SPANIEN-FRANKRIG 2004

 

   
Sidste sommer var vi i Kroatien, og vi havde i første omgang planlagt at tage til Kroatien igen i år. Men et par i vores vennekreds ville så gerne vise os Spanien, hvor de et par gange havde ferieret. Derfor blev planerne ændret til Spanien, hvor vi aldrig havde været. Vi besluttede at slutte med nogle dage i det sydlige Frankrig, som vi gerne ville tilbage til. Vi var mor – Joan, far – Flemming, og vores søn Andreas på 16 år af sted i vores vogntog, en Peugeot 406 HDI og en Knaus Südwind 460 TUF. Med os havde vi nogle små håndwalkier fra Harald Nyborg, så vi kunne kommunikere undervejs. Det er en rigtig god opfindelse, og vi havde vældig gavn af dem, hvis vi skulle aftale pauser el. lignende.

 
Første stop sydover.
Frokost i Tyskland.


 
 

4. og 5. juli
Dagen gik stille og roligt ned gennem Tyskland. Vi drejede fra syd for Hamburg ad A1, og bortset fra et par steder, hvor trafikken gled langsomt, gik det godt. Mændene fik en halv time på øjet til frokost, men vi var også oppe allerede kl.4.30. Vi overnattede på camping Landal Wirftal i byen Stadtkyll lige efter motorvejens ophør før Luxembourg. Det er en fin plads med italiensk restaurant. Vi betalte knap 30 euro for 3 voksne inkl. plads, strøm osv.

Læs om pladsen her: http://www.landal.de

Fra campingpladsen Landal Wirftal i Tyskland Vi har lige afregnet og er på vej videre sydpå.

 




 
Turen gik videre til Luxembourg ad landevejen fra Bittburg i Tyskland, over grænsen ved Echternach, hvorefter vi tankede billig diesel og fortsatte ind i Frankrig. Motorvejen var gebyrfri indtil Nancy. Hele stykket fra Nancy til Lyon kostede 27,20 euro. Vi kørte udenom Lyon og stoppede for natten i Montelimar hvor vi kendte vi en lille campingplads ved floden. Vi havde boet der i 2002 på vej til Middelhavet. Byen Montelimar er i øvrigt kendt for sin franske nougat med mandler lavet på bl.a. lavendelhonning. Campingfatter kunne vist ikke huske os, men vi kunne bare finde os en plads, og vi slog os ned med udsigt over en lille sø. Om natten blev det et forfærdeligt uvejr med plaskregn og torden og lyn. Vi håbede, at vejret ville blive bedre i Spanien.

 
Frokost i Frankrig - dejligt vejr.
Campingpladsen i Montelimar.


 
 

6. juli
Efter et bad og morgenmad var vi igen klar til at køre videre sydpå. Vejret var blevet lummert, og det småregnede. Turen gik stille og roligt, der var dog en lang kø op mod den spanske grænse. Det var nu ikke særligt sundt for bilens kobling at standse og starte på en ret stejl stigning med en campingvogn bagefter. Men det gik. Vi ankom til camping L´Amfora ved 14.30-tiden og fik tildelt en plads. Vi havde i forvejen reserveret en parcel på 180 m2 med eget bad og toilet. Der var rigelig plads til to vogne, to biler og et lille kuppeltelt.

Læs mere om pladsen her: www.campingamfora.com

 

Her er Flemming ved at slå fortelt op, heldigvis i skygge. Man kan lige ane Andreas´telt bagved.
Vores parcel set fra vejen. Vi holder bagved. Toilet og bad er bagest på parcellen.



 
 

Vi slog taget til forteltet op, og vores venner havde et solsejl, som de også satte op. Der var efterhånden meget varmt - (35 gr.) - og vi skyndte os at blive færdige med at stille op. Senere gik vi en tur, for at se på pladsen. Den lå ned til havet med en fin, bred sandstrand, og der var også et stort pool anlæg. Der var ungdomsdiskotek, restaurant, take-away med pizza, kylling, burgere osv. Der var også et supermarked med bagerafdeling. og delikatesse/slagter og der var internetcafe (1 euro for 15 min.) I receptionen kunne man bestille udflugter til Barcelona osv.

