GARDASØEN 2009 - DEL 2

 
 
14.04.09 - tirsdag
Vi sov helt til 8.30. Vi var kun lige færdige med morgenmaden, da Lise kiggede forbi. Vi sad og hyggesnakkede, og lidt senere fulgtes jeg med Lise hen for at se hendes lille, søde campingvogn. Flemming og jeg gik en tur på pladsen bagefter. Der var masser af tomme parceller, nu hvor påsken var slut. Vi sad nede ved søen, og betragtede livet omkring os, mens solen bagte fra en næsten skyfri himmel.
Vores parcel går til busken. Og her holder bilen på naboparcellen.
Lises lille campingvogn indvendig. Her laves siddegruppen om til seng om natten. Der er gaskomfur, vask og køleskab. Køleskabet er ikke standard, men et Lise har fået sat i. Bemærk og den lille olieradiator, der hjælper til med at holde varmen en kølig aften eller nat.
Her står Lise ved siden af hendes "Campino". Når et lille barn hedder bambino på italiensk, må en lille campingvogn vel også hedde en Campino. Vognen fylder ikke meget, men med en Isabella Shadow markise til at skygge for solen og til at tage duggen om aftenen, har man en perfekt lille rejsevogn for én som Lise, der farer rundt på ferie i Europa.
På de her par billeder kan man se, hvor mange tomme pladser der er, nu hvor påsken er slut.  

 
Campingpladsen set fra "vandsiden". Man kan tydeligt se, at det er alle mobilhomes, der har den bedste udsigt. Vandet var for koldt til andet end at bade tæerne.
Der dukkede nogle unge mennesker op. Man er vel ordentlig klædt på til en strandtur :-) Sommerstemningen havde bredt sig til broen, men manden i badebukser var ikke i vandet, mens vi var der.
Over middag tog Flemming og jeg ind til Lazise. Nu kunne vi få en parkeringsplads, og der var ingen kø. Vi slentrede rundt i de små gader og nød livet på en bænk ved havnen. Vi fandt et supermarked og handlede lidt til aften. Temperaturen nåede 25 grader, men da vi satte os i bilen, der havde været parkeret i solen, viste termometeret 32 grader. Pyha.
Fra parkeringspladsen var der adgang til den gamle bydel gennem porten. Vi fortsatte af de gamle middelaldergader.
Vi fortsatte forbi kirken....... ....... og kom til denne lille, idylliske havn.

Stedet osede af hygge og sommerstemning

Overalt sad folk og hyggede sig. Her ses den lille havn fra modsatte ende.
Alle steder var der stillet borde og stole ud til udendørs servering På søpromenaden slentrede folk rundt med bare arme og ben.
De varme fødder køles af i søen Her forlader vi den gamle bydel i Lazise.

 
15.04.09 - onsdag
Vi besluttede at køre en tur rundt om søen. Vi valgte at køre med uret, så vi havde søen på vores højre side. Så var det lettere at lave fotostop undervejs. I starten var det ikke så meget man så til søen. Fra Lazise og næsten hele vejen rundt langs sydsiden kørte vi næsten kun i byer. Vejret var smukt og der var ingen trafik af betydning. Vi stoppede flere gange for at tage billeder. Ved en afkørsel til Tignale drejede vi fra vejen rundt om søen, for at komme til Tremosine. Jeg havde været i kontakt med en anden campist, der havde en masse dejlige billeder derfra. Men jeg tror ikke vi kørte den samme vej. Bortset fra det, var det en meget flot tur gennem bjerge, og vi fandt et sted og spiste vores medbragte mad.
Flot udsigt til en af byerne langs søen Her er vi i en af byerne på vestsiden af søen
Vejen rundt fører gennem hyggelige byer. På vestsiden af søen er der masser af tunneller.
Her var vi heldige, at der var en p-plads, så vi kunne nyde udsigten. På denne p-plads befinder vi os højere oppe over søen. Det er vejen mod Tremosine.

Det var en smuk tur, hvor man havde kig til søen flere steder.

