GARDASØEN FORÅR 2018
 

 
Efter vi sidste forår måtte opgive at køre helt til Gardasøen i påsken og endte i Sønderjylland pga. Flemmings prolaps, er der ingen tvivl i år - vi tager til Gardasøen. Vi har ferie dagene før og dagene efter påsken, så det bliver 2 uger i alt. Helt som sædvanligt tager vi af sted fredag eftermiddag og overnatter på DCU-Kollund.

Vi har sovet på Quickstop-pladsen og lørdag morgen afregner jeg - snart er vi på vej ned gennem Tyskland. Ruten kan ses på nedenstående kort, og vi vælger at overnatte på Camping Schloss Issigau som så ofte før. På motorvej 9 skal man af ved frakørsel 31 Berg/Bad Steben. Vi satser på, at der er plads nok på denne tid af året. Om sommeren er der rigtig mange danskere, der benytter pladsen til transit, og det kan efterhånden være svært at få en plads, hvis man kommer alt for sent på aftenen. Ved spisetid er der stort set fyldt op.

Der har været tø i luften, og på campingpladsen er der vådt flere steder. Vi bliver anvist en plads lidt oppe, hvor der er grus at holde på. Frau Braitmaier bestemmer, hvor man skal holde og hun er eminent til at få pakket vogne og biler, så der kan være flest muligt. Hun kan godt blive en smule utålmodig med campister, der ikke følger hendes anvisninger. Nu er det ikke mængden af campister her i det tidlige forår, men den våde plæne, der gør at hun viser os på plads. Herr og Frau Braimaier er vældig flinke. Vi har benyttet pladsen i mange år til overnatning, og i starten vi kom der, var der ikke så mange campister, og vi holdt lidt tilfældigt mellem træer i parken. Nu er der ryddet og jævnet, og der kan være mange flere.
 

Turen fra grænsen til Camping Schloss Issigau.
 

Quickstop-pladsen på DCU Camping Kollund. Der er mulighed for strøm, og man kan benytte pladsens bad og toiletter.

 

Ved Hamburg er meget af overdækning af motorvejen ved at være færdig. Jeg ved ikke, hvornår det er planlagt til at være færdigt.
 

Vi spiser frokost ved Raststätte Marienborn - den gamle grænseovergang Helmstedt. Vi har set det på en tidligere ferie http://petersencamping.dk/harzen 2015.htm
 

Ingen trafik af betydning, sol og ferie.
 

Vi bliver vist på plads. Her holder vi på grus, og så kører vi ikke plænen i stykker.
 
Om morgenen er der frostvejr igen. Vi spiser vores morgenmad på slottet og så snart jeg har afregnet, er vi klar til at køre videre. Flemming skraber forruden på bilen fri for is, og snart går det videre mod syd til Østrig og Italien. Flere steder ligger der stadig sne. Vi krydser fingre for lidt varmere vejr i Italien.

Ved grænsen til Østrig skal vi have købt en vignette til motorvejen i Østrig, og vi vil også tanke og spise frokost. Vi får kun tanket og købt vignette. Der er så mange biler og lastbiler overalt, at man ikke kan stoppe nogle steder. Vi opgiver og kører videre. I Østrig finder vi endelig en rasteplads, hvor vi spiser sen frokost. Sidst på eftermiddagen triller vi ind på Camping Lido (deres hjemmeside kører ikke så godt på min pc på engelsk)

Det er søde unge mennesker, der står i receptionen. Vi har egentlig tænkt, at vi skal bruge vores ACSI-kort, men det er kun på nogle bestemte veje. Vi går ud og kigger os omkring. Der ligger allerede mange på ACSI-pladserne. Der er også nogle større komfortparceller, hvor man kan tilslutte byvand og kloak, og vi beslutter os for at give ca. 30 kr. mere i døgnet for at ligge der. Der er også pladser med udsigt til søen, men så tidligt på året kan det også blæse køligt fra vandet, så vi finder os en fin parcel tæt ved en nyere toiletbygning.
 

Vores rute fra Issigau til Camping Lido ved den sydøstlige del af Gardasøen.
 

Næste morgen er der rim på græsset og frostvejr. Vi møder Anne-Grethe og Torben L., der har Kaben nedenfor os. De er også på vej til Gardasøen.
 

Flemming skraber is af forruden, før vi kan køre.
 

På vej mod motorvejen igen næste morgen.
 

Mens vi holder for rødt i byen Berg, kan jeg lige snuppe et billede af påskepynten i byen.
 

Her hersker kaos. Vi får tanket og købt vignette til Østrig ved kassen, hvor man betaler for brændstof. Spisepausen må vente.
 

