ALSACE 2011 DEL 2
 
 

05.10.11 - onsdag

Et af Flemmings ønsker på turen var at se noget af Maginot-linien. Vi havde fået en brochure på Ribeauvillés turistkontor, og jeg havde fået links til områderne af hjælpsomme campister på en af campingdebatterne. Vi pakkede madkurv og drog af sted. Der skulle være et stort sted nord for Strasbourg, der hed Schoenenbourg. Iflg. brochuren, vi havde fået, var stedet lukket fra 30. september, og kun åbent om lørdagen i vinterhalvåret. Det kunne jo ikke blive muligt for os, så vi kørte dertil og håbede, at vi kunne se lidt alligevel. Dagen var overskyet, men der var 22 gr. så det var ok.

   
Vejret var skiftet til overskyet, men stadig lunt. De fleste campister var kørt igen, og pladsen var kun halvt fyldt. Tror der var en slags træf, da vi ankom. Da vi kom væk fra motorvejen, kunne vi nyde en dejlig tur på de franske landeveje.
 

Vi fandt Schoenenbourg med lidt besvær, for ingen steder i brochuren var der nogen adresser på de steder, vi ville se. Kun hvor det omtrentligt lå i forhold til nærmeste byer. Der var ganske rigtigt lukket. Det var ellers et spændende sted, så det ud til. Man kunne komme ind og se bunkerne indvendigt, men det var jo så ikke aktuelt.

 

Det var en skam, at man ikke kunne komme ind. Der var andre end os, der gerne ville ind. Men vi var jo ligesom advaret fra brochuren, om der var lukket.
   
Vi måtte nøjes med at kigge ind ad tremmerne. Det så ret velholdt ud, og vi bliver da nødt til at tage tilbage dertil, engang når der er åbent, så vi kan komme ind og se anlægget.
   
Udenfor var der rester af skinner og en jernbanevogn. Her indkørsel til området. "Røgen" er støv fra en arbejdsmand, der var ved at blæse visne blade væk.
   
Der var vist, hvordan der var afspærret ved vejen ind til en bunker. En anden stor bunker i anlægget. Vi ville rigtig gerne have været inde og se det hele.
   
  Fra toppen af bunkeren.
 

Jeg kunne kun læse om stedet i den brochure, jeg fik på turistkontoret i Ribeauvillé. Og så fandt jeg frem til næste sted, vi skulle hen til.
 

Vi fortsatte til næste sted i nærheden. Det fandt vi frem til ved en hel tilfældighed. Jeg fik øje på et lillebitte skilt, hvor der stod "Ligne Maginot". Vi kørte ad en grusvej/et hjulspor op gennem majsmarker. I en slags kryds fik jeg øje på en bunker midt ude på majsmarken. Hvis ikke majsen havde været høstet, ville vi aldrig have fundet det. Vi kunne se endnu en bunker i noget krat. Det var ikke til at komme til nogen af dem, med mindre vi ville traske over alle furerne med majsstubbe. Da vi skulle til at sætte os ind i bilen igen, fik Flemming øje på en valnød, og det viste sig til vores fryd, at vi holdt ved siden af nogle valnøddetræer. Vi samlede en pæn portion. Så gik det videre til Abri. Der havde vi godt nok ikke læst rigtigt på lektien, for egentlig var den eneste dag, der var lukket - onsdag! Vores sædvanlige utilrettelagte måde at gribe tingene an på :-) Vi lærer det forhåbentlig en dag. På vej dertil, var vi kommet gennem en helt utrolig hyggelig by - Hunspach - den ville nok være værd at lave et stop i en anden gang, hvis vi kommer på de kanter.
   
Den hyggelige, lille by Hunspach Hunspach
   
Hunspach Hunspach
 

Hunspach
   
Vi var noget i tvivl, om det var rette vej. Kunne det passe, at en historisk turistattraktion lå helt her ude ad en markvej? Egentlig var vi efterhånden sikre på, at der var et skilt, vi havde overset.
   