 

Receptionen.
Her er et kig til restauranten.


 
 

7. juli
Vores genbo fra Randers fortalte, at der var marked i San Pere Pescador i dag. Vi besluttede at køre derind og se på sagerne. Der var masser af boder med alt, hvad hjertet kunne begære og mere til. Der var både kopivarer og "autentiske håndlavede" souvenirs. Der var frugt og grønt, så vi købte ind til aftensmad. Vi gik der et par timer, og vi fik da også købt både shorts og T-shirts. Bagefter kørte vi hen og fandt et supermarked og købte noget kød til grillen. Efter nogle timers shopping tog vi hjem og badede. Om aftenen grillede vi vores kød og fik salat af de dejlige grøntsager, vi havde købt.

 

Vi handlede ofte i det store Champion-supermarked.
Det var dejligt at blive kølet af i havet.



 
 

8. juli
Mens vi spiste morgenmad, sad vi og studerede kortet, for at se, hvor vi kunne tænke os at køre hen på tur. Vi besluttede at køre langs kysten ad en snoet bjergvej fra Palamos til Lloret de Mar. Det var en flot tur, og udsigten var fantastisk. Flere steder snoede vejen sig op og ned og ud og ind, med mange muligheder for at fotografere og nyde udsigten. Vandet var turkis og blåt med hvide skumsprøjt, når bølgerne slog ind over klipperne. Utrolig smukt! Vi kunne fra et udsigtssted se ned til byen Tossa de Mar, og vi besluttede at køre derned, og finde et sted at spise frokost. Vi fandt en restaurant med udsigt over stranden og havet, og fik en lækker mør bøf med pommes frites og hvidløgschampignons.

 

Udsigt fra kystvejen mod Tossa de Mar.
Flot udsigt fra kystvejen på vej til Tossa de Mar.
     



 
 

Vi kørte videre til Lloret de Mar og gik en tur gennem gågaderne og langs havnepromenaden. Der var faktisk kun butikker med badehåndklæder, badetøj og T-shirts, og udvalget blev lidt ensformigt. Det var en by, hvor især unge mennesker tog til, og vores ældste søn var af sted med et rejseselskab sidste år til denne by, og det var fest og glade dage.

 
Fra strandpromenaden i Lloret de Mar.
Vi nyder udsigten over havet i Lloret de Mar.

 
 

Da vi kom tilbage til pladsen, havde der lige været et forfærdeligt regnvejr. Det havde været godt vejr hos os hele dagen. Da vi tog af sted var der 30 gr. varmt, og alle vinduer og soltag stod åbne. Der var heldigvis ikke komme noget vand ind i vognen, men der var løbet en masse vand ind på tæppet under forteltet, og Andreas havde ladet sit telt stå åben med kun myggenet for, så hans luftmadras og dyne var blevet temmelig våde. Han blev nødt til at sove i vognen hos os. Den værste gene hernede var myggene, og efter regnen kom der flere. Mine ben lignede et helt bjerglandskab med alle de myggestik, og den mest brugte parfume hernede, tror jeg, var "Eau de myggespray".

 

Frokost på stranden i Roses.
Marked på havnen i Empuriabrava.


 
 

10. juli
I dag skulle vi på marked i Empuriabrava. Vi havde fået at vide, der var et stort marked langs havnen. Det var godt vejr, og vi to piger hyggede os med at undersøge det hele, mens mændene gik en tur ud ad molen og så på havnen. De havde ligesom fået nok af butikker og markeder. Vi købte lidt gaver til vores store børn derhjemme.
Da vi kom tilbage til pladsen, gik vi i receptionen og bestilte plads til en tur med bus fra campingpladsen til Barcelona på tirsdag. Det kostede 34 euro pr. person og var med indgangsbillet til FC-Barcelonas stadion Camp Nou.

