05.04.07 torsdag

I dag glædede jeg mig til et dejligt varmt bad. Behøver jeg at fortælle, at det ikke var varmere end tidligere? Men heller ikke koldere ;-)

Vi skulle se noget mere af D-dag strandene. Vi kørte vestpå og første stop var Longues sur Mer. Der var en batteristilling med 4 kanoner. De lå lidt inde på land, men yderst ved klinten var en udkigspost, der kunne melde til kanonerne, hvor de skulle skyde mod.

Longues-Sur-Mer

Herfra var der fint udsyn over havet.

Vi gik tilbage til bilen og fortsatte mod Den amerikanske Kirkegård ved Omaha Beach. Kirkegården er 70 hektar stor, og der er 9387 hvide marmorkors. Der er skilte med teksten ”Silence et Respect” (Stilhed og Respekt), men det er ikke nødvendigt. Vi var fuldstændig overvældede af de mange grave. Jeg fik gåsehud over de mange skæbner, der lå begravet her. Det hele fremstod meget velholdt, og der gik servicefolk rundt, som man kunne henvende sig til, hvis man havde spørgsmål om stedet. Selvom jeg havde set kirkegården på billeder, var der intet, der kunne måle sig med det at være der selv. Det gjorde et stort indtryk på mig.

Flot og meget velholdt overalt.	Skulpturen hedder "The Spirit of American Youth Rising from the Waves".
Oversigtskort ved kirkegården, hvor man kan se de forskellige strande.	Vi gik bag om skulpturen tilbage til parkeringspladsen.

Turen gik videre til Omaha Beach Memorial Museum ved Colleville sur Mer. Der var udstilling med soldater, udstyr, våben osv. og film om invasionen ved Omaha Beach. Dagen var efterhånden ved at være noget fremskreden, og vi havde endnu ikke fået frokost. Vi ville se, om vi kunne finde noget nemt undervejs. Nede ved stranden var der rejst en skulptur til minde om de tapre fædre og sønner, der havde mistet livet på Omaha Beach.

Omaha Beach Memorial Museum ved Colleville sur Mer	Det hele var stillet op, så man kunne få indtryk af, hvordan det var.
Skulpturen, der var rejst til minde om tapre fædre og sønner.

Vi fandt ikke lige noget at spise inden næste udflugtsmål – Pointe du Hoc. De amerikanske soldater, der skulle indtage kysten der, måtte kravle op ad de høje klinter under tyskernes beskydning. Hele området ligger, stort set som det blev efterladt. Store bombekratere og sønderskudte bunkers. Jern og beton ligger hulter til bulter. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan bomberne regnede ned over området, når man ser ud over det. Vi glemte, at vi var sultne og tørstige. Dette her føltes mere virkeligt end de mange museer, vi havde set.

Pointe du Hoc.	Bemærk drengen, der er på vej op af et bombekrater.
Udsigten over havet var fantastisk.	Pointe du Hoc Federal Monument, rejst af Frankrig til ære for 2. Ranger Bataljon under kommando af Major James E. Rudder. Området er afspærret pga. af nedstyrtningsfare.
Bombekraterne strakte sig over et kæmpe område.

Det var efterhånden nærmere aftensmad end frokost. Vi kunne se på kortet, at den tyske kirkegård lå rimelig tæt ved. Vi besluttede at tage den med, og så finde et sted og spise tidlig aftensmad i stedet. På den tyske kirkegård ligger der ca. 21.500 soldater begravet. Den virker dog ikke så overvældende som den amerikanske kirkegård, selvom der ligger mere end dobbelt så mange begravet. Det skyldes ikke mindst at den tyske kirkegård er mere enkel. Der er stenplader i græsset, hvor der står navnene på 2 soldater på hver sten. Rundt om står rækker med 5 sorte granitkors. Alligevel bliver man slået af de frygtelige tab en krig medfører.

