NORDHESSEN EFTERÅR 2019
 

 
Der er egentlig ikke lagt nogen særlig plan for vores efterårsferie i 2019. Det har været en hård sensommer og efterår indtil nu pga. sygdom og død i nærmeste familie, og vi trænger bare til at komme lidt væk. Vi ender i det nordlige Hessen lidt vest for Kassel, fordi der er bakker og bjerge.

Men vi starter jo hjemmefra i første omgang, og planen er at køre til et sted i Tyskland - gerne et område der er lidt nyt for os. Første overnatning bliver fra fredag til lørdag på DCU Camping Kollund udenfor bommen på deres quickstop. Vi er tidligt oppe og på farten igen. Jeg finder frem til en plads omkring Kassel blandt pladser, der accepterer vores ACSI-kort. Sidst på eftermiddagen kører vi ind på Camping in Naumburg. Pladsen ligger lidt sydvest for Kassel, og før der er nogle der indvender, at Naumburg ligger i det østlige Tyskland, så ligger der altså også en by ved Kassel. Den anden Naumburg ved floden Saale ligger faktisk nærmest stik øst ved A9, og mon ikke de fleste, der har kørt sydpå ad A9, har set skilt dertil.

Camping in Naumburg er skabt af en landskabsarkitekt, og de forskellige områder ligger i klynger i det let kuperede område. Der er to facilitetsbygninger - en midt på pladsen og en ved indkørsel til pladsen. Vi benytter mest den ved indkørslen. Der er fine, store bruserum med plads til afklædning, men på toiletterne er der altid et vindue åbent, og der er p....koldt hele tiden. Man skal lige tage mod til sig, når man sætter bagdelen på sædet. Der er også en bar/café-agtig bygning, hvor man kan købe lidt, men vi finder ikke helt ud af åbningstiden - måske det kun er i højsæson, der er åbent. Der er offentlig svømmehal ved siden af pladsen.
 

DCU Kollund
 

Afgang mod Tyskland.
 

Langsom kørsel i Elbtunnel.
 

Og det så velkendte motiv fra havnen.
 

Frokostpause på en af de utallige motorvejsrastepladser.
 

Vi kører over Werratalbrücke - nu er der ikke så langt tilbage.
 

Camping in Naumburg - bygningen indeholder både reception og bad og toiletter. Der er yderligere en toiletbygning på pladsen.
 

Så er vi på plads. Vi får faktisk aldrig stillet møbler ud, for enten er vi på tur, eller så er vejret for koldt til at sidde ude.
   
Aftenhygge i vognen. Unterwegs in Deutschland - god bog med masser af billeder og forslag til ture og inspiration.
 
Næste dag er vi klar til tur. Vi kender ikke området, så alt kan jo vise sig at være interessant. Jeg har købt en bog, der hedder "Unterwegs in Deutschland", og den fortæller om områder og byer, der er værd at besøge. Jeg ved godt, at det er forskelligt, hvad vi hver især foretrækker, men der er mange steder beskrevet i bogen, og den er god til inspiration. Jeg finder en by, der hedder Fritzlar, som ser hyggelig ud. Det er søndag, og jeg ved, at Flemming har det bedst med byer, når butikkerne er lukkede, og der ikke er så mange omkring os.

Da vi ankommer, synes vi, der er mange biler og trafik. Vi parkerer og begiver os rundt i byen. Det viser sig, at der er høstmarked eller lignende. På torvet er der boder med forskelligt og mad i flere afskygninger. Det er hyggeligt, og duftene kildrer i næsen og får tænderne til at løbe i vand, og det er næsten umuligt, at finde ud af, hvad vi gerne vil smage på. Vi får smagt på lidt forskelligt, og vores maver er glade. Ellers er det en fin by med bindingsværkshuse og fine butikker, men markedet tager lidt af udsigten til de gamle bygninger.
 

Vi kører i smukke landskaber på vej til Fritzlar.
 

Turen går gennem små byer.
 

Vi parkerer ved et stykke gammel mur.
 

På et torv, hvor gågaden begynder møder vi denne flotte, gamle Opel.
 

