Da vi i 2003 var i Kroatien, var vi ret enige om, at det ikke var sidste gang. Så i år var beslutningen let - Kroatien igen.

2/7 - lørdag

I år var vi os to forældre, Andreas og hans veninde Christine. Vi havde planlagt at køre fra Nordjylland kl. 4.30, men Andreas kom lige i tanke om, at han havde glemt at gøre buret rent hos sine papegøjer, som ville blive afhentet senere samme dag af min mor og hendes ven. Der gik lige en halv time mere.

Der var 10 km kø ved Schnellsen nord for Hamborg. Det tog ca. 1 time, men heldigvis gled trafikken glat gennem Elb-tunnellen. Det gik stille og roligt gennem Tyskland, og vi drejede fra 7-eren ved Hannover over Braunschweig, dernæst Halle og videre til  Hof, hvor vi fandt en campingplads for natten. Den lå i forbindelse med et slot, og der var meget hyggeligt, selvom det virkede lidt nedslidt. Vi var trætte og nøjedes med at grille nogle pølser til noget kold kartoffelsalat, selvom det var muligt at spise på slottet. Vi gik tidligt i seng, så vi var udhvilede til næste dag.

3/7 - søndag

Vi kørte fra pladsen kl. 8.45. Det kostede 26 euro for 4 voksne incl. strøm. Det gik fint videre gennem Tyskland. Vi kørte via Regensburg og videre til Passau. Turen gennem Østrig var flot, og vejret var med os. Der var mange tunneller, de længste var 8 og 10 km. Vi kørte ind i Slovenien ved Spielfeld, og så gik det langsomt. Det meste af turen gennem Slovenien var på bulet landevej. Vi kørte i én lang kø med 40 km/t. Vi overnattede lidt nord for Zagreb på en campingplads ved motorvejen. Der trængte til at blive slået græs, men ellers var den ok.

4/7 - mandag

Det kostede 233 kuna at overnatte på pladsen. 1 kuna er ca. lig med en krone, så det er let sammenligne priser. Vi kørte ved 9.30-tiden. Det gik rigtigt godt ad den nye motorvej, der går helt til Split. Vi kørte af til øen Murter og var ved campingpladsen Jezera-Lovisca ved 13.30-tiden. Vi travede rundt i varmen for at finde en plads. Ved første blik syntes det håbløst, men da vi kom lidt væk fra havet, fandt vi en god plads i skyggen af et stort pinjetræ. Det krævede en hel del kabel, at nå til strømstanderen, da der var lidt langt mellem dem på den del af pladsen, hvor vi lå.

Pladsen ligger i en bugt med udsigt til byen Tisno. Byen kan nås langs vandet på gåben, men om aftenen er stien ikke belyst, og der er lidt skummelt. Der er restaurant, bar, supermarked og underholdning de fleste aftener. Der er ikke nogen af de ting, som de unge mennesker som oftest søger - disco, pool el. lign. Vores unge mennesker havde dog nok i havet og hinanden. Supermarkedet havde de fleste nødvendige ting, men kun lidt pålægsvarer og ingen kød, hvis man ville grille. Der var 5 toiletbygninger fordelt på pladsen, og selvom der var rengøringspersonale på hele tiden, syntes jeg det godt kunne gøres lidt bedre. Vi lå midt mellem 2 bygninger, som vi brugte i flæng, og vandet løb aldrig ud i brusebunden, så man enten stod og soppede i brugt sæbevand, eller man skulle balancere på kanten, hvis ikke man ville ned i bunden og stå. Bygningerne bar præg af at være nedslidte. Alligevel synes vi det var en dejlig plads i flot natur.

Vi fik stillet vognen i vatter, solsejl på og Andreas og Christine slog deres telt op og pustede luftmadras op. Vi købte noget øl og vand i supermarkedet og grillede det sidste kød fra fryseren. Da det blev mørkt rykkede vi ud under stjernehimlen og så på flagermusene, der svirrede ud og ind af lyset på jagt efter insekter. Det var meget klart vejr, og Andreas så 4 stjerneskud, jeg så kun 2.

