BUNKEN STRAND CAMPING 2013 |
På vores ture rundt i det danske
land i løbet af foråret, kunne vi simpelthen ikke lade være
med at tage til en fantastisk skøn og hyggelig plads på
toppen af Danmark. Det var Bunken Strand Camping. Sidste forår havde vi forsæson på pladsen (læs evt. om det her BUNKEN STRAND CAMPING 2012), og vi var tæt på at bestille den igen, men da vi skulle til Thailand i påsken, og vi ikke vidste, hvornår vi fik den nye campingvogn, fravalgte vi det. Men vi ville bestemt ikke snydes for en tur dertil, så vi tog derop i pinsen. I stedet valgte vi en mini-forsæson Prisvenlige sæsonpladser på Bunken Strand Camping - vi valgte den løsning, hvor vi kunne lade vognen stå en måned og kun betale for de overnatninger, vi havde (dog mindst 6 overnatninger). Så vi var af sted 2 weekender mere ud over pinsen. Vi havde vores lille rejsetelt sat op, og vi var lidt spændte på, om det kunne holde til at stå i regn og storm fra weekend til weekend. Vejret var dog ok det meste af tiden, men en enkelt dag med kuling og regn midt i ugen holdt det til. Det hele stod i hvert fald flot, da vi kom derop til weekenden. Vi nød pladsen, stranden og den friske luft. Vores venner, Søren og Ulla, havde en plads også på samme vilkår. Der er ikke så meget at fortælle - det var mest afslapning, men her er lidt fotos fra dagene. Vil I vide mere om pladsen, kan i læse tidligere beretninger og se pladsens hjemmeside. |
Sådan en gang afslapning i solen er lige til at holde ud. | Andreas og Helena kom på besøg. De kan også godt lide pladsen. |
Vi gik ned på fodboldbanen og legede med Alba. Hun piskede af sted efter bolden, og det var lige før, vi blev trætte bare af at se hende løbe rundt :-) | Aftenhygge i det lille rejsefortelt. |
|
Men Alba var ikke mere træt end hun kunne klare en tur på stranden. |
|
Skønt at aftenerne bliver lysere og lysere. |
|
Næste dag var det pragtfuldt vejr. Flemming måtte læse under parasollen - det var næsten for godt i solen. |
Om aftenen var der pandekagebagning på bålpladsen. | Vejret var desværre ikke så godt som tidligere på dagen, og slet ikke nær så godt som sidste pinse, hvor vi også bagte pandekager. |
Det gjorde ikke noget. Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, bare man er klædt på til vejret. Uhm, de smagte godt, de pandekager. | Flemming og Søren bagte også lidt pandekager. Det var jo for både børn og barnlige sjæle. Det VAR faktisk nogle gode pandekager. |
|
Weekenden efter pinse kunne vi se, at der var blevet mere grønt omkring os. Nu begynder det at gå stærkt mod sommeren. |
|
Et blik ned ad vores vej afslørede, at der ikke var mange der weekenden efter pinsen. Jeg var helt alene - Flemming var ude og dykke. |
|
Den lille klat anemoner, som også stod ved vores parcel sidste år, blomstrede smukt. |
|
Sidste weekend på pladsen. Vi spiste aftensmad fredag aften i den sidste aftensol. |
|
Næste dag var der helt fantastisk vejr, og vi fortrak til skyggen noget af tiden. |
|
Lørdag aften gik jeg ned til stranden for at se solnedgangen, selvom det er til den forkerte side. |
|
Og det var da smukt, selvom jeg havde solen i ryggen :-) |