KROATIEN 2003

 

    
 

Vi havde i år besluttet os for at rejse til Zadar i Kroatien og slutte af med et kort ophold i Østrig på vejen hjem. Turen startede kl. 5 om morgenen i begyndelsen af juli 2003, hvor vi spændte vores campingvogn efter bilen og trillede sydpå. Vogntoget var en Peugeot 406 HDI og en Eifelland Holiday 460 TK.

 

    
5. juli
Den første dag gik stille og roligt ned gennem Danmark og Tyskland med alle de obligatoriske spise- og tissepauser, ingen problemer med kø eller andet, og vejret var gråt med 15 graders varme (kulde?). Vi stoppede for natten ved Erlangen og overnattede på camping Rangau. I restauranten på pladsen fik vi en dejlig zigeunerschnitzel med ½ liter fadøl. Vi gik tidligt i seng og på forhånd havde vi betalt for overnatning og morgenbrød, som vi kunne hente fra kl. 7.00.

 
Her holder vi på campingpladsen i Erlangen.    Nu er vi i Østrig, og det er snart, vi får problemer med bilen.


 



 
6. juli
Næste dag gik det videre sydpå. Det gik rimeligt godt indtil München, så var der kø. Vi brugte meget lang tid på at komme til den østrigske grænse. Turen skulle gå gennem Østrig til Villach ad Tauernmotorvejen, igennem Karawanken-tunnelen til Slovenien, hvor vi regnede med at overnatte i Ljubljana, da vi vidste, hvor der var en campingplads fra en tidligere tur til Slovenien. Men nogle gange går det jo ikke, som man planlægger.

Da vi kørte ind i Tauerntunnelen, sagde Flemming pludseligt, at bilen tabte fart. Tunnelen var 6,4 km lang (og det er langt, når det går langsommere og langsommere) og vi håbede, at det ikke blev nødvendigt at stoppe i tunnelen. Endelig var vi ude, og med 40 km/t listede vi ind på en rasteplads. En lampe på instrumentbordet lyste, og vi slukkede for motoren og ventede lidt. Så prøvede vi at starte igen, og nu var der ikke noget galt. Vi fortsatte, men i Katschberg-tunnelen, var det galt igen. Det var virkelig med sved på panden, vi listede igennem. Vel ude på den anden side kørte vi ind på endnu en rasteplads og ringede til SOS-international fra mobilen. Vi vidste, vi havde endnu en tunnel foran os, og turde ikke fortsætte.

 		  
En særdeles sød og hjælpsom dame hos SOS fik besked om problemet, og vi fik at vide, at der ville gå et par timer, mens de tjekkede vores forsikringsforhold. I ventetiden nød vi solen (der var heldigvis blevet varmt og dejligt), og SOS-damen ringede tilbage og sagde, at der ville komme en autohjælp. Vores "redningsmand" arriverede, og med vores bedste skoletysk fik vi forklaret problemet. Han sagde, at bilen skulle til et autoriseret værksted, så de kunne aflæse i bilens computer, hvad der var galt. Da det var søndag og værkstedet var lukket, viste han os hen til en campingplads i byen Spittal ved Millstätter See, hvor han forklarede, at vi bare skulle spørge om vej til værkstedet i campingpladsens reception, og de ville forklare os vejen.

 

Her venter vi på hjælp efter at have kontaktet SOS International.

 


 
Efter et hurtigt bad og en middag i campingpladsens restaurant (vi var en smule "underdressed" i forhold til de øvrige gæster, da det var en fin restaurant) fik vi ringet til de venner, som vi skulle mødes med i Kroatien og forklarede, at vi ikke vidste, hvornår vi kom.

 		  
7. juli
På værkstedet, som vi fandt uden besvær, fandt de ud af, at det var en fejl i bilens computer. Det tog kun 3 kvarter at lave bilen, og det kostede kun 47 Euro. Vi skyndte os at tanke bilen og pakke sammen og suse videre sydpå. Vi kørte over grænsen til Slovenien gennem Karawankentunnelen med lidt sommerfugle i maven. Var bilen nu også OK? Det var den, og vi susede forbi Ljubljana, som vi så desværre ikke oplevede denne gang og videre til grænsen til Kroatien ved Metlika. Motorvejen var efter Ljubljana blevet afløst af landevej, og resten af turen til Zadar var på landevej.

