HARZEN VINTER 2019
 

 
Om vinteren står vores campingvogn fast på en campingplads. Det betyder, at vi ikke gider pakke det hele sammen for at tage på vinterferie. I stedet tager vi på hotel eller lignende. I år har vi besluttet at tage til Harzen med vores venner Søren og Ulla, og vi har bestilt værelser på et lille Gästehaus i Goslar tæt ved centrum. Det er altså ikke campingferie, jeg beskriver, men oplevelserne kan jo sagtens være til inspiration uanset, hvor man bor.

Vi tager turen ad landevej fra Neumünster. Der er lidt mere at kigge på undervejs, og vi slipper for kø ved Hamburg. I stedet kører vi over Elben ved Lauenburg, og fortsætter mod Goslar. Vi ankommer til Gästehaus Graul hen på eftermiddagen. Vi har ringet i forvejen for at give besked på, hvornår vi ankommer, og ejeren står klar og byder velkommen. Vi bliver anvist 2 værelser ved siden af hinanden. Der er morgenmad med i prisen, men øvrige måltider skal vi selv sørge for.

Vi går ned mod Altstadt for at finde et sted at spise aftensmad, og når kun et par hundrede meter, før vi finder en restaurant. Vi går ind og bestiller. Da tjeneren hører, vi taler dansk, får vi lige en prøve på de gloser, han kan på dansk. Det rækker dog ikke til en samtale, og vi kan høre, at han slet ikke forstår noget af det, vi siger. Så er det godt, vi kan skoletysk :-)

Billederne, jeg bruger i beretningen, er taget med både mit spejlreflekskamera, men også for en dels vedkommende med min mobiltelefon. Jeg gider ikke hele tiden gå rundt med mit store kamera, da vejret byder på lidt af hvert. Det er koldt, og jeg har handsker på, som hele tiden skal af og på, og når det regner er telefonen lettere at hive op ad lommen, end forsøge at tage billeder under en paraply. Det giver en svingende kvalitet, men det må I leve med :-)
 

Vi er i starten af februar, men der er ikke så meget vinterligt over landskaberne.
 

En eller anden dag vil jeg også se på Lauenburg. Den ser så hyggelig ud, som den ligger der ved vandet.
 

Vores værelse - Ullas og Sørens er lidt anderledes med andre farver.
 

Morgenmadsstuen. Efter at husejeren har spurgt, om vi ønsker kaffe eller te, og hvordan vi gerne vil have æggene, får vi det samme hver dag, når vi kommer ned. Der er oste, marmelader, Nutella og pålæg og rugbrød og rundstykker. Der er også kander med juice. Ikke noget prangende, men alligevel fint udvalg.
 

Udsigten fra vores badeværelsesvindue - den ville vi gerne have haft fra værelset.
 
Næste dag vil vi ud og køre lidt i bjergene. Vi har et kort over området og kører først til Sankt Andreasberg, for vi kan huske fra tidligere besøg, at der er nogle vældigt stejle gader. Da vi kommer op i højderne begynder det at sne, og det ligner nu mere vinterferie. Det er dog noget våd sne, men alligevel møder vi biler med skibokse på taget. Vi kører lidt op og ned i gaderne i Sankt Andreasberg. Vejret er lidt for vådt til at vi har lyst til at gå tur der.

Så fortsætter vi til Braunlage. Her er også sne med regn, men byen er hyggelig, og varmt lys strømmer ud fra butikker og restauranter. Vi oser lidt i butikkerne, der mest er souvenirbutikker, og ender i en hyggelig café, hvor der er utroligt meget at kigge på. Die Kleine Zauberwelt, hedder den. Vi får os noget varmt at drikke, og snakker om, hvad vi skal nu. Vi beslutter os for at køre til Rappbodetalsperre.
 

Sonnenberg forude, siger gps - der er ikke meget sol over bjergene lige nu.
 

Der er ikke ryddet på rastepladserne. Vi nøjes med at kigge ud ad bilruden.
 

Vi er nået til Sankt Andreasberg. Det regner, så vi foretrækker stadig bekvemmeligheden i bilens varme.
 

I Braunlage er der hyggeligt og mange andre turister. Vi parkerer og bevæbner os med paraplyer.
 

Der er ikke så meget at se udover butikkerne, så vi går ned i krydset i byen, hvor vi så en hyggelig café.
 

