Dette års efterårsferie kom til at gå til Bodensøen. Vi havde besluttet, at vi i år ville til det sydlige Tyskland, da vi ellers altid kun suser igennem på vej på ferie til Middelhavet.

Egentlig skulle vi følges med de venner, som vi var ved Rhinen med sidste år, men de kunne desværre ikke få ferie. Så vi tog alene af sted fredag, den. 7. oktober ved 17-tiden, da vi havde fået fri fra arbejde. Min veninde, der nu ikke kom på ferie, kom op for at sige farvel og god tur.

Efter et par timer holdt vi pause for at få lidt at spise, og igen ved grænsebutikkerne hvor vi provianterede, og så gik det sydover.

Lige udenfor Elb-tunnellen, som vi kom igennem uden kø, var der til gengæld massiv kø. Det var underligt så sent om aftenen, for der var næsten ingen trafik. Det viste sig, at det var en bil, der var forulykket og brudt i brand. Da vi passerede, kunne vi se, at bilen var fuldstændig sammenkrøllet og udbrændt.

Vi fortsatte til lidt nord for Soltau, hvor vi stoppede ved 00.30-tiden ved Rasthof Brunautal. Dagens etape var 512 km. Vi havde indtil nu ikke set andre campingvogne - kun en enkelt autocamper -  og vi følte os lidt malplacerede på vejen nedad. På rastepladsen holdt der dog 2 andre danskere med campingvogne. Der var utroligt lunt, hele 18 grader.

Vi stod op ved 7-tiden. Efter morgenmaden gik det glat, og vi holdt pause ved Seesen, hvor vi mødte 3 vogne fra DCU´s  3. kreds, der var på vej til Østrig. De skulle til Seecamp Toni, hvor vi var i 2003. Der ville komme ca. 50 vogne i alt. Vi ønskede dem god tur og fortalte, at de godt kunne glæde sig.

Park-Camping Lindau am See

Ved 18-tiden ankom vi til Park-Camping Lindau am See, som lå lige ned til Bodensøen. Personalet i receptionen var meget flinke, og vi kunne selv gå ind og vælge plads. Vi gik rundt og fandt os en plads. Den første vi havde udset os, fik ikke meget sol, fortalte en flink, tysk dame, så vi ledte videre. Den plads vi endte med at vælge, så umiddelbart ud til at få noget sol i løbet at dagen. Vi håbede på sol resten af ugen. Campingpladsen ligger dejligt direkte til Bodensøen. Der er 3 toiletbygninger, hvoraf kun 1 var åben her udenfor sæsonen. Det var fine faciliteter med masser af brusere og toiletter. Varmt vand var gratis. Pladsen var opdelt i komfortpladser med direkte adgang til vand, strøm, kloak og kabel-tv, alm. pladser med lidt længere til strøm og vand samt fastliggerpladser, der alle havde den bedste udsigt til søen. Som på mange andre pladser med fastliggere, stod vognene tæt i den afdeling, men vi lagde os længere tilbage på pladsen på en komfortparcel. Vi havde nu ikke brug for kabel-tv for vi havde ingen tv med. På pladsen er der en lille gasthof/snackbar, hvor man kan spise, men de fleste nyder kun en øl der. Længere oppe ad vejen ligger en god restaurant med rimelige priser. Man kan leje cykler for 7 euro pr. dag for voksne. Der er en slags "børnehave", hvor børnene lavede græskar-lygtemænd og andet sjov. Der er et supermarked, hvor man kan købe frisk brød, hver dag. Dog var der ikke særlig meget tilbage på hylderne af andre varer, men måske lukker butikken i vintersæsonen. Der er helårsåbent på pladsen. Der er ca. 5 km ind til centrum i Lindau, pladsen ligger i udkanten af byen. Byen nås nemmest på cykel, da der er meget trafik i byen, og det er svært at finde p-plads.

Neuschwanstein Slot

I går slappede vi af i solen og nød at have ferie. I dag startede dagen kold og diset, og vi besluttede at tage en tur til Kong Ludvig 2.s eventyrslot - Neuschwanstein Slot, da vi regnede med, at det til dels var en indendørs aktivitet.

