ALSACE 2012 DEL 2
 
 
TIRSDAG

Det blev en dag, hvor vi ikke lavede ret meget. Jeg gik rundt og ledte efter Renate. Renate har jeg mailet en del med, og jeg vidste, at de havde planer om at tage til Alsace på deres efterårstur. Stor var glæden, da jeg fandt ud af, at de faktisk boede på samme campingplads som os, da vi sms´ede dagen før. Jeg fandt hende siddende i solen, hvor hun læste i en bog. Endelig mødtes vi efter alle de mails. Vi talte og talte, for vi havde en masse at fortælle, og vi aftalte at at hun og hendes mand skulle kigge over til os om aftenen. Renate skriver nogle fantastiske dejlige beretninger om deres ture - se dem her Nye redaktører på campisternes-rejseportal

Efter vi havde dovnet i solen, spiste vi frokost og cyklede ind til centrum. Der osede vi lidt rundt og købte noget af det lækre nødde-rosinbrød, der blev solgt efter vægt. Jeg var lidt lun på et par støvler, men kunne ikke rigtig beslutte mig. Så cyklede vi ned til Leclerck-supermarkedet for at købe aftensmad. Det blev til oksekød i strimler med brune ris og svampesauce. Renate og Gert kom, og vi havde en super hyggelig aften med masser af grin og snak.

 

God parcel, men desværre er der efterhånden så mange store træer på campingpladsen, at det er svært at få sol i længere tid.

   
Et kig ned ad vejen. Pladserne med megen sol, ligger ud til stamvejene, hvor der ikke er så mange træer.
   
Og her på en anden vej - det på en sidevej her, jeg fandt Renate. Da jeg kom tilbage, havde Flemming fundet en plet med sol.
   
Et af byens vinhuse. Vi låser cyklerne sammen og begiver os rundt i centrum.
   
Vin- og spiritushandel. Isbar.
 

Udendørs café med folk, der slapper af i solen.
 

Fløjtespilleren, der går igen mange steder i byen. Her ved en vinhandel.
   
Konditori Souvenirbutik med keramik. Store postejforme og bageforme til Kugelhopf - en speciel kage, man kan købe overalt i Alsace.
   
Fontænen udenfor Hotel de Ville. Tårn med port. Sidste år var tårnet under renovering.
   
Bagergade og bageren er lige indenfor. Torv i Ribeauvillé.
   
Smuk indgang. Flot smøge mellem husene. Jeg har også et billede på beretningen fra sidste år.
 

Torv i Ribeauvillé - også her nyder folk solen.
 
ONSDAG

Dagens tur skulle gå langs vinruten mod syd. Vi tog dog den hurtigste vej mod den by, vi havde planlagt at starte i. Det var byen Guebwiller Den var beskrevet som "med en hel udsædvanlig blomsterrigdom, selv målt med alsaciske standarder", men vi fandt byen lidt trist og kedelig - kunne slet ikke genkende beskrivelsen i min turbog, og kørte videre. Vi stoppede i Rouffach og gik rundt og kiggede på byen. Der var en gammel kirke, der så ud som om den var bygget over flere perioder og af forskellige materialer. Der lå nogle gamle renæssancehuse på torvet overfor kirken, men ellers var der ikke meget at se. Vi var nok lidt forvænte med Ribeauvillés hyggelige bindingsværkshuse og blomsterfloret overalt.
   
Rouffach - pæn by, men lidt ucharmerende og næsten helt "død" her ved middagstid. Det var ikke som nogle af de mere turistede steder i Alsace - i Riquewihr og Ribeauvillé var der liv dagen lang.
   
Kirken fandt jeg spændende. Udvendigt var den bygget i flere forskellige materialer, og der var krummelurer og gargoils og masser af detaljer at kigge på. Indvendigt var kirken også pæn, men uden en masse malerier og andet, der kunne forstyrre blikket. Smuk i al sin enkelhed, og jeg tænker altid på Tom Bygmester fra Jordens Søjler, når jeg betragter de store hvælvinger og buer.
   