5/7 - tirsdag

Vi sov til 8 i dag. Det var diset, og det så ud til, der ville blive mere skyet. Vi fik en sms fra Flemmings onkel, der var på Zaton ved Zadar ca. 70 km nordligere, om at de havde regnvejr. Der gik ikke lang tid, før der var helt overskyet hos os. Vi besluttede os for at køre en lille tur, for at se om vi kunne finde et større supermarked. Der var et udmærket supermarked på pladsen, men udvalget var ikke stort. Vi endte i Sibenik, for Andreas og Christine ville gerne på marked. Der var lidt marked, men det var ikke noget særligt. Flemming købte et par shorts, og vi købte tomater, peberfrugter, agurker, salat og kartofler. Og en 7½ kg´s vandmelon. Det var en af de mindste, og den kostede 24 kuna. Vi fandt en bank og vekslede nogle penge.

Vi så lidt på byen og kirken. Der var meget lummert, og det så ud til regn. Vi slentrede lidt rundt i den gamle bydel. På vejen hjem fandt vi et supermarked ved Vodice. Der var slagterafdeling, og vi købte 4 store bøffer og nogle cevapcici (små, pølselignende, krydrede farsruller), hvorefter vi vendte tilbage til pladsen. Andreas og Christine pustede den lille gummibåd op og gik ned til vandet. Vi badede og læste og slappede så meget af, at vi alligevel ikke gad lave aftensmad. Flemming og de unge mennesker kørte ind til Tisno, som ligger et par kilometer fra pladsen, for at se om vi kunne købe nogle pizza. De kom tilbage med 4 lækre pizzaer, som kun kostede 150 kuna.

6/7 - onsdag

Der var dejligt varmt lige fra morgenstunden. Vi tilbragte dagen med at bade og sole. Hen på eftermiddagen syntes vi, der skulle ske noget, så vi kørte en tur til Pirovac, der ikke ligger så langt fra pladsen. Byen var ikke så interessant. Vi købte noget koldt at drikke og satte os lidt på havnen

Bagefter kørte vi til Tribunj. Det virkede som et mondænt sted med en stor marina bag et indhegnet område. Omgivelserne var flotte og havnen fyldt med store lystbåde. Der gik en bro over til en lille ø, og vi gik en tur rundt om øen.  Fra øen kunne vi kigge over til marinaen.

Vi kørte ind til Tisno på vej tilbage til campingpladsen for at købe badesko til hele familien. Stranden på campingpladsen består af ene småsten, og på den anden side af bugten af en betonmole. Om aftenen grillede vi de dejlige bøffer vi købte i går.

7/7 - torsdag

Andreas og Christine havde et stærkt ønske om at komme til marked i Split. Vi kørte ad den nye motorvej, og det gik hurtigt. Jeg kunne huske turen fra Zadar til Split i 2003 ad kystvejen - det tog næsten 3 timer.

Jeg vil ikke sige så meget om Split, men lade billederne tale for sig selv. Der er et stort marked, både med frugt og grønt, men især også med tøj, solbriller, tasker, sko osv. Den gamle bydel er bygget  omkring kejser Diocletians palads, der blev påbegyndt i år 284.

Vi parkerede på havnen og delte os. Vi aftalte at mødes på McDonalds til frokost. Vi fandt nu ikke noget, vi havde lyst til at bruge penge på. I stedet slentrede vi rundt i de smalle gyder. Andreas og Christine havde hver købt et kopiur. Efter frokost gik vi ned på haven og fik os en is, som vi nød med udsigt over vandet.

