TYSKLAND 2013
 
 
Vi sluttede sommerferien på vej hjem fra Sydfrankrig på Lüneburger Heide, og vi havde ikke rigtig fået nok af campingpladsen og området. Vi skulle holde efterårsferie med et vennepar, og vi havde på fornemmelsen at både campingpladsen og Lüneburger Heide var lige noget for dem. De lod sig let overtale og i uge 43 satte vi kursen sydpå til heden igen.

Vi kørte fredag eftermiddag sammen med vores venner Per og Karen Marie og overnattede på DCU-Camping Kollund. Vi kørte i pæn tid næste morgen, og det gik fint gennem Tyskland. Der var imidlertid vejarbejde i Winsen, hvor campingpladsen lå, og vi blev ledt lidt rundt i Winsen, og det bevirkede, at vi lige præcis kom da der var middagslukket. Vi spiste vores frokost i ro og mag, mens vi ventede på at komme ind. Vi havde snakket så meget om pladsen, at Søren og Ulla, som vi også ofte camperer med, havde været der nogle dage ugen forinden, og de ville vente med at køre til søndag morgen, så vi lige fik hilst på dem også.
 

Fredag eftermiddag. Vores venner kører lige foran os.
 

Vi stod op til en fantastisk flot solopgang over DCU-Kollund
 

Pause undervejs. Efterårsfarverne er tydelige nu.
 
Campingpladsen CampingPark Südheide er blevet en klar favorit hos os. Vi var på pladsen i efterårsferien i 2010 - læs om pladsen og vores tur her TYSKLAND 2010 og senest på vej hjem fra sommerferie et par måneder tidligere - se evt. her DORDOGNE OG COTE D´AZUR 2013 DEL - det er i sidste halvdel af siden.

Pladsen fremstår usandsynlig ren og velholdt - som Søren siger: "Sådan en tysk Ordnung-muss-sein-campingplads", og nu skulle vi snart mødes med Ulla og Søren også. De var på udflugt, og vi kunne stille telt og vogne op, så vi var klar, til de kom tilbage. Der var ikke mange på pladsen, og den ville også snart lukke for vinteren. 

   
Vi tog pejling af solen (der var lidt sol) så vi kunne se, hvor det var bedst med sol. Så vi valgte en plads, hvor det så ud til der ville være sol. Per og Karen Marie tog tilsvarende plads på vejen bag os, og begge hold har travlt med at stille op.
   
Søren og Ulla havde tilsvarende plads på vejen bag Per og Karen Marie - de var så ved at pakke sammen, da de skulle køre hjem næste morgen. Om aftenen tog vi på restaurant alle sammen. Vi fik grillpande med forskelligt kød og brasede kartofler og salat.
 
Efter vi havde taget afsked med Ulla og Søren næste morgen, kørte vi en tur til Uelzen. Vi havde læst om banegården, som var tegnet af Friedensreich Hundertwasser (Friedensreich Hundertwasser - Wikipedia), som var en østrigsk maler med en hel speciel stil. Han stod også bag en række helt unikke bygninger - heraf banegården i Uelzen.

Det var en helt anderledes banegårdsbygning, end hvad man ellers ser. Alt bar præg af hans finurlige mønstre og keramik og farver. Belægningen på perronen, passagen under banelegemet, alt inde i banegårdsbygningen - selv toiletterne var helt specielle. Vi spiste frokost i banegårdens café.

 

Man kunne straks se, at det ikke var en helt almindelig banegård.
   
Søjler med mosaikker og keramik Belægningen var i mønster og søjlerne med kulørt keramik gik igen på perronen.
 

På perronen fortsatte den mønstrede belægning og de finurlige kurver.
   
Passagen under banelegemet til perronen på den anden side, var også dekoreret. Inde i banegårdsbygningen var der lidt forskellige butikker. Vi købte nogle meget kulørte fyrfadslygter med dekoration, der mindede om Hundertwassers bygninger.
   
Ved en trappe var der lavet vandkunst. Man kunne godt blive lidt svimmel af alle de skæve linjer, når man gik og kiggede på det.
   
Inde i banegårdsbygningen. Der var nok at kigge på.
 
Vi fortsatte mod Lüneburg. Vi havde været der på vores tidligere tur, men Per og Karen Marie havde ikke været der, og jeg var sikker på, at de ville finde byen ligeså hyggelig, som vi gjorde. Vi slentrede rundt indtil det blev næsten mørkt, og fortsatte derefter til skibselevatoren lidt udenfor Lüneburg, fordi vi fandt stedet spændende og interessant, og det var vi også sikre på, at Per og Karen Marie ville.
   