I Østrig er vejret også godt og udsigten smuk.

 

Vi nyder køreturen med rumlende maver. Der må snart komme en rasteplads,  hvor vi kan være.
 

Sen frokost med dejlig udsigt til sneklædte bakker.
 

Vi nærmer os den italienske grænse.

 

I Italien kan vi genkende det rustne autoværn. Sneen er ved at være væk, og vi kan se nogle få frugttræer, der er hvide af blomster. Men ellers virker det som om foråret lader vente på sig.
 

Så er vi på plads. Aftendisen ligger over søen, men jo - det ER søen vi kan se mellem træerne. Vand og himmel går næsten i et. Det er bare indtil, der kommer nogen og lægger sig på pladsen overfor - så er udsigten væk.

 
Camping Lido ligger ved en lille by, der hedder Pacengo. I byen er der lidt restauranter, men byen ligger ikke ned til vandet. Vi er ikke langt fra Canewaworld som er et vandland, og Gardaland som er en forlystelsespark. Campingpladser og byer ligger tæt i den sydøstlige del af søen.

Camping Lido er ikke gigantisk stor, men den er pænt stor. Der er en del hytter/mobilhomes og telte, der kan lejes. Personalet i receptionen er flinke og hjælpsomme. Der er supermarked med bager og slagterafdeling, restaurant og bar. Toiletter og bad ligger flere steder på pladsen. Der er et fint poolanlæg med vandrutsjebaner og børnebassiner. Det er stadig så tidligt på foråret, vi er der, at der slet ikke er kommet blade på træerne. I løbet af ferien oplever vi temperaturer om dagen fra 12-27 grader. Vejret er lidt ustabilt så tidligt, men generelt er det meget bedre end i Danmark. Her følger lidt billeder fra campingpladsen.
 

Indkørsel til Camping Lido.
 

Hovedvejen ned gennem pladsen er flankeret af store stedsegrønne træer.
 

I takt med vi kommer tættere på påsken, kommer der flere og flere campister.
 

En af vandlandets pools er åben.
 

I bund af campingpladsen ned mod søen er er mobilhomes, men der er lige et par rækker parceller til camping helt nede ved søen.
 

Det er selvfølgelig attraktive pladser, og der er pænt fyldt op.
 

Monte Baldo i baggrunden med sne på toppen.

 

Terrassen foran pladsens restaurant.

 

Her er vores vej. Træerne er ikke så store, og jeg tror, at komfortpladserne er rimeligt nyanlagte.

 

Udsigten foran solsejlet er mod syd og vinmarker på den anden side af vejen. Udsigten bliver dog ødelagt med mellemrum, når der er nogen, der bor på de foranliggende parceller.

 

Billedet er taget om formiddagen. Der er sol på parcellen det meste af dagen, hvis solen skinner.
 
Næste dag går mest med at slappe af efter turen. Vi kører også ud og finder et sted at handle lidt. Dagen efter vil vi kigge lidt på nærområdet. Først kører vi til Peschiera del Garda, der ligger i den sydlige ende af søen. Der er små 9 km. Vi er kørt gennem byen nogle gange, men vi er aldrig stoppet der. Vi parkerer og går rundt og ser på byen. Der er volde og noget gammelt fæstningsanlæg. Vi fortsætter ind i de små gader, hvor der er butikker og restauranter.

Vi køber en sandwich og et par sodavand, og så kører vi videre langs søen. Vi finder et sted med en bænk med udsigt over søen, hvor vi stopper og spiser vores frokost. Bagefter fortsætter vi mod vest til Sirmione. Vi har været der før. Bilen parkeres og vi går over broen ind i den gamle by. Turen går rundt på må og få. Vi behøver ikke udforske alt, og inden vi går tilbage til bilen, køber vi en stor is.

 

På vej mod Peschiera gennem den lille by Pacengo.
 

Der er hyggeligt i Peschiera med småbådshavn.
 

Kajakroere på vej gennem byens kanaler.

 

Vi går gennem et lille, grønt anlæg.
 

Bagsiden af denne bygning vender ud mod en kanal.
 

Vi er gået op på en af voldene i fæstningsanlægget.
 

Her får vi udsigt over en af kanalerne. Der ligger restauranter ned til kanalen, og det minder en smule om Venedig.
 

Her er dejligt at stå og betragte bådene, restauranterne og nyde forårets sol.
 

I Peschieras gader er der stille. Turisttilstrømningen er endnu ikke startet.
 

Engang imellem er der gader ned til kanalen, hvor restauranterne ligger side om side.
 

Der er ikke så meget, der lokker i butikkerne. Vi kommer ud til et trafikknudepunkt.
 