Vi kørte til Karlovac og videre ned gennem landet forbi Plitvice-søerne (som vi også skal se en dag i ferien). Vi var blevet advaret om, at det sidste stykke over bjergene var sejt at komme igennem, og stor var vores begejstring, da vi fandt ud af, at der en uge tidligere var blevet åbnet et stykke motorvej det sidste stykke før Zadar.

 


 
Vi ankom til campingpladsen Zaton ved 19-tiden. www.zaton.hr Der var vagt ved indkørslen til området og igen ved indkørslen til receptionen. Der var meget pænt og velholdt ved receptionen, og der var endnu en reception ved siden af campingpladsens. Den anden reception var til en masse bungalows, der lå ved siden af campingpladsen. Vores venner (3 familier), som havde været der en uge, var der slet ikke, men var på tur, og fandt først ud af at vi var ankommet, da de kom tilbage ved 21-tiden.

Det blev rigtigt sent før vi havde spist og hygget os med noget køligt at drikke. Andreas forsvandt efter maden med de unge mennesker, som var med vores venner. Han var glad for at få noget selskab på hans egen alder.

 

 
Indkørsel til campingpladsen. Dejlig lang strand, selvom det ikke er rigtig sandstrand.

8. juli
Dagen efter blev brugt til at finde ud af, hvor vi kunne handle, og vi var inde i byen Zadar (ca. 12 km fra campingpladsen) og købe frugt og grønt på markedet. Zadar har en gammel, hyggelig bydel med små, smalle gader, og det er noget, vi skal se på senere. Vi var i et Billa-supermarked, hvor der var stort udvalg af kød m.v. Det er rart at vide, hvor man kan købe ind, hvis vi skal grille.

 

  
På selve campingpladsen var der supermarked, isbar, konditor, guldsmed, kiosk, taskeforretning, butik med strandudstyr, legetøj, lysstøberi osv. Lige udenfor indgangen var der en slagter. Der var en selvbetjeningsrestaurant og 4-5 alm. restauranter, så vi behøvede ikke at sulte. Der var også et par barer med billige drinks. Senere var vi en tur i havet.

Stranden er helt fin, kun nogle småsten ved kanten og efter 3-4 meter er der sand. Vandet er lavt langt ud, og derfor meget børnevenligt. Det er dejligt varmt, og stranden er, efter kroatisk målestok, en af de bedre. Vi vil dog anbefale, at købe badesko, da det gør hulens ondt at træde på småstenene, og hvis man ønsker at bade et andet sted langs kysten, er der for det meste kun klipper.
 
Her er vi længere henne ad stranden. Man kunne købe en tur på "bananen".


 



 

Vi havde en god parcel, hvor der var skygge bagest, og dejlig sol foran.

9. juli
Næste dag skulle vi tidligt op. Vores venner havde i sidste uge bestilt plads på et skib til en heldagstur til Kornati-øerne. Hver dag går der en mand rundt på pladsen, for at sælge billetter. Vi sejlede fra campingpladsens mole kl. 8.00 med forventet hjemkomst kl. 19.00. Der var fri bar med vand, saftevand og vin. Vinen var ikke noget at skrive hjem om, og da solen bagte hele dagen, blev det mest til vand. Vi fik en skinke-ostesandwich ved 10-tiden og kl. 12.00 var der grillet fisk og koteletter m. brød og salat. Fisken var ikke særlig spændende (vi er ellers glade for fisk i vores familie), koteletten var fuld af bensplinter, men salaten var nogenlunde.
 

Her er vi allesammen på vej til Kornati ø-gruppen. Det var en utrolig flot sejltur.


Da vi havde spist, lagde vi til i en bugt med det flotteste, krystalklare vand, og dem, der havde lyst, kunne bare hoppe i vandet. Det var bedst at hoppe i fra skibet, for kysten var lutter klipper og umulig at gå på. Efter en halv times tid sejlede vi videre til den største af øerne - Kornati - som øgruppen er opkaldt efter.

 

Vi sejlede helt ud til det åbne hav, hvor vi kunne se, hvordan klipperne brat rejste sig, og vi følte os meget små, da vi sejlede ind tæt på.