Men hov! - pludselig lå der en bunker midt i majsmarkerne Til den anden side kunne vi lige ane en bunker i noget krat.
   
Der var rejst et mindesmærke over de faldne soldater. Flemming samler valnødder. Billederne passer næsten - mindesmærket til venstre og valnøddetræerne til højre.
   
Musée de L´Abri som var lukket om onsdagen. Kasematterne i Esch ved Hatten, som bare var lukket for sæsonen.
 

Det var ved at være et godt stykke tid over frokost. I alle de småbyer vi havde været inde i på vejen, havde vi ledt efter en bager. Faktisk plejer der at være en bager uanset, hvor lille en flække det er. Men denne gang fandt vi ingen. Vi ville gerne have en frisk baguette til vores frokost. Til sidst fandt vi en bager i en lidt større by, og vi begav os af sted til det sidste sted i vores plan. Kl. var efterhånden blevet hen ad 16.00, så sulten var større end lysten til flere lukkede mindesmærker og museer. Vi bakkede ind på en lille skovvej og fik en længe ventet frokost. Bagefter søgte vi lidt på må og få efter det sted, vi havde udset os, men gad til sidst ikke mere og vendte bilen mod motorvejen og hjemad. Dagen før, da vi havde cyklet til Bergheim, så vi et skilt til en tysk krigskirkegård, men det var op ad bakke hele vejen, så det opgav vi. Nu havde vi bilen, og selvom kl. var ved at være 18.00, lukkede man vel ikke en kirkegård. Så den fik vi lige set i tusmørket. Turen gik til E. Leclerk i Ribeauvillé, hvor vi købte mere brød og mayonnaise. 19.30 var vi tilbage på pladsen, og vi nøjedes med en rejemad, da vi havde spist så sen frokost. Her er link til mere læsestof om Maginotlinien Forter og befæstningsanlæg - ALSACE - LA LIGNE MAGINOT - FORT DE SCHOENENBOURG - Maginotline - France - Germany - Maginot linjen - søg selv efter mere på internettet. STORT TAK TIL SØREN HALD OG FLEMMING BRUUN FOR HJÆLP MED LINK.
   
Tysk krigskirkegård Enkelte sten havde en blomst.
   
Kors på toppen. Aftenhygge i forteltet.
 

06.10.11 - torsdag

En campingven HD, havde fortalt om byen Gerardmer på vestsiden af Vogeserne. Den ligger ved en sø, og der er en dejlig søpromenade og dejlig natur. Jeg ville gerne derover og se det, så da solen igen skinnede kortvarigt og temperaturen var for opadgående, pakkede vi cyklerne på taget af bilen, for det var meningen, vi ville cykle rundt om søen. Dagen kom så ikke helt til at forløbe, som vi havde tænkt os.

   
Efter morgenmaden hyggede vi lige lidt med det sidste kaffe på kanden og en god bog. Så satte Flemming cyklerne på taget, og vi gjorde klar til en tur over Vogeserne.
 

Vores gps-dame, Gladys, gjorde det igen - lokkede os på glatis. Jeg skylder nok lige at fortælle, at jeg havde glemt alt, der hedder kort og kortbøger hjemme i Danmark. Det var gået så stærkt med at pakke, at den kasse, jeg har med vores kortmateriale, slet ikke blev fundet frem. Så vi havde kun gps´en og et lille kort over området, som vi havde fået på turistkontoret, dog ikke over vestsiden af Vogeserne. Vi endte på Route des Cretes, hvor vi skulle krydse over og ned til Gerardmer. Samtidig var det begyndt at blæse, nærmest storme, og vinden hylede og fløjtede i cyklerne. Sorte skyer jog hen over himlen, og til sidst kørte vi næsten oppe i skyerne. Det småregnede, og temperaturen var faldet fra 22 til 10 grader. I krydset, hvor vi skulle ned på vestsiden, blev gps´en ved med at bede os om at vende om, uanset, hvilken vej vi tog. Vi fattede ikke en brik. Selv, hvis vi valgte den, som vi mente, var den rigtige, blev vi bedt om at vende om. Til sidst tog vi bare og kørte den vej. Det viste sig at være den. Hvorfor den så hele tiden bad os vende om, aner jeg ikke. Måske fordi vejene lå så tæt på hinanden, at satellitterne ikke helt kunne bestemme vores position.
 

