I år skulle efterårsferien gå til Dresden. Dresden - var der mange, der sagde, inden vi tog af sted - hvad er der at lave dér?

6-7/10 - fredag og lørdag

Vi havde længe glædet os til efterårsferien. I år skulle vi følges med Per og Karen Marie (KM), som måtte melde afbud sidste år. Vi kørte ved 16.30-tiden. Det blev til et par stop nedad med aftensmad og proviantering ved grænsen - ikke fordi vi manglede noget, men det plejer vi at gøre, og det var jo også rart med lidt godter, hvis munden begyndte at kede sig.

Temperaturen var omkring 15˚, og det regnede næsten hele tiden. Bare det ikke var en indikation om vejret på ferien. Vi overnattede på Rasthof Brunautal nord for Soltau, ligesom sidste år.

Da vækkeuret ringede , kunne jeg ikke lige forstå, hvorfor vi allerede skulle op kl. 7.00. Jeg havde sovet rigtig godt, selvom Flemming sagde, at lastbilerne havde vækket ham flere gange. Det er altså bedre at sove på en campingplads, men på sådan en efterårstur på kun en uge synes vi, at vi får mest ud af ferien ved at overnatte på denne her måde. Nå, men det regnede ikke mere, selvom himlen var grå.

Vi blev enige om at køre lidt, inden vi ville have morgenmad, for der var ingen, der var sultne endnu. Vi stoppede 1½ time senere, hvor vi lavede den helt store morgenmad med blødkogte æg osv. Så tog vi det lidt let med frokost.

Receptionen på Camping LuxOase. Den pæne, ældre "herre" til højre stod ved en butik på en rasteplads og kiggede på udstillingen. Sjov detalje på en ofte kedelig rasteplads.

Vi ankom til Camping LuxOase ved byen Radeberg lidt udenfor Dresden ved 14.30-tiden (familien, der har campingpladsen hedder Lux til efternavn - deraf pladsens navn). Vi blev rigtig godt modtaget, og vi har aldrig før fået så mange informationer ved check-in. De skulle lige se vores campingpas (10% rabat på persongebyret ved International Campingpas) - og så fik vi ellers bunkevis af brochurer og oplysninger om området - hvilke seværdigheder der var, togkøreplaner fra nærmeste byer med afgangstider streget ind, gratis parkeringsmuligheder i Dresden osv. osv. Vi fik en plan over pladsen med flere muligheder,  hvor vi kunne ligge ved siden af eller overfor hinanden. Vi havde reserveret plads hjemmefra, og der var ingen reservationsgebyr eller forudbetaling.

Pladsen var i øvrigt særdeles flot og velholdt. Der var, så vidt jeg husker, ca. 200 parceller. Parcellerne havde selvfølgelig strøm, men de fleste havde også vand og kloak. Det var store parceller på ca. 100 m2. Toilet og bad var pinligt rene, ingen hår i afløb og vaske, og der blev gjort grundigt rent flere gange dagligt. Varmt vand i badet var gratis. Pladsen virkede ikke gammel, flere af træerne så nyplantede ud. Jeg talte senere med et andet dansk par på pladsen. De fortalte, at de havde besøgt pladsen for en 5-6 år siden, og der var den helt nyanlagt. Den lå ned til en sø, hvor der var fiskemulighed. Man kunne købe fisketegn i nabobyen. Man kunne også bade i søen, selvom det ikke lige var årstiden nu. Restauranten var rigtig god og havde rimelige priser. Den dyreste hovedret kostede 11-12€, og ellers startede priserne ved 5-6€. I forbindelse med receptionen var der en lille butik med alt det fornødne. Man kunne bestille friskbagt morgenbrød, og udvalget af rundstykker var ligeså stort som herhjemme.

Vejret havde været ok fra om formiddagen med sol og 19˚. Men pludselig blæste det kraftigt op, sorte skyer dækkede himlen, og inden vi fik set os om væltede regnen ned. Vi fik kun sat vores "Shadow" op. Solsejlet måtte vente til dagen efter.