Lüneburg er en fantastisk hyggelig by med gamle huse. Der er ikke så mange bindingsværkshuse, men byggestilen er helt speciel. Fra en bred gade, hvor der er et knudepunkt for busser.
   
Her kan man se facaderne på de specielle huse. Der er mange detaljer i måden, husene er muret op på. Industri- og Handelskammer, står der i guld over døren.
 

Det er sidst på eftermiddagen. Solen titter lige lidt frem efter en overvejende grå dag
   
Die alte Raths-Apotheke med den flotte indgang. Vejret var ok, selvom solen ikke helt kunne brænde igennem, og folk sad ude og fik deres kaffe.
   
Efterårsfarverne er tydelige, men det er jo også uge 43. Vi blev simpelthen nødt til også at sætte os og nyde en kop et-eller-andet med lidt lækkert til :-)
 

Således forfrisket med lidt til ganen, fortsatte vi turen rundt i byen.
   
Vi gik ned mod havnen og kom forbi dette fine hus med hejseværk, så man kunne få varer op på øverste etager. Ved vandet var der et tårn med en byport?
   
Her var galskaben med hængelås og navne på kærester også nået til. Udsigt over vandet fra broen.
 

Den gamle lastekran kunne jeg huske fra sidste gang.
 

Det var sidst på dagen og mørket ville snart sænke sig.
   
Det var efterhånden for mørkt til at tage billeder. Jeg havde håbet, at rådhuset ville blive belyst, men kl. var 18.00 og der skete ikke noget.
   
Det tog ikke så lang tid at køre ud til skibselevatoren. Her kan man se, at "karret" er nede i højde med floden, og der er en pram på vej.
 

Det er en stor kulpram i 2 dele. Porten er åben for enden, og om lidt deler de prammen og den bageste sejler ind i elevatoren ved siden af.
 

Så er prammen oppe og kan følge floden igen. Til højre ved uret kommer den anden del af prammen op. De blev samlet udenfor anlægget igen, mens de sejlede. Vi vendte næsen tilbage til Winsen og spiste til aften på en af restauranterne.
 
Næste dag ville vores venner gerne se fugleparken ved Walsrode Weltvogelpark Walsrode - vi havde snakket så meget om, hvor flot der var, og om fugleshowet og alle fuglene. Så vi tog lige en tur mere i parken. 3 år tidligere, da vi var der sidst, var vi ikke så langt henne på efteråret, og nu var det andre farver, der dominerede i parken. Jeg tog rigtig mange billeder, og det er svært at begrænse sig, men tag selv derned op oplev det hele. Det er en fantastisk oplevelse for både børn og voksne.
   
Efterårsfarverne lyste i parken. Jeg vil ikke prøve at sætte navn på fuglene. Det er gået i glemmebogen.
 

Der var mange slags pelikaner, og mange af dem var nærmest tamme.
   
Det er en noget forpjusket pelikan. Helt køn er den ikke :-) I anlægget ved siden af var der flamingoer. De lavede en utrolig larm.
 

Ørnen her var fantastisk dygtig. Den var også med i showet for 3 år siden.
   
Drengen var fuldstændig opslugt af ørnen, der spiser råt kød. Denne sjove fugl, hed en sekretærfugl. Det var virkelig en flot opvisning med de forskellige fugle, og jeg viser endda kun en lille del af det.
 

En stor kondor fra Andesbjergene var også med i showet.

   
Ham her var meget nysgerrig. Han spankulerede rundt i hælene af os. Det måtte være en han, for han pustede sig rigtigt op :-)
 

Parken var klædt i røde og gyldne farver.
 

Kakaduen gjorde alt for at få opmærksomhed. Der blev advaret mod at stikke fingre ind i buret.
 
Næste dag skulle vi se på Celle. Det var jo ikke længe siden, vi sidst havde været der - det var på vej hjem fra sommerferie, men Per og Karen Marie havde aldrig været der. Vi gik rundt og så på de smukke gamle huse, og da vi mente, vi havde set det meste, fandt Karen Marie på, at vi skulle finde en hestesko, der var placeret i en sten tæt på det gamle apotek. Hun havde læst om det i noget turistmateriale, hun havde printet  ud fra nettet.