I modsatte ende af torvet ved kirken kunne man komme ud gennem en lille dør i bymuren og se noget af det gamle byggeri udefra. På torvet ved kirken var der også et museum. Ved ikke, hvad det var for et museum, vejret var for godt til indendørs sysler.
   
Renæssancehuse ved kirketorvet. Hele torvet var en stor parkeringsplads. Kirken fra en lidt anden vinkel.
 

Her kan man se, hvordan kirken er bygget i flere stilarter.
 
Vi fortsatte til Turckheim. Der var adgang gennem en byport, og vi kom ind i den gamle bydel. Der var hyggeligere og pænere end i de tidligere byer, men det hele var hurtigt set. Vi overvejede at sætte os med en kop kaffe, men vi synes lige vi ville runde dagen af med endnu en by på vinruten.
   
Turckheim bød på gamle bindingsværkshuse som overalt i Alsace. Den mest prægtige bygning i byen, er oftest Hotel de Ville - byens rådhus.
   
Hvem der kunne få sine sommerblomster til at vare helt hen i oktober i sådan et flor. Flere steder mindede Turckheim om Eguisheim, som vi har været i tidligere år.
 

Hovedstrøget, der gik fra den ene byport til en anden.
 

Her ser vi op mod byporten modsat den, vi kom ind ad.
   
Små hyggelige stræder med udsigt til vinmarker. Og midt i den gamle bindingsværkidyl, holder der en supermoderne sportsvogn, hvor de gamle huse spejler sig i den ultra skinnende, polerede lak. Det er lige før bunden af bilen skraber hen over brostenene.
 

Her er porten, vi kom ind ad. Der er en stor parkeringsplads lige udenfor.
 
Så gik turen videre til Kaysersberg, som vi egentlig havde planlagt skulle være base for vores ferie. Campingpladsen lukkede jo for sæsonen, så vi endte i Ribeauvillé. I Kaysersberg er der en lang gade med restauranter og caféer og butikker. Vi tog de obligatoriske billeder ved den gamle bro og slentrede rundt i byen. Så vendte vi tilbage til campingpladsen, hvor vi hyggede med en god bog resten af aftenen.
 

Overalt kører man mellem smukke vinmarker og mellem bløde bakker. Jeg tror aldrig, jeg bliver træt af at se på vinmarkerne.
   
Så kom vi til Kaysersberg. Musee du Docteur Albert Schweitzer. Vi var ikke inde og kigge.
   
Vi fortsatte ned ad hovedstrøget. Der var mange muligheder for at få noget at spise og drikke. Vi kom til den gamle bro Pont Fortifie fra 1514. Gad vide, hvor mange broer fra nutiden, der stadig står om 500 år.
 

Et kig gennem et skydeskår til det lille hvide bindingsværkshus - nok det mest fotograferede i byen.
   
I Kaysersberg er der mange gamle huse, og det er ikke alle, der er sat i stand. På en eller anden måde, virker de mere autentiske. Bagerforretning med de karakteristiske buede udstillingsvinduer.
   
Musee, står der over døren til venstre. Her ved jeg heller ikke, hvad der var udstillet. Jeg ville hellere nyde omgivelserne. Endnu en bager.
 

Det var ved at være sidst på dagen. Solens stråler kunne stadig lige nå ned over hustagene, men skyggerne var lange nu.

   
Vi var inde og se en glaspuster arbejde. Vi var der også i 2007. Det var samme mand, men nu havde han en yngre hjælper - lærling måske? Det er fascinerende at se, hvordan det glødende glas bliver formet og pustet op.
   
De mange ovne sendte en utrolig varme ud, og det må være hårdt arbejde i sommermånederne. Færdig - en lampekuppel, der nu stilles til afspænding i en ovn, hvor den langsomt køles ned.
   