Vi tog tilbage langs kystvejen, og det var en flot tur. Vi var lige et smut omkring Trogir og blev enige om, at den måtte vi kigge nærmere på en dag. Vi tog grillkyllinger med hjem og lavede salat til. Det havde været en dejlig dag med masser af smukke indtryk. Om aftenen var der trylleshow ved restauranten. Der er noget underholdning næsten hver aften. Det slutter kl. 23.00, så der er ikke nogen, der får spoleret deres nattesøvn.

8/7 - fredag

I nat var der et gigantisk uvejr. Det lynede konstant, og tordenen rullede uafbrudt. Indimellem kom der nogle brag, der fik vognen til at ryste. Regnen plaskede ned og trommede så højt på taget, at vi måtte råbe til hinanden. Samtidig var det meget lummert, og vi kunne ikke have vinduerne åbne p.g.a. regnen. Utroligt nok holdt Andreas og Christines telt tørt. De havde ikke fået en dråbe ind.

Det regnede stadig om morgenen.	Det blev hurtigt klart igen efter nattens regn.

Senere, da det var klaret op, blev det meget varmt med det samme. Vi ringede til Flemmings onkel og tante på Zaton og inviterede dem ned til os. De kom om eftermiddagen, og blev meget begejstrede for pladsen og omgivelserne. Vi forsøgte at overtale dem til at komme ned til os og bo. Til aften spiste vi på pladsens restaurant, hvorefter de tog tilbage. Nu er det spændende, om de kommer med vognen.

Udsigten fra de øverste parceller. Der var laaaangt til strømbokse.	Aftensmad på pladsens restaurant med Flemmings onkel og tante.

9-10/7 - lørdag-søndag

Sms fra Flemmings onkel: Vi kommer, find en plads til os. Vi fik dem installeret overfor os, og bagefter gik vi alle ned og badede. Vi hentede pizza til aften.

Et kig ud over den del af stranden, der består af småsten.	Det er dejligt med noget kold vandmelon.

Efter morgenmaden søndag, gik jeg ned for at få vasket tøj. Der er et vaskeri på pladsen. Man afleverer  bare tøjet, og næste dag får man det tilbage, tørt og lagt sammen lige til at putte i skabene igen. Det var dejligt. Prisen er 58 kuna. Efter frokost tog vi af sted for at handle, og vi kørte til Jezera og Tribunj, så Flemmings onkel og tante kunne se byerne.

På havnen i Jezera by. Alle de små havne er meget hyggelige.	Udsigten over havet fra den lille ø ved Tribunj.

11/7 - mandag

Igen startede dagen med regn. Det tordnede og lynede også, og vi besluttede sammen med Flemmings onkel og tante, at køre en tur sydpå til Trogir. Undervejs klarede det dog op, og inden længe viste termometeret 32 grader.

Turen på kystvejen til Trogir var flot.	Også fra turen til Trogir.

Udsigt til palmepromenaden i Trogir.	Del af havnefronten i Trogir.

Trogir har en gl. bydel på en lille ø. Der er ligesom i Split en palmepromenade, og i havnen ligger der mange flotte både. Ved p-pladsen er der et stort marked. Byen har mange gamle flotte bygninger og er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Faktisk syntes vi at Trogir var langt mere interessant og flottere end Split. Der var små gyder med butikker, guldsmede var rigt repræsenteret, hyggelige torve med barer og spisesteder og for enden af promenaden lå en borg - Kamerlengo-borgen - som blev bygget af venezianere omkring år 1430. Om sommeren bruges borggården nu som friluftsteater og biograf og til koncerter.

Andreas og Christine var mere til marked end gl. bygninger, så vi skiltes og aftalte at mødes ved frokosttid. Vi andre gik rundt i de smalle gader og så på butikker, og jeg købte et nyt armbånd. Vi endte på havnen og gik langs promenaden og beundrede de flotte lystyachter. Vi satte os på en café med udsigt over havnen og fik noget koldt at drikke. Andreas og Christine havde igen sluttet sig til selskabet, og sammen gik vi hen for at se på borgen. Det kostede 10 kuna pr. person for at komme ind og se borgen.