Butikkerne i Tyskland er gode til at dekorere udenfor alt efter årstid.
   
Det lader til at være en hyggelig by. Det er endnu ikke gået op for os, at der er marked. Gamle bindingsværkshuse som vi finder i rigtig mange tyske byer.
 

Og så ender vi på et torv, hvor der er marked.
 

Der faldbydes regionale varer, og der er boder med lækre specialiteter.
   
Ovenover parasoller og boder kan vi se de fine huse. En brønd er også dekoreret med efterårsløv og græskar.
 

Et væld af boder med spiselige sager - boller med helstegt pattegris, pølser selvfølgelig og Langos - friturestegte fladbrød med forskelligt fyld.
 

Vi siver væk fra torvet og ser lidt på noget mere af byen.
 

Her er også fint dekoreret.

 

Så flot en dør og fine krukker.

   
Mere tysk bindingsværk. Gadenavne er skrevet med gotisk skrift, og der er fine gammeldags lygtepæle.
   
Dom St. Peter. Mindesmærke foran kirken over Bonifatius, der i 723 byggede et kristent bedested, hvor kirken ligger, af et helligt egetræ fra omegnen af Hessen. 
 

Fritzlar er absolut et besøg værd.
 

Vi finder nogle møbler, der tilhører kæmper. Heldigvis møder vi ikke kæmperne.
 

Rådhuset.
 
Næste dag går turen til Edersee, for der vil vi gerne opleve dæmningen Edertalsperre - https://www.edersee.com. Der er ikke langt - ca. 20 km fra campingpladsen. Vi finder stedet og parkerer. Dæmningen er lidt anderledes end andre, vi har set, for her er der bygget nogle overdækkede "terrasser" med et lille kvadratisk tårn i hver ende. Fra dæmningen kan vi selvfølgelig se ud over søen, men vandstanden er forbavsende lav, og det ser ud til, at den har været det længe. Der er lavet stier og trapper fra vejen omkring ned til søen, hvor der er lystbådehavne og bådudlejning.

Vi kan se op til et slot oppe over søen, og vi bliver enige om at prøve om vi kan komme derop bagefter. På modsatte side har vi overblik over dæmningen, og der er en Imbiss, der sælger pølser. Vi er lette at lokke - 2 omgange Currywurst mit pommes. Så sidder vi der og nyder udsigten til dæmningen og vores frokost. Imbiss-ejeren er snakkesalig og morsom - det er mest ham, der underholder. Vi er alt for langsomme til at formulere os på tysk.

Nu må vi se, om vi kan komme op til slottet - Schloss Waldeck, hedder det - og vi kommer ud på lidt omvej pga. vejarbejde. Det synes jeg ofte, vi oplever, når vi er på tur i Tyskland i efteråret. Vi parkerer og går op mod slottet. Der er hotel, men vi kan godt gå rundt i gården og se over til dæmningen. Her kan vi også tydeligt se, hvordan vandstanden er lav. Bagefter forsøger vi at køre rundt om søen, men flere vejarbejder forpurrer det, så til sidst kører vi til Korbach. Der er hyggeligt, men byen byder ikke på de store oplevelser.

 

På campingpladsen står en gammel VW-bobbel. Hellere rust end plastik, står der på den.
 

Vi er på vej gennem bakkede landskaber på vej mod Edertalsperre.
 

Bløde bjerge og små landsbyer giver afveksling på turen.
 

Vi passerer et omvendt hus, som vi også har set i Harzen.
 

Vi parkerer i smukke efterårsfarver.
 

Nu kan vi se dæmningen, og den ser flot ud.
 

Den er lidt speciel med de to tårnhuse bygget på  dæmningen.
 

Det er et fint byggeri. Det første tårn rummer en turistinfo.
 

Når vi kigger ud over søen, kan vi se, den er meget lavvandet.
 

Til den anden side er der vandløb med flot efterårsnatur op ad bjergsiden.
 

Her ses det tydeligt, hvor lavt vandspejlet er. Det ser nu ikke ud til at være for nylig, at vandstanden er blevet lavere. Der er skinnebane ned til turbåd og trapper ned til småbådene.
 

