TYSKLAND 2010 DEL 2
 
 
Det var en lidt grå morgenstund, men det var mildt. Vi spiste under solsejlet. Vi havde lige noget at fejre, så der kom blomster på bordet og flaget blev hejst. Bagefter kørte vi en tur til Lüneburger Heide nord for Soltau for at finde nogle store lyngarealer, hvor vi kunne se lyngen blomstre. Vi var lige inde hos en campingforhandler ved Soltau og handle lidt toilettankrens og badeværelsesrengøringsmiddel. Det er lidt billigere i Tyskland, end hos danske forhandlere.
   
Skål og tillykke! - Mit nye kamerastativ skulle afprøves. Jo, jo - flaget var der også.
 

Og solen brød igennem, og vejret blev helt sommerligt.
 
Nu var det meningen, at vi ville køre til byen Schneverdingen og spise frokost og bagefter gå en tur på heden. Men vi ændrede som sædvanligt hurtigt planer, da heden pludselig lå foran os til begge sider. Vi parkerede og steg ud. Man kunne komme på en tur rundt på heden med hestevogn. Vi valgte dog apostlenes heste - hellere en tur rundt til fods, end at betale 45 euro pr. person for en times tur. Vi kunne dog "spare" lidt ved at tage en 2-timers tur - så ville det koste 60 euro pr. person!

Heden har meget smuk natur. Jeg havde forestillet mig et kæmpe lyslilla tæppe med blomstrende lyng. Desværre var lyngen visnet eller afblomstret. Vi skulle have været der tidligere - måske august. Alligevel var det en storslået oplevelse. Vi gik en runde på godt en times tid. Og selvom jeg ikke kunne fotografere den smukke lilla lyng, var der masser af andre motiver. Bl.a. var der mange svampe. Vi fortsatte til nærmeste by. Nu var vi jo blevet snydt for vores frokost, så vi købte et par osteboller. Vi ville ikke spise så sen frokost, for vi skulle spise på restaurant til aften.
   
Selvom lyngen stort set var afblomstret, var der alligevel en smuk natur. Alene de store øde områder, var en oplevelse af de sjældne. Man følte sig helt lille, når man gik rundt med højt til himlen og ikke en sjæl så langt øjet rakte.
   
Der var masser af svampe - jeg har vist ikke hørt for godt efter i skolen, men nogle af dem var let genkendelige. Her er rød fluesvamp, som er giftig. Min gamle biologilærer ville sikkert rykke håret af sig selv, hvis han anede, hvor lidt der hang ved :-)
   
Her var der nogle, som havde valgt den dyre hestevognstur. De kørte med samme fart, som vi kunne gå, så vi tog en anden vej end vognen.
 

Vejret var dejligt, selvom det skiftede noget mellem sol og overskyet.
   
Med lyset der hele tiden skiftede, ændrede farverne i landskabet sig. Nogle gange var der næsten helt mørkt.
   
I skovbunden var der et rigt udvalg af svampe. Jeg skal nok lade være med at gøre mig klog på arter. Men det kunne da være interessant at få lært sig, hvilke der kan spises.
   
   
 

Der var masser af stier rundt på heden, som man kunne følge, og der var stillet bænke op med passende mellemrum.
   
   
   
Tilbage ved parkeringspladsen, var der ankommet 2 busser med folk, der skulle på hestevognstur. På heden går der en bestemt slags får. Der er også en fårehyrde, og jeg ville gerne have set både hyrde og får, men det nærmeste jeg kom, var disse.
 

Køreturen bød på små hyggelige byer.
 
Vi kørte rundt i området og nød det flotte vejr og den smukke natur. Da vi kom tilbage til Winsen, kørte vi ikke til campingpladsen. Klokken var blevet lidt over 18.00, og vi stoppede ved Hotel Zur Post. Der fik vi et lækkert måltid med mere mad, end vi kunne spise. Dessert blev hurtigt fravalgt, selvom vi næsten ikke havde fået frokost. En ret var mere end nok.
   
Mange steder var der boder eller butikker med træsløjd og nisser og figurer, så for dem, der godt kan lide den slags, var der nok at vælge imellem. Middag på Hotel Zur Post i Winsen.
 