På havnen er der også en masse steder, hvor man kan spise og drikke.	Langs havnen ligger de store yachter, og de bliver rigtigt beundret af forbipasserende.

Man kunne gå rundt på borgmuren og op i et tårn. Der var en fantastisk udsigt over byen og havnen. Dog var trappen op i tårnet stejl, og der var glatte stentrin på noget af stykket. Samtidig var trappen smal, så man måtte vente, hvis nogen var på vej i den modsatte retning.

På vej mod borgen. Udsigten fra borgens tårn. Billedet til højre er mig i tårnet.

Bagefter så vi på lidt af byen igen, og vi sluttede af på markedet. Vi købte nogle lækre kager med hjem til aftenkaffen. Christine var faldet for en kjole, men syntes den var for dyr. Ham, der havde boden, var slet ikke til at handle med, og hun købte ikke kjolen.  I stedet for at følge kystvejen tilbage, tog vi en kortere vej op over bjergene. Fra byen gik det bare opad og opad. Udsigten var betagende flot. Den fortsatte henover en højslette, hvor der bare var grøn beplantning, og stort set ingen byer.

Vi tager lige en rundtur på markedet på vej tilbage til bilerne.	Parkeringspladsen lå langs en kanal i skyggen af pinjetræer.

12/7 - tirsdag

Selvom solen skinnede da vi stod op, skiftede vejret hurtigt til gråvejr. Der var dog tørvejr hele dagen, men vi havde håbet på at kunne bade og sole. I stedet dovnede vi og kørte en lille tur rundt på øen. Flemmings onkel og tante købte tomater hos en gammel dame, der havde en bod ved vejen. De betalte med 20 kuna, og den gamle dame blev ved med at læsse tomater i posen, selvom Flemmings onkel forsøgte at sige, at de havde nok. Hver gang han puttede nogle tomater tilbage, puttede den gamle dame dem i posen igen. Vi var ved at dø af grin.

Vi sad i bilen og kunne følge, hvordan de handlede. Flemmings tante kan næsten ikke finde en grimasse, der kan passe. Hun er også ved at dø af grin.	På parcellen var et myrebo, og Andreas og Christine brugte meget tid på at betragte, hvordan myrerne samlede ind. Her prøver myrerne at trække en stor græshoppe ned i boet.

13/7 - onsdag

Da vi spiste morgenmad blev vi enige om at tage en tur til nationalparken Krka. Det var der rigtig mange, der også havde valgt. Krka består, ligesom Plitvice, af mange vandfald som man kan gå op langs, senere krydse og dernæst ned langs igen.

Man kan komme til vandfaldene på 2 måder. Ved den ene indgang parkerer man i nærheden, og den anden indgang kommer man til, sejlende på floden fra en lille by, der hedder Skradin. Vi syntes at sejlturen lød mest charmerende og valgte den tur.

Køen for at komme med båden til Krka var lang.	Mens jeg holdt pladsen i køen, købte de andre is.

Sejlturen op ad floden var flot. Der afgik hele tiden små turbåde, som hurtigt blev fyldt op, og selvom køen var lang, ventede vi ikke så lang tid. Vi ankom til en lille havn og fortsatte til receptionen, hvor vi betalte for indgangen. Sejlturen var incl.

Det var sådanne små turbåde, vi sejlede med.	Det var en smuk tur, der tog ca. et kvarter.

Billetsalget ved Krka.	Vi fik en hamburger, da det var noget over frokosttid.