Vi er også tidligere kørt forbi stedet. Nu vil vi ind og se, hvad facaden gemmer.
 

Der er udstillet ting og nips, højt og lavt. Stedet er hyggeligt, men det tager en evighed, før en tjener henvender sig.

 

Vi nøjes med at drikke noget varmt. Efter en tysk morgenmad, er vi endnu ikke sultne.
 
Nu er det vi fortsætter til Rappbodetalsperre. Det er en stor dæmning, og ved siden af dæmningen har man bygget en næsten 500 m lang hængebro - Titan RT https://www.titan-rt.de/die-bruecke.html. Vi kunne godt tænke os, at gå over broen, men har på fornemmelsen, at der nok er lukket pga. vejret.

Og vi får ret. Det blæser for meget, så broen er lukket. Derfor kan vi jo godt kigge lidt på den, når nu vi er der. Den er ret imponerende, og vi må helt bestemt dertil igen på en bedre årstid. I stedet køber vi hver en omgang Currywurst mit Pommes - det er altid godt. Vi er blevet temmelig våde af at gå og kigge på området, men vi sætter fut på varmen i bilen.
   

På vej gennem skoven, kommer vi forbi denne frygtindgydende fyr. Her er broen. Jeg står ved en lukket låge og tager billedet.
 

Dæmningen til højre og broen til venstre. Desuden kan man tage en tur hængende, liggende ned af wirene ovenover - Harzdrenalin, zipline.
 

Der er ret stille og øde der denne dag.
 

På vej tilbage til parkeringspladsen.

 
På trods af, at vi er pænt våde - mest jakker og bukser - kører vi til Hexentanzplatz ved Thale, nu hvor vi er ude og køre. Søren og Ulla har ikke været der, men der er heller ikke meget liv der om vinteren. Alle boder er lukket og en enkelt souvenirbutik med hekse er åben. Regnen øser ned, og vi ser os hurtigt omkring og skynder os ind på hotellet med udsigt over Bodetal - floden Bode løber i bunden af dalen. Restauranten har nogle udbygninger, man sidder i, og det giver udsigt over meget af området.  Vi hænger vores dryppende jakker op og håber, de er mindre våde, når vi skal videre. Så bestiller vi eftermiddagskaffe og kage, mens vi nyder varmen indendøre og kigger ud i regnen og blæsten.

Om aftenen vil vi spise i Goslar. Da vi kommer tilbage fra udflugt er vores overtøj så vådt, at vi må brede jakkerne ud over radiatorerne på værelset og i badeværelset. Selvom der er kun er få hundrede meter til centrum i Goslar, tager vi bilen, for det er koldt om aftenen, og vores jakker kan ikke bruges, så våde de er. Vi må nøjes med en trøje og se om vi kan finde et sted, hvor vi kan parkere tæt ved en restaurant. Valget falder på Paulaner Wirtshaus an der Lohmühle.  Der er hyggeligt, varmt og stuvende fyldt med folk. Vi får et bord og bestiller mad og øl. Det er så godt efter en kold dag. Da vi kommer hjem, er vi fuldstændig trætte efter dagens oplevelser, kulden, regnen, blæsten og den gode mad, at vi bare går hver til sit værelse og kravler under dynerne.

 

Her er vi på Hexentanzplatz.
   
2 hekse? Her er en af figurerne i stenkredsen på Hexentanzplatz.
 

Djævlen rækker ud efter forbipasserende og heksen skubber rundt med de store sten.
 

Her sidder han - djævlen.
 

Heksen lægger alle kræfter i, ser det ud til. Var det ikke lettere at trylle lidt, hvis den sten skal væk?
 

Figurerne er meget detaljerede, og det er sjovt at finde de små detaljer.
 

Det er vist ikke til at se, men det øser ned, og blæsten rusker godt. Stenene er våde og glatte, og det er slet ikke noget for sådan en klodsmajor som jeg, at gå rundt der. Jeg kan falde over en kridtstreg.
 

Udsigt over Thale. Fra Thale går der svævebane op til Hexentanzplatz,, men man kan godt køre i bil derop.
 

Bodetal, hvor floden Bode løber i bunden af kløften.
 

