Vi ville ikke have noget imod endnu en efterårsferie i Østrig, men de venner som vi var i Ungarn og Slovenien med, kunne godt tænke sig at komme en tur til Rhinen, og de spurgte om ikke vi havde lyst til at tage med. Det ville vi gerne, for vi havde sidst været på de kanter før vi fik børn, og nu kunne vi godt tænke os, at gense nogle steder. Det endte med at vi lejede et feriehus for ligesom at prøve noget andet.

Vi kørte hjemmefra meget tidligt lørdag morgen i starten af oktober. Det var vores plan at nå frem på en dag, da vi nu ikke havde campingvogn med og kunne køre hurtigere. Det var en flot dag, og solen arbejdede ihærdigt på at brænde igennem disen om morgenen. Desværre vandt disen. Vi stoppede nær grænsen for at spise morgenmad, og lavede endnu et stop i Soltau, for at proviantere lidt til ferien.

Solen kan ikke helt brænde disen væk.

Her får vi lidt kaffe på vej nedad.

Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Frankfurt, og vi ringede til husejeren for at fortælle, hvornår vi ca. ville ankomme. Huset vi skulle bo i, lå i en lille by, der hed Stromberg, ikke langt fra Bingen, som ligger ca. overfor Rüdesheim. Trods rutebeskrivelse fra 2 forskellige steder på "nettet" og en beskrivelse fra bureauet, hvor vi havde lejet huset, havde vi noget besvær med at finde adressen. Det var et dejligt hus med flot udsigt over en dal. Der var alt, hvad vi kunne få brug for i huset, og værtsparret var meget flinke. Vi blev instrueret i, hvordan alting fungerede og fik tip til restaurantbesøg m.m.

Nu havde vi jo som sædvanlig lagt en masse planer, om hvad vi kunne tænke os at lave i ferien, og vi ved, at vi aldrig når det hele. Vi lagde ud med en tur til Bingen for at se, hvad byen kunne byde på. Den var ikke så interessant, men vi fandt da ud af, at der sejlede en båd til Rüdesheim, og man kunne købe en billet, der gav adgang til sejltur til Rüdesheim, tur med kabinelift til Niederwald-monumentet, endnu en tur med stolelift til byen Assmannshausen og derefter sejltur tilbage til Bingen. Det kostede kun 9 euro, og det syntes vi var billigt for en hel dags fornøjelser.

Vi nød sejlturen til Rüdesheim, vejret var flot og vi kunne tydeligt se op til monumentet nede fra floden. Da vi lagde til i Rudesheim fulgte vi menneskestrømmen op mod byen, og vi skulle da også lige igennem den berømte Drosselgasse. Vi kunne hurtigt blive enige om, at vi måtte tilbage hertil og spise en aften. Vi fik lidt frokost på en grillbar overfor kabineliften, og da vi allerede havde billetter, kunne vi slippe for den lange kø ved billetsalget. Turen i liften gik stille og roligt få meter over jorden, og vi kunne rigtig nyde efterårsfarverne og udsigten over byen og Rhinen.

Her kan man se ud over Bingen, det er Rüdesheim på modsatte side.

Så sejler vi til Rüdesheim.

Selve Niederwald-monumentet er imponerende stort, men vi var mere betagede af udsigten over dalen. Det var en fordel, at vejret var godt. Bagefter gik vi gennem skoven i en halv times tid til stoleliften, der gik ned til Assmannshausen. Nu var det blevet overskyet, men vi kunne stadig nyde udsigten over floden og byen. I Assmannshausen var der liv og glade dage i værtshusene. Der blev danset på bordene, og folk var særdeles opstemte. Det samme gjorde sig gældende i Drosselgasse i Rüdesheim, da vi gik igennem der. I byen var der mange flotte huse, men ellers havde den ikke så meget at byde på, så vi gik ned til floden for at finde båden tilbage til Bingen.