Nu var vi begyndt at blive sultne for alvor. De par stykker brød, vi havde fået til morgenmad fyldte ikke noget i maven længere, og kl. var efterhånden blevet 17.30. Vi begyndte at fantasere om, hvad vi havde lyst til. Vi var ret enige om, at det skulle være noget, der skulle gå hurtigt. Ikke noget med at sidde på en restaurant og vente halve og hele timer på maden. Pizza, blev vi enige om. Helst hvis vi kunne finde et sted, hvor man kunne tage dem med. Vi havde vand og sodavand med i bilen. Lige pludselig, da vi kørte gennem en lille landsby, fik jeg øje på en lille lastvogn, hvor de lavede og solgte pizzaer. Vi fik hurtigt vendt bilen og kørte ind på det lille torv, hvor pizzabilen stod. Lastvognen var indrettet med en stenovn med åben ild og skorsten, og der duftede himmelsk. Vi skulle vente på vores mad et helt kvarter. Vi skyndte os at smide æsken bag i bilen og køre udenfor byen. Vi fandt en lille markvej, hvor vi stoppede. Aldrig har jeg fået så god en pizza J Aftenen blev tilbragt med kaffe, Calvados og Eclair. Det er godt, vi traver så meget rundt, med alle de kalorier vi indtager.

Vi venter på pizza.	Hver aften skrev jeg dagbog om det, vi havde oplevet.

06.04.07 fredag

Måske havde de alligevel skruet op for varmen på vandet. I dag var det i hvert fald mere lunkent end koldt. Desuden var der nu åbent i alle bruserne. Det dampede endda en lille smule i det kolde baderum. Flemming ringede til sin mor, der havde fødselsdag. Vi pakkede lidt mad og drikke sammen. Jeg smuttede op i receptionen, for at se om computeren var ledig. Man kunne benytte deres computer gratis, men der var næsten altid optaget. Jeg tjekkede vejrudsigten, da det var temmelig tåget. Det så ud til at der skulle være solskin igen, så vi kørte østpå denne gang. Planen var Deauville, Honfleur og Etretat.

Små hyggelige gader undervejs.	Tågen er ved at forsvinde.

Vi kørte langs kystvejen, og det var stadig meget tåget. Solen kæmpede for at trænge igennem. Det tog lang tid at køre langs kysten. Når vejen drejede lidt ind i landet, forsvandt tågen. Det var kun helt ude ved vandet, det var meget tåget. Da Deauville ligger ved vandet, var der også tåget. Vi parkerede og gik ned til vandet. Jeg havde læst om de kendtes badested, og langs promenaden var der små båse med alle kendte skuespilleres navne. Det lignede små badekabiner. Der var ikke meget liv, måske var det Rod Stewart, der sad i en liggestol og prøvede at få lidt sol?

Casinoet i Deauville	Badekabiner
Der var endeløse rækker af kabiner

Det var lidt af en skuffelse, så vi vendte tilbage til bilen. Vi fandt en bænk og fik os lidt frokost. Turen gik videre til Honfleur. Der var meget hyggeligt. Rundt om det inderste havnebassin ligger det ene spisested efter det andet. Her var solen fremme, og der var dejligt lunt. 17 gr. sagde termometeret i bilen.

Frokost på en bænk i Deauville.	Karrusel på havnen i Honfleur
Dejligt vejr og hyggelige torve

Der var mange små sidegader med butikker og atelierer. Ved havnen sad der kunstnere og malede. Vi gik rundt og så på det hele. Honfleur var en fantastisk hyggelig by, som vi blev meget begejstrede for. Som sædvanligt løb tiden lidt fra os, da vi også gerne ville ud og se kridtklinterne ved Etretat. Vi vendte tilbage til bilen og kørte mod Etretat. På sådan en dag, hvor vi bare kører rundt er vi glade for vores GPS.

Der var hyggelige gader med farvestrålende butikker.
	Vi blev lige nødt til at prøve en pandekage med chokolade.

Da vi kom til Etretat, havde solen ikke fået bugt med tågen dér. Vi kunne næsten ikke se havet, og de flotte klinter var helt væk i tågen. Det virkede som et dejligt sted, og der var også mange turister der. Jeg blev nødt til at købe et par postkort, for at kunne se, hvor flot der var.

