HARZEN EFTERÅR 2015
 
 
Vi er blevet farfar og farmor - til vores første barnebarn - og jeg der gerne vil en tur til Alsace, har bestilt plads i Harzen! Fødslen var sat til efter vores efterårsferie, men den lille pige snød os og kom 3 uger for tidligt. Harzen blev valgt, fordi vi kunne komme hurtigt hjem, hvis hun nu besluttede sig for at komme lidt før, men at hun kom i ugen inden vores efterårsferie, havde vi ikke regnet med.

Så kunne vi jo godt køre til Alsace, men vi vælger alligevel Harzen af 2 grunde. For det første er det længe siden, vi har været i Harzen, og for det andet vil vi gerne have lidt mere end en uge, hvis vi skal helt til Alsace. Det skal jo ikke være kørsel det hele.

Så fredag eftermiddag i uge 39 triller vi mod Kollund. Vores måde at starte en ferie på, er at køre fredag eftermiddag, når jeg har fået fri, og tage første overnatning ved grænsen. Vi ankommer til DCU-Camping Kollund efter receptionens lukketid. Vi kan godt køre ind, bommen står åben, men vi vil gerne lige et smut til en grænsebutik, og så kan vi måske ikke komme ind med bilen igen, når vi kommer tilbage. Så vi sætter støttebenene ned på deres Quick-stop plads. Et lille smut til en grænsebutik, så vi har lidt slik, hvis munden kommer til at kede sig og lidt øl, så vi kan fejre barnebarn og ferie.

 

Dejligt vejr at starte ferie i, og der er heller ikke så meget trafik.
 

Næste morgen er vi tidligt oppe.
 

Dagen starter med super flot vejr, og vi håber, at det vil vare ved hele ugen.

 
Vi står tidligt op, så vi kan være fremme på campingpladsen, mens der er lyst, og det er der jo rig mulighed for, når ikke vi skal længere end til Harzen. Det er en begivenhedsløs tur, og hen på eftermiddagen kører vi ind i Thale og finder frem til Klostercamping Thale, som vi er blevet foreslået af en anden campist - Hans. Campingpladsen er nabo til et gammelt kloster - Kloster Wendhusen, og ligger roligt i et lille stykke skov ved floden Bode.

Vi bliver venligt modtaget, og damen i receptionen kan sagtens huske os fra min mail, hvor jeg skrev, at jeg ikke vidste, hvor længe vi ville blive, fordi vi ville køre hjem, hvis vi skulle blive farmor og farfar. Campingpladsen havde spurgt til størrelsen på vores campingvogn, og vi får en parcel, hvor vi lige kan være. Campingpladsen er næsten fyldt op. Vores nabo, en meget flink tysker i autocamper, er meget optaget af, at vi kommer til at vende rigtigt. Vi tænker i forhold til solen - han tænker i forhold til at modtage signal til parabolantenne, som vi slet ikke har :-)
 

Næsten fremme. Vi sigter efter det østlige Harzen, da det er nyt for os. Den højeste top, man kan se på billedet, er Bloksbjerg - eller Brocken, som det hedder på tysk.
 

Vi kører ind i Thale, og solen er pist væk.
 

Vi får stillet op - umiddelbart ville vognen vende bedre, hvis den stod inderst på parcellen, men så kan vi vist ikke få plads til bilen. Nu er der et lille hjørne, hvor vi kan sidde udenfor, og så håber vi bare, at solen vender tilbage.
 

Jeg vil lige starte med nogle billeder fra campingpladsen, og de er taget på forskellige dage. Første morgen er der stadig lidt overskyet, men vi har vores petroleumsovn med, og der er dejligt lunt i teltet.
 

Træbygningen indeholder reception, toiletter og bad og opvask. Når der er rengøring i damernes afdeling, benytter man mændenes og omvendt. I øvrigt fine og rene bad og toiletter.
 

Den gamle vogn er til udlejning som hytte. På pladsen er der en fin lille sø - ren idyl.
 

Hele vejen hen langs træbygningen står der smukke efterårsdekorationer.
 

Den gamle Trabant kører pladsens gartnere rundt i.
 

En af vejene på campingpladsen.
 

Jernbanevognen/sigøjnervognen bliver udlejet som hytte på pladsen.
 

Som billedet viser, har vi godt vejr. Bilen er kørt udenfor bommen, da der er middagslukning. Vi skal af sted på tur. Billedet er fra en af dagene i ugen.