Næste morgen sov vi længe. Vi havde vist haft godt af al den friske luft dagen før. Der var helt blå himmel og varmt og solrigt. Vi sad ude og nød solen til ved 13-tiden. Ja, vi måtte faktisk sætte os i skyggen, for det var næsten for varmt i solen.

Vi havde planlagt en tur til byen Lüneburg. Iflg. vores gps tog det godt en time at køre dertil. Vi nød at køre i det gode vejr. De tyske landeveje har mange steder hele alléer af træer, og det er en dejlig afveksling fra danske veje med marker til begge sider. Vi parkerede og begav os ud i byen. Ligesom i Celle var der en gammel bydel, men den var helt forskellig fra Celle. Vi købte en kebab-ting til frokost. Der var meget hyggeligt ved havnen, men efter et par timer, var der ikke mere, vi havde lyst til at se på.

 

Endnu et kig ud over den dejlige blomstereng ved siden af campingpladsen.
   
Hyggelig lille blomsterforretning. Torvet i Lüneburg. Der var markedsdag, så jeg kunne ikke helt komme til at tage billeder af rådhuset.
   
Lüneburg var også en hyggelig gammel by med torve og restauranter. Masser af sidegader med gamle huse, spisesteder og butikker.
   
Byggestilen i den gamle bydel i Lüneburg var helt anderledes end den vi så i Celle. Her var der muret dybe vinduesnicher, og husene blev mindre for hver etage.
   
Her var det ikke pudsede og malede bindingsværkshuse, men rødstenshuse, hvor dekorationen kom fra de flot murede vinduesnicher. Der var små listige steder, når man kiggede gennem porte og døre.
   
En af de imponerende gavle. Endnu et torv i Lüneburg - skyggerne er ved at blive lange.
 

Denne gade var central i byen, og der kom hele tiden busser og satte folk af og tog folk på. Jeg ventede på at busserne skulle forsvinde ud af billedet, før jeg tog et billede.

   
Der var også bindingsværkshuse, men mest nede ved havnen. Der var mange steder, hvor man kunne få sig lidt at spise med udsigt over havnen.
   
Flere spisesteder. Og endnu et.
   
Her var der en Biergarten, og der så vældigt hyggeligt ud.  
 

Folk nød at sidde ude i det dejlige efterårsvejr.
   
Denne gamle gavl var indgangen til et hotel. Overalt var der de specielle huse med dybe vinduesnicher.
   
Gammel lastekran. Til venstre for ligger hotellet, og hvis man kigger efter, opdager man at resten af hotellet slet ikke er så gammelt som gavlen. Fra området ved havnen.
   
Tilbage i en af gågaderne, blev jeg helt optaget af indgangen til Raths-Apotheke. Og så slutter vi turen rundt i Lüneburg med endnu et billede af et af de fantastisk spændende galvhuse. Det må da have været udfordrende at være murer på de huse.
 
Jeg havde læst om et "Schiffhebewerk" - en skibselevator - lidt øst for Lüneburg. Flemming havde fået nok af butikker - 2 dage på en uge var rigeligt til ham. Vi kørte ud for at se på "elevatoren". I stedet for en sluse, er der en vandfyldt elevator, der fører skibene 38 m op eller ned. Det foregår ved, at skibene sejler ind i elevatoren. Porten lukkes og skibet/skibene transporteres på kort tid til næste niveau på kanalen/floden. Før vi fik set os om, var der gået 2 timer med at se på skibene, og med at se hvordan elevatoren arbejdede.

Kl. var blevet 18.30. Vi var i Soltau en time senere. Vi stoppede ved Bonnys Diner ved autohofen ved Soltau Süd-afkørslen. Det er en restaurant-kæde, der er holdt helt i amerikansk 50-er stil. Efter et solidt måltid var vi tilbage på pladsen ved 21-tiden. Det havde været en smuk dag med temperaturer på 22-23 grader og masser af sol.
   
Da vi ankom til Schiffhebewerk ved Lüneburg, kunne vi kun se denne sære bygning. Vi gik først ind i et lille museum om skibselevatorer. Modellen her viser den vi skulle se. Vi blev hurtigt træt af at se på modeller - den virkelige elevator trak mere i os.
   