Så trisser vi tilbage til bilen - mange smukke blomster :-) Over den gamle bro igen.
 

Og lige et foto af den modsatte bred af hvor det lille hvide hus ligger - ikke nær så fotograferet.
 
TORSDAG

Der var markedsdag i Colmar. Vi troede, det var i dag Renate og hendes mand skulle videre, så vi gik lige over til dem for at sige farvel, men det var først dagen efter, ligesom os. Vi lovede at kigge over igen næste dag, for at tage afsked med dem.

Vi kom til Colmar og så lidt på boderne, men det var mest tasker og tøj. Når der ikke var så meget at vælge imellem, blev jeg nødt til at købe en taske :-) Den store markedshal med madvarer, som jeg kunne huske fra sidst, var blevet sat i stand og fremstod flot og med indbydende boder. Udenfor startede Petit Venice . Lille Venedig - men der var gravet op, og der var også noget byfornyelse/-forbedring i gang. Vi fortsatte langs kanalerne, og til sidst stoppede vi ved restaurant Schwendi, hvor deres speciale bl.a. var kartoffelrösti med løg og bacon i en støbejernspande. Vi satte os udenfor i det nogenlunde gode vejr - det blæste en del, men der var 18-20 gr.
   
Marked i Colmar. Der var mest tøj, tasker og andet brugbart.
   
På vores vej gennem byen, var der også her en masse flotte smedejernsskilte. Jeg kunne næsten lave et album over alle dem, jeg har taget billeder af gennem årene. Alsacisk dekoration på et hus.
   
Gågade i Colmar Der var mange hyggelige gader - der var middagslukket mange steder, så det var ikke muligt at bruge en masse penge.
   
I en del af Colmar finder man Petit Venice - Lille Venedig. Jeg tror ikke området her med kanalen er med, men smukt er der. Jeg aner ikke, hvorfor det lyserøde hus ser ud som det skæve tårn i Pisa - det stod ikke så skævt! Det må være fotografen, det er galt med - altså, hende selv :-)
 

De mange steder, hvor man kunne se kanaler med vand, var der plantet blomster omkring.
   
Vi er på vej ned mod markedshallen. Ancienne Douane - det gamle toldhus.
   
Markedshallen er blevet ombygget og forskønnet, siden vi var der i 2007 Man kunne købe alverdens lækkerier, men vi købte ikke noget, for vi skulle jo gå rundt og kigge på byen.

 

Her er vi så ved Petit Venice. Området ved markedshallen var under renovering, og der var fyldt med afspærringer. Vi koncentrerede os om modsatte del.
 

Jeg kunne genkende stedet her også fra sidst. Da kunne man leje nogle små både, men dem var der ingen af nu,
   
Det var ved at være frokosttid, så vi begyndte at kigge os om efter et sted at spise. Her så der hyggeligt ud.
 

Men der var stuvende fyldt med gæster, der selvfølgelig nød den skønne udsigt.
   
Så vi fortsatte op med et lille torv, hvor der også sad en masse og spiste. Restaurant Schwendi, hvor vi fik kartoffelrösti med løg og bacon med smeltet ost i en støbejernspande. Meget fyldigt og lækkert. Der var også mange, der fik sig en tarte flambee.
   
Efter maden gik vi over torvet til bageren/konditoren og købte lidt lækkert til aftenkaffen. Stor plads lige udenfor den gamle del af byen. Parkeringshus nedenunder, hvor vi parkerede.
 
Efter frokost gik vi gennem gågaderne og så på de gamle bygninger. Så hentede vi bilen og kørte til det store Cora-supermarked og købte brød og pålæg til aftensmad og til hjemturen næste dag. Bilen blev fyldt med diesel, så den også var klar. Jeg smuttede lige op i skoforretningen i Ribeauvillé og købte et par støvler, jeg havde haft kig på - ellers ville jeg fortryde, når jeg kom hjem, at jeg ikke købte dem, var jeg sikker på. Så pakkede vi teltet og Flemming satte cyklerne på taget af bilen. Efter den fyldige frokost, fik vi baguetter med pålæg og paté til aften. En lækker kage til aftenkaffen og så tidligt i seng, så vi var friske til næste dags køretur.
 