Landskabet skiftede mellem skov og bjerge. Og her går turen nedad mod vejen rundt om søen igen. Den munder ud lige før Limone.
Vi parkerede nede ved søen i Limone og kiggede lidt på byen. Det er ikke uden grund, at byen hedder Limone. Der har været dyrket citroner og appelsiner i hundredvis af år. I 1300-tallet var citroner byens vigtigste indtægtskilde. Byen ligger for foden af en stejl klippe. Søpromenaden er hyggelig og byens gader snor sig op ad bjergsiden. Vi slentrede rundt og så på det hele. Der var små stejle gader med butikker, og hele vejen langs søen var der restauranter og caféer. Vi fik os en kop cappuccino og sad og betragtede livet på promenaden og turbådene, der sejlede frem og tilbage over søen.
I Limone var der denne skønne oase. Limone

Hele vejen fra parkeringspladsen langs søen stod der appelsintræer med frugter. Jeg var helt optaget af byens beliggenhed under klippen.

Og der var masser af steder med barer og restauranter. Bemærk den flotte blåregn I de små, smalle gader, der snoede sig op gennem byen, var der butikker og isbarer.
Og langs søen lå der huse med den mest fantastiske udsigt.  

 
Der var mange, der nød det gode vejr og slentrede rundt ved søen.  

På vej videre mod Riva, der også er en dejlig by. Vi besøgte byen i 2006, da vi havde været i Toscana. Dengang boede vi ved Levico-søen nogle dage på vej hjem.

Efter et par timer kørte vi videre gennem Riva, Torbole, Malcesine (igen) og videre hjemover. Flemming var igen vældigt plaget af høfeber (det får han jo desværre nok dobbelt i år, når vi kommer hjem igen), og vi gad ikke lave noget mad, men hentede pizza. Vejret kunne vi ikke forlange bedre - temperaturen havde igen været oppe og runde 27 grader.
 
16.04.09 - torsdag
Vi var nået til den sidste dag ved Gardasøen i denne omgang. Det var gråvejr, da vi stod op, og inden længe regnede det også. Vi håbede, at det ikke ville vare ved, for vi skulle jo have pakket solsejl og tæppe sammen i nogenlunde tør tilstand. Jeg havde endnu ikke været til marked, og jeg kan godt lide at snuse lidt rundt på de sydlandske markeder. Ikke at jeg skal pille ved og kigge på alt, men måske kunne der være en ting eller to, der kunne friste. Jeg forhørte mig i campingpladsens reception, hvor der var marked. Om torsdagen var det Bardolino. Det er samme marked, der rejser fra by til by hele tiden.

Vi tog vores vindjakker med og kørte til Bardolino. Det var det sædvanlige marked med tøj, smykker, håndklæder, porcelæn, tasker osv. Men vi fandt ingen boder med frugt og grønt. Markedet strakte sig langs havnen så langt øjet rakte. Vi købte bælter til vores sønner og svigerdatter - det kan de altid bruge. Ellers købte vi ikke noget. En sælger forsøgte at prakke et håndklæde på Flemming. "Hello Danmark - meget billigt, billigt som Bilka, ja. God kvalitet". Men vi har dyngevis af strandhåndklæder fra tidligere ferier, så han kom ikke langt med salget :-) Vi var efterhånden gennemblødte af regnen, så vi skyndte os at handle lidt til hjemturen dagen efter. Vi tog hjem og spiste frokost. Indimellem stilnede regnen lidt af. Vi ville gerne pakke solsejlet sammen, men syntes det var for vådt. Så midt på eftermiddagen kørte vi en tur til Sirmione. Det småregnede hele tiden. Vi gik rundt og så på byen. Igen en hyggelig gammel by, men vi var alligevel enige om, at den måtte tage sig bedst ud i solskin. Der var faktisk en del mennesker, trods vejret.

Vi vågnede til en grå dag. Men det var heldigvis ikke koldt, og morgenmaden kunne stadig indtages udenfor vognen.
Markedet i Bardolino. Nu regnede det - temmelig meget endda. Men alle boder var åbne, og der var masser af mennesker.
Måske kunne man gøre en god handel alligevel? Man skulle se sig godt for med alle de paraplyer.

En gågade i Bardolino. Her var til gengæld ikke meget liv.

På vej ind i den gamle bydel i Sirmione Scaligero-borgen, hvor man går ind i den gamle bydel i Sirmione
Vejret var ret mørkt, og det småregnede. Borgen tårnede sig op for enden af gågaderne.

 
Dette her er kun en del af den lange isbar, hvor der stod en pige og lavede is ved hver eneste fryser. Uhm. Forårets lysegrønne farver gav en flot kontrast til byen.
  Her kunne man købe alt i porcelæn.

