levico	En af gaderne på Camping Levico på vej til restauranten

Vi kom tilbage til campingpladsen sidst på eftermiddagen, og vi fulgtes med Per og Maibritt ud og købe lidt madvarer. Vi havde aftalt at spise på Camping Levicos restaurant i aften. Vi fik et af de sidste borde og et menukortet. Det viste sig, at man kun kunne få pizza. Vi havde egentlig tænkt os noget andet, men OK nu var vi der. Vi bestilte 2 fadøl, mens Per og Maibritt valgte en flaske hvidvin og en vand uden brus. Da drikkevarerne kom, fik de 1 flaske rødvin og vand med brus. Nå, men en forvirret kvindelig tjener byttede det. Så kom vores pizzaer. Dvs. Flemming fik ingen. Vi ventede lige lidt, men intet skete. Maibritt sagde, at hendes pizza var fuldstændig kold, så vi tilkaldte tjeneren igen. Hun havde glemt Flemmings pizza - den stod godt nok på bestillingen. Så fik hun Maibritts kolde pizza med ud, måske Flemmings og Maibritts pizzaer så kom samtidigt? Det lykkedes os til sidst at få noget at spise. Men vi kunne se, at de ikke havde styr på noget som helst. Alle tjenere løb forvirret rundt mellem folk med pizzaer, de ikke vidste hvor hørte til. Hvis der er noget, der trækker ned på de to campingpladser, er det spisemulighederne. Jolly har kun en snack-bar og Levico kun pizzarestaurant, hvor det virkede som om de ikke havde styr på noget.

Udsigt over Levicosøen	Mens vi venter på vores pizzaer

18/7 - tirsdag

Om formiddagen var vi inde og se på byen Levico Therme. En lille hyggelig by. Vores plan var at begynde hjemturen næste dag. Per og Maibritt ville blive der. Først gik vi lidt rundt og så på butikkerne. I en sportsforretning fandt jeg et par gode bjergstøvler til kun 45€. Jeg havde købt et par i de franske alper for 8-10 år siden, og de var helt slidt op. I Danmark havde jeg været for nærig til at give 1.500 til 2.000 kr. for et par støvler. Derfor var det en glad mig, der fik overrakt de nye støvler. Jeg flottede mig og købte også et par gode sokker.

En butik med skinke og bacon. Ved siden af en butik med svampe og én med pasta. Vi er helt vilde med de italienske specialbutikker.	Fra Levico Therme.

I en tøjforretning blev det også til lidt nyt.  Bagefter gik Per og Flemming ned til supermarkedet for at handle, mens vi piger kiggede på de sidste butikker. Da de lukkede til siestaen, satte vi os og fik en kop cappuccino på en café.

Kirken i Levico Therme. Den var næsten skjult bag træer. Vi ville gerne have været inde og se den, men der var lukket.	Dejligt med en kop cappuccino efter en "anstrengende" shoppingtur.

Så ringede vi efter Per og Flemming, der havde pakket varerne i køleskabet i campingvognen, og bagefter kørte vi en lille tur. Vi endte i en lille bjerglandsby, og da vi ikke havde fået frokost, spurgte vi os for og blev vist hen til "Hotel Nazionale". Det var et gammeldags, meget italiensk hotel. Der var ikke noget menukort, men tjeneren remsede op, hvad de kunne tilbyde. På italiensk!! Det eneste vi genkendte var pomodori (tomater) og spaghetti Bolognese. Det var så det. Vi var lidt spændte på, hvad vi fik. Men der kom tomatsalat, kold kartoffelsalat, en varm ret med squash (eller zucchini som de hedder på italiensk) og spaghetti Bolognese. Bagefter spurgte tjeneren, om vi kunne tænke os en steak (tror vi nok) eller ost eller kaffe. Men nej tak. Vi var propmætte. Vi betalte og drog af sted en oplevelse rigere.

Gammeldags, italiensk hotel, hvor vi spiste frokost.	Vi var faktisk de eneste, der spiste der. Ved siden af var skænkestuen, og der var helt fyldt op.