Det blev også til en køretur fra Bingen til Koblenz og tilbage på modsatte bred. Vi var igen heldige med vejret, og vi stoppede ved Loreley-klippen for at nyde udsigten. Vi kørte videre og næste stop var Sankt Goarshausen. Vi gik lidt rundt i byen og så på de pæne huse, og i en sidegade fandt vi et temmelig bizart hus. Det hed "Unterwelt" - Underverden - og var udsmykket med sære ansigter og edderkopper og flagermus. Der var en heks og et skelet i haven, og ved siden af indgangsdøren var et grotesk ansigt. Vi gik tilbage langs floden og så på de mange skibe og pramme, der sejlede forbi.

Så fortsatte vi videre til Koblenz. Der skulle vi se Deutsches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen. På spidsen af trekanten står en statue af kejser Wilhelm 1. Vi var oppe i monumentet under statuen og kunne se ned på en campingplads, der lå lige overfor. Den lå dejligt med udsigt til både Mosel og Rhinen. Vi gik lidt rundt i Koblenz´ gågader og kørte så tilbage på den anden bred.

Til venstre statuen af kejser Wilhelm 1. Ovenover: Deutsches Eck, hvor man kan se campingpladsen til venstre i billedet.

Det blev også til et besøg i Frankfurt Zoo. Besøget kom til at vare længe, for det var ikke mange af dyrene, der var ude. Flere gange oplyste skilte os om, at hvis dyrene ikke var ude, skulle vi bare komme tilbage senere og se om de nu var ude. (Her kunne Fakta lære noget om at holde på folk). Heldigvis var vejret stadig med os, og det blev også til frokost i havens mexicanske restaurant. Vi nåede da at blive godt trætte i fødderne af al den traven rundt, og vi sluttede sidst på dagen med en dejlig kop cappuccino.

En af de ture vi havde planlagt var til Trier. Trier ligger ikke så langt fra Luxembourg. Vi kørte hjemmefra i regnvejr, men op ad dagen blev vejret bedre, selvom solen ikke helt kom frem. Vi kørte til en parkeringsplads ved Porta Nigra - Den Sorte Port - for vi ville starte derfra. Vi betalte et beskedent beløb for at komme ind i det gamle bygningsværk. Porta Nigra blev bygget i år 180 af romerne. Udsigten over byen var flot fra tårnet. Bagefter gik vi op gennem gågaden og fik lidt frokost. For enden af gågaden var der et torv med boder, hvor man kunne købe drikkevarer, mad, blomster m.m.

Vi gik gennem en sidegade og kom ud til en plads hvor vi kunne komme ind i domkirken. Der var også et udskænkningssted ved siden af kirken, og mændene fik sig en stor øl, mens min veninde og jeg gik ind for at se på kirken. Den var stor og imponerende, engang en af de 4 største i verden. Den tre andre lå i Rom.

Vi kørte videre til Luxembourg, hvor vi engang tidligere havde været i et stort butikscenter, for at min veninde og jeg kunne få styret vores shoppinglyst. Vi fik sen aftensmad på vej tilbage til vores hus.

Porta Nigra - Den Sorte Port i Trier.

Her er torvet i Trier.

En af de sidste dage inden hjemrejsen tog vi lidt rundt og så på området. Vi havde bestemt at vi ville spise aftensmad i Rüdesheim. Vi var til vinsmagning, og købte nogle flasker dejlig hvidvin med hjem. Vi prøvede også en specialitet der hed Federweiser. Det var en vinmost, som ikke var færdiggæret. Vi sejlede igen til Rüdesheim, hvor vi denne gang brugte mere tid på at kigge på byen. Vi fandt et sted at spise, hvor der var udendørs servering. Vi sad under markiser og der var tændt en masse terrassevarmere, og det var meget hyggeligt. Vi sluttede af med Rüdesheimer Kaffee, som blev lavet ved bordet. Det bestod af Asbach Uralt (en slags cognac), sukker, kaffe og flødeskum. Tjeneren antændte spiritussen og hældte kaffe på, hvorefter hun toppede op med flødeskum og chokoladespåner. Det smagte himmelsk.

Da vi efter en uge vendte næsen hjemad igen, var vi enige om, at det ikke var sidste gang vi tog til Rhinen. Næste gang må det gerne være med campingvogn. Vi så mange dejlige campingpladser, der lå lige ned til vandet.

Flere billeder fra Tyskland