|
Vi sov helt til 8.30.
Vi var kun lige færdige med morgenmaden, da Lise kiggede
forbi. Vi sad og hyggesnakkede, og lidt senere fulgtes jeg
med Lise hen for at se hendes lille, søde campingvogn.
Flemming og jeg gik en tur på pladsen bagefter. Der var
masser af tomme parceller, nu hvor påsken var slut. Vi sad
nede ved søen, og betragtede livet omkring os, mens solen
bagte fra en næsten skyfri himmel. |
|
|
Vores parcel går til busken. |
Og her holder bilen på naboparcellen. |
|
|
Lises lille campingvogn indvendig. Her
laves siddegruppen om til seng om natten. |
Der er gaskomfur, vask og køleskab.
Køleskabet er ikke standard, men et Lise har fået sat i.
Bemærk og den lille olieradiator, der hjælper til med at
holde varmen en kølig aften eller nat. |
|
|
Her står Lise ved siden af hendes "Campino".
Når et lille barn hedder bambino på italiensk, må en lille
campingvogn vel også hedde en Campino. |
Vognen fylder ikke meget, men med en
Isabella Shadow markise til at skygge for solen og til at
tage duggen om aftenen, har man en perfekt lille rejsevogn
for én som Lise, der farer rundt på ferie i Europa.
|
|
|
På de her par billeder kan man se,
hvor mange tomme pladser der er, nu hvor påsken er slut. |
|
|
|
Campingpladsen set fra "vandsiden".
Man kan tydeligt se, at det er alle mobilhomes, der har den
bedste udsigt. |
Vandet var for koldt til andet end at
bade tæerne. |
|
|
Der dukkede nogle unge mennesker op.
Man er vel ordentlig klædt på til en strandtur :-) |
Sommerstemningen havde bredt sig til
broen, men manden i badebukser var ikke i vandet, mens vi
var der. |
Over middag tog
Flemming og jeg ind til Lazise. Nu kunne vi få en
parkeringsplads, og der var ingen kø. Vi slentrede rundt i
de små gader og nød livet på en bænk ved havnen. Vi fandt et
supermarked og handlede lidt til aften. Temperaturen nåede
25 grader, men da vi satte os i bilen, der havde været
parkeret i solen, viste termometeret 32 grader. Pyha. |
|
|
Fra parkeringspladsen var der adgang
til den gamle bydel gennem porten. |
Vi fortsatte af de gamle
middelaldergader. |
|
|
Vi fortsatte forbi kirken....... |
....... og kom til denne lille,
idylliske havn. |
|
Stedet osede af hygge og
sommerstemning |
|
|
Overalt sad folk og hyggede sig. |
Her ses den lille havn fra modsatte
ende. |
|
|
Alle steder var der stillet borde og
stole ud til udendørs servering |
På søpromenaden slentrede folk rundt
med bare arme og ben. |
|
|
De varme fødder køles af i søen |
Her forlader vi den gamle bydel i
Lazise. |
15.04.09 -
onsdag |
Vi besluttede at køre
en tur rundt om søen. Vi valgte at køre med uret, så vi
havde søen på vores højre side. Så var det lettere at lave
fotostop undervejs. I starten var det ikke så meget man så
til søen. Fra Lazise og næsten hele vejen rundt langs
sydsiden kørte vi næsten kun i byer. Vejret var smukt og der
var ingen trafik af betydning. Vi stoppede flere gange for
at tage billeder. Ved en afkørsel til Tignale drejede vi fra
vejen rundt om søen, for at komme til Tremosine. Jeg havde
været i kontakt med en anden campist, der havde en masse
dejlige billeder derfra. Men jeg tror ikke vi kørte den
samme vej. Bortset fra det, var det en meget flot tur gennem
bjerge, og vi fandt et sted og spiste vores medbragte mad. |
|
|
Flot udsigt til en af byerne langs
søen |
Her er vi i en af byerne på vestsiden
af søen |
|
|
Vejen rundt fører gennem hyggelige
byer. |
På vestsiden af søen er der masser af
tunneller. |
|
|
Her var vi heldige, at der var en
p-plads, så vi kunne nyde udsigten. |
På denne p-plads befinder vi os højere
oppe over søen. Det er vejen mod Tremosine. |
|
Det var en smuk tur,
hvor man havde kig til søen flere steder. |
|
|
Landskabet skiftede mellem skov og
bjerge. |
Og her går turen nedad mod vejen rundt
om
søen igen. Den munder ud lige før Limone. |
Vi parkerede nede ved
søen i Limone og kiggede lidt på byen. Det er ikke uden
grund, at byen hedder Limone. Der har været dyrket citroner
og appelsiner i hundredvis af år. I 1300-tallet var citroner
byens vigtigste indtægtskilde. Byen ligger for foden af en
stejl klippe. Søpromenaden er hyggelig og byens gader snor
sig op ad bjergsiden. Vi slentrede rundt og så på det hele.