Mange steder var folk meget kreative, når det gjaldt dekoration med blomster.
   
Am Our eller Amour (kærlighed) ? Det er jo Frankrig, så jeg tror på kærligheden :-) På vej op mod Route des Cretes. Endnu et skisportssted, men her gemt i skyer.
   
Den dag vi kørte turen langs Route des Cretes i solskin, tog naturen sig noget bedre ud, end nu i småregn og rusk. Det lysnede en anelse, da vi kørte ned mod Gerardmer på vestsiden af Vogeserne.
 

I takt med vi kom ned mod Gerardmer, steg temperaturen til 12-13 gr. Men det blæste stadig helt tosset. Engang imellem kom en lille heftig byge. Turen var smuk, men det er alligevel ikke det samme som i solskin. Byen Gerardmer var helt død og efterårsstille. Vi kørte rundt om søen i bilen, det var ikke vejr til at cykle rundt. Vi parkerede ved søen, og gik lidt på søpromenaden. Der lå turbåde og vuggede på bølgerne, men de var ikke i drift. Alt var lukket ned og forladt. Jeg, der havde haft forestillinger om frokost i solen med udsigt over søen efter en cykeltur - suk. Vi blev enige om, at der ikke var noget at komme efter på denne tid af året, og skyndte os tilbage til østsiden af bjergene og solen og varmen.
   
Parkeringspladsen ved søen var nærmest helt tom. Havde det været en sommerdag, havde vi sikkert ikke kunnet finde en ledig plads. Umiddelbart så vejret ok ud, men det blæste og der kom nogle voldsomme byger.
   
Jeg tror, der ville være meget hyggeligt om sommeren, men nu skete der ikke en disse. Sorte skyer trækker sammen igen over os.
 

Og så begyndte dråberne igen at falde, og vi skyndte os tilbage til bilen og vende næsen mod øst igen.
 

Vi besluttede at stoppe i Riquewihr, inden vi kom tilbage til Ribeauvillé. Der var en julepyntforretning, hvor jeg godt kunne tænke mig at købe lidt flere glaskugler til juletræet. Butikken er en del af en kæde af julepyntforretninger - Käthe Wohlfahrt - i Riquewihr hedder den Féerie de Noël,  og der er alt, hvad hjertet begærer af julepynt. Det blev nu ikke til så meget. Det var voldsomt dyrt. Vejret var igen med os. Sol og lidt skyer og 22 grader. Vi kørte til E. Leclerck -supermarkedet i Ribeauvillé og købte nogle store entrecotes, som vi ville grille til aften. Mens vi grillede, blæste det voldsomt op på campingpladsen også, og vi kunne se sorte skyer komme fra bjergene. Det begyndte at regne rigtig meget, og vi kunne heldigvis sidde tørt og godt i vores rejsetelt. Sent på aftenen stilnede regnen endelig af, men det var hyggeligt at sidde og lytte til regnen, mens jeg skrev dagbog.

   
Og så gik turen op ad bjergene igen, så vi kunne komme tilbage til godt vejr. Temperaturen steg, og skydækket var ikke helt så tæt mere.
 

Smukke omgivelser
 

Jeg nød turen i fulde drag, og selvom Gerardmer ikke var så indbydende den dag, var køreturen det til gengæld.
   
I Riquewihr var der masser af detaljer og smukke blomster. Og de skønne smedejernskilte.
   
Høstpyntet blomsterkasse Riquewihr
   
Le Maison de Hansi - og nej, det er ikke den Hansi :-) - men en kendt karikaturtegner Saltkringler i et rigt dekoreret vindue.
   