Det var en skam, at vejret ikke var bedre. Der var masser af  muligheder for at sidde og nyde en is eller kold øl.

Der var smukke, grønne oaser rundt om i byen. Her kan man se noget af voldgraven rundt om borgen
  Der er masser af små hoteller, pensioner og caféer.
 
Da kom tilbage til campingpladsen, regnede det stadig. Jeg gik over og hentede Lise, så vi kunne få et glas Spumante eller 2 for at afslutte ferien. Hun havde pakket sin Shadow sammen, og hun ville fortsætte til Bolzano næste dag. Nu gik snakken for vores vedkommende mest på, hvorvidt der blev så meget tørvejr, så vi kunne pakke solsejlet, i stedet for at kunne pakke det tørt sammen. Vi kunne jo altid hænge det til tørre i garagen, når vi kom hjem. Men i takt med indholdet i flasken blev mindre, tog regnen til. Det væltede ned. Vi sad jo tørt og godt under solsejlet, men der var ikke udsigt til tørvejr sådan lige med det samme. Lise sad og ventede på at kunne gå hjem, og til sidst tog hun mod til sig og spurtede hen til sin vogn. Vi lå heldigvis ikke så langt fra hinanden.

Vandet blev ved at vælte ned. Hele parcellen var efterhånden omdannet til en stor mudderpøl, og vandet løb ind under solsejlet også. Vi gled rundt i mudderet, der væltede op gennem hullerne i tæppets mønster. Endelig stilnede regnen lidt af ved 21-tiden om aftenen. Jeg skyndte mig over og vaske op, mens Flemming pakkede stole og borde. Så lynede vi siderne af og pakkede sammen. Der var så meget mudder, at det væltede op mellem tæerne i vores badesandaler. Selvom det småregnede tog vi solsejlet ned, rullede det sammen og kom det i en sort affaldssæk. Vi ville hænge det til tørre derhjemme. Gulvtæppet lod vi ligge - vi håbede det var tørt nok til at pakke sammen næste dag. Da klokken var 22.00 var vi færdige, og regnen var hørt op. Typisk!

 
17.04.09 - fredag
Vi stod op kl. 7.00. Vi kunne hente morgenbrød kl. 8.00. Dagen før havde vi afregnet for den uge, vi var der. Det kostede med ACSI-kortet 15 euro pr. dag, og det var inkl. alt. Der blev ikke tillagt turistskat eller andet. Lise var klar og kørte en halv time før os. Vi ønskede hende rigtig god tur og fortsat god ferie. Jeg var lidt spændt på opkørslen fra pladsen. Vejen var ikke så bred at 2 biler med campingvogn kunne passere hinanden. Desuden var den stejl og med 2 skarpe sving. Men min chauffør klarede som sædvanligt det hele i fin stil :-)
Så er vi ved at være klar. Med den himmel er det ikke til at forstå, hvor al den regn kom fra. Og ned mod rundkørslen i Lazise var der ikke et øje at se. Her holdt vi ellers ofte nok i kø.
Turen gennem bjergene på vej til Østrig var flot. Da vi kom op i Brennerpasset, kunne vi se, at det havde sneet for nylig. Måske var det det vældige regnvejr vi havde haft, der var blevet til sne højt oppe. Temperaturen faldt til 7 grader, det var noget mindre end på udturen, hvor der var 21 grader. Nu, hvor vi havde vænnet os til alt det grønne, så det koldt og bart ud. Vi spiste frokost i Østrig og tankede diesel.

 
Flot med de lavthængende skyer. Betalingsanlægget ved Brenner.
Flotte udsigter overalt.  
   