Vi havde fået at vide, af vores genbo fra Randers, at maden i restauranten på pladsen ikke var noget at skrive hjem om. Så vi grillede igen og hyggede os med nogle flotte drinks i baren på pladsen. Der var en eller anden slags underholdning hver aften på pladsen foran restauranten og baren.

 

Her slukker vi tørsten på vej til Andorra.
Pyrenæerne på vej tilbage fra Andorra.



 
 

11. juli
Vi havde besluttet os for en tur til Andorra, og vi var blevet advaret om, at køreturen dertil ville tage lang tid. Så vi stod tidligt op. Vi havde inden ferien været i kontakt med en familie fra Skagen, der havde boet på Amfora året før, og de sagde at de ikke ville tage den lange tur igen. Så vi var lidt spændte på turens forløb.
 

 
Den var nu ikke så slem, som vi havde fået at vide. Vi har før kørt på værre bjergveje i Alperne, og det meste af vejen vi kørte her, var i små bjerge og bakker. På hele strækket (ca. 240 km hver vej), var det "værste" ca. 50 km snoet vej med hårnålesving, men vejen var bred med midterstribe og ikke så slem. Dog gik det ikke særligt hurtigt pga. de mange sving. Selve Andorra var vi lidt skuffede over. Vi har tidligere været i Monaco og havde nok forventet noget i den stil, men byen var ikke særlig pæn.
 
Andorra. Og her udsigten til den anden side.


På vejen tilbage til grænsen stoppede vi ved et butikscenter, og det var meget sjovere. Der havde de virkelig billig whisky. Nu vidste vi ikke lige, hvor meget vi måtte have med, men tog rigeligt for en sikkerheds skyld. Vi ville nødig komme tomhændet tilbage. Ved grænsen blev vi ligesom alle andre vinket ind til siden. Tolderen kiggede lige bilen hurtigt igennem, men vi fik pænt lov at køre videre.

 
Indgangen til ruiner i Empuries ved L´Escala.
Ruinerne var meget omfattende og interessante.



 
 

12. juli
Vejret startede lidt gråt og vi valgte at tage til L´Escala for at se nogle romerske ruiner. Vi vidste egentlig ikke, hvad vi skulle forvente, men ruinerne var langt mere omfattende, end vi havde troet. Der var både græske og romerske ruiner, og det var meget interessant at se dem, også selvom man måske ikke er særlig historieinteresseret. Indgangsbilletten kostede kun 2,40 euro for voksne - børn under 16 var gratis. Det var bestemt pengene værd. Der var mange ruiner af huse, og der var plancher, der fortalte hvordan det hele havde set ud. Der var søjler og mosaikgulve.

Et hold arkæologer arbejdede med at udgrave noget mere, og det var fascinerende at se, hvordan de med små skovle og skrabere, forsigtigt, arbejdede sig ned til ruinerne. Mens vi gik der, blev vejret igen ganske flot. Så vi tog tilbage til pladsen, hvor vi var på stranden det meste af eftermiddagen.

 




 
Øverst: Min veninde og jeg har taget trøjerne af, da det er blevet varmt. Nederst: Rester af et stort torv omgivet af søjler.
Øverst: En meget velbevaret bygning. Nederst: En af portene ind til byen.

 

13. juli
I dag var dagen, vi skulle til Barcelona. En bus hentede os udenfor pladsen kl. 9.00. Den kom fra en anden campingplads i området, men der var kun 5 med. Resten steg på hos os, og så var hele bussen fuld. Guiden fortalte undervejs på engelsk, tysk og fransk om de ting, vi skulle se. Ca. kl. 11.30 standsede vi ved Camp Nou (New Camp) - FC-Barcelonas stadion, der kan rumme 110.000 tilskuere. Det var meget imponerende. Vi fik adgang til tribunen på et lille område, så vi kunne se, hvor stort det hele var.
 

FC-Barcelonas stadion Camp Nou. Meget stort og imponerende.
Frokost udenfor FCB´s indgang.