Riquewihr er ikke så stor en by, men der er mange smukke huse og hyggelige gader. Desuden er husene malet i alle mulige kulører, der lyser op i bybilledet. Den rosafarvede sten, der er på hjørnet af huset og rundt om vinduer og døre var meget brugt overalt i Alsace, lagde jeg mærke til.
   
Der var også små, listige steder. Endnu en variant af de kulørte huse.
   
De små kokosmakroner blev solgt overalt, og der blev budt på smagsprøver hele tiden. Lige lidt længere oppe, rundt om hjørnet ligger den butik, jeg skal besøge.
   
Her var den så - Käthe Wohlfahrts julepyntforretning. Butik med lilla islæt. Faktisk var stort set alt lilla.
   
Tårn med port i den gamle del af byen Smalle, brostensbelagte gader og bindingsværk overalt.
 

Her er vi tilbage i det, der må betegnes som hovedgaden
   
Rådhuset, som i farver og udførelse minder meget om det i Ribeauvillé- Udenfor en bagerforretning. Vi købte fransk nougat, som vi kunne få med forskellig smag, og det smagte vildt godt :-)
 

Vi valgte en vej bagom fra Riquewihr og fik en smuk udsigt over byen
 

Himlen blev mørkere og mørkere, og vi kunne ane, at det ville ende med regn
 

07.10.11. - fredag

Til min glæde var der sol fra morgenstunden. Det varede dog ikke længere, end til efter jeg kom ud fra badet. Der øsregnede det nemlig. Vi snakkede lidt om, hvad vi skulle foretage os denne sidste dag på pladsen i denne omgang. Først gik vi op i gågaden, for vi havde begge set et par støvler, vi gerne ville prøve. Jeg syntes dog ikke, at de var så gode, da jeg fik dem på, men Flemming fik sig et par nye støvler :-) Så gik vi videre til bageren med meterbrød. Vi havde prøvet et stykke med rosiner og nødder, og vi ville have noget mere af det. Så gik vi tilbage til pladsen med vores indkøb.

   
Der var ikke sommer i luften mere, men efterår. Campingpladsen var også kun halvt fyldt op nu, og der var masser af ledige pladser
   
Der mørkt i vejret og skyerne hang lavt over bjergene På vej mod centrum.
   
Hyggelig legetøjsforretning. Det er noget andet end facaden på Fætter BR :-) Ved en anden butik var der stillet lidt efterårshøst op.
   
Uuh - skal vi have noget med hjem til kaffen? Fontænen foran turistbureauet.
 

Restaurant Au Cheval Noir
 

Jeg kunne godt tænke mig et gensyn med Eguisheim. Det var sådan en smuk gammel by, og den er ikke større, end den kan ses på forholdsvis kort tid. Så vi kørte dertil og gik en times tid. Jeg synes, det virkede som om, byen var lidt mere forfalden, siden vi var der for 4 år siden. Blomsterpragten var der stadig, men måske ikke helt så overdådig. Der var også steder helt uden blomster, hvor det virkede som om husene stod tomme. Men vejret var heldigvis blevet bedre. Det var lunt igen, og der var ingen regn. Vi vendte tilbage til Ribeauvillé og handlede i E. Leclerck.

 

Eguisheim er en lille, hyggelig by, der ikke er overrendt af turister
   
Jeg kunne kende flere steder fra sidst, vi var i byen i 2007 Også svampebutikken her. Det hele er svampe. Lamper, brugskunst og mad.
   
Endnu et skilt. Kreativiteten er stor, når det gælder udformning af skilte. Den hyggeligste skole, jeg længe har set.
 

Skønne gamle huse og blomster overalt.
   
Eguisheim er bygget i cirkler med et torv i midten. De brostensbelagte gader og de gamle huse ses let ved en tur rundt. Hele tiden er der nye, skønne motiver.
 