Det store vandfald forneden, hvor folk badede, var utroligt flot. Det væltede brusende ned ad bjerget i hvide, skummende kaskader. Turen rundt var ikke så lang som i Plitvice, men også her foregik turen delvist på trægangbroer. Der var en del trapper og ujævne stier med meget blankslidte, glatte sten, så man skulle se sig for. Ca. midtvejs var opført et slags hjemstavnsmuseum, der viste, hvordan man levede og arbejdede i gamle dage. Der var en vandmølle, der malede mel, der var en smedje, og der var fremvist noget interiør fra et hus, der var en væverske - og så var der - helt malplaceret - en del souvenirshops. Rundt omkring var der små boder, hvor lokale handlende solgte tørrede figner, brændte mandler, olier m.m.

Fra det nederste vandfald, hvor man måtte bade.	Længere oppe ad floden.
	Et kig ud over floden, som vi kom sejlende ad.

	Der var også en lille kirke.
Ildstedet i køkkenet - der bliver lavet mad under "klokken", der virker som en ovn. Sådan laver de faktisk stadig mad nogle steder endnu.	Smeden er i færd med at fremstille en hestesko.

Turen rundt foregik meget i skygge under urskovsagtige træer. Et sted dyppede jeg fødderne i det kølige, svalende vand, det var rigtigt dejligt. Da vi kom tilbage fik vi os en ½ liter fadøl til at svale os på, og den syntes vi, vi havde fortjent.

Bagefter kørte vi en tur rundt i baglandet. Der var mange ruiner og ødelagte huse efter krigen, hele landsbyer lå øde hen. Det var en forstemmende kontrast til alt det pæne og velordnede, vi havde oplevet på turiststederne indtil nu. Men det hører også med til et besøg i et land, der har været i krig. Det gør ikke noget, man bliver mindet om, hvor skrækkelig en krig er, og at den også rammer uskyldige mennesker.

Der var dejligt i skyggen.	Skønt at få luftet fødderne lidt, måske var der en sten i skoen.
Byen Skradin, som vi sejlede fra.	Man kan tydeligt se skudhullerne og andre følger af krigen.

14/7 - torsdag

Solbade - havbade - solbade - havbade. Dejlig dag. Om aftenen spiste vi i Tisno på en hyggelig restaurant ved havnen, og bagefter sad vi på en bænk og nød solnedgangen.

Flemmings onkels nye badesko, som han var meget, meget glad for.
	Hr. og fru P. elsker at bade.

Hyggelig restaurant ved havnen - det var også dér, vi hentede pizza.

15/7 - fredag

Vi kørte ind og handlede, da vi havde besluttet at køre til Østrig dagen efter. Flemmings onkel og tante ville tilbage til Danmark. Om eftermiddagen blev det til en sidste gang badning. Vi grillede til aften, og da der var blevet køligere pakkede vi sammen, så vi kunne køre tidligt næste dag. Til sidst nød vi en kop kaffe under stjernerne.

Udsigt over vandet fra havnen i Tisno.	Udsigt over bugten ved campingpladsen.

16/7 - lørdag

Vi stod tidligt op, og efter et bad og noget morgenmad trillede vi mod motorvejen. Vi stoppede ved vejsiden og købte agurker og tomater og et stort glas honning. Vi tankede på den første tank vi kom til, og kørte videre nordpå. Da motorvejen begyndte at stige op over bjergene ved Zadar, blev der kø. Det varede en times tid, og det var op ad bakke hele tiden. Der holdt efterhånden en del biler med overophedede motorer i nødsporet. Da trafikken endelig gled, gik det ikke særligt hurtigt. Det varede ikke længe, før det var galt igen ved den nye tunnel, der lige var blevet åbnet først på måneden. Igen massiv kø i en times tid. Vi holdt ind og fik noget frokost.

Her handler Flemming til turen nordpå.	Rasteplads ved motorvejen. Der er meget øde og meget varmt.

Vi havde tanket lige da vi kørte ind på motorvejen, og 5 timer senere havde vi kun kørt 165 km. Vi kunne regne ud, at vi ikke nåede den plads, vi havde regnet med i Østrig og ændrede planen. Da vi nåede til Karlovac, vinkede vi farvel til Flemmings onkel og tante, og drejede fra mod Slovenien. Vi kørte til Ljubljana, for det havde været en lang, varm dag. Udetemperaturen var 44 grader midt på dagen.