Der var små stejle gader med butikker, og hele vejen langs
søen var der restauranter og caféer. Vi fik os en kop
cappuccino og sad og betragtede livet på promenaden og
turbådene, der sejlede frem og tilbage over søen. |
|
|
I Limone var der denne skønne oase. |
Limone |
|
Hele vejen fra
parkeringspladsen langs søen stod der appelsintræer med
frugter. Jeg var helt optaget af byens beliggenhed under
klippen. |
|
|
Og der var masser af steder med barer
og restauranter. Bemærk den flotte blåregn |
I de små, smalle gader, der snoede sig
op gennem byen, var der butikker og isbarer. |
|
|
Og langs søen lå der huse med den mest
fantastiske udsigt. |
|
|
|
Der var mange, der nød det gode vejr
og slentrede rundt ved søen. |
|
|
På vej videre mod Riva,
der også er en dejlig by. Vi besøgte byen i 2006, da vi
havde været i Toscana. Dengang boede vi ved Levico-søen
nogle dage på vej hjem. |
Efter et par timer
kørte vi videre gennem Riva, Torbole, Malcesine (igen) og
videre hjemover. Flemming var igen vældigt plaget af høfeber
(det får han jo desværre nok dobbelt i år, når vi kommer
hjem igen), og vi gad ikke lave noget mad, men hentede
pizza. Vejret kunne vi ikke forlange bedre - temperaturen
havde igen været oppe og runde 27 grader. |
16.04.09 -
torsdag |
Vi var nået til den
sidste dag ved Gardasøen i denne omgang. Det var gråvejr, da
vi stod op, og inden længe regnede det også. Vi håbede, at
det ikke ville vare ved, for vi skulle jo have pakket
solsejl og tæppe sammen i nogenlunde tør tilstand. Jeg havde
endnu ikke været til marked, og jeg kan godt lide at snuse
lidt rundt på de sydlandske markeder. Ikke at jeg skal pille
ved og kigge på alt, men måske kunne der være en ting eller
to, der kunne friste. Jeg forhørte mig i campingpladsens
reception, hvor der var marked. Om torsdagen var det
Bardolino. Det er samme marked, der rejser fra by til by
hele tiden.
Vi tog vores vindjakker
med og kørte til Bardolino. Det var det sædvanlige marked
med tøj, smykker, håndklæder, porcelæn, tasker osv. Men vi
fandt ingen boder med frugt og grønt. Markedet strakte sig
langs havnen så langt øjet rakte. Vi købte bælter til
vores sønner og svigerdatter - det kan de altid bruge. Ellers
købte vi ikke noget. En sælger forsøgte at prakke et
håndklæde på Flemming. "Hello Danmark - meget billigt,
billigt som Bilka, ja. God kvalitet". Men vi har dyngevis af
strandhåndklæder fra tidligere ferier, så han kom ikke langt
med salget :-) Vi var efterhånden gennemblødte af regnen, så
vi skyndte os at handle lidt til hjemturen dagen efter. Vi
tog hjem og spiste frokost. Indimellem stilnede regnen lidt
af. Vi ville gerne pakke solsejlet sammen, men syntes det
var for vådt. Så midt på eftermiddagen kørte vi en tur til
Sirmione. Det småregnede hele tiden. Vi gik rundt og så på
byen. Igen en hyggelig gammel by, men vi var alligevel enige
om, at den måtte tage sig bedst ud i solskin. Der var
faktisk en del mennesker, trods vejret. |
|
|
Vi vågnede til en grå dag. |
Men det var heldigvis ikke koldt, og
morgenmaden kunne stadig indtages udenfor vognen. |
|
|
Markedet i Bardolino. Nu regnede det -
temmelig meget endda. |
Men alle boder var åbne, og der var
masser af mennesker. |
|
|
Måske kunne man gøre en god handel
alligevel? |
Man skulle se sig godt for med alle de
paraplyer. |
|
En gågade i Bardolino.