I forhold til Ribeauvillé var her nærmest mennesketomt.
   
Synes det er et smukt hus. Vinsmagning - der var flere steder rundt om i byen, hvor man kunne smage.
 

Der var ganske vist middagslukket i byen, men gaderne var som blæst. Men dejligt at slippe lidt for alle turisterne (det er vi jo også selv) :-)
   
Ved torvet kunne jeg huske springvandet og kirken  
   
Her er også vinsmagning Det foregår i en hyggelig gårdhave. Kig efter skilte, hvor der står "Degustation" - der er der vinsmagning.
   
Et andet listigt sted med vinsmagning Bager med de evindelige kokosmakroner.
 

 

Køreturen tilbage til Ribeauvillé var ad en snoet landevej med skønne udsigter.
   
Her er man klar til at høste druer - traktor og vogn er kørt i stilling. Så er vi ved at være tilbage.
 

Så gik turen til en chokoladefabrik, der ikke var her, da vi var her i 2007. Vi havde i hvert fald ikke lagt mærke til den tidligere. Det var helt fantastisk med al den chokolade. Lige så snart vi trådte ind ad døren, kom en dame med en kurv med chokolader og bød os et stykke. Der var en lille fabrikation, hvor man kunne se, hvordan chokoladen blev lavet. Ellers kunne man købe chokolade i alle afskygninger. Fyldte og lyse og mørke og figurer og gaveæsker og gavekurve og jeg kunne blive ved. Vi fandt en pose med blandede chokolader. Vi købte også et par gaver, og så var det ellers med at komme ud, inden vi blev helt lænset for penge. Da vi betalte, blev vi budt på "storkeæg". Små æggechokolader med nougat i midten. De smagte faktisk også helt fantastisk, men nu nærmest slæbte Flemming mig ud :-)

Tilbage på pladsen pakkede vi teltet sammen og gjorde alt klar til hjemrejsen næste dag. Vi havde spist meget sen frokost, og egentlig var det meningen, at vi ville gå op i byen og spise til aften, men vi var ikke særlig sultne, så Flemming cyklede op og hentede nogle pitabrød med kebab.

   
Chokoladefabrikken Hmm.... - hvad skal man vælge
 
08.10.11- lørdag

Vi stod op kl. 6.00, for det var en lang dag, vi havde foran os. Det havde regnet rigtig meget om natten, og træet over os dryppede med tunge dråber, der klaskede ned på vognens tag. Afgang kl. 7.40. Det var fint. Det regnede og temperaturen var 9 gr. og blæsten ruskede godt i vogntoget. Det var noget af en forandring fra sol, stille vejr og 27 gr. da vi ankom en uge tidligere. Heldigvis ændrede vejret sig til det bedre, og da vi kørte over grænsen til Tyskland, var der sol. Vi fik en kop kaffe ved 10-tiden.
   
Så er der afgang fra Camping Pierre du Coubertin På vej mod Tyskland skulle vi lige overstå et stykke landevej.
   
Kaffepause - kan ikke huske, hvad der var så sjovt :-) Bilen skal også plejes med lidt næring.
 

Frankfurt skyline ud af sideruden
 

Lidt vejarbejde med mellemrum
   
Her holdt vi pause på en forholdsvis ny rasteplads. Der var utallige ledige båse. Med mellemrum trak sorte skyer hen over os.
 
Trafikken gled støt og roligt. Vejret var skiftende - nogle gange blev himlen så mørk, at GPS´en gik i natstilling, og så kom en heftig byge. Vi spiste sen frokost og sidst på eftermiddagen hold vi en halv time i kø ved Hannover. Vi kom hurtigt gennem Hamburg og gjorde stop ved grænsen og shoppede lidt. Vi var hjemme sent om aftenen og kunne se tilbage på en rigtig dejlig ferie med fantastisk vejr det meste af tiden. Tak til dem, der fulgte med og tak for ideer og link og gode råd :-)
 
 

FORSIDE