 
Vi lagde til i en lille havn, og der lå masser af både. Vi kunne derfra gå til en saltsø, hvor vi kunne bade. Søen var meget salt, og synes vi, meget plumret. Vi var kun lidt i vandet, og gik så tilbage til havnen, hvor vi hoppede i det klare havvand. Der var mulighed for at købe lidt ved en cafe, og de fleste fik en øl eller en is.

Så gik turen hjemad igen, og vi var tilbage, som planlagt, ved 19-tiden. Det var en flot sejltur mellem øerne, men vi var alle enige om, at den var lidt for lang. Senere fandt vi ud af, vi kunne komme med en båd fra Zadar, og det afkortede turen med ca. 2 timer. Vores maver var lidt slunkne, og vi skyndte os i bad og ned på en af restauranterne.

 
Her er den lille havn, hvor vi lagde til. Saltsøen er midt på øen. Det flotte, klare vand som vi badede i fra båden.

 

 
Bagefter hyggede vi os på en bar med billige drinks, da nogle af vore venner skulle rejse næste dag, og det var en slags afskedsparty (uden det tog overhånd, da de skulle køre meget tidligt).Vi syntes, det var vældigt hyggeligt, at vi kendte nogle hernede, da der ikke var mange danskere.
 
Her er vores favoritbar. Det var meget hyggeligt at sidde og nyde en drink efter aftensmaden, og de dyreste kostede ca. 30 kr.


 
 

10. og 11. juli
Så kom dagen, hvor det ene hold venner kørte. Vi fik vinket farvel og ønsket dem god arbejdslyst. De så ikke særlig glade ud. Dagen gik med at bade og ligge i solen og slappe af. Dagen efter kørte de sidste. De så heller ikke ret glade ud. Vi syntes nu, at det var skønt at holde ferie.

Da de var kørt, tog vi en tur til Zadar og så på markedet. Vi købte nogle shorts og t-shirts og frugt og grønt. Vi gik rundt i den gamle bydel, det var en labyrint af små, smalle gader. Vi så en romersk udgravning foran en af kirkerne og gik en tur ved havnepromenaden. Ved en guldsmed i den gamle bydel fik jeg et par øreringe. Guld er billigt hernede. Der er ikke priser på smykkerne, da man betaler efter vægt, så man er nødt til at spørge, hvad prisen er.
 

 

 

Begge billeder er fra den gamle bydel i Zadar.

 

 

 



 
Zadar med kig op til Sv. Donat kirken. Sv. Donat kirken i den gamle bydel.

12. juli
Efter en dag, hvor der ikke skete så meget, besluttede vi at køre en tur til øen Pag, der ligger nord for Zadar. Øen er forbundet med fastlandet med en bro i den sydlige ende, og en færge i den nordlige ende. Det var en sær ø. Landskabet var meget øde, nærmest som en stenørken og stenene var meget lyse. Det skar næsten i øjnene med alt det lyse mod den knaldblå himmel og havet. Vi var meget fascinerede og holdt ind flere gange for at se os om. I den nordlige del af øen lå byen Pag. Der var der mere grønt, og der var en del turisme. Der var store bassiner, hvor de udvandt salt og deres salt var fantastisk godt.

Næsten øverst på øen var en færge, som sejlede tilbage til fastlandet. Det kostede ca. 100,- kr. for bil + 3 passagerer. Turen varede ca. 10 minutter, og vi kørte langs kystvejen tilbage til Zadar. Det var en utrolig flot tur, og vejen snoede sig ind og ud langs den klippefyldte kyst. Da vi kom hjem, hentede vi pizza, som vi fik til aften.

 


 
Her er vi på øen Pag.    Vi er kørt op ad bjerget og kan se ned over Pag by.

 

13. juli
Vi besluttede at tage endnu en slapper ved vandet i dag. Mens vi lå og døsede i eftermiddagssolen, fik vi pludseligt besøg af nogle venner. En af dem har faktisk boet i Zadar, og han fortalte, at der var fuldmånefest i byen i aften. Alt lyset ville blive slukket i og ved havnen, og der ville være boder og udskænkningssteder. Det kroatiske pivo (øl) er ret godt, så vi besluttede at mødes med dem om aftenen.

Der var vældigt hyggeligt i mørket med kun lidt lys tændt, hvor der var boder. Kirketårnene var oplyste og masser af både lå og vuggede ved promenaden. Der var et vældigt mylder af folk i feststemning, og vi havde en fornøjelig aften.

