GARDASØEN 2009

På turen havde jeg medbragt mit sædvanlige Canon lommekamera, men jeg havde desuden lånt vores søns Nikon D80 spejlreflekskamera, for jeg havde faktisk ønsket mig et bedre kamera. Nu var lejligheden der til at afprøve noget andet og bedre. Men jeg var blevet advaret om, at det var tungere og mere besværligt at gå rundt med. De billeder jeg bruger her i beretningen, vil være en blanding af billeder fra begge kameraer.

Det var buldermørkt så tidligt. Det gik fint ned gennem Jylland, vi var nærmest alene på motorvejen. Vi var af sted i vores Peugeot 407 SW 2,0 HDI og vores nye Cabby 620+ F3. Efter morgenmaden var der kommet flere biler på vejen. Vi stoppede ved grænsen og handlede lidt slik og sodavand, så vi havde til turen. Det hænder, at munden kommer til at kede sig, og så er det jo rart, at have en lakrids eller vingummi :-)

I Brennerpasset lå der stadig sne, og køreturen gennem Østrig og Italien var simpelthen ubeskrivelig smuk. Det var en forunderlig oplevelse, at køre fra de nøgne træer og sneen i Brennerpasset og ned i Italiens frodige, grønne områder. Frugttræerne blomstrede og alt lyste lysegrønt og saftigt. Det var svært ikke at blive fuldstændig betaget af det hele.

På vej mod Østrig kom vi gennem området Frankenwald. Det er et smukt og bakket landskab, som nok kunne være en ferie værd engang.	Her dukker Alperne op, og nu begynder vi for alvor at føle vi er på ferie.

Snedækkede tinder i Brennerpasset	Her er vi i Italien med masser af grønt.

Vi drejede fra motorvejen mod sydenden af Gardasøen. Der var en del ferietrafik. Dels var det fredag, som dog ikke var helligdag i Italien, men weekenden og påsken lokkede med en ekstra feriedag. Vi fandt gennem Lazise og drejede ned ad vejen mod campingpladsen. Vi kom dog ikke langt ned ad vejen, for den var blokeret af en lang række autocampere. Vi holdt ind bag i køen. Jeg blev pludselig bekymret for, om vi skulle have haft bestilt plads i forvejen. Jeg gik frem, for at finde receptionen. Det viste sig, at det slet ikke var den campingplads, vi havde udset os. Jeg fortsatte ned ad vejen. Et stykke længere nede, så jeg endelig pladsen. Jeg ringede til Flemming, der holdt i kø. Han måtte pænt vente til at alle autocamperne var væk, før han kunne komme videre.

Pladsen, vi havde udset os, hedder Camping Belvedere, og er med i ACSI-ordningen. Jeg var begyndt at lede efter en plads, mens Flemming ventede på at kunne køre videre. I receptionen sagde de, at når det ikke var i højsæsonen, kunne vi bare tage 2 parceller, hvis ikke der var plads nok til vores vogn. Det var ikke helt let, da der stod en del træer. Flemming dukkede endelig op og vi besluttede os for en rimelig stor parcel lige indenfor indkørslen. Vejret var fantastisk godt stadigvæk. Da vi skulle køre vognen på plads med moveren, opdagede vi, at der løb vand ud under vognen. Det viste sig, at det var glykol fra varmesystemet. Jeg var kommet til at skubbe til en ventil, da jeg skulle tage fjernbetjeningen til moveren, der lå i en kasse ved garderoben.