Om aftenen gik vi i restauranten og spiste. Maden var god og rigelig, og der var en hyggelig stemning. Bagefter gik vi en lille tur på pladsen. Der var en stor, rund træbygning, som vi gik hen for at se nærmere på. Vi havde læst, at der skulle være en grill-pavillon, så det var jo nok den.

Der var åbenbart nogen, som benyttede den, for der holdt en bil med bagagerummet åbent. Vi kiggede alligevel ind. Inde i pavillonen var der borde og bænke - og så var der slået et iglotelt op! Der sad 2 ældre herrer og spiste. De rejste sig og præsenterede sig. Bill og John hed de. De var brødre og fra England. Vi faldt i snak med dem. De havde bl.a. lige været i Peenemünde i det nordøstlige Tyskland og aflevere dele fra en gammel V2-bombe fra 2. verdenskrig, som de havde fundet på deres jord i England. De havde afleveret den til museet i Peenemünde. De fandt en tysk avis frem, hvor de var afbildet med deres fund. De havde så mange historier at fortælle, om det de oplevede under 2. verdenskrig som børn, og fra rejser de havde været på gennem tiden. De havde oplevet rigtig mange spændende ting, og de fortalte med stor entusiasme. Vi nød at høre dem fortælle, og vi foreslog, at de skulle skrive en bog om alle deres oplevelser.

Grunden til at igloteltet var slået op inde i pavillonen var, at de natten før havde overnattet i Polen i et vældigt regnvejr, og nu stod det og tørrede. De skulle rejse videre næste dag. Vi syntes, det var friskt, at sådan et par gamle drenge rejste rundt med iglotelt og luftmadrasser. Bagefter stod den på hygge i vores vogn, men det blev nu ikke så sent.

8/10 - søndag

Vi vågnede til strålende solskin. Endelig! Efter morgenmaden pakkede vi vores "Shadow" sammen og Per og Flemming satte solsejlet op. KM og jeg gik en tur på pladsen og ned til søen, som pladsen ligger ved.

Vi spiste en hurtig frokost og besluttede at køre en tur til fæstningen Königstein, der lå ved Elben ikke så langt fra pladsen. Det gik ad snoede veje mellem marker og skove. Vi ankom til en parkeringsplads, hvorfra man kunne gå eller tage et lille tog. Vi valgte toget. Turen var dog ikke så lang, som vi troede. Dernæst gik en elevator op gennem klippen. Man kunne også tage en panoramaelevator, der kostede 1€ mere end de 5, som turen rundt på fæstningen kostede.

Selve fæstningen var meget stor. Der var nærmest hel lille landsby indenfor murene, hvor soldaterne boede med deres familier, og der var skole, hospital og kirke. Beliggenheden højt til vejrs gjorde fæstningen nærmest uindtagelig. Den har kun været besejret en gang, og det var fordi soldaterne blev sultet ud. Historien kan spores 750 år tilbage og fæstningen rummede gennem flere århundreder Sachsens mest berygtede fængsel. Faktisk blev stedet anvendt så sent som i DDR-tiden som opdragelsesanstalt for besværlige unge. (Kilde: Politikens Turen går til Midttyskland)

Vi kiggede på alle bygningerne og gik dernæst rundt på muren og nød den utrolig flotte udsigt over Elben og bjergene. Vi kørte en anden vej tilbage til campingpladsen og spiste aftensmad på pladsens restaurant.

9/10 - mandag

Vi havde besluttet i går aftes at tage til Dresden i dag. Der var så mange ting, vi gerne ville se, og der var sikkert nok til mere end 1 dag. I receptionen havde de på et kort tegnet en rute ind til Dresden, som førte lige til Altstadt. Hvis vi valgte motorvejen var dre ca. 35 km derind, men ad ruten vi fik anvist, var der kun ca. 20 km. Vi kørte lige dertil uden problemer. Hvad skal man med navigationsanlæg.