 


 
14. juli
Nu skulle der igen ske lidt. Vi tog en tur til Split - en større havneby - som ligger ca. 150 km sydligere. Vi var blevet forberedt på, at turen var lang. Vi var vældig optimistiske, da vi kørte fra pladsen ved 9-tiden. Vi var i Split 3 timer senere. Turen varede længe. Vi kørte på snoede landeveje det meste af tiden. Landskabet var vældigt varieret, nogle steder med store olivenlunde og langs kysten den flotteste udsigt over det fantastiske blå og turkis hav. Bjerge rejste sig til venstre og vi nærmede os Split.

 

 



 
Fra den gamle bydel i Split.     Havnepromenade i Split.

Havnefronten i Split var meget hyggelig med palmepromenade, og en masse forskellige færger og turbåde lægger til her. Efter et par timer i den gamle bydel og på markedet, som strækker sig op gennem den gamle bys gader, var det efterhånden ved at være for varmt at foretage sig noget. Selvom vi gik i skygge det meste af tiden, blev vi nødt til at få noget at drikke. Den gamle bydel havde små snævre gyder med butikker. Vi købte lidt mad og drikke og satte os ved havnen og nød livet, mens vi betragtede folk og skibe i havnen. Det var ved at være på tide at vende tilbage til campingpladsen, og vi skulle også have fundet et supermarked, hvor vi kunne få køleskabet fyldt op. Det er utroligt så meget vand en familie kan drikke. Vi købte 5-liters dunke og fyldte på ½-liters flasker.
 

Begge billeder er fra havnen i Split taget fra kirkens tårn.


 

 
15. juli
Vi begyndte at lægge planer for resten af opholdet hernede. Vi regnede med at forlade pladsen om lørdagen - det ville give i alt 12 overnatninger - og vi besluttede at tage en afslapningsdag i dag. Så ville vi tage til Plitvice-søerne dagen efter, da det også er en lang tur. Dagen efter igen ville vi sørge for at få købt alt, hvad vi mangler til den videre tur til Østrig.

Fredag ville vi pakke stille og roligt og få bilen vasket. Lørdag ville vi starte tidligt og finde en campingplads i Østrig. Vi regnede med 3-4 dage der, da der var et par ting vi gerne ville se. Vi gik lidt rundt på campingpladsen og tog lidt billeder til albummet, badede, dasede i solen, købte lidt ind til at grille til aften og nød livet.

 
Her er lidt billeder fra pladsen.    Her fører vejen ned til stranden.



 
 

16. juli
Så var det Plitvice-søerne, der kaldte. Efter der var blevet lavet motorvej fra Zadar og et godt stykke op over bjergene, var turen blevet hurtigere. Den tog ca. 2½ timer.

Flemming købte billetter, og vi påbegyndte turen. Der var 2 muligheder. Den ene tur varede 5-6 timer og den anden 3-4 timer. Da der ved 11-tiden om formiddagen var 37 grader i skyggen, blev vi ret hurtige enige om, at tage den korte tur.

Søerne og vandfaldene er fantastisk flotte. Der er 16 søer i to niveauer og de er forbundet med mange vandfald af forskellig størrelse. De nederste søer ligger mellem stejle klippevægge, og der er meget grønt og frodigt.

Det meste af turen foregik til fods, men et par steder blev vi sejlet over en sø, og det var også muligt at stige på nogle busser, der kørte mellem forskellige punkter.

 

                                                                             Her er lidt stemningsbilleder fra Plitvice.                   

.




 
Man vandrede på trægangbroer og stier langs søerne, og der var så meget at fotografere. Blå og turkise guldsmede svirrede over vandet, og hver gang man vendte sig om, var der noget flot og nyt at se på. Flere steder var det helt urskovsagtigt.

Vandet var fuldstændigt klart og i alle nuancer af turkis og grønt. Der var masser af fisk, og det var som at kigge ned i et akvarium. Vi havde noget gammelt brød med, som vi fodrede fiskene med, og det var som om vandet kogte, når fiskene stimlede sammen for at spise.

En af bådene lagde til ved en plads ned til søen, hvor vi kunne købe noget at spise og drikke, og vi fandt en plads i skyggen og slappede af og nød de smukke omgivelser.

 

Man går på trægangbroer over og ved siden af søerne.