 
Næste dag er det søndag, og om søndagen er Tyskland lukket. Så efter morgenmaden sidder vi og læser og snakker om, hvor vi skal køre hen. På campingferiedebatten, hvor jeg spurgte til interessante steder i Harzen, foreslog Lennart S. at køre til Checkpoint Alpha, der ligger ved Helmstedt, måske bedre kendt som Raststätte Marienborn. Vi har passeret stedet flere gange undervejs på ferie, men aldrig stoppet der. Vi beslutter at køre dertil, og se hvad det er for noget. Læs evt. mere om det her Helmstedt–Marienborn border crossing - Wikipedia

Først kører vi lidt rundt i Thale for at finde en tankstation, og så får vi også set byen og set, hvor vi kan handle. Thale er en pæn by de fleste steder, men der er stadig noget gammelt østtysk, der trænger gevaldigt til at blive sat i stand. Vi finder en Gulf-tankstation ved hjælp af GPS´en, og overfor er der også en Shell-tankstation. Vi fylder bilen og kører ad hyggelige landeveje mod Helmstedt-Marienborn. Et sted er der byfest, og vi bliver ledt ud på en længere omvej. Men vi nyder turen og bare det at have ferie. Landskabet er kønt, så det gør ikke så meget.
 

Thale - her i nærheden af klosteret og campingpladsen
 

Vi kører lidt på må og få, og finder så en tankstation på GPS´en. Bag Thale rejser bjergene sig.
 

Gulf tankstation - det er længe siden, jeg har set det mærke. Vi holder ved Shell på modsatte side. I øvrigt byens eneste 2 tankstationer, så vidt vi lige fandt ud af.

 

Smuk tur til Helmstedt/Marienborn.
   
Vi kører efter GPS og kommer først til en mindre rasteplads lige før den store Marienborn. Der er et mindesmærke. Der står også et skilt, der viser den tidligere grænse.
 

Vi fortsætter til Raststätte Marienborn for at se på, hvad der er tilbage fra den gamle grænse. Vi parkerer og begiver os ind på et indhegnet område. Det er stort, og den ene kontrolbygning efter den anden står tilbage. Det hele er bygget med tysk grundighed og bygget til at holde.
 

Det hvide kontroltårn kan man se fra motorvejen.
 

Her var kontrol af lastbiler. Kontrollen foregik i højde med chaufføren. I soklen er der lys til at oplyse området under lastbilen, og i loftet sidder der spejle, så kontrollanten kunne se, om der var nogen der gemte sig på taget af lastbilen.
 

Området med grænsekontrol er faktisk temmelig stort.

   
En af de tilbageværende bygninger, hvor der er en udstilling om stedet. Disse døre ind til toiletter, ser helt sikkert ud som dengang.
   
Spisested på Autobahn-Raststätte nær grænseovergangen i 1948. Kø på motorvejen. Jeg kan godt forestille mig, at køen ved grænsen hurtigt voksede, når kontrollen blev udført så nidkært, som det var tilfældet.
 

Jeg morer mig over skiltet på rastepladsen - Rastplatz bitte sauberhalten - Hold rastepladsen ren :-)  Der VAR også rent - bare ikke på skiltet.
 
Efter et tilbageblik i tiden, bliver vi enige om at fortsætte ad motorvejen til Magdeburg. Det er på min ønskeseddel. Jeg har på www.rullevognen.dk og John O. Madsen´s blog set, at der er et hus lavet af arkitekten og kunstneren Friedrich Hundertwasser i Magdeburg. Vi så jo banegården i Uelzen for nogle år siden. Den er også tegnet af Hundertwasser. Hans bygninger er let genkendelige med søjler med keramikkakler og gyldne kupler.

Så vi triller mod Magdeburg. Det er ved at være sidst på eftermiddagen, og ydermere er det søndag og intet har åbent. Det virker tilfredsstillende hos Flemming. Han skal ikke slæbes rundt i butikker. Vi finder nemt et sted at parkere. Det er sidst på dagen, og skyggerne er ved at blive lange. Vi når lige turistkontoret inden de lukker kl. 17.00, og der får vi et kort over byen. Det er mest Hundertwasser, jeg er interesseret i, og det ligger tæt ved.

Vi går rundt og ser på bygningen. Den hedder Grüne Zitadelle, trods de lyserøde mure. Måske fordi der er plantet træer og grønt rundt omkring og på taget. Inde i midten af bygningen er der åbent med små gårde. Der er et par souvenirbutikker, og jeg køber en lyslygte til fyrfadslys, der er dekoreret med Hundertwassers Grüne Zitadelle. I en lille café tager vi en kop kaffe og et stykke kage. Så kan vi godt strække det lidt med aftensmad.