Man kan så undre sig over, hvorfor vandstanden er så lav.
 

Der er vældig trafik på broen, og vejret er jo også fint efter årstiden.
 

Her er en af de overdækkede "terrasser" ved tårnene. Jeg ved ikke lige, hvad de bruges til.
 

Man kan leje en båd og sejle rundt på søen.

 

På den anden side, falder vi for fristelsen til en Currywurst mit Pommes.
 

Og herfra er der frit udsyn over dæmningen.
 

Tilbage igen på den anden side, hvor vi kom fra. Der er lidt restauranter og butikker.
 

Vi finder op til Schloss Waldeck. Fra parkeringspladsen går en brostensbelagt vej gennem en port.
   
Og endnu en port. Og en sidste port ind til slotsgården.
   
Så er vi der. Noget af slottet ser nyere ud.
 

Fra pladsen/terrassen foran slottet er der udsigt ned over søen til dæmningen.
 

Jeg ved faktisk ikke, hvad slottet bliver brugt til - der er i hvert fald et museum, men tidligere kunne de da forsvare sig med kanoner.
 

Dæmningen trukket tæt på med zoom.
 

Vi kan se, hvordan søen er blevet mindre. Der går masser af stier ned til søen.
 

Udsigten er fin, men ellers udforsker vi ikke omgivelserne.
 

Vi er nu nede på vejen, vi kunne se fra slottet. Vi er på vej tilbage. Vi kunne kun køre få kilometer, så var der spærret pga. vejarbejde.
 

Vi beslutter at køre til Korbach. Det er en fin tur i efterårsfarver.
 

Korbach er en lille, hyggelig by, men der er ikke alverden at se. Vi går lidt rundt uden at møde mange mennesker.
 
Hyggelig gade, men stille.
 

Stadig øde.
 

Et lille anlæg ved en kirke.
 

Vi undrer os over, hvor alle folk er henne. Det er hverdag sidst på eftermiddagen, og folk skal vel hjem fra arbejde og handle lidt osv.
 

Statuen hedder Nattevagten. Indtil 1934 passede han på byens borgere.
 

Vi sætter kursen mod bilen igen. Nu vil vi hjem i vognen og hygge.
 
Næste dag over middag kører vi til Melsungen. Det er en super hyggelig by med mange bindingsværkshuse. Egentlig er det utroligt, der stadig findes så mange bevarede gamle huse. For dem, der blot kigger billeder her, er det svært at skelne byerne fra hinanden, men når man selv oplever dem, kan man jo godt finde forskellighederne. I øvrigt er dagen meget mørk, og det småregner hele tiden. Men det er jo også efterår.

Vi slentrer gennem byen og går op på Bartenwetzerbrücke. Det er en gammel stenbro over floden Fulda, der blev bygget i 1595/1596 på kun 15 måneder. Broen blev benyttet af skovarbejdere, og ved broen er der 2 statuer af sådanne skovarbejdere. I byen finder man også en statue af en pige med gæs - Die Gänseliesel. Gåsepigerne var engang en del af bybilledet i området, og i Göttingen finder man også en Gänseliesel foran rådhuset på torvet.

Vi slutter vores besøg i Melsungen med en kop kaffe og kage i Rathaus-Café. Byen kan anbefales, her er hyggeligt.
 

Vi er ankommet til Melsungen, og her ser jo dejligt ud.
 

Her er mange bevaringsværdige huse, og de mange gavlhuse leder tankerne hen på Celle.
 

Vi er på byens torv. Her er butikker og spisesteder.

 

Fontæne ved rådhuset på torvet.
 

Her i Melsungen er de fleste huse hvide med farvet bindingsværk.

 

Rådhuset ligger midt på torvet og er ikke sådan at overse.
 

Her ved rådhuset finder vi også Rathaus-Café, hvor vi drikker kaffe senere på dagen.
 

Men inden vi drikker kaffe, vil vi lige se lidt mere på byen.
   
Her, lige inden Bartenwetzerbrücke står en statue af en skovarbejder. Og på broen finder vi endnu en.
 