I Ljubljana kørte vi til camping Ljubljana Resort som vi var på i 2001, da hed den Avtocamp Jezica. Dengang var det en dårlig plads med snavsede bad og toiletter. Vi fik en stor overraskelse. Pladsen var blevet renoveret, opdelt i parceller og toilet og bad var superflotte. Den altid småberusede campingmutter, der oftere sad i baren end receptionen, var blevet udskiftet med et par effektive unge piger. Vi fik lidt aftensmad i vognen, for det var begyndt at tordne og regne. Temperaturen var stadig høj sent om aftenen (29 gr.)  og Flemming og de unge spillede 500 og jeg skrev dagbog, sendte sms´er og læste i min bog.

17/7 - søndag

Mens vi fik morgenmad talte vi om, hvad vi skulle lave i dag. Andreas og Christine kunne godt tænke sig at komme i Zoologisk Have. Haven ligger i en stor park og der er masser af store træer til at skygge. Der er meget kuperet og flere steder går det stejlt op. Da det samtidigt var temmelig varmt, varede det ikke længe før sveden drev af os.

	Christine og jeg ved den store broncetyr ved indgangen til zoo. (Vi er begge født i tyrens tegn).

Denne kakadue var så kælen, at den var ved at falde ned for at blive kløet. Der stod et skilt på slovensk, måske en advarsel om at stikke fingrene ind til den?

I 2001 var vi også i zoo, men vi kunne ikke huske, hvordan det hele så ud, og vi syntes faktisk at det hele virkede noget forsømt nu. Mange steder var der så tilgroet, at det var svært at få  øje på nogle dyr overhovedet. Da vi kom ud til bilen igen, viste termometeret 38 grader. Det var da ikke så underligt, at vi syntes det var varmt.

Vi hævede nogle flere penge og købte nogle chokoladeboller ved en bager og tog så tilbage til campingpladsen for at få kaffe. Bagefter gik de unge i vandlandet, der lå ved siden af. Der var gratis adgang for pladsens beboere, man skulle bare lige ind i receptionen og have et stempel på hånden.

18/7 - mandag

Så gik turen til Postojna-grotterne. Vi havde været der i 2001, men syntes de var endnu et besøg værd, og Christine havde ikke set dem. Vi fik en p-plads i skyggen, det var godt. Der var ikke særlig meget kø, og vi kom ind et kvarter efter, vi havde købt billetter.

Området udenfor grotterne.	Mens vi ventede på at komme ind, blev vi underholdt med flot musik af disse unge mennesker.

Vi kørte med et lille tog ca. 2 km ind og blev guidet rundt i en god time. Man kunne vælge, hvilket sprog man ville guides rundt på. Vi valgte engelsk, men overvejede tysk, da der var langt færre i denne gruppe. Der måtte ikke fotograferes, men det gik også uden blitz, så guiden opdagede det ikke. Vi beundrede de mange drypsten (dem der hænger ned er stalagmitter og dem der "vokser" op nedefra er stalaktitter). Klimaet er køligt - ca. 10 grader - men vi syntes det var nok med en tyk trøje. Vi var i shorts og sandaler.

Det er svært at vise, hvor storslåede drypstenshulerne var.

Bagefter kørte vi ud til Predjama-slottet, der lå i nærheden. Da vi var på de kanter i 2001, kom vi for sent. Denne gang var der åbent. Man kunne købe en kombi-billet til både grotterne og slottet, men det havde vi ikke opdaget, så vi betalte bare hvad det kostede. Begge steder fik vi udleveret brochurer på dansk, der fortalte om seværdighederne.

Predjama-slottet - helt bygget ind i klippen.