Vi var der 1½ time, og der var også en butik i 2 etager, hvor man kunne købe alt, der havde med FCB at gøre. Da vi kørte videre fortalte guiden om bygninger af den berømte arkitekt Antonio Gaudi, der havde bygget i en meget speciel stil. Vi passerede et par stykker af dem, og de var i sandhed meget egenartede. Det var også Gaudi, som var arkitekten bag kirken La Sagrada Familia, som vi så senere på turen. Vi fik også udpeget forskellige kvarterer og kirker.

 

Ved den olympiske by med den olympiske flamme.
Montjuic-bjerget med udsigt over Barcelona og havn.



 
 

Næste stop var 15 minutter ved den olympiske by. OL blev afholdt i Barcelona i 1992. Det olympiske stadion bliver nu brugt af Real Espanol, der har det som hjemmebane. Det var nu ikke særligt imponerende i forhold til FCB. Så kørte vi videre til Gaudis endnu ikke færdiggjorte kirke - La Sagrada Familia. En nutidig kunstner er med til at fuldføre kirken, og man kunne tydeligt se forskel på den gamle og den nye del af kirken. På nuværende tidspunkt har den otte spir, og det er meningen der skal være 18, når den er fuldført. Vi fik 20 minutter til at beundre kirken udefra, hvorefter vi kørte videre til centrum.
 

En af Antonio Gaudis egenartede bygninger.
Gaudis ufuldendte kirke - La Sagrada Familia.


Vi blev sat af kl. 15.30 på Placa de Catalunya og fik 3 timer på egen hånd. Først gik vi ned ad La Rambla - en bred boulevard fra Placa de Catalunya og ned til havnen. Der er i midten et bredt fortov med skyggefulde træer, og marked med fugle og blomster. Der er mellem alle boderne en masse mennesker klædt ud som statuer, og det er jo også en måde at tjene lidt penge på.

 

Slentretur på "Ramblaen"
Fra markedshallen La Bouqueria ved siden af "Ramblaen".


 
 

Vi gik lidt rundt og så på butikker, og senere gik vi på McDonald’s og fik aftensmad. Der var lige tid til et hurtigt besøg i det store varehus i 9 etager, som lå med udsigt over Placa Catalunya. Vi kørte med rulletrapper alle 9 etager op til cafeteriaet, og gik ind og tog et par billeder af udsigten. Det var i øvrigt det første cafeteria, jeg havde set, hvor tjenerne var i hvid skjorte og sorte bukser, med serviet over armen.
Vi skyndte os ned til bussen, som kørte kl. 18.30 og var tilbage på campingpladsen 20.30. Det var en meget god tur, og kan anbefales, hvis man ikke har mod på at gøre Barcelona på egen hånd. Vi valgte turen, fordi vi blev transporteret rundt af en chauffør, som jo var kendt i byen, og vi ved fra tidligere storbyferier, at der går det meste af en dag med at finde P-plads og finde ud af, hvor de forskellige ting ligger.
 


 
   
     
Bougainvilleaen i fuldt flor i San Pere Pescador.
På restaurant i Roses.
   
 

14. juli
Efter at have været af sted i godt en uge, tog vi igen på marked i San Pere Pescador. Andreas havde tidligere set en træfigur, han gerne ville købe. Bagefter slentrede vi rundt og så på byen, og vores venner fandt en bank og hævede nogle flere penge. Vi besluttede os for at køre til Roses for at spise.
Vi fandt en hyggelig restaurant i en af de små butiksgader, hvor vi kunne sidde udenfor og betragte folkelivet passere forbi. Vi fik en rejecocktail til forret med bittesmå blæksprutter i, dernæst entrecote og isdessert. Vejret var blevet rigtigt lunt, og her kl. 21.30 om aftenen var der 26-27 gr. Alle butikkerne havde åbent, og vi piger tog en hurtig tur rundt, mens mændene satte sig nede på stranden og nød det gode vejr og solnedgangen.

 

Den krukkeformede pool på Amfora.
Det firkantede pool-anlæg på Amfora.