På vej over den store bro ved Le Havre kunne vi igen se tågen ligge lavt over deltaet.	I byen Etretat var der desværre meget tåget.
Også her skulle man være meget opmærksom på tidevandet.	Så flot kunne det se ud, så den oplevelse har vi til gode.
	Der var en underlig, spøgelsesagtig stemning på stranden.

Da vi kørte fra Etretat var kl. ca. 18. Iflg. vores GPS ville vi være hjemme på pladsen igen kl. 22.46! Der var noget helt galt. Var vi havnet i en anden tidszone eller hvad? Der var ca. 135 km hjem, og hvis det skulle tage så lang tid, var det vist på cykel. Vi tjekkede indstillingerne, men alt var som det skulle være. Meget sært. Da vi havde kørt en ½ times tid, hoppede tiden for hjemkomst lige pludselig til 19.45, og det passede bedre. Da vi næsten var i Caen, ændrede den igen sluttidspunkt til 22.56. For derefter lidt senere igen, at beslutte sig for 19.50 denne gang. Nå, men vi kom jo hjem alligevel uanset tidspunkt. Vi havde handlet lidt lækkert – kylling, paté, pølse og brød. Det blev lidt sen aftensmad, efterfulgt af kaffe og Calvados.

07.04.07 – lørdag

I dag var der varmt vand! Jeg blev stående under bruseren så længe, at hele baderummet var fuldstændig dampet til. Hvilken nydelse. Vi nød morgenmaden ude under solsejlet. Vi havde fået naboer. En engelsk familie. Der var kommet en del flere til weekenden.

Det var nu helt rart med nogle naboer.	På vej mod Bayeux kom vi igennem små, hyggelige byer.

Turen denne dag startede i Bayeux, hvor der var markedsdag. Vi lod os friste til 2 bakker jordbær og noget tingeltangel til ungerne. Dernæst tankede vi diesel, nu vidste vi jo, hvor det kunne lade sig gøre.

Marked i Bayeux med frugt, grønt, tøj, tasker, smykker møbler, ost, pølser osv. osv.
Masser af lækre oste - næsten umuligt at vælge.	Bagefter fandt vi et sted at spise frokost og nød den ene bakke jordbær til dessert.

Turen gik videre mod Utah Beach, der ligger vestligst af invasionsstrandene ude på Contentin-halvøen. Men vi er jo lette at distrahere, og da vi kom til et sted, hvor der stod ”Dead Man´s Corner”, blev vi lige nødt til at undersøge, hvad det var.

Dead Man´s Corner Museum

Det var et museum i et hus, der lå et strategisk godt sted i et vej-y med godt udsyn over vejen fra byen Carentan. Navnet ”Dead Man´s Corner” var opstået efter et tysk angreb på en amerikansk kampvogn. Besætningen blev dræbt og kampvognskommandøren hang død ud af tårnet på kampvognen i flere dage. Først blev stedet omtalt som ”hjørnet med den døde mand i kampvognen”, senere blev det forkortet til ”Dead Man´s Corner”. Museet var ikke så stort, men interessant. Huset havde været besat af tyskere, og man kunne se, hvordan huset havde været indrettet. Der var udstilling af våben osv. og en lille film i en lille biograf. Der var også en butik, en slags militært overskudslager, hvor man kunne købe film, souvenirs, militærudstyr, ting fra krigen osv.

På 1. sal var der udstilling af uniformer og våben og en lille biograf.
En af stuerne i huset var omdannet til lazaret.	Fra stuen ud mod vejen var der godt udsyn over vejen fra Carentan.
Huset under krigen med kampvognen foran.

Turen gik videre til Sainte Mere Eglise. Byen med kirken, hvor en amerikansk faldskærmssoldat landede i kirketårnet, såret i foden. Der hang han i 2 timer under kamphandlingerne, og lod som om han var død. Der hænger stadig en dukke i tårnet, og ser meget livagtig ud. Ved siden af kirken var der et museum - ”Musee Airborne” -  om faldskærmstroppernes befrielse af byen Sainte Mere Eglise. Der er bl.a. en model af en svæveflyver, som vi også så ved Pegasus Bridge samt en troppetransportmaskine. Også her blev vist en film om befrielsen af byen. Man kunne se, at franskmændene føler en stor taknemmelighed mod amerikanerne. 