Paulaner Wirtshaus
     
Schweinhaxe med sauerkraut og knödel. Schnitzel med flødechampignon og spätzle. Bratkartoffeln med wildgullasch og spejlæg.
 

Der mangler en ret ovenover - det er laks med salat og kartofler. Danskere ved bordet ved siden af tager et billede af os.
 
Næste dag er vi tidligt på færde. Vi vil til Wernigerode og køre med Harzer Schmalspurbahnen til Brocken - det vi danskere kalder Bloksbjerg. Vi parkerer ved togstationen og går ind for at købe billetter. Vi kan dog kun komme med et stykke af vejen, da endestationen på Brocken ikke er farbar pga. vejret. Det er svært at forstå, at vejret skulle være så dårligt deroppe, når vi står hernede i gråvejr og småregn. Men sådan er det. Vi er velkommen til at ringe de næste dage, for at forhøre os om vejret på toppen. Vi synes ikke, vi vil betale for kun at komme et stykke af vejen - det er jo Brocken, vi gerne vil se.

Så vi går videre ind til centrum af Wernigerode, som er en hyggelig by. Vi oser lidt i butikkerne og får os en kop kaffe, te og Feuerzangenbowle til mændene. Vi skal selvfølgelig også have et lille bitte stykke kage til. Feuerzangenbowle kan jeg ikke huske, hvad er, men der blev sat ild til 2 stykker sukker, der var vædet med spiritus. Således forsynet går vi tilbage til bilen, og vi bliver enige om, at prøve at køre op til sidste station før Brocken, for at se om nu også vejret er så slemt.

 

Vi er på vej ind, for at købe billetter til Brocken-toget. Det var så forgæves.
 

Så vi fortsætter mod centrum af Wernigerode.
 

Det er en hyggelig by, trods det lidt triste vejr med regn.
 

Et af utallige konditorier i byen.

   
Slottet ligger højt over byen. Igen et konditori - nogle gange synes jeg at udvalget i gågaderne veksler mellem konditorier, apoteker og skobutikker.
 

Gågaden i Wernigerode
 

Mere gågade-
 

Her på torvet ligger Wernigerodes smukke rådhus.
 

Der er en del turister i byen trods det lidt triste vejr.
   
Flemming møder en bekendt, der ikke altid fortæller sandheden. Flemming ser ud til at fryse, men den unge mand, er kun iført shorts og kortærmet bluse. Vi er droppet ind på et af byens konditorier. Søren har bestilt Feuerzangenbowle. Tjeneren tænder de spiritusvædede sukkerknalder.
   

Flemming har bestilt samme til at varme sig på.

Ulla får te, og jeg får cappuccino, og selvfølgelig et lille stykke kage til.
 
Så går turen videre op mod Brocken. Vi ved godt, at vi ikke kan køre i bil helt derop, men vi stopper i Schierke, for at se om vi kan finde banegården. Sneen falder nu, og vi fornemmer, at det måske kan være rigtigt, at toget ikke kan køre helt op til Brocken. Vi finder Bahnhof Schierke, og der er masser af sne og togene holder i tomgang og lukker røg ud. Der er ikke længe til afgang ned igen, så vi bliver stående for at se toget køre i det smukke snelandskab. Senere finder vi ud af, at der ganske rigtigt var lukket på toppen https://vejr.tv2.dk/2019-02-13-voldsom-snestorm-ramte-nordtysklands-hoejeste-bjerg

Da vi har set toget køre, kører vi tilbage mod Wernigerode, og vi kommer forbi et lille vandfald - Königshütter Wasserfall - det er da fint, men vi har nu oplevet bedre og flottere vandfald. Da vi er ved at være hjemme, kommer jeg i tanke om et sjovt springvand, jeg har læst om på Ove Lunds hjemmeside - Ferievognen. Det ligger i Bad Harzburg, der er naboby til Goslar. Springvandet hedder Jungbrunnen, og det må vi da lige se, nu vi er der - og det er et finurligt springvand med mange sjove figurer. Der er selvfølgelig ikke vand i om vinteren, men derfor er det morsomt at se de mange figurer.
 

Vi parkerer i Schierke, men det er ikke ved banegården, som vi troede.
 

Her sner det, og vi kigger lidt på omgivelserne, men vi vil jo gerne finde banegården.
 

Her er kælkebakke og udsigt over lidt af byen.
 