Vejret var fantastisk godt, der var mindst 25˚ varmt og vi ønskede, at vi havde shorts og sandaler på. Vi prøvede først at finde en parkeringsplads, hvor der var gratis parkering, men det var selvfølgelig umuligt. Vi blev enige om at parkere i p-hus - vi var kørende i én bil og kunne dele parkeringsudgiften. Faktisk var det muligt at parkere helt inde under Altstadt, så det kunne ikke være nemmere.

Vi startede ved Frauenkirche. I slutningen af 2. verdenskrig blev Dresdens gamle bydel (Altstadt) fuldstændig sønderbombet og byen brændte i flere dage. Selve Frauenkirche blev ikke direkte bombet, men brændte ned. Der stod kun lidt tilbage. Under DDR-styret blev store dele af Dresden genopbygget, og kirker, slotte og paladser fuldstændig som før. Dog ikke Frauenkirche. Den blev først genopbygget efter murens fald. Det kostede 130 millioner €, hvoraf 90% kom fra private donationer. I turistbureauet kan man se en film om genopbygningen. Hvilket arbejde det var, at finde ude af, hvilke sten der kunne genbruges, sortere og nummerere dem og opføre den flotte kirke på ny. Kirken blev genindviet 30. oktober 2005.

Vi gik rundt og så på alle de fine bygninger. Hele Altstadt er faktisk samlet på et forholdsvis lille område, hvilket gør det nemt at nå rundt til alle seværdighederne. Vi stod på Brühlsche Terrasse og nød udsigten over Elben. Vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi kunne sidde ude og spise frokost. Bagefter blev Flemming, Per og KM fristet til en hot-dog selvom vi lige havde spist.

Vi gik videre over Theaterplatz foran Semper-operaen og ind på Zwinger-området, der var stort og imponerende. Desværre var alle museer og udstillinger lukket mandag. Vi gik op på taget, hvorfra vi kunne se ned i gården. Bagefter gik vi tilbage til Frauenkirche, hvor vi fandt en café. Der fik vi cappuccino og varm Apfelstrudel med vanilleis og vanillesauce. UHM.

Vi gik ind i en butiksarkade, hvor der var specialbutikker. Der var gallerier, brugskunst, bagerspecialiteter, og så var der en stor forretning med julepynt. KM og jeg købte nogle store, flotte glaskugler. Vi gik tilbage til parkeringskælderen for at hente bilen og kørte lidt rundt for at finde et supermarked, da vi manglede lidt juice mv. Vi kom ud ad en lang, brostensbelagt gade med tomme kasernelignende bygninger. Det var en mindre pæn del af Dresden.

Vi fandt dog ikke noget supermarked og fortsatte hjemad. Vi kørte ind til en lille by (Pulsnitz) nær campingpladsen, hvor vi fandt et supermarked. Der købte Flemming og KM noget Federweise (ikke færdiggæret druemost), som de ville drikke om aftenen. De havde smagt det, da vi var ved Rhinen i 2004. Per og jeg syntes det smagte som rævep.. og skulle ikke have noget. Vi kom forbi torvet, hvor der var en restaurant - Ratskeller - hvor vi fik aftensmad. Det havde været en god dag, og vi var så trætte, at vi næsten ikke kunne holde øjnene åbne om aftenen. (Flemming og KM drak heller ikke al deres Federweise).

10/10 - tirsdag

Så var turen kommet til Bastai-klipperne. Det var ikke så langt fra campingpladsen, ca. ½ times kørsel. Vi parkerede og gik gennem skoven ad en asfalteret vej.  Man kunne også køre med hestevogn. Det første man kom til, var et område med hotel og spisesteder og souvenirbutikker. Der var mange flotte udsigtspunkter, og vi travede rundt i området i et par timer. Der var en del trapper, og vi var glade for, at det ikke var højsommer. Temperaturen lå på ca. 22˚, og det var lige tilpas. Klipperne rejste sig 190 m over Elben, og udsigten var fantastisk. Klippeformationerne var utrolige. Nogle steder kunne vi folk, der klatrede på de lodrette sider.