Nu vi er i Magdeburg, kan vi ligeså godt se lidt på byen. Der er mange fine bygninger og kirker og kontraster mellem gammelt og nyt. Byen minder mig på en måde om Leipzig. Vi går rundt og kigger en times tid, og så er det vist på tide at finde tilbage til Thale. Inden vi kører til campingpladsen, finder vi en restaurant, så vi kan få noget aftensmad. Der er en græsk restaurant, der ser ud til at være velbesøgt. Mens vi studerer menukortet, kommer tjeneren med vores øl og et glas ouzo til hver. Ouzoen er vist dobbelt størrelse - glasset er helt fyldt. Vi nyder vores ouzo, mens vi venter på maden. Det er lækker mad, og der er rigeligt. Da vi beder om regningen får endnu 2 store ouzo sammen med regningen. Det er vist på kanten af, at vi må køre, og heldigvis er der ikke langt til campingpladsen. Da vi kommer tilbage til pladsen, læser jeg i vores Gutschein-hæfte, at vi kan få en gratis ouzo på restauranten i forbindelse med et måltid, hvis vi har en kupon med :-)

Her følger lidt billeder fra turen i Magdeburg:
 

Så er vi i Magdeburg - sådan en søndag, er der nærmest ingen trafik.
   
Vi parkerer og begiver os ind i byen. Det første, der møder os er en skulpturpark, der hører til Kunstmuseum Kloster unser Lieben Frauen. Noget af museet er på billedet herover. Kirken hører også til klosteret, og er siden 1977 koncertsal.
   
Vi fortsætter forbi museet og kommer så til Friedrich Hundertwassers "Grüne Zitadelle". Det er et spændende bygningsværk med de mange farver, vinduer, hvor himlens blå spejler sig og de skæve linier. Hvis I synes proportionerne ser lidt forkerte ud, skyldes det fotografen, for det går op mig, mens jeg fotograferer, at det er super svært at tage billeder af bygningen pga. de mange skæve linier og størrelsen.
 

Grüne Zitadelle et stort boligkompleks med lejligheder og butikker nederst. Hele vejen rundt er de kakkelbeklædte søjler i muntre farver, som vi også så i Uelzen på banegården.
   
Inde i gårdene når solen ikke helt ned, men der er dejligt med træer og efeu til at skabe naturlige åndehuller. Der er ikke mange steder med ens vinduer, og jeg gætter på, at ikke 2 lejligheder er ens.
 

Butikken ved parasollerne sælger gaveting, og man kan købe flere ting, der har med Hundertwasser at gøre. I Uelzen købte jeg en fyrfadsstage i glas, og her kan man købe en magen til, men med Grüne Zitadelle som motiv - den skal jeg selvfølgelig også eje ;-)
   
I en anden gård, er der et springvand. Der finder vi også en hyggelig café, hvor vi nyder en kop kaffe med kage. De fine søjler er selvfølgelig også repræsenteret her.
 

Vi finder en udgang, for vi skal jo også se lidt på andre steder i Magdeburg. Motorcyklen i sort og krom står som kontrast til de muntre farver i byggeriet.
 

Her fra Breiter Weg er der fin udsyn til hele bygningen mod gaden. Solen kan lige nå forbi husene på modsatte side og oplyse facaden.
   
Vi kommer til domkirken, og den ser imponerende ud. En storslået indgang - intet mindre kan gøre det til en domkirke.
 

Vi kommer ikke ind og ser domkirken. En gudstjeneste er lige slut, og efter ½ times venten, myldrer det stadig ud med kirkegængere. Alle skal veksle et ord med præsten i døren. Vi opgiver og går videre. På domkirkepladsen er der springvand i jorden, så man skal passe på, hvor man går.
 

Domkirkepladsen er flankeret af store og imponerende bygninger.
 

Her er arkitekturen en virkelig rodekasse med blandede stilarter. Alle smukke på  hver sin måde.
 

Domkirken for enden af Domkirkepladsen.
 

Vi kommer igen forbi Hundertwassers hus på vej rundt i byen.

 

Vi passerer flere store og flotte bygninger, og vi kommer gennem et gågadekvarter med glasfacader og store nye bygninger. Overalt minder det mig om både Leipzig og Dresden.
 

På Alte Markt, der har været handelsplads siden den tidlige middelalder, ligger det gamle rådhus.

   
I en lille pavillon er der en forgyldt rytterstatue - formodentlig Kaiser Otto 1. Rolandstatue foran rådhuset. Vi så også en Rolandstatue i Bremen engang, som var byens beskytter. Jeg har prøvet at finde ud af, om det er samme Roland, men som jeg har kunnet læse mig til, stammer traditionen med en Rolandstatue fra middelalderen og symboliserer en uafhængig og fri by. Der er Rolandstatuer i flere tyske byer. Læs evt. mere her på norsk bokmål (siden findes ikke på dansk) Roland (statue) - Wikipedia
 

Ved Alte Markt er bygningerne også nænsomt og smukt restaureret. I DDR-tiden henstod de sikkert triste og grå.