Her var til gengæld ikke meget liv. |
|
|
På vej ind i den gamle bydel i
Sirmione |
Scaligero-borgen, hvor man går ind i
den gamle bydel i Sirmione |
|
|
Vejret var ret mørkt, og
det småregnede. |
Borgen tårnede sig op for
enden af gågaderne. |
|
|
Dette her er kun en del af den lange
isbar, hvor der stod en pige og lavede is ved hver eneste
fryser. Uhm. |
Forårets lysegrønne farver gav en flot
kontrast til byen. |
|
|
|
Her kunne man købe alt i porcelæn.
|
|
Det var en skam, at
vejret ikke var bedre. Der var masser af muligheder
for at sidde og nyde en is eller kold øl. |
|
|
Der var smukke, grønne oaser rundt om
i byen. |
Her kan man se noget af voldgraven
rundt om borgen |
|
|
|
Der er masser af små hoteller,
pensioner og caféer. |
|
|
Da kom tilbage til
campingpladsen, regnede det stadig. Jeg gik over og hentede
Lise, så vi kunne få et glas Spumante eller 2 for at
afslutte ferien. Hun havde pakket sin Shadow sammen, og hun
ville fortsætte til Bolzano næste dag. Nu gik snakken for
vores vedkommende mest på, hvorvidt der blev så meget
tørvejr, så vi kunne pakke solsejlet, i stedet for at kunne
pakke det tørt sammen. Vi kunne jo altid hænge det til tørre
i garagen, når vi kom hjem. Men i takt med indholdet i
flasken blev mindre, tog regnen til. Det væltede ned. Vi sad
jo tørt og godt under solsejlet, men der var ikke udsigt til
tørvejr sådan lige med det samme. Lise sad og ventede på at
kunne gå hjem, og til sidst tog hun mod til sig og spurtede
hen til sin vogn. Vi lå heldigvis ikke så langt fra
hinanden.
Vandet blev ved at vælte
ned. Hele parcellen var efterhånden omdannet til en stor
mudderpøl, og vandet løb ind under solsejlet også. Vi gled
rundt i mudderet, der væltede op gennem hullerne i tæppets
mønster. Endelig stilnede regnen lidt af ved 21-tiden om
aftenen. Jeg skyndte mig over og vaske op, mens Flemming
pakkede stole og borde. Så lynede vi siderne af og pakkede
sammen. Der var så meget mudder, at det væltede op mellem
tæerne i vores badesandaler. Selvom det småregnede tog vi
solsejlet ned, rullede det sammen og kom det i en sort
affaldssæk. Vi ville hænge det til tørre derhjemme.
Gulvtæppet lod vi ligge - vi håbede det var tørt nok til at
pakke sammen næste dag. Da klokken var 22.00 var vi færdige,
og regnen var hørt op. Typisk! |
Vi stod op kl. 7.00. Vi
kunne hente morgenbrød kl. 8.00. Dagen før havde vi afregnet
for den uge, vi var der. Det kostede med ACSI-kortet 15 euro
pr. dag, og det var inkl. alt. Der blev ikke tillagt
turistskat eller andet. Lise var klar og kørte en halv time
før os. Vi ønskede hende rigtig god tur og fortsat god
ferie. Jeg var lidt spændt på opkørslen fra pladsen. Vejen
var ikke så bred at 2 biler med campingvogn kunne passere
hinanden. Desuden var den stejl og med 2 skarpe sving. Men
min chauffør klarede som sædvanligt det hele i fin stil :-) |
|
|
Så er vi ved at være klar. Med den
himmel er det ikke til at forstå, hvor al den regn kom fra. |
Og ned mod rundkørslen i Lazise var
der ikke et øje at se. Her holdt vi ellers ofte nok i kø. |
Turen gennem bjergene
på vej til Østrig var flot. Da vi kom op i Brennerpasset, kunne
vi se, at det havde sneet for nylig. Måske var det det
vældige regnvejr vi havde haft, der var blevet til sne højt
oppe. Temperaturen faldt til 7 grader, det var noget
mindre end på udturen, hvor der var 21 grader. Nu, hvor vi
havde vænnet os til alt det grønne, så det koldt og bart ud.
Vi spiste frokost i Østrig og tankede diesel.