Vi fortsætter ad en anden vej, og det klarer op. Vi finder banegården i Schierke og der holder et par tog og venter.
 

Her er smukt med sneen, men vi har stadig lidt svært ved at fatte, at det skulle være så slemt på Brocken.
 

Det er hyggeligt med de gamle tog.
 

Begge tog holder i tomgang, og vi er spændte på, hvilket af dem, der skal køre ned.
 

Det er rigtigt fint med sne og sol.
 

Det lader til, at det er toget til højre, der skal køre. Lyset er tændt, og vi kan se og høre, det er ved at gøre klar.
 

Og så går det i gang. Det er fascinerende med det gamle tog.
 

Røgen står op i den klare luft, mens toget øger farten.
 

Snart er det væk i skoven.
   

Et lille stop ved Königshütter Wasserfall. Vandet fra vandfaldet løber under stien og videre i et vandløb.
 

Sidste stop på dagen ved Jungbrunnen i Bad Harzburg.
   
En lille tissetrængende trold i klip-klapper. En havfrue?, der beundrer sig selv.
 

Spøjst par - damens fletning ender med et slangehoved.
 

Lidt kærlighed på kanten.
 

Hvad mon han funderer over?
 

Tyskerne har mange finurlige statuer og figurer i springvand. Ofte meget detaljerede, ligesom på Hexentanzplatz i Thale.
 
Næste dag går turen faktisk igen til Bad Harzburg. Vi skal finde Baumwipfelpfad - et tårn i skoven med en sti blandt trætoppene. Vi finder stedet, parkerer og køber billet. Vi går op gennem et rundt, åbent tårn, og i toppen fortsætter en sti mellem trætoppene. Der er selvfølgeligt bart nu, hvor der er vinter og ingen blade på træerne, men det er alligevel en sjov oplevelse at se det hele lidt ovenfra. På stien er der indlagt små opgaver som børn kan løse og lære af. Stien ender ude i skoven, og vi følger en vej i skovbunden tilbage til parkeringspladsen.

Hvad skal vi så finde på? Sidst Flemming og jeg var i Harzen, var vi meget begejstrede for Quedlinburg, så vi beslutter at køre dertil.  Der er godt 50 km dertil.
 

Bad Harzburg igen - vi parkerer og køber billetter til turen i tårnet.

   

Man kan købe billet til både svævebane og turen i trætoppene, men vi tager kun turen i trætoppene. Turen i trætoppene starter, når man er kommet op i det runde tårn. Jeg har forventet, at tårnet var højere, men her får man vist ikke højdeskræk.
 

Fra tårnet fortsætter stien mellem trætoppene.
 

Med mellemrum er der opgaver.
 

Ulla har heldigvis sit barnlige sind endnu og går til opgaven med stor iver.
 

Vel nede igen går vi tilbage til bilen under stien, og her er også lidt at læse og lære.
 
Jeg har glædet mig til et gensyn med Quedlinburg. Vi går rundt i byen og på torvet ved rådhuset finder vi et sted at spise frokost. Vi fortsætter rundt i gaderne, og hen på eftermiddagen trænger vi til kaffe. Vi finder et lidt sjovt sted på et lille torv ved slottet. Det er et ostekagebageri - Vincent - Café und Käsekuchenbäckerei.

Vi skal vælge os et stykke kage, og det er udelukkende forskellige ostekager. Vi vælger lidt forskelligt, men jeg må sige, at disse ostekager ikke lige er mig. De ser ellers lækre og indbydende ud, men jeg bliver lidt skuffet over smag og konsistens. Det er ikke et hit. De fylder godt i maven, så det er sent efter vi er kommet hjem til Goslar, før vi går ned i centrum for at spise aftensmad. Vi kigger menusedler udenfor restauranterne, og beslutter os for Schiefer på torvet.
 

Så er vi ankommet til Quedlinburg.
   
Det er en super hyggelig middelalderby med masse af gamle huse. Rolandstatuen er også at finde her i byen - lige ved rådhuset.
 

Vi er heldige - solen titter frem og giver glød til de kulørte huse.
 

Det er ikke fordi, der er meget liv i byen sådan en vinterdag.
 

Rådhuset. Da vi var der sidst i en efterårsferie, var facaden helt dækket af vinrød vedbend. Nu er der ingen blade på.
 