Her står vi midt for den ene elevator. Det var kun den ene, der var i brug, den anden var under reparation. Vi kan kigge op på bunden af "karret" der snart vil komme ned, så skibet kan sejle videre ud i floden. Det er meget imponerende at stå og kigge på. Her er vi i gadeniveau.
   
Hvis man går lidt hen ad vejen og op ad en trappe, kan man se det hele fra den øverste kanal. Kanalen går hen over vejen. Hvis man kigger midt i billedet, kan man se elevatoren er på vej op med et skib. Det er en kulpram, men det er ikke så let at se der.
   
Når elevatoren med skibet er helt oppe, åbnes porten ud til kanalen over vejen, der forbinder elevatoren med floden. Porten er oppe, og prammen kommer sejlende ud. Selve turen op varer ikke mere end et par minutter.
 

Så er prammen oppe og kan fortsætte sin tur ad floden.
   
Her er vi nede igen og på vej hen for at se turen ned med elevatoren Bunden af elevatoren er på vej ned. Det er helt utroligt, hvordan det kan lade sig gøre. Bemærk trapperne i siden. Ved rækværket til højre står en mand med hvid hjelm. Han fylder ikke meget.
   
Så er elevatoren i øjenhøjde med os. Så er den nede, porten åben og den kan fortsætte sin sejlads.
   
Bonnys Diner ved Autohofen Soltau Süd. Alt er i amerikansk 50´er-stil
 

Maden er sikkert ikke særlig sund. Der er masser af burgere, men der er rigeligt, det smager godt, og man kan også få tyske schnitzler af enhver art.
 
Vi stod op til den sidste dag på pladsen - himlen var knaldblå og solen strålede varmt fra morgenstunden. Vi skulle pakke solsejl, men der var stadig dug på, mens vi spiste morgenmad. Vi blev enige om at vente til det var helt tørt sidst på dagen. Jeg havde et ønske om at se fugleparken i Walsrode - Weltvogelpark Walsrode - og vi tænkte, at det var meget passende med et par timer der, inden vi skulle tilbage og pakke sammen.

Vi var ved parken ved 12-tiden. Faktisk tog turen rundt i parken 5 timer, og vi kunne sagtens have brugt mere tid der. Området var kæmpestort. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men slet ikke denne fantastisk flotte park. Det var ikke kun fuglene, der var spændende. Hele parken var så flot bygget op med forskellige træer, buske, blomster og plæner. Midt i parken var en kæmpestor plæne med rosenbede og springvand. Der var et helt utroligt tilrettelagt fugleshow med bl.a. kondor, sekretærfugl, falke, ørne, traner og papegøjer. Det kunne virkelig trække folk til. Der var forskellige tropehuse, der mindede om dem i Randers Regnskov. Jeg vil prøve at vise noget af det med billeder, men de yder slet ikke parken retfærdighed. 

   
Indgang til parken fra parkeringspladsen. Billetsalg.
   
Der var smukke bede overalt. Alt var meget frodigt. Her holdt storkene til. Vi var lidt svære at imponere. Når man har været i Alsace og oplevet storkene gå frit rundt på campingpladsen og blive håndfodret, var sådan en indhegning ikke helt så spændende. Men flotte fugle er det.
 
Pelikanerne var noget for sig. Bedst som vi kom gående ad stien, sad der pludselig 2 pelikaner foran os. Vi listede os nærmere for at få et billede, men faktisk var nogle af dem nærmest tamme. De vandrede rundt, hvor de ikke måtte gå, og en dyrepasser havde travlt med at trække dem tilbage til den hjemlige "pelikan-dam". De var temmelig store,  men en af dem fandt sig i at blive klappet og nusset på hovedet.
 

Jeg var ikke helt rolig ved at komme for tæt på, men pelikanerne var faktisk meget tamme.
   
Det var næsten som om pelikanen gerne ville fotograferes, for den flyttede sig rundt i forskellige positurer. Værsgo - her har du mig i profil!
   
Hyggeligt med lidt nusseri. Pludselig kom en dyrepasser med et par bortløbne pelikaner. Hvis ikke dyrepasseren havde godt fat om næbbet, er jeg sikker på, de ville protestere højlydt :-)
 

Der var smukke oaser overalt i parken.
   
