Kaysersberg, Eguisheim, Neuf Brisach og Colmar

Dagen startede med meget mildt vejr. For en gangs skyld kunne vi sidde ude og spise morgenmad. Det syntes vi var mest hyggeligt. Så kunne vi også følge lidt med i livet på pladsen og se efter storkene. Planerne for dagen var, at vi ville rundt til nogle af de små hyggelige byer. Vi startede i Kaysersberg.

Kaysersberg

Kaysersberg var, som de andre byer vi havde set - hyggelige bindingsværkshuse med blomster overalt. Navnet Kaysersberg menes at stamme fra romerne, der kaldte stedet for Caesaris Mons (kejserens bjerg). Alle de små byer ligger tæt, og det er muligt at trave til bl.a. Riquewihr og Ribeauville. Byen er delt i to af floden Weiss og forbindes af en bro fra 1514. Vi slentrede rundt og nød de mange smukke bygninger, og da vi lidt over middag var ved at være sultne, blev vi enige om at køre videre til Eguisheim, for at få frokost og se på byen.

Eguisheim

Det var dejligt nemt med vores GPS. Vi tastede bare byen ind, og straks blev vi ledt direkte til byens centrum og fandt en parkeringsplads. Nu er Eguisheim ikke så stor, at det er vanskeligt at finde rundt (1500 indb.) så vi havde sikkert fundet ud af det alligevel :-) Vi havde fra flere sider hørt om, hvor hyggelig byen var. Byen var bygget i cirkler, og man kunne gå en flot tur rundt i de smalle gader og beundre husene og blomsterne.

Vi fandt et sted i en kælder, hvor vi kunne få frokost. Det var et sjovt sted, hvor der åbenbart var en form for cabaret engang imellem. Der var billeder på væggene med autografer af kendte (for os ukendte) optrædende. Der var masser af rødt og glimmer, der ledte tankerne hen på lastens hule. Selv spejlkuglen, der glimtede i loftet var med til at fuldende billedet. Men maden var god, og vores unge, kvindelige tjener kunne sige "Skål", så det var skam en fin oplevelse. Bagefter, da vi gik rundt i byen, mødte vi Per og Karen Maries naboer og genboer. De havde også spist frokost i byen.

 Her er en række billeder fra byen:

Neuf-Brisach

Bagefter kørte vi til Neuf-Brisach, der lå18 km sydøst for Colmar. Byen er en gammel fæstningsby fra omkring 1700-tallet. Det er et symmetrisk og stjerneformet anlæg med retvinklede gader. Byen virkede dog kedelig og livløs, og det var noget af et antiklimaks efter alle de kønne huse vi havde set indtil nu. Vi gik op på fæstningsmuren og så det hele lidt fra oven, men kørte hurtigt videre til Colmar.

Colmar

Vi kørte hurtigt videre til Colmar, hvor det var planen at spise aftensmad og se byen med lys om aftenen. Det skulle være meget flot med oplyste huse fra lamper i fortovet. Vi så lidt på byen, mens solen gik ned. Vi fandt et sted at spise, og vi fik et kæmpe måltid. Det var umuligt at spise op. Her var det ikke små, franske portioner - det tyske islæt skinnede tydeligt igennem i maden.

Efter vi havde spist gik vi rundt i byen, men selvom der var oplyst, var der nu ikke så flot, som vi havde forventet. Vi var tilbage på campingpladsen ved 21-tiden, og vi sad ude og fik kaffe. Det var en dejlig lun aften.

Dagen efter (torsdag) var der marked i Colmar. Karen Marie og jeg mente, at vi blev nødt til at se hvad de kunne byde på. Per og Flemming tog med, men de blev hurtigt trætte af det og fandt et sted, hvor de ville vente på os. Vi kiggede lidt på det hele, og nåede også lige nogle butikker inden middagslukningen. Vi købte nogle kyllingesandwich, som vi tog med og delte med mændene.

Slusen ved Marckolsheim

Vi kørte videre mod Marckolsheim ved den tyske grænse. Der ville vi se et sluseanlæg, som er er en del af et større anlæg langs Rhinen, med store sluser til flodtrafikken. Det var meget interessant at se, hvordan de store flodpramme blev sluset igennem fra begge sider.

Sidst på dagen tog vi i det store Cora-supermarked i Colmar for at købe pålæg til hjemturen. Vi var på café og få en kop kaffe og da vi havde handlet endte vi med at spise i en af centerets restauranter. Næste dag blev den sidste på pladsen, så der var ikke de store planer for dagen.

Ribeauville - igen

Nu var vi desværre nået til den sidste dag på campingpladsen. En uges ferie forsvinder hurtigt, når der er nok at se til. Vi havde slet ikke set alt, hvad vi gerne ville se, men så er der heldigvis noget at komme tilbage efter.  Da vi havde fået morgenmad gik Karen Marie og jeg en tur ind til byen, for at se om vi havde overset nogle butikker tidligere. Per og Flemming pakkede solsejl, borde og stole væk imens.

Resten af dagen slappede vi af på pladsen, og om aftenen spiste vi i byen. Vi regnede med at køre tidligt dagen efter. Vi valgte at spise på "Au Cheval Noir"  (Den sorte Hest) igen. Der havde vi spist tidligere, og maden var rigtig god. Der var igen helt fyldt op og en hyggelig, gemytlig stemning. En 3-retters menu kostede ca. 20 euro, og portionerne var igen så store, at vi måtte levne lidt af alt. Alligevel var vi temmelig mætte, da vi slentrede rundt i byen bagefter.

Næste morgen stod vi op ved 6-tiden og forlod pladsen 7.30. Det gik støt og roligt til et godt stykke nord for Frankfurt. I forbindelse med noget vejarbejde var der en, der kørte Pers campingsidespejl af. Vi stoppede på næste rasteplads, og vi havde heldigvis et ekstra sæt spejle med, da vi havde købt Oppi-spejle til den nye bil før sommerferien. Der var ikke flere genvordigheder, og vi handlede lidt ved grænsen, hvor vi også spiste aftensmad. Vi var hjemme ved 23-tiden om aftenen, trætte, men tilfredse med en rigtig god ferie.

FORSIDE

Flere billeder fra Alsace