 

I aftensolens sidste gyldne lys kan vi se Bloksbjerg i silhuet bag vindmøllerne på vej tilbage til Thale.
 
Så er det blevet mandag og butikkerne er igen åbne. I øvrigt skal man være forsigtig med mandage i Tyskland, da det er Ruhetag (hviledag) på mange restauranter og museer. Vi er mere end en gang kommet til en lukket dør - vi er ved at lære det, tjek altid åbningstider :-) De mange campister, der laver hjemmesider, er god inspiration for os, og på Camping Nomadeside - John Erik og Annettes rigtig gode side, havde jeg læst om Teufelsmauer - Djævlens mur.

Da noget af Teufelsmauer ikke ligger langt fra Thale ved byen Weddersleben, er det jo et oplagt udflugtsmål, så vi begiver os ud på sightseeing i nærområdet. Teufelsmauer kunne vi jo ret beset godt have besøgt dagen før, da det er et naturfænomen, og man er jo ikke afhængig af åbningstider der. Vi kommer til en parkeringsplads, og vi kan se indgangen til området. Først følger vi en lille sti, og så begynder opstigningen til Teufelsmauer. "Muren" står med en række takkede sten, der ligner rådne tandstumper i en kæmpes mund. Den er opstået under dannelsen af Harzens bjerge i kridttiden for mange millioner år siden. Teufelsmauer ved Weddersleben bliver også kaldt for Adlersklippen (ørnens klipper) og Teufelsmauer strækker sig over et område på ca. 20 km.

Vi vandrer af sted langs muren og stopper med mellemrum og tager billeder. Man kan se mellem klippetakkerne ned til byen Weddersleben. Da vi har set nok, vandrer vi tilbage til parkeringspladsen. Jeg kan føle maven rumle, og jeg får lyst til en grillet pølse med brød. På parkeringspladsen er der åbnet et transportabelt køkken med gullaschkanonerne kørt i stilling. Mon det var duften derfra, der bredte sig i skoven, så jeg blev sulten? Vi købte hver sin hotdog, men der var masser af andre tilbud. 

   
Mandag morgen, står vi op til en smuk og solskinsfyldt dag. Der er pænt og nydeligt på pladsen.
 

Indgangen til Teufelsmauer - Flemming er som sædvanlig flere skridt foran mig, der går og tager billeder. Hvis vi møder andre vandrere, vil de aldrig gætte, at vi følges ad :-)
   
For enden af trappen til Teufelsmauer, er Djævelen afbildet som en totempæl med røde øjne. Jeg synes nu ikke, at han virker særlig frygtindgydende. Flemming spurter op ad trappen, mens jeg følger efter i et mere adstadigt tempo.
 

Jeg er nu nået så langt op, at jeg kan se Teufelsmauer - Flemming er ikke længere at se.
 

Gispende efter vejret, når jeg de sidste trin op - jeg er da virkelig ikke i form. Mens jeg traskede op og op, blev jeg overhalet af en yngre mand - DER LØB OP!
 

Støøøøn, puuuust - endelig oppe :-)
 

Nå, der sidder han - jeg dumper ned på bænken ved siden af ham, og mens jeg får mit åndedræt tilbage til normal, kan jeg nyde udsigten til begge sider og mellem klipperne.
 

Naturen er forunderlig. Vi er faktisk ikke højt oppe, selvom det kan lyde sådan efter min beskrivelse, men der er udsigt 360 gr. rundt.
 

Fra bænken er der udsigt til Weddersleben gennem et hul mellem stenene. Der er også en "terrasse" med bænke længere nede.
 

Når jeg sidder og betragter klipperne kan jeg se ansigter i stenene. Djævlens værk?

 

Uanset til hvilken side, jeg kigger, er der udsigt langt væk.
 

Derhenne ved stien står han igen - ham den svovlgule med røde øjne.
 

Han virker stadig ret fredelig.
 

Når man kigger på de forrevne klipper, er det let at forstå at myter og overtro knytter sig til stedet.
 

Vi er her en smuk solskinsdag, men når der er uvejr, tager klipperne sig sikkert mere truende ud.
 

Ved parkeringspladsen kan man købe varme retter og supper.
 

Vi kører ned til byen Weddersleben for at se klipperne fra den anden side.
 

Rækken af klipper fortsætter i det fjerne.
 

Her kan man se Teufelsmauer fra luften. Det er rækken midt i billedet, vi gik ved. Foto lånt fra internettet.
 
Med en let frokost i maven, er vi klar til at indtage endnu et spændende sted - Hexentanzplatz i Thale - men det må I vente lidt med endnu. Jeg fortsætter beretningen på en ny side snarest muligt.