Vi var dog ikke kommet langt væk fra pladsen, før solen brød gennem skyerne og temperaturen steg mærkbart. Det var en flot køretur. Der var ca. 100 km dertil og det foregik ad snoede landeveje gennem hyggelige landsbyer. Vi kom til et stykke motorvej, og der gik det hurtigere. Slottet ligger ved Schwangau ikke langt fra Füssen for enden af 7´eren.

Vi fandt frem til slottet. Det kostede 4 euro at parkere. Man kunne vælge at gå til slottet - en tur på 40-45 minutter, op ad bakke - eller køre med bus, eller sidst men ikke mindst, køre med hestevogn. Vi valgte bussen, det var hurtigst og billigst. Først stod vi i kø til billetsalg til slottet. Dernæst i kø til bussen og til sidst i kø for at komme ind på slottet. Man kunne kun komme rundt inde på slottet med guide. Man får et turnr. og et klokkeslæt, hvor man skal være ved slottet. Vi valgte en engelsksproget tur, men det fortrød vi næsten. Guidens accent var så tysk, at vi næsten ikke kunne forstå hende. Det kom nærmest til at lyde som en parodi.

Selve slottet var fantastisk flot. Ved bussens endestation var der 10 minutters gang til slottet. Man kunne gå ud på en bro ( Marien Brücke), hvorfra der var en flot udsigt til slottet og over området. Ved slottet ventede man i slotsgården på, at det blev det turnr. man havde fået. Det var forbudt at filme og fotografere inde i slottet, så jeg blev nødt til at købe nogle postkort af det indre, da vi var færdige med turen. Rundturen varede knap 1 time, men jeg synes vi hastede gennem det hele. Jeg kunne godt have brugt meget mere tid der.

Ludvig 2. var fan af Wagners operaer, og væggene var dekorerede med billeder fra de forskellige operaer - bl.a. Lohengrin, Tristan og Isolde og Tannhäuser. Det hele var rigt dekoreret med træudskæringer. Der var messinglysekroner med sten, der funklede og i tronsalen var der mosaikgulv lagt af 2 millioner små mosaiksten. Der var brugt masser af marmor i søjler og gulve.

Her er fra en af salene. Det hele var så flot,  at man slet ikke kunne se sig mæt på alle detaljerne.

Efter turen gik vi tilbage til bussen, og da vi kom ned og gik hen til bilen, talte vi om, at det var mærkeligt, at vi slet ikke havde mødt nogle danskere. Der var heller ingen danske nummerplader på bilerne på p-pladsen. Sidste år ved Rhinen var der masser af danskere. Hvis det er fordi, der ikke er så mange, der kender til slottet, vil vi bare anbefale at tage en tur dertil. Det må I ikke snyde jer selv for.

Vi kørte en anden vej tilbage til Lindau. Denne tur var lidt længere og gik en del af vejen ad Deutsche Alpenstrasse. Der var mange hårnålesving, og det var næsten mørkt, da vi endelig kom tilbage til campingpladsen.

Rhinvandfaldet ved Schaffhausen

Så var turen kommet til Rhinfaldet ved Schaffhausen i Schweiz. Dagen startede godt, med mildt vejr og sol. Vi spiste morgenmad i det fri. Vi havde valgt kun at sætte solmarkise op, selvom vi også havde vinterforteltet med. Men med så godt vejr, var det nok med markise.

Vi kørte ad Bodensøens nordlige bred. Det var landevej, og turen gik gennem mange små byer. Mellem byerne var der den ene store frugtplantage efter den anden, skiftende med vinmarker. Det virkede meget frodigt, og jeg fik helt lyst til at stoppe og "låne" et par æbler. Men med den stangtrafik, var det vist ikke klogt. Trafikken var umådelig langsom, men endelig kom der et stykke motorvej. Det fortsatte til den schweiziske grænse. Nu var det med at passe på, at vi kom af motorvejen. Vi var simpelthen for nærige til at løse årsvignet til Schweiz. Det var trods alt kun et lille stykke ind i landet, vi skulle.