FREDAG

Vi vinkede til de andre danskere på vores vej, der også kørte hjemover i dag. Sjovt nok boede de faktisk i et par nabobyer, til hvor vi boede. Kort efter kørte vi også. Vi var lige ovre hos Renate og Gert for at sige farvel (igen) :-), men der var rullet ned og de sov sikkert. Vi listede væk og kørte. Trafikken var ikke slem, men det kunne den sagtens blive senere. Der var langsom trafik senere uden grund, så vidt vi kunne se, og vi stoppede ved Kassel og spiste frokost.

   
Så er vi ved at være klar til afgang. Desværre blev det ikke til farvelkram til Renate - vi nænnede ikke at vække dem.
 

Så er vi klar og det er lidt æv, at ferien er ved at være slut.
 

Vi er lige sluppet ud af et vejarbejde - nu holder de i kø i modgående retning.
 

Skønne efterårsfarver gjorde sit til en dejlig tur.
 
Vejret var fra frokost ikke særligt godt - stærk blæst/storm med vekslende regnbyger. Det trættede os, og vi besluttede at lade vores GPS finde os en overnatningsplads. Vi søgte på ACSI-pladser og endte på Camping-Aller-Leine-Tal. Den lå ca. 800 m fra motorvejen og der var frakørsel til landevejen på rastepladsen Aller-Leine-Tal. Egentlig kunne vi have fortsat 15 km længere og være endt på Camping Südheide, som vi boede på på vej hjem fra sommerferie, men nu ville vi bare gerne have en pause, noget at spise og en god nats søvn.

Fordi pladsen lå tæt på motorvejen kunne vi høre den, men der var ingen lastbiler, der larmede ved siden af os. Meget venlig betjening og med en lille restaurant. Toiletter og bad i en slags barakker, der var samlet med tag over den alle. Det ser mere fancy ud på billeder, end det er. Der var lidt koldt. Ok overnatningsplads, hvis man ikke er sart overfor støjen fra motorvejen. Der var ikke mange på campingpladsen, så vi lod være med at koble af. Vi fik en schnitzel på restauranten. Ikke Michelin-restaurant, men også ok mad. Lidt afslapning i vognen og tidligt i seng.
 

Så er vi på plads på Aller-Leine-Tal
   
Flemming slutter lige strømmen til. Strøm er med i prisen, når vi bruger ACSI-kort. Autocamper-campisten forsøger at få parabolen rettet ind.
 
LØRDAG

Det havde regnet med mellemrum i løbet af natten. Jeg var vågnet et par gange ved regnens trommen på taget. Så er det hyggeligt at trække dynen op til næsen og boble videre. Barakkerne med med brusekabinerne var sådan en slags glasfiberaflukker. Vandtemperaturen kunne ikke reguleres - der var den temperatur, der kom ud, når man trykkede på knappen. Når det var efterår, måtte det gerne være lidt varmere end lunken. Især også fordi der ikke var særligt varmt i bygningen. Vi kørte kl. 8.00 og himlen var blygrå og tung.  Vi handlede som sædvanligt ved grænsen. I Danmark var vejret blevet godt igen med sol. Vi var hjemme sidst på eftermiddagen, og så havde vi hele søndagen til at pakke  ud og vaske tøj. Gad vide, hvor efterårsferien 2013 kommer til at gå hen :-)
   
Tidlig morgen i øsregnvejr. Det er ærlig talt ligeså nemt som i autocamper. Strømkablet er fjernet, og vi er klar til at køre videre.
   
Og det regnede..... Men i Danmark kunne vi nyde solen lidt igen..
 
 

FORSIDE DEL 1