 

15. juli
I en rundkørsel på vej ind mod byen lå der en butik, der solgte keramik. Der tog vi ind om formiddagen. Først var vi lige inde i en campingbutik, men der var ikke rigtig noget at spare. Vi købte en lille paellapande, som kunne stå på vores grill, da vi nogen gange godt kunne tænke os at stege noget, uden at skulle stege det inde i vognen.  Ved keramikeren var der et kæmpe udvalg af figurer, krukker, vaser, skåle askebægre osv. Vi købte en løve til fortrappen derhjemme og et fad og et par skåle. Bagefter indkøb til aftensmad og så hjem og bade og sole.

 

En af strandsælgerne prøver at sælge et par solbriller til vores venner.
Her drikker vi "Blue Lagoons" i baren foran scenen, hvor der var show hver aften.



 
 

16. juli
Dette var dagen, hvor vi begyndte at pakke sammen. Solsejl og telttag var meget snavsede af fuglemøg fra træerne og støv fra vejen. Mændene kørte ind for at tanke diesel. Efter morgenmaden havde vi set på kort og campingbøger, for at finde en plads i Frankrig til 3-4 overnatninger. Vi regnede med at nå Valence syd for Lyon, og se hvad vi kunne finde der.

Vi vaskede telte og solsejl, handlede i pladsens supermarked, så vi havde lidt brød og pålæg til turen nordpå. Til sidst tog vi ned på stranden, for at få en sidste dukkert. Vi hentede kylling og pizza til aften, og gik senere op til baren. Der var som sædvanlig underholdning på forpladsen bl.a. tryllekunstner, kabaret, danseshows, diskoshows, sang og musik osv. Denne gang var det en brasiliansk dansetrup, der hentede publikum op på scenen, så de kunne danse med. Der var samba, lambada osv.
 

Dagen før vi kører videre. Det hele er pakket sammen. Den brune dør bagest til venstre er ind til bad og toilet.
Her kan man se parcellen fra toiletbygningen. Den er meget aflang, men med dejlig skygge.



 
 

Det har været nogle dejlige dage i Spanien, og vi vender helt sikkert tilbage engang. Der er flere ting vi ikke nåede at se og prøve. Bl.a. vinsmagning på Bodegaen tæt på pladsen, Salvador Dali-museet i Figueres, Cadaques - den hvide by ved kysten tæt på Frankrig, Girona m.m. Men det er godt, at man kan vende tilbage og få nogle flere oplevelser.

 

Så er vi klar til afgang. Flemming er inde og afregne.
Her holder vi tidlig morgen på vej til Frankrig.


 
 

17. juli
Vi kørte fra campingpladsen ved 9-tiden. Turen gik godt med en lille smule kø indimellem. Der var meget kø i sydlig retning, og før betalingsanlæggene gik det fuldstændigt i stå. Vi fik os lidt frokost i skyggen på en rasteplads, hvor vi tog vores bord og stole ud. Da kl. var 16.30 var vi ved Valence og kørte fra motorvejen, for at finde en campingplads. Det viste sig desværre, at der ingen ledige pladser var. Vi fik et kort over Drome-området, og de fortalte, at hvis vi fortsatte ad vejen, kom der den ene plads efter den anden. Men det ville nok ikke blive let at finde en plads, for Tour de France var i området 3 dage senere.

Efter 3-4 forgæves forsøg vendte vi vognene og kørte tilbage mod motorvejen. Vi besluttede at køre lidt sydpå igen og overnatte i Montelimar, hvor vi overnattede på vej ned.
 

Formiddagskaffe på vej nordpå.
Her har vi taget bord og stole frem for at spise frokost.

 




 
Jeg sad og ledte i det udleverede materiale og fik øje på en 4-stjernet plads - Les 4 Saisons - med svømmepøl. Den lå i en nærliggende by, der hed Grane.

Læs mere om pladsen her:
www.la-drome-provencale.com/campi..

Vi prøvede at give den en sidste chance inden Montelimar, og vi var heldige. Vi kunne bare gå ned og vælge en plads, der var mange ledige. Vi fandt os et par små, skyggefulde pladser med en fantastisk udsigt over området. Der var kun en snack-bar på pladsen, så mændene kørte ud for at finde noget at spise. Det varede noget, før de kom tilbage, men de havde nogle lækre pizzaer med, så det var ok. De havde fået at vide på pizzeriaet, at Tour de France ville komme der til byen den 20.