Kirken i Sainte Mere Eglise	Dukken, der skal forestille soldaten, der hang i tårnet i 2 timer.
Musee Airborne med kirken i baggrunden	Endnu et svæveplan

Nu var det jo også Utah Beach, vi bl.a. var kommet for at se, så turens næste stop blev ude ved kysten. Der var endnu et museum, men vi havde ikke lyst til flere museer den dag, så vi slentrede bare rundt i området og nød det fantastisk dejlige vejr. Vi fik en kop kaffe i solen på en café, og talte om alt det vi havde set og oplevet indtil nu. Der er meget spændende at se og opleve i forbindelse med de 5 invasionsstrande, men det der har gjort størst indtryk på mig, er de mange film, vi har set. Det er fantastisk at se film, der foregår de steder, vi har været. Det hele bliver mere virkeligt. Udstillingerne på museerne er også fine, men set med mine øjne bliver det let lidt ensformigt, at se den ene udstilling af våben og uniformer efter den anden.

Til minde om 800 danske søfolks deltagelse i invasionen juni 1944.	Mindesmærke ved Utah Beach
	Stranden ved Utah Beach
Endnu et mindesmærke længere ude af Utah Beach	Også her var der bunkers på stranden

Vi kom tilbage til campingpladsen i så god tid, at vi kunne grille. De andre aftener havde det været temmelig sent, vi var kommet hjem. Vi sluttede af med de jordbær, som vi havde købt på markedet. Vi sad ude og nød det gode vejr, men måtte trække indenfor i varmen ved 20-tiden, da temperaturen hurtig faldt, efter solen var gået ned

08.04.07 søndag

Varmt vand igen. Nu ser det ud til, de har styr på det.

Vi snakkede om, hvornår vi skulle vende næsen hjemefter. Vi skulle jo hjem og  pakke ud og pakke om, så vognen blev klar til forsæson i Tversted. Vi var oppe i receptionen og tjekke vejrudsigten, og de lovede mere sol og varme. Vi besluttede at køre hjemad tirsdag. Vi snakkede med vores venner i Tversted. Der var koldt og regnvejr.  

Et par morgenbilleder fra pladsen.	Det var dejligt store parceller.

Vi havde ikke de store planer for dagen. Vi kørte til Bayeux. Vi ville handle lidt, så vi havde til hjemturen, for næste dag ville alt være lukket p.g.a. påsken. Det viste sig dog, at butikkerne lukkede kl. 12.00, så det nåede vi ikke. Nå pyt, vi havde sikkert også nok, til at klare os. 

Måtte lige have nogle flere billeder af den flotte katedral.	Vandmølle, som vi kom forbi på vej til Bayeux-tapetet.
Der var spisested i gårdhaven ved møllen.	Indgang til restauranten ved vandmøllen.

I Bayeux gik vi ind for at se det berømte Bayeux-tapet. Det er ikke et tapet, men et 70 m langt broderet stykke hørlærred, der beskriver normannernes og saksernes kamp i 1066. Der er en udstilling om vikingerne, og der er dragter og våben udstillet, noget af det lånt af Nationalmuseet i København. Der er også en film, der beskriver scenerne på tapetet, og til sidst ender man ved tapetet, hvor man får en audioguide, som fortæller i detaljer om slaget. Det er på dansk, så det er nemt at følge med.

Indgangen til museet, hvor man kunne se Bayeux-tapetet.	Udsnit af billedet. Lidt mørkt, for man måtte ikke fotografere, så det er uden blitz.

Bagefter gik vi ind i bymidten og fik noget sen frokost. Vi vendte tilbage til bilen, og besluttede at køre til St. Aubin sur Mer, hvor vi bor, for at gå en tur på strandpromenaden. I nabobyen var der nærmest trafikprop, og vi kunne se, at der var marked. Måske vi kunne købe lidt frugt og grønt dér. Det viste sig dog, at det var et loppemarked, og der var kun gammelt tøj, køkkenudstyr og møbler. Der var sikkert nogle, der havde bedre forstand på de ting end mig, for handlen gik livligt. Altså ingen frugt og grønt, så vi fortsatte hjemefter.