Da vi havde set os mæt på udsigten, var det på tide at mætte vores maver. Vi kunne igen ikke rigtig stå for de store, grillede pølser og snuppede lige en hotdog igen. Derefter fortsatte vi mod Pirna, der ligger syd for Dresden.

Vi gik lidt rundt i den gamle bydel med gågader. Vi syntes dog ikke, at byen var særlig spændende. Så fik vi øje på et skilt, der viste til slottet, som lå på en bakke over byen. Vi gik derop, men blev noget skuffede, da det hele stod som en forladt, hærget plads med smadrede vinduer og graffiti. Det var synd. Vi kørte tilbage til campingpladsen, men holdt ind i Radeberg for at spise. Vi fandt igen en "Ratskeller" og fik igen noget dejlig mad. (Flemming og KM fik stadig ikke tømt deres flaske Federweise - gad vide om de nu også synes, det er så godt?)

11/10 - onsdag

Turen gik igen til Dresden, og det blev en dag med mange kontraster. Vi startede om formiddagen ved Pfunds Molkerei. Det var et gammelt mejeri grundlagt i 1880 af brødrene Pfund. Udsmykningen var helt fantastisk med gamle kakler og fliser fra porcelænsfirmaet Villeroy og Boch. Det er blevet omtalt som "verdens smukkeste mælkebutik".

Mens vi kørte ad Bautzner Strasse, hvor forretningen lå, kiggede vi nøje på husnumrene, for ikke at køre forbi, men vi var ikke i tvivl om, hvor det var, da vi ankom. Der holdt 5 turistbusser udenfor. Vejen var stærkt trafikeret, og i første omgang missede vi indkørslen til p-pladsen, som lå i gården. På en eller anden måde lykkedes det os finde et hul i trafikken, få vendt bilen og køre tilbage. Vi maste os ind i butikken. Det var et stort tilløbsstykke. Man måtte ikke fotografere, fandt jeg ud af, da jeg tog et billede, og der var én der råbte - "Kein Foto". Det lød uafbrudt mens vi var der.

Ved siden af mejeriet lå en sennepsbutik. De havde sennep i alle afskygninger - endda en turkis Trabi-sennep opkaldt efter Trabant-bilen. Længere henne ad gaden lå en "Ostalgi-butik". Det var en butik , som solgte østtyske varer, der kunne købes i det gamle DDR. Nogle østtyskere holder fast ved de ting, de engang kunne købe, og turisterne synes det er interessant. Jeg købte en lyseblå Trabant-legetøjsbil, der kunne stå i campingvognen.

Dernæst gik turen videre til "Gläserne Manufaktur" - den gennemsigtige fabrik, hvor VW samler deres luksusbil Phaeton. Med lidt besvær fandt vi endelig p-pladsen ved det imponerende byggeri. Udenfor stod der nogle Phaeton linet op. Vi gik ind i forhallen, for at forhøre os om, hvorvidt vi kunne komme ind og se fabrikken - vi havde læst et eller andet sted, at det kunne man. Det viste sig, at vi skulle have haft forudbestilt en guidet tur. Vi kunne dog forhøre os et andet sted, om der var flere ledige pladser til næste tur. Vi var heldige. Det kostede 4€ pr. person, og rundvisningen foregik udelukkende på tysk, så det gjaldt om at spidse ører. Selvom turen var interessant, var det nu ikke så meget, vi fik at se. Fotografering var forbudt (igen). Selve monteringen af bilerne foregik bag store glasvægge, men vi så kun en brøkdel.