 
GPS´en berettede om kø ved München. Det vekslede mellem 86 minutters forsinkelse og 9 minutters forsinkelse. Forventet ankomst skiftede mellem 18.30 og 20.36. Vi prøvede at se, hvilken alternativ rute GPS´en ville foreslå, men den meddelte blot, at vi allerede kørte den mest optimale rute. Det viste sig, at det faktisk var ca. de 9 minutters forsinkelse, der var rigtig. Det begyndte at regne. Temperaturen faldt fra 16 grader til 9 grader. Og der sad jeg i stumpebukser og sandaler. Næste pause blev det til lange bukser, sko og strømper. Da vi ankom til vores yndlingsovernatningsplads - Camping Schloss Issigau - var der 6 grader. Campingfatter sagde, at det var første dag siden vi var her sidst, at vejret var dårligt. De havde haft 25 grader hele ugen. Vi snuppede lige 2 Zigeunerschnitzel i restauranten, indendørs denne gang, og gik tilbage i vognen og hyggede os med masser af varme på.
Mørkt og vådt. Fra slottets restaurant.
18.04.09 - lørdag
Morgenmad på slottet kl. 7.30. Dernæst tankede vi diesel på autohofen lige inden vi kørte på motorvejen igen. Der var kun 6 grader. Efterhånden som dagen skred frem, blev vejret bedre. Sidst på formiddagen var der 19 grader og solskin. Ligesom vi på udturen kunne se hvordan naturen blev grønnere og grønnere, kunne vi nu se, at der gradvist blev mindre grønt. Der var en del, der var grønt, men ikke så meget som sydpå. Det gik strygende indtil lige før Hamburg ved Elb-tunnellen. GPS´en advarede om 8-9 minutters forsinkelse. Det mente vi godt, vi kunne leve med. Det kom ikke til at holde stik. Der var massiv kø. Nå, men det gav os lejlighed til at studere de steder ved havnen, som vi plejer at suse forbi :-) Jeg sad og tænkte over, hvorfor de lokale ikke valgte at køre fra og tage Elb-Brücke. De er da lokalkendte og burde kende vejnettet. Og jeg sad der og gloede på broen, der faktisk var helt bilfri. Nå, men efter en times tid i kø, gled det endelig. Det viste sig, at 3 baner på motorvejen skulle ledes sammen til en lige inden tunnellen. Ude på den anden side var det også galt i modkørende retning. Og der var køen endnu længere. Den startede 6-7 km før Schnellsen Nord.

Og hvad kan man så lære af sådan en GPS? Dagen før truede den os med 85 minutters kø og det endte med 10 minutter. Denne gang lokkede den med 7-8 minutters kø, og det endte med 1 time. Stol ikke på den løgnagtige tingest ;-) Og nok finder jeg containerhavnen i Hamburg interessant, men så spændende er det altså heller ikke at sidde og stirre på den samme bunke containere i en time. Vi handlede igen ved grænsen og fik samtidig lidt at spise. Næste stop var for at tømme kemitoilettet på en rasteplads med tømningsfaciliteter. Vi var hjemme ved 22-tiden og kunne se tilbage på endnu en dejlig ferie.

En kold, trist og grå start på dagen.... ... men heldigvis kom solen og varmen igen.
Ja, den skiltning over kørebanen er da vist overflødig - vi kan godt selv se, at der er kø! :-) Nå, her kan jeg så sidde og betragte, hvordan man bygger en vindmølle.
 

Og for lige at samle op på starten af beretningen. Vi var kørt til Gardasøen udenfor højsæsonen om sommeren, for at slippe for køkørsel og menneskemylder. Påsken bød på begge dele, men ligeså snart det var hverdag, var det nemt at komme rundt og opleve søen og byerne uden mylder. Så hvis man har det ligesom os, kan vi stærkt anbefale en forårstur, gerne lige efter påske, hvor det er til at komme til. Men der var præcis ligeså smukt, som jeg havde forestillet mig. Alle de små hyggelige havnebyer, som ved første øjekast virkede ens, men alligevel hver især med sin charme, og bjergene der flere steder rejste sig langs søen, gjorde det til en uforglemmelig oplevelse.

Og fotoapparatet! Ja, bedøm selv. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med mit eget lille lommekamera, der er nemt og hurtigt at bruge. Det Nikon D80 spejlreflekskamera, som jeg lånte var faktisk også nemt at bruge. Funktionerne lignede dem på mit, men det havde selvfølgelig mange flere muligheder. Men det er tungt at gå rundt og bære på. Jeg kunne stadig godt ønske mig et tilsvarende, men det ville nok ikke blive slæbt med overalt som det lille. Og så er billedkvaliteten langt bedre. I kan måske ikke se det her, men jeg har faktisk måttet justere kontrasten på næsten alle dem, der er taget med lommekameraet for ikke forskellen skulle blive for markant.

 

 

 

FORSIDE

Del 1

 Flere billeder fra ferien