 
Campingpladsen Les 4 Saisons.
Her har vi valgt kun at bruge markise, da pladserne er små.


 
 

18. juli
Vi sov helt til 8.30 i dag. Det var dejligt at være udhvilet. Campingmamma havde venligst udstyret os med en masse brochurer over Drome-området. Vi blev enige om at køre til Hauterives og se landpostbudet Ferdinand Chevals sære hus - Palais Ideal. Vi parkerede på torvet foran rådhuset og gik de sidste 100 meter. Det var et spøjst hus med sære figurer, bygget af Cheval igennem 33 år. Han samlede hver dag sten til huset på sin rute, og om aftenen og hver søndag, kørte han dem hjem i trillebør. I 1912 var det færdigt - 26 m langt, 14 m bredt og 5 m højt. Vi gik undrende rundt og så på huset, og der var nok at se på. Det var et rodet syn af figurer, sære skikkelser og indeni var der nogle underlige gange, hvor der var kighuller ud.

 




 
Her er lidt billeder fra Palais Ideal.
 

Turen frem og tilbage var utrolig smuk, med bakket landskab og bjergene i Vecors i baggrunden. Vi stoppede ved en vejbod og købte abrikoser, nektariner, hindbær, agurker og hvidløg, der alt sammen lige var høstet. Vi spiste løs af de dejlige frugter, og det blev sent, før vi fik lyst til noget aftensmad. Efter maden gik de andre en lille tur på campingpladsen, mens jeg blev tilbage og skrev dagbog og nød stilheden.

 

På vej mod Hauterives.
Flot landskab med bjergene i Vecors i baggrunden.
 
 

19. juli
Der var rigtig flot vejr lige fra morgenstunden. Vi besluttede at køre ud og se lidt på området. Efter Flemming havde været i bad, kom han i snak med en englænder, som lå ved siden af os. Han kendte den nøjagtige rute for Tour de France til i morgen, og vi blev enige om at se lidt på ruten, så vi kunne finde et sted at stå. Vi pakkede vores køletasker og kørte ind til en nærliggende større by - Crest.

Vi købte ind til frokost, og begav os af sted ind mod bjergene. Det var en flot tur. Det meste af tiden snoede vejen sig langs en flod. Ved 13-tiden kørte vi ind på en rasteplads med en flot udsigt, og spiste frokost.

Langs vejen holdt der flere steder biler, og folk var klatret ned til floden for at bade. Vi havde også taget badetøj med for en sikkerheds skyld. Vi skyndte os at skifte til badetøj og hoppede i. Det var en smule køligt i starten, men da vi først var kommet under, var det fantastisk dejligt. Vi kunne se bittesmå fisk, der svømmede rundt om os. Vejret var varmt, 35-36 grader - og bagefter lå vi på vores håndklæder og tørrede i solen.

 




 
Øverst: Frokost i bjergene. Nederst: Floden var næsten udtørret.
Øverst: Flot køretur i bjergene. Nederst: Floden vi badede i.

Efter en god times tid kørte vi videre. Der var mange muligheder for at køre ind mellem bjergene, og vi kørte lidt på må og få mod Nyons. Nyons er kendt for lavendler. Da vi nærmede os Nyons, kom vi igennem flere og flere områder med lavendelmarker op ad bjergsiderne, og der duftede vidunderligt.

Selve området må være særdeles frugtbart. Vi kom gennem olivenlunde, abrikosplantager, der var lavendelmarker, solsikkemarker, vinmarker og lidt længere nordpå var der en masse hvidløgsmarker. Dette var Frankrig, som man ser det på postkort. Det var en meget flot tur. Da vi kom til Nyons, gjorde vi holdt. Vi gik lidt rundt og så på byen, men da det var mandag, var det hviledag. Kun store supermarkeder havde åbent. Så vi kørte videre og kom nu ind på en del af den vejstrækning, som touren skulle køres på. Vi fulgte strækket et langt stykke og drejede så af, hjem mod campingpladsen.
 