Hvis man stod på hesteskoen måtte man ønske. Det skulle da afprøves, og vi begyndte at lede. Nu er der jo ikke kun et apotek i Celle. Hvilket var det gamle apotek? Mændene fik vi bænket centralt et sted, og så gik det op og ned ad byens gader. Efter en halv times tid, var der ikke gevinst. Vi spurgte til sidst i en kiosk, og fik at vide, at det var ca. ud for kirken. Hvilket apotek der blev hentydet til vides ikke, for der var ikke noget lige tæt derved. Måske havde Museums Café engang været et apotek?
 

Celle - pladsen foran kirken ved Bomann-museet med kig til slottet.
 

Huths Kaffee - butikken jeg har fotograferet så mange gange udvendigt fra. De sælger altså også kaffe - det er lige bag mig, og derfor ikke med på billedet :-)
 
Keramiker med fine afstemte farver på huset. Lillebitte skævt hus. Må da være det mindste i Celle.
   

Café-liv.

 

Celles gamle rådhus med restaurant Ratskeller. Man går sjældent fejl af Ratskeller. Der er næsten altid en Ratskeller under byens rådhus, og de serverer rigtig god mad.
 
Bomann-museet er folkemindesamling for Celle og delstaten Niedersachsen. For første gang oplevede vi klokkespillet. Det var lidt som i Goslar i Harzen, bare en mere skrabet udgave figurmæssigt.
   
Nu havde vi fået at vide, hvor vi skulle lede efter hesteskoen, og så kunne vi ligeså godt hente Per og Flemming. Der var den så. Det var jo ikke så sært, at vi ikke fik øje på den. Måske stod der endda én der på hesteskoen og ønskede, de gange vi var passeret forbi.
   
Øv, grinede Karen Marie, da hun åbnede øjnene og fik øje på Per - det virkede ikke ;-) Hvad jeg ønskede? Tjah... - det er i hvert fald ikke gået i opfyldelse - endnu ;-) Måske skulle man ikke stå med lukkede øjne :-D
   

Solens sidste stråler skinnede på slottets tårn, og vi begav os tilbage til campingpladsen efter en god dag.

 
Jeg havde et ønske om at se Bremen. Der havde Per og Karen Marie så til gengæld været til julemarked, så vi kunne trække på deres ekspertise. Der var godt en times kørsel ad motorvej. Det viste sig, at der var marked i byen - Ischa Freimaak - høstfest eller oktoberfest eller lignende, og torvene var fyldt med boder, hvor der blev solgt mad og drikke og souvenirs. Der var historisk marked også, som ved julemarkedet i Lübeck. Her er link  til Ischa Freimaak Freimarkt Bremen - Das größte Volksfest im Norden

Det var mest området ved torvet Markt, vi så. Det var omkring torvet, at de gamle bygninger lå, og vi fortsatte ad Böttcherstrasse og ned mod floden og så et gammelt kvarter med fine gamle huse og små butikker - Schnoor-kvarteret. Da vi først ankom lige over frokosttid, blev det sen aften, før vi kørte tilbage til campingpladsen. Vi havde haft super flot vejr og temperaturer på mellem 20 og 23 grader. Det var lidt underligt med en slags "julemarked" og så de høje temperaturer.

 

Tivoli på torvet.

 
Domkirken ved Markt - Dom Sankt Petri Her er en imponerende sideindgang til rådhuset.
   
Die Bremer Stadtmusikanten - efter eventyr af Brdr. Grimm De bremer stadsmusikanter - Grimm Statue af grev Roland. Statuen blev rejst i 1404, og Roland bliver opfattet som byens beskytter. Læs mere her Rolandstatuen
   
Frokosten blev indtaget på Bremen Ratskeller. Der var hyggeligt under hvælvingerne. Jeg fik laks med jomfruhummerhaler, salat og brød. Per og Karen Marie fik ost og pålæg og Flemming tog en omgang skipperlabskovs.
   

Ude på Markt igen. Det er siden af rådhuset til venstre med Dom Sankt Petri bagved. Historisk marked ved siden af rådhuset.
 
Fra tivoliet overfor rådhuset. Per mente, min far var ham Beck, selvom jeg påpegede at mit mellemnavn var med h til sidst :-) På vej ind i Böttcherstrasse. Motivet over porten hedder Lichtbringer, og forestiller ærkeenglen Michaels kamp mod dragen fra Johannes åbenbaring.
   