Tilbage på pladsen blev resten af eftermiddagen tilbragt i poolen. Vi grillede til aften og hyggede os med Per og Maibritt. Vi fik en sms fra Per og KM. De ville høre, hvornår vi kørte hjemad. Vi valgte at køre tidligt og ikke vente på dem. Så måtte vi se, om vi mødte dem senere. Der var også sms fra Jan og Anne-Birthe. De var allerede i Østrig. Det var for meget med varmen i Toscana, og deres ældste datter Mette, havde det ikke godt med al den varme.

19-20/7 - onsdag og torsdag

Vi tog fra pladsen ved 7.15-tiden. Vi havde afregnet dagen før. 126€ for 4 overnatninger. Trafikken gled rimeligt indtil München, så var der kø. Vi fandt ud af, at Per og KM holdt et par kilometer tilbage i samme kø. Da der kom en frakørsel, drejede vi fra og tog U1 (Umleitung - omkørsel) mod Nürnberg. Desværre var der nogen, der havde glemt at skilte videre, da der på U1 var vejarbejde og spærret for gennemkørsel. Det endte med ringvejen gennem München, og det var vist ikke hurtigere end at blive i køen. Senere fik vi kontakt med Per og KM igen. Den kø vi havde holdt i var 15 km lang. De var dog kommet 15-20 minutter foran os. Vi blev enige om at overnatte sammen på Schloss Camping Issigau igen.

Stadig på italiensk motorvej med rustent autoværn.	Pause på en nyanlagt østrigsk rasteplads

Vi fik nogle fine parceller og spiste aftensmad i slottets restaurant. Det var godt og billilgt. Værten spurgte, om vi kunne tænke os morgenmad næste dag. Der var flere muligheder. Vi kunne hente rundstykker eller spise i restauranten. Den dyreste morgenmad kostede 6€ pr. person, og det var med alt - rugbrød, rundstykker, ost, pålæg, marmelade, kaffe, juice, æg, havregryn, mælk osv. Det var da billigt, og vi var ikke længe om at beslutte os for at spise på slottet.

Dejlig, rummelig parcel	Per - stadig i højt humør, selvom ferien er slut

Aftensmad på slottets restaurant	I hallen var der gamle rustninger og våben.

Næste morgen fik vi en fyrstelig morgenmad. Vi afregnede, og morgenmad og overnatning kostede i alt 28€ for 2 personer. Den billigste plads vi boede på i Italien kostede 31€ pr. nat. Vi forlod pladsen ved 9-tiden. Det gode vejr fulgte os fra Italien. 19 gr. da vi stod op og allerede 31 gr. en halv time senere. Temperaturen steg støt og roligt, og ved middagstid stod den på 40 gr. Varmen fortsatte hele dagen, og i radioen advarede de om, at man ikke skulle foretage sig noget fysisk arbejde, men blive inde og i skyggen. Vi var meget glade for klimaanlægget i bilen. Vi spiste frokost ved Bonnys Diner ved autohofen i Soltau. Der var ingen aircondition og kvælende varmt.

Der var skygge ved vognene om morgenen.	Vi fik morgenmad i et andet rum, end om aftenen.

Resten af turen var lige varm. Vi var hjemme ved midnatstid, og huset var som en bageovn. Vi luftede grundigt ud, inden vi langt om længe kunne komme i seng.

Igen var en rigtig dejlig ferie slut. Campingpladsen delle Gorette i Toscana levede ikke rigtig op til vores forventninger, men lå godt for de ting, vi ville se i Toscana. Samtidig måtte vi have bilen med ind og beliggenheden næsten direkte til havet var noget, der trak vældigt opad i det samlede regnskab. Vi synes Toscana var flot, og der var meget at se, men den høje luftfugtighed og varmen bevirkede, at vi ikke kom ud og se alt det, vi kunne tænke os. Vi kunne godt tænke os at vende tilbage engang, men måske på en anden årstid. Vi havde indimellem problemer med bilens køler. Hver gang det gik meget op ad bakke, og bilen var meget varm, ville den anden blæser ikke slå til. Vi skal snart have bilen på værksted, så må de finde ud af, hvad der drillede.