Efter en del sneglen rundt i Schaffhausen by, fandt vi vejen til vandfaldet. Vi parkerede, og kunne på en informationstavle se en oversigt over forskellige gåture. Vi valgte at følge den blå rute, der ville vare ca. 1 time. Men med alle de afstikkere vi tog + fotopauser, tog det næsten 2 timer.

Turen gik ad trapper og stier langs Rhinen og forbi vandfaldet. Dernæst over en jernbanebro til den anden side, hvor der lå et slot. Vi kiggede lidt på omgivelserne og fortsatte langs den anden bred gennem skoven ad en smal sti. ½ time senere kunne vi igen passere Rhinen ad en gangbro, og gå tilbage til udgangspunktet.

Man kunne sejle ud til øen i midten.	Flemming foran vandfaldet.
Når man kiggede ned i vandet, var der mange fisk.	Der var nogen, der prøvede at fange de mange fisk.

Det var en hyggelig tur langs Rhinen. Der duftede dejligt af efterår i skoven, og fra floden var der en jernagtig lugt, som jeg forbandt med flodvand. Den første del af turen var den flotteste, hvor vi gik langs vandfaldet. Man kunne også sejle over neden for, eller ind under vandfaldet til en ø midt i. vi nøjedes dog med gåturen. I øvrigt er det gratis at se faldet, det var kun sejltur og parkering, der kostede penge.

Jernbanebroen, som vi skulle over. Slottet ligger ovenover.	Udsigten fra jernbanebroen.
Vindebro og port ind til slottet.	Her er jeg på den smalle sti tilbage til udgangspunktet.

Turen tilbage til campingpladsen gik syd om søen, gennem Schweiz og Østrig, for at ende i Tyskland igen. Det tog faktisk lige så lang tid denne vej. Det var en flot tur, flere steder med kig til søen og igennem hyggelige byer. Der var ikke mere end 3-5 km mellem hver by,  så farten blev derefter. Det er ikke en tur, jeg vil anbefale, hvis man hører til den utålmodige slags. Vi spiste aftensmad på en restaurant lige udenfor campingpladsen, og bagefter sad vi udenfor vognen og nød det fantastiske gode vejr. Der var 15 gr. og helt vindstille.

Lindau

På opslagstavlen ved receptionen havde vi set, at vejret ville blive flot i dag. Fuld sol og 20-21 gr. Flemming syntes, vi skulle leje cykler og cykle ind til Lindau. Selve Lindau by ligger på en ø, og det er næsten umuligt at parkere på øen. Der er store parkeringspladser ved broen over til øen.

Det kostede 7 euro pr. cykel for 1 dag. Der er ca. 5 km ind til øen, og der er en asfalteret sti næsten hele vejen derind, som følger søen. Turen tog næsten ingen tid. Vi trak rundt med cyklerne langs øens vestre side, og endte ved indsejlingen til havnen. Ved den ene side af indsejlingen står et fyrtårn, og ved den anden side en stor stenløve.

På begge billeder er vi på vej mod havnen langs øens vestre side.

Der var masser af liv på havnen, og folk nød solen på caféer og bænke.

Vi gik rundt på havnen og nød solen. Alle caféer og restauranter var fyldt med folk, som nød det gode vejr. I bunden af havnen stod det gamle fyrtårn med et flot gult og grønt tegltag.

Vi parkerede og låste cyklerne, og begav os ind i de hyggelige gamle gader. Maximillianstrasse hed hovedgaden, hvor de fleste butikker lå. Det var en flot gade mange gamle bygninger. Vi købte et pitabrød med kebab, som vi gik og gumlede på.

Det gamle rådhus i Lindau.	En af de gamle, smalle gader.

Efter et par timer vendte vi tilbage til cyklerne og cyklede tilbage til campingpladsen. Vi fik os en kop kaffe og en kage, vi havde købt i Lindau. Kagen var vi nu ikke imponerede af. Lidt senere kørte vi en tur i den anden retning langs søen, mod Bregenz i Østrig. Vi krydsede grænsen få hundrede meter fra campingpladsen og kørte en halv times tid langs søen. Der var en myldren hen ad stien af andre cyklende, gående og folk på rulleskøjter. Vi sad lidt i solen og kiggede ud over vandet, hvorefter vi kørte den ½ time tilbage og afleverede cyklerne.