Ahh.... - her kan jeg godt stå og nyde solen med lukkede øjne. Der var også en dam med flamingoer.
   
Der var et spiseområde ca. midtvejs. Vi købte en omgang currywurst. "Ruinen" er et voliere med rovfugle. Vi kom til et stort åbent område, hvor en masse mennesker var samlet. Det viste sig, at der straks skulle starte et fugleshow, og det ville vi da gerne se også.
   
Den ene dyrepasser gik op bag bænkerækkerne, hvor vi stod og den flotte ørn kom sejlende lavt over hovederne på tilskuerne. Den var fantastisk flot.
   
Her har dyrepasseren fat i en kondor. Den lever i Andesbjergene, og den kan blive kæmpestor med et vingefang på op til 3 meter. Her flyver traner rundt over os, og til sidst fløj små falke, traner og papegøjer rundt over den store plæne og publikum. Det var meget flot.
   
Jeg ved slet ikke, hvad disse her fugle er for en art. Men de kunne godt minde lidt om en mere eksotisk art af disse her. Der var lavet et bassin til strandfugle, hvor der skyllede bølger op på stranden, som i virkeligheden.
 

Endnu et smukt åndehul i parken.
   
Svaner med sort hoved og hals. Igen en ørn - jeg kan ikke huske de forskellige ørnearter fra hinanden.
   
Et af tropehusene - dette her med træstatuer og orientalsk islæt. Tucan
   
Springvandet på den store plæne. Skiltet i baggrunden peger mod udgangen, men der var langt endnu.
   
Endnu et tropehus, hvor jeg var heldig at få et billede af disse flotte fugle. Smukt anlagt.
 

Måske er det det, vi kalder en næsehornsfugl. Og så beklager jeg alle de fuglebilleder :-) - men det var slet ikke til at vælge, hvilke der skulle med. Jeg har mange flere endnu, så måske kommer der et album senere.
 
Vejret kunne ikke blive bedre. Vi gik mest i skyggen. Til sidst var vi så trætte i fødderne, at vi hastede forbi de sidste volierer, for at komme ud. Da vi kom ud og fik startet bilen og havde kørt lidt, så temperaturen faldt til ro, kunne vi se, at der selv sidst på dagen, var 27 gr. Ikke sært, at vi følte os varme og trætte. Og så skulle vi tilbage og pakke. Det var nu ikke så slemt. Der var heldigvis skygge og nu kun 23 gr. Til sidst kørte vi ind til byen og købte ind til aftensmad. Det blev lidt sent, før vi kunne spise. Efter opvasken kunne vi endelig sætte vores trætte ben op. Temperaturen var 18 gr. og græshopperne larmede. Det var næsten som at være i et Middelhavsland på sommerferie.

Om morgenen spiste vi i ro og mag. Vi kørte lidt op ad formiddagen. Det var igen blevet gråvejr, men det var ok til at køre i. Da vi nærmede os Hamburg, var der temmelig meget trafik, og vi prøvede at køre en vej udenom, som vi ikke havde prøvet før. Vi drejede af på A1 og fulgte den til A21, der ophørte efter et stykke tid og blev til landevej mod Kiel. Vi drejede igen mod A7 og Flensburg, og efter små 30 km på landevej, kom vi på motorvejen igen ved Neumünster. Vi stoppede ved en autohof lige før vi kørte på motorvejen og spiste frokost. Så fortsatte vi til grænsen, hvor vi handlede. Vi var hjemme ved spisetid. Det var fint. Vi kunne igen se tilbage på en dejlig ferie, og som sædvanligt var vi enige om, at det sted kunne vi godt vende tilbage til. Både området og campingpladsen var flere besøg værd.
   
A1 øst om Hamburg Her drejer vi fra mod Flensburg.
   
Frokostpause ved Neumünster. Sidens ejermand(kvinde) med min evindelige kop kaffe. Grunden til der ofte er billeder af mig med en kaffekop, er iflg. Flemming, at det eneste tidspunkt, hvor jeg slipper kameraet, er når jeg drikker kaffe :-)