Böttcherstrasse er en lille, ca. 110 m lang gyde, og er et bestillingsarbejde fra 1931 af købmand Ludvig Roselius, der skabte en formue på fremstilling af koffeinfri kaffe. Alle bygninger er i røde, forskudte mursten med relieffer og kunst. Gelænderet på muren forstiller igen Die Bremer Stadtmusikanten.
 
Æslet Hunden Katten Hanen
       
Böttcherstrasse Kunst i Böttcherstrasse. Der er vist blevet studeret lidt anatomi i tidens løb :-)
   
Böttcherstrasse Fin postkasse i Böttcherstrasse
   
Så gik vi ned i Schnoor-området. Tidligere var det byens havne- og bordelkvarter. Nu er der restauranter, butikker og caféer. Hvad har de fået øje på derinde? Det var fremstilling af chokolade.
   
Fra Schnoor-kvarteret. Schnoor-kvarteret.
   

Vi vendte tilbage mod Markt-området.
 

Her er så et billede af rådhuset. Det var ikke let at få et billede, for stod man foran, skulle man så langt tilbage på torvet, at tivoliet kom i vejen.
 

Det var blevet tid for lidt at spise igen, og vi kunne minsandten købe Glühwein, ligesom til julemarkedet. Det blev vi nødt til at smage. Der røg et par glas ned, og vi kunne jo ikke køre hjem lige med det samme :-))
 

Vi smagte på forskellige ting, og blev enige om at vi ville springe aftensmaden over.
 

Mens mørket sænkede sig over Bremen, nød vi den nærmest sommerlige aften.
 
Et sidste blik på tivoliet.....  - og forbi domkirken, og så var vi ved bilen. Det havde været en super hyggelig dag.
   
Vi var ved at være gennem ugen med efterårsferien. Det var nu fredag, og Per og Karen Marie skulle hjem, da de skulle til fødselsdag om lørdagen. De brugte en del af dagen til at pakke fortelt sammen og gøre klart til næste dag. Vi ville vente med at køre hjem til om lørdagen, for vi skulle ikke noget. Efter frokost kørte vi til Gedenkstätte Bergen-Belsen. Vi havde været der, men Per og Karen Marie ville gerne se det. Vejret var super flot, så vi tog bare turen rundt i området og sprang dokumentationscentret over. Om aftenen spiste vi i Celle.
 
Indgang til Bergen-Belsen Mindesten
   
Anne Franks gravsten. Hun ligger ikke begravet lige under, men et sted i området på den jødiske kirkegaard.

Obelisk ved mindevæg.

   

Der var lange gravhøje med massegrave.
 

Den jødiske kirkegård i Bergen-Belsen
 
Vi sluttede ferien med et godt måltid i Celle. Der er fint oplyst i de gamle gader, og husene tager sig hyggeligt ud.
   
Der var masser af muligheder for at finde noget at spise. Og så kom vi lige forbi Huths Kaffee igen-igen :-)
   

Torvet ved kirken og det gamle rådhus i aftenlys.
 
Så lakkede ferien mod enden. Vi pakkede teltet sammen, og så kørte vi en tur til Soltau, hvor der var et Designer Outlet. Der lod vi Visa-kortet gløde, og vi fik mange gode sager med hjem. Tøj i massevis, armbåndsur, køkkenmaskiner, små stegepander til spejlæg (de var altså søde) :-) og sportssko. Vi sluttede af med en frokost, og derefter kørte vi ud på heden til et område, hvor man gik på trægangbroer mellem en række søer. Området ligger sydøst for Schneverdingen og hedder Pietzmoor. Prøv selv at finde det på Google Earth/Maps.

Vejret var temmelig gråt, og mens vi gik der, begyndte det at regne. Turen blev afkortet lidt, men det blev da til lidt fotos. Det var ikke det bedste vejr eller den mest optimale årstid at se det. Der er mange fotos på Google Earth også. Vi kørte tilbage og hyggede os i varmen i vognen. Vi syntes ugen var gået alt for hurtigt.
 
Designer Outlet Soltau. Pietzmoor.
   
Pietzmoor. Naturen var en sær blanding af sump, både levende og døde træer og græs. Det var kun til at færdes på gangbroerne.
   

Trods efteråret stod tuerne med mos lysende grønne.
 

Vi måtte til at tilbage til campingpladsen. Regnen tog til.
 
Vi er klar til afgang. Vores vej - vi var de eneste beboere. Så går turen mod nord.
   

Diset udsyn over engen ved siden af campingpladsen