Efter rundvisningen kunne man se på en demo-model, og se hvordan man kunne vælge farve på bil, paneler, læderindtræk osv. Man kunne også få sit billede taget, og ved hjælp af billedmanipulation, kunne man få et print, hvor man står ved siden af en Phaeton i en farve man selv har valgt på en stor touch-screen. Man kunne også vælge, hvilken baggrund man ville have, og der var billeder fra forskellige steder i Dresden. Til sidst kunne man få en prøvetur i en simulatorbil, der var monteret på en robot, så man følte det som en rigtig tur. Per og Flemming tog en motorvejstur. De kørte 274 km/t kunne vi se. Bilen krængede i sving og hoppede over ujævnheder osv. Da vi kom tilbage til forhallen, spurgte vi, hvor vi skulle indløse vores p-billet. Hvis man havde været på en guidet tur, fik man en polet. Så alt i alt var det faktisk en billig fornøjelse.

Fra gammelt mejeri til hypermoderne bilfabrik fortsatte vi i bil til Prager Strasse. En stor gågade, der går fra banegården til Altstadt. Vi parkerede underjordisk og kom op lige på banegårdspladsen. Det var en helt anden og forskellig del af byen. Masser af højhuse og glasfacader. Og butikker. Men først skulle vi have noget at spise for kl. var 15.30 og vi havde endnu ikke fået frokost. Det endte med at blive et større måltid. Vi fortsatte ned gennem gågaden, der var vældig bred med store hoteller. Da vi nærmede os Altstadt havde Per og Flemming set butikker nok, og vi blev enige om, at de skulle hente bilerne og køre ned og parkere i Altstadt. Så kunne vi piger fortsætte derned til fods, og lige kigge lidt på de sidste butikker.

Vi fandt dem igen i den gamle bydel ikke langt fra Frauenkirche. Nu var det efterhånden blevet mørkt, så vi kunne se, hvordan de gamle bygninger blev flot oplyste. Vi sluttede dagen i Münzstrasse, en hyggelig restaurantgade, hvor vi fandt et sted med udendørs servering. Der var meget mildt - måske 15-16˚ - og vi bestilte hver en portion gullaschsuppe og en stor kold øl. Vi var ikke så sultne efter den noget sene frokost. Det var helt sommerligt.

Det var ikke svært at finde rundt i Dresden, og vi havde ingen problemer med at finde parkering, kun hvor det var gratis, så vi valgte at parkere i P-hus hver gang. Det koster selvfølgelig, men det er nemt, og man kan parkere helt tæt på. Denne gang havde Per og Flemming stillet bilen i en parkeringskælder, hvor man kom op på pladsen lige foran Frauenkirche. Nemmere kunne det vist ikke være.

12/10 - torsdag

Vi var blevet enige om en tur til Görlitz. Byen ligger som grænseby til Polen. Floden Neisse deler byen i 2.

Görlitz var en hyggelig by med mange gamle bygninger. Jeg ved ikke, hvordan der så ud før murens fald, men nu var der mange nyrenoverede huse. Desværre var der også her mange forladte, saneringsmodne huse.

Vi parkerede i centrum, og første mål for vores tur var varehuset Karstadt, som er en Art Noveau bygning fra ca. 1912. Fra stueetagen var der åbent helt op til taget, som var af glas. Alle etagerne lå som balkoner hele vejen rundt. Det var rigtig flot med søjler og trægelændere på balkonerne.

Bagefter gik vi over torvet, hvor der var marked og ned i den gamle bydel. Der var meget hyggeligt. Vi fandt en fortovscafé og fik os lidt at drikke. Man endte nede ved floden, hvor man kunne gå over en bro og lige ind i Polen. Det gjorde Per og KM. Vores pas lå i vores bil, og vi var kørt i Pers bil. Grænsebetjenten drillede os godmodigt, men vi kunne altså ikke komme med ind - "Bye bye friends", sagde betjenten og grinede.