|
|
|
Flot med de lavthængende skyer. |
Betalingsanlægget ved Brenner. |
|
|
Flotte udsigter overalt. |
|
GPS´en berettede om kø
ved München. Det vekslede mellem 86 minutters forsinkelse og
9 minutters forsinkelse. Forventet ankomst skiftede mellem
18.30 og 20.36. Vi prøvede at se, hvilken alternativ rute
GPS´en ville foreslå, men den meddelte blot, at vi allerede
kørte den mest optimale rute. Det viste sig, at det faktisk
var ca. de 9 minutters forsinkelse, der var rigtig. Det
begyndte at regne. Temperaturen faldt fra 16 grader til 9
grader. Og der sad jeg i stumpebukser og sandaler. Næste
pause blev det til lange bukser, sko og strømper. Da vi
ankom til vores yndlingsovernatningsplads - Camping Schloss
Issigau - var der 6 grader. Campingfatter sagde, at det var
første dag siden vi var her sidst, at vejret var dårligt. De
havde haft 25 grader hele ugen. Vi snuppede lige 2
Zigeunerschnitzel i restauranten, indendørs denne gang, og
gik tilbage i vognen og hyggede os med masser af varme på. |
|
|
Mørkt og vådt. |
Fra slottets restaurant. |
18.04.09 -
lørdag |
Morgenmad på slottet
kl. 7.30. Dernæst tankede vi diesel på autohofen lige inden
vi kørte på motorvejen igen. Der var kun 6 grader.
Efterhånden som dagen skred frem, blev vejret bedre. Sidst
på formiddagen var der 19 grader og solskin. Ligesom vi på
udturen kunne se hvordan naturen blev grønnere og grønnere,
kunne vi nu se, at der gradvist blev mindre grønt. Der var
en del, der var grønt, men ikke så meget som sydpå. Det gik
strygende indtil lige før Hamburg ved Elb-tunnellen. GPS´en
advarede om 8-9 minutters forsinkelse. Det mente vi godt, vi
kunne leve med. Det kom ikke til at holde stik. Der var
massiv kø. Nå, men det gav os lejlighed til at studere de
steder ved havnen, som vi plejer at suse forbi :-) Jeg sad
og tænkte over, hvorfor de lokale ikke valgte at køre fra og
tage Elb-Brücke. De er da lokalkendte og burde kende
vejnettet. Og jeg sad der og gloede på broen, der faktisk
var helt bilfri. Nå, men efter en times tid i kø, gled det
endelig. Det viste sig, at 3 baner på motorvejen skulle
ledes sammen til en lige inden tunnellen. Ude på den anden
side var det også galt i modkørende retning. Og der var køen
endnu længere. Den startede 6-7 km før Schnellsen Nord.
Og hvad kan man så lære
af sådan en GPS? Dagen før truede den os med 85 minutters kø
og det endte med 10 minutter. Denne gang lokkede den med 7-8
minutters kø, og det endte med 1 time. Stol ikke på den
løgnagtige tingest ;-) Og nok finder jeg containerhavnen i
Hamburg interessant, men så spændende er det altså heller
ikke at sidde og stirre på den samme bunke containere i en
time. Vi handlede igen ved grænsen og fik samtidig lidt at
spise. Næste stop var for at tømme kemitoilettet på en
rasteplads med tømningsfaciliteter. Vi var hjemme ved
22-tiden og kunne se tilbage på endnu en dejlig ferie.
|
|
|
En kold, trist og grå start på
dagen.... |
... men heldigvis kom solen og varmen
igen. |
|
|
Ja, den skiltning over kørebanen er da
vist overflødig - vi kan godt selv se, at der er kø!
:-) |
Nå, her kan jeg så sidde og betragte,
hvordan man bygger en vindmølle. |
Og for lige at
samle op på starten af beretningen. Vi var kørt til
Gardasøen udenfor højsæsonen om sommeren, for at slippe for
køkørsel og menneskemylder. Påsken bød på begge dele, men
ligeså snart det var hverdag, var det nemt at komme rundt og
opleve søen og byerne uden mylder. Så hvis man har det
ligesom os, kan vi stærkt anbefale en forårstur, gerne lige
efter påske, hvor det er til at komme til. Men der var
præcis ligeså smukt, som jeg havde forestillet mig. Alle de
små hyggelige havnebyer, som ved første øjekast virkede ens,
men alligevel hver især med sin charme, og bjergene der
flere steder rejste sig langs søen, gjorde det til en
uforglemmelig oplevelse.
Og fotoapparatet! Ja,
bedøm selv. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med mit eget
lille lommekamera, der er nemt og hurtigt at bruge. Det
Nikon D80 spejlreflekskamera, som jeg lånte var faktisk også
nemt at bruge. Funktionerne lignede dem på mit, men det
havde selvfølgelig mange flere muligheder. Men det er tungt
at gå rundt og bære på. Jeg kunne stadig godt ønske mig et
tilsvarende, men det ville nok ikke blive slæbt med overalt
som det lille. Og så er billedkvaliteten langt bedre. I kan
måske ikke se det her, men jeg har faktisk måttet justere
kontrasten på næsten alle dem, der er taget med
lommekameraet for ikke forskellen skulle blive for markant.
|
|
|
|
|