Predjama-slottet er bygget under et klippefremspring. Det er bygget helt sammen med klippevæggen, og der er gange og huler bag slottet. I den udleverede brochure kan man bl.a. læse at det første slot på stedet, sandsynligvis blev bygget allerede i det 12. århundrede. Der blev påbegyndt en stor renovering af slottet i slutningen af 1990, og slottet fremstår nu så tæt som muligt på stilen i det 16. århundrede.

Her er et par interiørbilleder fra slottet.
	Christine købte også en lille ting som souvenir.

Der var en fantastisk udsigt over dalen fra slottet, og det var utroligt at tænke på, hvor svært det måtte have været, at transportere byggematerialer dertil. Ved slutningen af rundturen var det muligt at smage og købe vin og spiritus, fremstillet efter gamle opskrifter. Vi købte en ½ flaske mjød-lignende drik, lavet på honning. Ikke så meget p.g.a. smagen, mere som en sjov souvenir.

Da vi kom tilbage til campingpladsen, blev vi vidne til et slagsmål mellem vagterne og en mand. Vi kunne nu heldigvis ikke helt se, hvad der foregik, men politiet kom talstærkt og 2 ambulancer kørte derfra med udrykning. Måske var det en tyv, i receptionen anbefalede de gæsterne at bruge receptionens boks til penge og værdigenstande. Vi har dog selv et pengeskab monteret, så der var ikke noget at stjæle fra os.

19/7 - tirsdag

Vi vågnede ved regn og torden. Det var lidt ærgerligt, for vi havde egentlig planlagt at benytte os af det gratis vandland og nyde den sidste sol. Det var nemlig planen, at vi ville begynde hjemturen dagen efter. Nå, men mens vi fik morgenmad, klarede det ligeså stille op. Andreas og Christine smuttede derover lige efter morgenmaden. Jeg vaskede op og ryddede lidt op i vognen, og så tog vi også derover.

Det var helt lavet om siden sidst, vi var der. Nu var det blevet rigtigt flot. Vi fandt os et par solsenge, og parkerede vores håndklæder, og hoppede straks i vandet. Der var forskellige bassiner og boblebad, springvand og vandfald. Der var en fin børnepool også. Sidst på dagen, da vi var godt gennemstegte, tog vi tilbage til skyggen ved campingvognen.

Her er lidt billeder fra vandland. I glasbygningen bagest, var der massage, fitnesscenter, fodbehandling osv.

Ved aftenstide kørte vi ind og handlede lidt slik (hvis munden skulle komme til at kede sig hjemad), tankede diesel og sluttede af på McDonalds. Det var nogle voldsomme priser i Tolarer (SIT). 3.640 SIT for 4 menuer - omregnet var det dog kun ca. 115,- kr., og det var jo faktisk billigt. Vi ryddede op og pakkede det meste.

20-21/7 - onsdag og torsdag

Vi forlod Ljubljana ved 9-tiden. Det var kedeligt gråvejr, men da vi kom ud af Karawanken tunnellen på Østrigsiden skinnede solen fra en næsten skyfri himmel. Turen gik glat og vi sad kun i kø 1 time ved Rosenheim. Vi satsede på at overnatte i Hof igen, og vi ankom ved 19-tiden. Der var blevet rigtig koldt - 14 grader - så det var med at få noget varmere tøj på. Vi skyndte os at koble af og sætte strøm på, hvorefter vi kørte til en nærliggende autohof, hvor vi fik et fyrsteligt måltid. Mætte og trætte kørte vi tilbage til campingpladsen, og det varede ikke længe, før vi kravlede til køjs.

Schloss Camping Issigau.	Hovedbygningen på slottet..

Næste morgen skinnede solen lidt, Flemming gik op i byen og købte morgenbrød, vi spiste, afregnede med værten, og så gik det ellers bare hjemad. Det var blevet efterår med regn og rusk og 12 grader. Et længere stop ved grænsen, så vi kunne proviantere, og vi var hjemme ved 22-tiden. Endnu en dejlig ferie var slut.