Her er hyggelige butikker.
 

Små spisesteder og caféer ligger side om side med butikker.

 

Vi har lige spist frokost på en café på pladsen ved rådhuset.
 

Statue på torvet med 4 musikanter.
 

Vi kommer forbi en spændende butik, som vi kigger ind i. De sælger kogebøger, krydderier, sennep, spiritusser, køkkenting og meget mere.
 

Der bliver smagt på sennep.

   
Finkenherd - omtalt som historisk vartegn. De gamle brostensbelagte gader har også "gamle" gadeskilte.
 

Nedenfor slottet, er der et lille hyggeligt torv. Vi går ikke op til slottet, men bliver i de små gader.
 

Samme torv.

   
Vi går rundt og ser lidt på Altstadt, og der er mange skønne steder. Her er et lillebitte hus.
 

Vi har gået en runde i den gamle bydel, og er snart tilbage ved det lille torv igen.
   
Gaden ligger nedenfor slottet. Vi trænger til kaffe og går ind på Café Vincent. Det er en ostekagebager.
 

Som ostekagerne står der i disken med forskellige smage, ser de lækre ud, men jeg finder ud af, det ikke lige er min kop te.
 

Kaffen er god, men kagen er tung og vammel.
 

Vi vender tilbage mod rådhuspladsen. Det er godt at gå efter de vamle kager.
 

Et jernbane og legetøjsmuseum. Toget over vinduet kører rundt. Vi nøjes med at se på udenfor.
 

Vi afslutter dagen på restaurant Schiefer i Goslar.
 
Vores lille vinterferie lakker mod enden. Derfor beslutter vi, at vi vil "nøjes" med at gå rundt i Goslar og se lidt på byen den sidste dag. Det er en flot by med mange gamle bygninger. Mange huse i Harzen er beklædt med skifer, hvilket får dem til at virke lidt grå og triste ved første øjekast, men når man ser, hvor smukt de er dekoreret, og hvor dygtigt skiferen er anvendt, kan man se, at det er fantastiske bygninger.

Vi slutter midt på eftermiddagen med en øl på Brauhaus Goslar og om aftenen spiser vi igen på Paulaner Wirtshaus, der er stuvende fuldt af gæster. Vi bliver mast ind på 1. sal, og mad og øl er stadig rigtig godt.

 

Her er skiferen anvendt til kviste på huset, der i øvrigt er en restaurant.
   
Der løber små vandløb gennem byen, der ender i floden Oker. Samme vandløb set i 2 retninger.
 

Vi følger et vandløb gennem byen.
 

På begge sider er der hyggelige bindingsværkshuse og skiferbeklædte huse.
 

Nogle har en lille bro ind til deres hus.
 

Der må være endnu smukkere om sommeren, når der er grønt.
 

Her har beboerne også en bro til deres indgangsdør.
   
Der er rester af bymur og tårne. En port fører ind til den gamle bydel.
 

Vi fortsætter ind mod centrum igen.

 

På torvet er det flotte rød-orange hotel Kaiserworth dominerende. Bemærk, hvor fine kviste og tårn af skifer, der er.
 

Springvandet Marktbrunnen.
 

Vi tilkæmper os en plads i caféen. Jeg er sikker på, at om sommeren, skal man kæmpe om en plads udenfor.
 

Efter at have styrket os på café tager vi en tur i butikkerne. Det bliver til lidt gaver til børnebørnene.
 

Søren og Ulla er kommet i selskab med et par velvoksne figurer.
 

Der er nu ikke voldsomt mange i gågaderne sådan en vintereftermiddag.
 

En passende afslutning på en grå dag - hygge på bryghuset.
 
Næste dag tager vi afsked med vores husvært. Det er en meget venlig mand, der hver morgen tager imod med nykogte æg og nybrygget, rygende, varm kaffe. Han spurgte kun første dag, hvad vores ønsker til morgenmaden var, og vores faste bord står hver morgen klar til os, og det er ikke nødvendigt for ham at få gentaget, at vi gerne vil have blødkogt æg og kaffe. Der er rundstykker, rugbrød, pålæg og oste, der kommer ind på små topersoners fade. Så efter den sidste morgenmad på Gästehaus Graul, er vi klar til at køre hjemover. Det har været en super hyggelig ferie med vores dejlige venner igen.