Udsigt til torvet i Nyons.
Her er der masser af lavendler.


 
 

Vi kørte til Crest, hvor løbet kommer igennem i morgen, for at spise. Vi fandt en velbesøgt italiensk restaurant med udendørs servering. I øvrigt kunne vi kun finde italienske restauranter og pizzeriaer, som var åbne. Vi var dog lidt skeptiske med hensyn til hygiejnen, for dugen var en voksdug, der ikke var tørret af de sidste par dage (uger?). Der kom en midaldrende mand sejlende hen til bordet med menukortet. Vi var alle enige om, at han var plørefuld. Vi bad om at få dugen tørret af, og han gjorde den ren meget langsomt og omhyggeligt. Vi fik bestilt, og han zigzaggede tilbage ind i restauranten. Maden vi fik, var særdeles god, så vores skepsis blev gjort til skamme. Dog kunne vi ikke lade være med at more os over den berusede tjener, der hele tiden måtte støtte sig til bordene, når han gik frem og tilbage. Da vi kom tilbage til bilerne, kunne vi se at temperaturen kl. 22.00 stadig var 32 gr.

 

Her er en af bilerne fra caravanen i Tour de France.
Her er det Festinas reklamebil.
 
 

20. juli
Vi vågnede ved 6-tiden ved at regnen trommede mod taget. Heldigvis var det tørvejr, da vi igen stod op. Det var overskyet og "kun" 25 gr. I dag var det Tour de France-dag. Mændene fik noget at spise, og vi to piger blev enige om, at vi hellere ville satse på godt vejr, og bruge formiddagen ved pølen.

Det varede nu ikke længe før solen tittede frem, og temperaturen steg til 35 gr. Det blev en herlig formiddag, vi havde pølen helt for os selv. Ved 14-tiden kom mændene tilbage og hoppede i vandet til os. De var helt opkogte af varme, men det havde også været en fantastisk oplevelse for dem. De havde fået en masse reklameting smidt ud til dem fra caravanen før rytterne. Caravanen bestod af en masse biler, der var lavet om til ure, Mickey Mouse og lign.

Her farer cykelløberne afsted.
Man kan ikke nå at se, om man genkender nogen.

 

Vi var oppe ved campingmama for at afregne. Det blev til 100,40 Euro for 3 voksne, el, plads osv. for 4 overnatninger. Det er helt sikkert en plads, vi vil vende tilbage til, enten som transit eller som nu med lidt flere overnatninger på vej hjem. Området har også meget at byde på.

Vi gik over på baren og fik en lille øl og nød udsigten inden vi gik tilbage til vognene for at grille. I aften skulle vi have tournedos. Vi regnede med at køre ved 7-tiden næste morgen og stoppe og spise morgenmad senere. Vi syntes i øvrigt, at det var lidt dyrere at købe ind i Frankrig end i Spanien.

Baren med udsigt over swimmingpoolen.
Vi venter på vores øl - sidste dag. Æv.

 




 
21. og 22. juli - hjemturen
Turen hjemad gik godt nok. Der var massiv kø i stort set hele Luxembourg i alle retninger, med vejarbejde, omkørsler og hvad ved jeg. Langt om længe kunne vi fortsætte i Tyskland. Vi overnattede på en rasteplads mellem Osnabrück og Bremen. Næste dag var det stadigt varmt. Vi købte nogle rundstykker på tankstationen og kørte videre hjemad. Turen var ret begivenhedsløs, og vi stoppede kortvarigt i Harrislee for at købe ind ved Fleggaard. Vi var hjemme ved aftenstid.
Det var en rigtig god ferie, og vi glæder os allerede til næste år. Måske bliver det Kroatien igen, eller måske bliver det Sydfrankrig.

 
 
Til slut en lille advarsel. Dette skilt så vi på en fransk rasteplads, og det er magen til det jeg så tidligere på vej på ferie i 2002.
 

Flere billeder fra turen
 




 

FORSIDE