Dachau

Flemming er interesseret i 2. verdenskrig, og ville derfor gerne til kz-lejren Dachau ved München. Vi har tidligere været i Theresienstadt i Tjekkiet, og vi har været i Berchtesgaden og se Hitlers "ørnerede" - Kehlsteinhaus - og museet der. Vi må heller ikke glemme alt det grusomme, der skete under krigen, og besøg på sådanne steder gør et uudsletteligt indtryk, og bagefter kan man ikke begribe, hvordan sådan noget kunne ske.

Det tog lidt længere tid, end beregnet, at komme til Dachau. Der var omkørsel, og det tog ekstra tid. Vi fandt frem til kz-lejren. Det kostede ikke noget at komme ind. Jeg ved godt, at tyskerne ikke vil tjene på en sort plet i deres historie, men tingene skal jo vedligeholdes og drives.

Der er ikke så meget at sige om stedet. Det var en uhyggelig oplevelse. Lejren var beregnet til 6000 mennesker, men der var 32.000, da der var flest. Der var 34 barakker, der hver var beregnet til 200, men nogle husede op til 2.000. Der var kun 2 barakker tilbage, men der var andre bygninger med administration og fængsel tilbage.

Her hilser fangerne de amerikanske soldater velkommen.	Porten ind til lejren med den velkendte tekst.

Fangerne kom gennem porten i denne bygning, der husede administrationen.	Træerne blev plantet af fangerne. Der lå 17 barakker til hver side, hvoraf kun 2 står tilbage.

Barakkerne var opdelt med senge- og opholdsrum.	Her kan man se tværs over fundamenterne fra barakkerne. Længst væk bag træerne, lå krematoriet.

Bagefter fandt vi et supermarked og købte ind af brød og pålæg, da vi manglede det. Men det var lidt svært at koncentrere sig om sådanne alm. ting efter dagens indblik i historien.

Liechtenstein

Sidste dag på campingpladsen. Om formiddagen tog vi ind til Lindau Park. Det er ikke et grønt område, men et butikscenter. Vi osede lidt, men købte ikke noget. Bagefter købte vi os en sandwich og blev enige om, at vi nok lige kunne nå en tur til Liechtenstein. Vi kørte over grænsen til Østrig, og der var kø,kø,kø. Den ene by afløste den anden. Det tog ca. 1½ time at køre ca. 50 km. Vi havde lidt forestillet os, at der måske var noget toldfri handel ved grænsen, men det lod det ikke til.

Det var efterhånden også blevet noget hen på eftermiddagen, så vi kiggede lidt på vejkortet og kørte tilbage ad en landevej gennem Liechtenstein, som endte i Schweiz, hvor vi nogenlunde nemt kunne krydse over til Østrig og så igen ind i Tyskland. 4 lande på én eftermiddag. Da vi var i Østrig tankede vi diesel, så vi var klar til hjemturen dagen efter. Diesel er ca. 1 kr. billigere i Østrig end Tyskland. Vi var tilbage på campingpladsen ved spisetid. Vi pakkede solmarkisen sammen og lagde møblerne ind i magasinet. Vi spiste en flot afskedsmiddag på restauranten med en stor fadøl til. Vi gik tidligt i seng, for det ville blive en lang dag næste dag.

Her lidt billeder fra Liechtenstein. Det er et lille sødt land med pæne byer og flot natur. Men ellers er der ikke noget at komme efter.

Vi forlod pladsen kl. 7.30 næste dag. De åbnede ikke bommen før. Vejret var stadig flot, og selvom vi var på vej hjem, og ferien var slut, nød vi de smukke efterårslandskaber. Trafikken gled ubesværet. Vi stoppede ved Dan-discount i Harrislee ved aftenstid og provianterede. Der var ikke så mange folk der på det tidspunkt. Bagefter stoppede vi igen i DK for at få noget sen aftensmad, og vi var hjemme igen ved midnatstid.