En af de hyggelige gader i Bayeux	Foran turistbureauet
Endnu en vandmølle	"Antikmarked"

Vi gik en lang tur på promenaden, og der var masser af mennesker, der var ude og nyde det gode vejr. Det eneste, der er synd for byen er, at promenaden vender mod nord, så der var nogle steder meget skygge fra husene. Da vi kom tilbage på campingpladsen, lavede jeg kaffe og vi nød solen et par timer, inden vi begyndte at lave aftensmad. Jeg var lige et smut i campingpladsens butik, og fik at vide at de havde åbent, også næste dag.

Strandpromenaden i St.- Aubin-Sur-Mer
	Der var masser af liv på stranden
SMS til familien Kirkedal	Kasinoet i St.-Aubin-Sur-Mer

09.04.07 mandag

Der var absolut ingen planer for dagen. Vejret var så godt, at al initiativ forsvandt. Det eneste vi havde lyst til, var at sidde i solen og nyde, der var så dejligt. Ved middagstid var der 26 gr. i skyggen under solsejlet. Vi læste hver en bog og sidst på eftermiddagen vaskede vi solsejlet og tog det ned. Vi vendte vognen, så den var lige til at hægte på næste morgen.

Vi gik op i campingpladsens butik og købte lidt pålæg til de næste par dage. På tilbagevejen faldt vi i snak med en dansk familie, der havde 3 måneders orlov, og lige var begyndt på en tur gennem Frankrig, Spanien, Portugal og Italien. Det lød rigtig spændende. Vi ønskede dem god tur og pakkede det sidste sammen. Aftensmaden blev pizza fra campingpladsens take-away.

Pladsen var rigtig god, bortset fra det manglende varme vand i starten, men vi regner med at det var fordi, de lige havde åbnet for sæsonen. I løbet af de dage vi var der, kom der rigtig mange campister. Pladsen var langt fra fyldt, men vi følte os ikke længere alene på pladsen. Der var rigtig mange englændere og al personalet talte fint engelsk. Rengøring var i top. Der blev gjort grundigt rent mange gange dagligt. Selvom sæsonen lige var startet, var der underholdning for børn hver dag. Der blev arrangeret fodboldkampe osv. Der var gratis internet i receptionen, men næsten altid optaget. Hvis man havde egen pc med var der trådløs internet i baren, også helt gratis. Nu var ferien desværre slut, men forsæsonen i Tversted kalder.

 10.04.07 tirsdag

Vi stod rimelig tidligt op. Tågen hang over pladsen. Denne gang var jeg meget glad for det varme bad. Vi købte noget brød i butikken inden vi kørte.

	Den flotte motorvejsbro ved Le Havre var helt væk i tågen.

Efter et par timers kørsel dukkede solen frem, og vi tog en lille kaffepause og en friskbagt croissant med chokolade. Turen gik fint og vi stoppede kort før den Belgiske grænse for at spise frokost. Der kørte en bil ind bagved os, og det var et par fra Roskilde. De var vinimportører og havde været i Spanien i 3 uger på forretningsrejse.

Et af de mange betalingsanlæg på de franske motorveje.

Turen fortsatte hjemefter, og ved 18.30-tiden kørte vi ind på en autohof for at spise aftensmad. Vi fortsatte til midnatstid, hvor vi overnattede på en rasteplads lige efter Kieler-kanalen. Et hurtigt stop ved grænsebutikkerne, hvor vi købte dåsesodavand og byttede gasflaske ved en campingbutik, da Fleggaard ikke måtte bytte gas for toldvæsnet.  Vi var hjemme lidt over frokost, og kunne se tilbage på endnu en dejlig ferie. 

Jeg har bl.a. fået inspiration til turen fra Anne-Vibeke Isaksens artikler på www.campingdanmark.dk

Et andet godt link er Operation Overlord - D-dag - invasionen på Normandiets kyst 6. juni 1944 under 2. verdenskrig

Sidst, men ikke mindst har jeg fået en masse hjælp og ideer på campingdebatsiderne - tak til alle, der bidrog.