Der ligger en officielt udseende bygning - jeg tænker, det er rådhuset.
 

Vi er fortsat i bil langs søen og holder et sted og spiser frokost. Her er helt fredeligt.
 

Da vi skal tilbage til hovedvejen fra søen, er der en lastbil, der næsten har kilet sig fast mellem en mur og et hus. Han kører frem og tilbage, frem og tilbage - igen og igen - få centimer af gangen, og til sidst lykkes det ham at få bilen ud.
 

Og så er vi i Sirmione. Her er turister, men i behersket mængde.
 

Sirmione er en pæn og turistet by. Jeg kan se citrusfrugter på træerne.

 

Her er et torv ud til søen. Palmerne ser lidt afpillede ud. Jeg tror, de blive beskåret om vinteren.
 

Jeg står i den anden ende af torvet og kigger ind mod byen.
 

Ud til søen ligger der små hyggeligt hoteller.

   

Det er hyggeligt blot at slentre gennem de små gader. Jeg er altid fascineret af butikken med masser af keramik. Man tør næsten ikke trække vejret derinde af skræk for at komme til at rage noget på gulvet.
 

Selv så tidligt på året er der turister, men det er til at komme til, og alle nyder det fantastiske gode vejr.
 

Et år, hvor påsken faldt senere, stod disse træer med flotte lysegrønne skud og dannede "tag" over bordene.
 

Man skal stadig have en trøje eller jakke på, men i solen er der skønt.
 

Der er diset over søen. Brønden har jeg også fotograferet tidligere. Hækken omkring er vist blevet klippet ned.
 

Vi vender tilbage til borgen ved indgangen til byen.
 

Vi behøver ikke at se hele byen. Vi har jo været her flere gange, men altid et dejligt gensyn.
 

Man kan næsten fristes til at tro, det er sommer.
 

På vej tilbage til bilen kigger jeg mig tilbage. De store platantræer står helt nøgne.
 
Næste dag tager vi en tur til Torri del Benaco, der ligger nordpå efter Garda by langs søens østre side. Det er en lille havneby, som vores svigerdatter, Clara, har fortalt om. Hun kom der som barn/ung og har en masse gode minder derfra. Vi har aldrig været der, og vi vil gerne se byen, vi har hørt så meget om.

Det er ikke let at krydse det sydgående spor på vejen, men det lykkes og vi forsøger at finde en p-plads. Der er ikke meget at vælge mellem, for en stor p-plads er ved at få nye streger og betalingsautomater og er derfor helt lukket. Vi kiler bilen ind i en vejside og håber på en evt. p-vagts velvilje, hvis ikke vi må holde der.

Der er en lille pittoresk havn med barer og spisesteder rundt om. Der afgår færger derfra tværs over søen til Toscolano Maderno. Vi går en tur langs vandet og tilbage gennem en gågade, der ender ved den lille havn igen. Byen er hurtigt set, men der er virkeligt hyggeligt. Vi sender en venlig tanke hjem til Clara. Resten af dagen går med at slappe af på pladsen. Billederne viser især den lille havn, og er der nogen, der synes, det er for meget, så bare scroll ned.
 

Vi kommer gennem Lazise på vej mod Torri del Benaco.
 

Parkeringspladsen, der er ved at blive renoveret. Slottet bag er Castello Scaligero. Jeg ved ikke, hvad alle "vinduerne" skal gøre godt for - måske en slags drivhus?

 

Vi går langs søen med Castello til højre for os og kommer til den lille havn.

 

Vi møder en mand, der læser for en dreng. Hele havnen er kranset af oliventræer.
 

Her er super hyggeligt, og folk sidder langs havnens restauranter og nyder solen.
 

Det vil også være skønt med et værelse med balkon og udsigt.
 

Der ligger små fiskerbåde i stærke farver.

 

Her er virkelig skønt og en fuldstændig afslappet stemning.
 

Bjerget bag byen har huse strøet rundt om, og de har alle en forrygende udsigt over søen.

 

Efter havnen kan man gå videre langs søen. Der er stadig mange spisesteder langs søen.
 

Her må summe af liv om sommeren, og verandaerne på bredden må være fyldt med folk, der nyder solnedgangen på modsatte side, mens de spiser.
 

Et lille torv ned mod vandet.
 

Vi fortsætter langs søen. Det er som om, der bliver mere diset og temperaturen falder også lidt.
 

Snart er udsigten over søen væk, men vi søger op i gågaden og kommer forbi et galleri med malerier i dejlige farver.

 

Heroppe er der små specialbutikker og souvenirshops. Gågaden ender ved den lille havn.
 