Her spiste vi frokost.


 
 

Vi var glade for, at vi valgte den korte tur. Den tog 6 timer for os, da vi mange gange måtte vente på folk, der skulle filme og fotografere. Vi kunne ikke passere alle folk på de trægangbroer, der gik langs og over søerne. Samtidigt var der meget varmt og støvet, og vi drak vand uafbrudt.

Det var en tur, som vi absolut vil anbefale andre at tage, hvis de er på de kanter. Det er virkelig værd at køre efter.

 

 
17. juli
Der var blevet noget varmere i vejret. Også om natten og luften stod helt stille. Vi talte om, at det var godt vi snart skulle nordpå til Østrig, så vi kunne få nogle køligere nætter. Vi handlede de ting vi manglede, og der var også lige en taske på markedet, som jeg havde fortrudt jeg ikke købte tidligere.

 
  
Her har vi været på markedet i den gamle bydel.    Så bliver bilen vasket efter alle kunstens regler.

18. juli
Dagen gik med at bade og nyde den sidste dag ved havet. Der var stadig meget varmt om natten. Flemming og Andreas kørte hen for at få bilen vasket. Overalt var der bilvaskesteder. 3-4 unge mennesker vaskede bilen ud- og indvendigt. De fjernede harpiks fra lakken. (Bilen holdt under de pinjetræer, som dækkede næsten hele campingpladsen). Til sidst blev bilen støvsuget i kabine og bagagerum, også under måtterne. Det hele kostede 60 kr. og mange af stederne ligger bilvasken ved siden af en cafe eller bar, så man kan nyde en kop kaffe eller en øl, mens man venter.

Om aftenen spiste vi på en af restauranterne, der lå lige ned til stranden. Vi gik op i supermarkedet og købte lidt peanuts og slik. Vi sad i mørket ved campingvognen og nød den sidste aften med en enkelt øl, og det vi havde købt, og lyttede til cikaderne og betragtede flagermus, der lydløst svirrede ud og ind af lyset fra gadelygten. Alt var pakket og klart og vækkeuret sat til kl. 6.30. Vi gik i seng ca. 23.30.

 


 
Her er et billede fra markedet i Zadar. En lille kirke lige udenfor campingpladsen.

19. juli
Efter et hurtigt bad og morgenmad, gik jeg op for at afregne. Der var en hel del der rejste den dag. Vi betalte knap 2.900,- kr. for 12 overnatninger for 2 voksne og en 15-årig. Det var billigt, syntes jeg, da det var en fin plads. Da vi kom af motorvejen, kom vi til at holde i kø. Heldigvis var det kun ½-times tid.

Lidt senere var det galt med kø i sydgående retning. Vi var glade over, det ikke var os. Det så ud som om køen fortsatte i det uendelige. Vi kørte nordpå, ganske vist kun med 60-70 km/t, men i sydlig retning holdt de helt stille. Folk vandrede rundt mellem bilerne, sad i rabatten og drak kaffe, og der skete ikke spor. Vi fik ret snart medlidenhed med dem i køen. Den strakte sig over 50-60 km, og politiet var ved alle kryds, for at lede trafik ud fra sidevejene. Det var stadigt varmt 35-38 grader, så det måtte være rædsomt at holde stille der. Vi ringede til nogle venner, der var på vej hjem fra Italien, og aftalte at mødes med dem i Østrig. Vi fandt en plads i Golling, ikke så langt fra Salzburg, og vi havde 3 overnatninger sammen med dem.

 


 
Morgenmad i Golling med vores venner.  På vej op til kæmpe-ishulerne.

20. - 23. juli
Vi var en tur i Salzburg Zoologiske Have, og vi var i kæmpe-ishulerne i Werfen. Begge dele var gode udflugtsmål, selvom ishulerne var en noget anstrengende tur, og bestemt ikke for gangbesværede eller mindre børn.

Det blev regnvejr, og da solsejl og fortelte var blevet tørre om formiddagen den 22., besluttede vi at pakke sammen og køre hjem samlet.

Turen hjem gik godt, uden nævneværdig kø, og vi overnattede på en rasteplads en times tid før Hamburg. Efter lidt grænsehandel, kørte vi det sidste stykke gennem Danmark og var trætte og tilfredse med en god ferie.
 


Flere billeder fra Kroatien

 

FORSIDE