Mens Per og KM så på den polske del af byen, gik vi op og så på kirken. Der var en god udsigt til Polen, men vi kunne ikke lige få øje på de andre 2. Vi mødtes igen ved turistbureauet. Der var ikke så meget at se, hvor de havde gået fortalte KM. Der var ved at blive renoveret en del, men mange af de huse, der ligesom i Østtyskland, stod faldefærdige og tomme, var beboede i Polen, og det var meget nedslående. Til sidst travede vi ud i en anden del af byen for at se "Den hellige Grav". Det skulle efter sigende være en tro kopi af Jesus´ grav i Jerusalem. Den blev opført for 500 år siden. Der var også en lille kirke tilknyttet.

Den hellige Grav og kirken ved siden af.

Vi gik tilbage til bilen. Vi skulle spise på campingpladsens restaurant til aften. Hver torsdag holdt de "Zwickelabend". Det vidste vi ikke hvad betød, men havde fundet ud af at menuen bestod af ufiltreret øl fra bryggeriet i Radeberg nær ved og svineskank med sauerkraut og knödel. Det endte med, at det kun var KM, der bestilte det. Vi andre var ikke så vilde med sauerkraut, så vi tog Rumpsteak i stedet. Og det smagte rigtig godt.

Bagefter sad vi i campingvognen og snakkede om, hvad vi skulle foretage os næste dag, som var den sidste. Når solsejlene var tørre, skulle de pakkes ned, men ellers fandt vi ikke rigtig ud af noget. (Flemming og KM hældte den sidste Federweise i kloakken - jeg troede ellers, de var så begejstrede for det).

13-14/10 - fredag og lørdag

Vi sov længe i dag. Helt til 8.30. Der var mørkt og tåget, da vi stod op. Tågen lå over os hele dagen. Det var jo lidt ærgerligt, at vi skulle pakke solsejlet, mens det var vådt, nu hvor vi havde haft så mange solskinsdage.

Vi blev enige om en tur ind til Dresdens Neustadt, hvor vi ville kigge lidt på Markthalle. Det var en gammel markedshal med smedejernstrapper og balkoner. Det viste sig blot, at det ikke var så imponerende som Karstadt i Görlitz. Bagefter fandt vi et sted at spise frokost. Det var et sjovt sted. Man kunne købe frisk frugt og grønt, der var bageri/konditori, slagter/varme retter og kinesiske grill-retter og en anden asiatisk bod. Inde midt i det hele var der borde, så man kunne tage sin mad eller kaffe med, og alle kunne nyde det, de hver især havde bestilt. Vi har prøvet lidt i samme stil i Sopron i Ungarn. Vi kørte hen og tankede diesel og købte lidt ind til turen hjem.

Da vi kom tilbage til campingpladsen, var solsejlet stadig drivvådt, så det blev pakket løst ned i bilens bagagerum, og så måtte vi hænge det til tørre, når vi kom hjem. Vi sluttede med mad i campingpladsens restaurant og gik nogenlunde tidligt i seng.

Næste morgen spiste vi morgenmad og forlod pladsen ved 9-tiden. Der var stadig overskyet og tåget, dog ikke så tæt som i går. Vi fik en kop formiddagskaffe, men holdt ellers ikke pause før vi nåede Soltau, hvor vi spiste sen frokost på Bonny`s Diner. Dernæst gik turen til grænsebutikkerne, hvor vi igen fyldte lidt i bilerne. Vi var hjemme igen ved midnatstid.

Dresden - var der mange, der sagde, inden vi tog af sted - hvad er der at lave dér? Ja, der var jo faktisk rigtig meget at tage sig til, og vi er bestemt ikke færdige med det område. Det kan kun anbefales, og efteråret er en rigtig god årstid, hvor der ikke er for varmt til lange byvandringer. Nu kan vi jo fortælle skeptikerne, at der er rigeligt til at fylde en ferie.

Flere billeder fra Tyskland

FORSIDE