Mens vi tumlede med det, ringede telefonen. Det var nogle venner, der lå på en anden plads i den sydlige del af søen. De ville lige komme forbi og hilse på, da de skulle køre hjem tidligt næste morgen.  Vi havde endnu ikke fået aftensmad, men vores venner havde spist, så de ville nøjes med en kop kaffe. Så ringede telefonen igen. Det var en dame, Lise, som jeg havde mailet lidt med inden vi skulle af sted. Hun lå også på Camping Belvedere. Vi aftalte at tales ved senere. Vi skyndte os at tage tæppe og møbler frem, så måtte solsejlet vente til næste dag. Og Flemming, der kun alt for godt kender min hang til nyt campingudstyr, overraskede mig med nye hynder til stolene, som passede i farven til den nye campingvogn. Jeg havde ønsket mig dem, men syntes vi havde brugt penge nok på udstyr. Alligevel havde han købt dem til mig, uden jeg anede det :-) Langt om længe kunne vi synke sammen i en stol og få aftensmad. Vi havde et par hyggelige timer med vores venner. Bagefter gik vi lige en aftentur, for at se om vi kunne finde Lise. Der var ikke noget, at tage fejl af. Hun havde en en lille Safari campingvogn, og den var let at finde. Hun var alene på camping, og det var ret friskt, synes jeg. Vi snakkede en lille times tid, inden vi gik hjem til os selv. Inden vi gik i seng, fyldte Flemming vand på varmeanlægget. Pyt med glykolen, der blev helt sikkert ikke frostvejr om natten. Fotos må I selv tænke jer til, for en gangs skyld, fik jeg ikke taget nogle billeder af alt det postyr :-)

Vi sad i solen og lod os opsluge af indtrykkene. Jeg var fuldstændig fascineret af stedet. Tænk, hvilke naturkræfter, der havde skabt dette sted. Jeg forestillede mig, hvordan vandet havde buldret gennem slugten og gennem tiden havde eroderet klippen, så broen opstod. Der var et spisested ved p-pladsen, men det virkede lukket, selvom der sad folk ved bordene udenfor. Så vi besluttede, at vente lidt endnu med frokost.

Og når man kommer ned under, er der ikke noget at være i tvivl om.

Billedet er taget fra broen og ned mod Flemming, der tager et billede af mig på broen.

Tilbage på pladsen blev vi enige om at spise på pladsens restaurant. Vi gik derned ved 18.30-tiden og fik et af de sidste borde ud til søen. Vi fik en rigtig god pizza og delte en flaske vin, mens vi så solen gå ned bag bjergene på modsatte bred. Bagefter gik jeg over og inviterede Lise på aftenkaffe, og vi sad ude til midnat og snakkede og nød det gode vejr. Også denne dag havde temperaturen toppet ved 25 grader.

Det startede med den obligatoriske kø eller langsom kørsel, som faktisk varede hele vejen til Garda by. Turen fra Lazise til Malcesine er knap 40 km og den tog 1½ time!!! Nå, men vi parkerede under svævebanen. Vi havde set, at der stadig lå sne på toppen, så vi var iført lange bukser, tennissko i stedet for sandaler, og tykke trøjer. Da vi kom til billetsalget, fik vi at vide, at vi kun kunne komme op til 1. station. Der var lukket på toppen! Måske pga. sneen - jeg aner det ikke. Nå, nu var vi der, så vi kunne ligeså godt få lidt ud af det alligevel, og selvfølgelig havde vi fået for meget tøj på. Flemming var desuden stærkt plaget af høfeber, som var startet da vi kom herned, og alt var grønnere end hjemme. Vi havde det meget varmt, og Flemming nøs og nøs. Vi spiste vores medbragte mad og nød solen. Der var ikke så meget at se, så vi kørte ned til byen igen efter en times tid.

Fra restauranten på mellemstationen.

Mens vi spiste, begyndte det at regne i tykke tove, og da vi var færdig med at spise, spurtede vi ud til bilen. Temperaturen var faldet til 14 grader, og trafikken gled trægt. Da klokken var 19.30 var vi kun nået til Lazise. Og der gik trafikken helt i stå. Jeg aner ikke, hvad der var sket, men turen fra rundkørslen i Lazise og de 4-5 km ud til campingpladsen tog 1 time og 3 kvarter. Hver gang vi kom lidt fremad, var det fordi en bil vendte om og kørte fra køen. Regnen var endelig stoppet, mens vi holdt i kø. Da vi endelig var tilbage på pladsen, tog vi de våde håndklæder ind. Det var blevet en noget længere tur, end vi havde forestillet os, og vi var glade for, at vi havde spist ved McDonald, og ikke skulle til at finde ud af noget så sent.