Så er vi ved udgangspunktet. Vi går tilbage til bilen og kører hjem.
 

Hjemme på pladsen kan vi nyde solnedgangens gyldne skær over søen.
 
Næste dag står vi op til gråt i gråt. Sådan er det i foråret. Vejret er omskifteligt, ligesom i Danmark. Her er temperaturen dog gennemsnitlig højere - ud fra vores erfaring med aprilvejret ved Gardasøen. Det kan nok ikke bruges videnskabeligt, men vi kører gerne efter lidt bedre vejr. Så hvad skal vi lave? Blive i vognen og læse bøger og hygge, eller køre en tur trods det knap så gode vejr?

Vi vælger køretur. På en af vores første påsketure var vi ved den naturskabte bro, Ponte di Veja, der ligger i bjergene nord for Verona, nordøst for Lazise. Den kan godt tåle et gensyn, så vi tager fornuftigt tøj og sko på og tager på tur. Vi sætter gps´en til at finde vej for os. Og hvilken vej - vi har ikke ændret på indstillingerne på gps´en, men turen går ad snoede og kringlede bjergveje. Vi er først kørt til Lazise og kører videre derfra. Vi kan ikke rigtig huske turen fra sidst, men vi mener ikke det var samme. Uanset - det er en flot tur, men den tager tid. Skyerne hænger lavt, og det småregner, men alligevel er der skønne udsigter, der sikkert ville have været endnu smukkere i solskin :-)

Ponte di Veja er en bro, der er skabt af naturen gennem tusinder af år. Oprindelig var det indgangen til en stor hule, men vand der strømmede ned gennem kalksandstensklippen eroderede og ødelagde hulen. Tilbage står broen. Når man kommer ned ad stien til broen, får man ikke øje på den i første omgang, da man er over den. Fortsætter man ned får man udsynet til broen. Man kan gå helt ned under, men vi har nok i at stå nedenfor stien og kigge på broen. Det småregner, og jeg tænker i glatte klipper og mudrede stier.

Der er små forårsbebudere i skovbunden, men ellers er der ikke meget der er sprunget ud. Tilbage på parkeringspladsen møder vi igen Anne-Grethe og Torben og deres teenagedatter. Det er pudsigt. I de øde bjerge væk fra Gardasøens turisme, holder der 2 biler på parkeringspladsen, og det er nogen vi kender lidt.

På tilbagevejen vælger vi en anden vej mod Negrar og videre mod Bussolengo og mod vest til søen. Den er måske lidt længere, men MEGET hurtigere. Ellers kan udturen skam godt anbefales, og når man så gerne vil lidt hurtigere hjem, er samme tur som vi kører, en fin tur at følge. Man kommer desuden forbi mange vingårde - vi er i Valpolicella-området, og der er masser af muligheder for smagsprøver og indkøb. Det er dog blevet sent, så vi kører bare forbi.
 

Efter lidt granskning af kortet, er jeg kommet frem til, at det er noget lignende ovenover, vi kører på udturen.
 

Meget af tiden kører vi på veje af denne størrelse.
 

Ja, jeg ved det - det er lidt trist og kedeligt. Vinmarker er altså mere flotte, når de står med masser af druer klar til at blive høstet.
 

Her i denne del af Italien gror vinplanterne på stativer, og når der er blade på, bliver marken som et grønt tag.
 

Vi er nået frem til Ponte di Veja. Ved parkeringspladsen er der en restaurant. Her er køligt, gråt og vådt.
 

Vi går ned ad stien mod broen.
 

Her er den så - broen. Det ovenpå, vi står, og det giver ikke rigtig nogen fornemmelse af stedet.
 

Udsigten kunne være bedre, men med våde skyer omkring os, bliver det ikke bedre.
 

Til den modsatte side kan vi se stien, vi skal nedad.

 

Jo længere ned vi kommer, des mere kan man begynde at ane broen.
 

Her kan vi kigge ned under den, og man kan se en sti, der går under broen.

 

Ovenpå broen står der nogen, hvor vi tidligere stod og kiggede ned. Hernede kan vi sagtens se, det ligner en bro.
 

Den obligatoriske selfie - vi morer os, for det er ikke ofte, vi forsøger os med selfie :-)
 

Op igen - det er sjovere at gå ned - pyh.....
 

I skovbunden titter små forårsblomster frem hist og her. Aurikler, tror jeg.
 

Og her er blå anemoner.
 

På vej ned kommer vi forbi et stenbrud. Jeg tænker på, om det er gul marmor.
 

Det kan også bare være kalksandsten. Det er jo det, der er i området. På forpladsen ved firmaets kontor er der figurer udstillet.