På broen kan vi kigge ned på Fulda.
 

Bartenwetzerbrücke.
 

Vi sætter kursen tilbage til byen.
 

Gågaden er også hyggelig.
 

For enden af gågaden finder vi Gänseliesel - gåsepigen.

 

Vi er ved at være tilbage ved torvet med rådhuset.
 

En skam at vejret er så trist - det ville være hyggeligt at sidde ude og få kaffe, men der er vist ingen servering.
 

Træerne på torvet danner næsten et tag over os.
 
Næste dag bliver det en mindre tur. Der er ellers sol fra morgenstunden, men gradvist trækker skyerne sammen. Vi er lidt længe om morgenmaden, som næsten bliver brunch, og så kommer regnen. Over middag stilner det lidt af, men vi synes det er blevet lidt sent til en længere tur, så vi kører til Bad Arolsesn uden at kende noget til byen.

Der er et fint slot, og byen er også hyggelig. Besøg på slottet er kun muligt ved rundvisning, som der ikke er noget af i dag. Byen minder meget om Christiansfeld med  lige gader med træer. Der er stadig gråt, og det småregner, så efter at have prøvet omkring 50 par sko og støvler i en skobutik med udsalg, uden at finde noget egnet, opsøger vi igen en hyggelig café, men "nøjes" med varm chokolade og Latte Macchiato.
 

Stop ved en lille sø på vej mod Bad Arolsen.
 

Gade i Bad Arolsen
 

Slottet i Bad Arolsen
 

Meget flot og velholdt - en skam der ikke er rundvisning.
 

Igen må vi have noget til gode - måske næste gang, vi er på de kanter.
 

Slottet tager sig så flot ud med orange dahlia foran.
 

Husene her i Bad Arolsen er ikke de sædvanlige bindingsværk, men en helt anden (nyere) stil.
 

Her er flot med efterårsfarver.
 

Schlossgasthof. Der ser hyggeligt ud.

 

Regn og efterårsfarver kan også være smukt.
 

Vi fortsætter ned gennem gaden. Her er lidt butikker og caféer.
 

Bygningerne virker ens i layoutet. Bortset fra de huse med butikker med store vinduer.
 

Når en tysk by hedder noget med Bad (Arolsen f.eks.) betyder det ofte, at der er kurbade, klinikker og helse. Det er der sikkert også et eller andet sted her i byen.
 

Bygningen ser lidt officiel ud.
 

Fin og hyggelig by.
 

Og nu har I set lidt af Bad Arolsen.
 
Ferien nærmer sig sin afslutning. Ved Kassel ligger Bergpark Wilhelmshöhe og på toppen står Herkulesmonumentet - dedikeret til den græske halvgud Herkules. Fra monumentet strækker der sig en park ned til Schloss Wilhelmshöhe med vandfald, vandspil og fontæner samt andre spektakulære steder. Vi fik øje på skilte dertil på vej til Göttingen, og kører hen for at besigtige stedet.

Vi parkerer øverst ved monumentet. Monumentet er under reparation , og der er kun adgang ved foden af monumentet. Der er udsigtsterrasser, hvor man kan se ned over parken til Kassel. Vandspil og fontæner er ikke i drift - måske pga. sæsonen. Desværre er vejret stadig rigtig dårligt med regn og blæst, og det tager lysten fra en tur ned og op ad bjerget. Samtidig er jeg lidt sløj og svimmel og træt, så bilens varme lokker. Jeg tror, parken vil gøre sig bedst i solskin, så den er stadig på ønskesedlen.

Vi fortsætter til Göttingen for at gå lidt rundt i byen. Vi har været her for nogle år tilbage, og der er jo også en Gänseliesel foran rådhuset, vi kan gense. Vi oser lidt rundt i gaderne, men der er ikke rigtig noget, der frister. Jeg trænger til at komme tilbage til vognen og føler mig stadig lidt sløj med feber.
 

Vi nærmer os Herkules fra parkeringspladsen.
 

Der er spærret ved alle indgange pga. renovering.
 

Terrasserne kan vi dog godt gå rundt på.
 

Udsigten er fænomenal, men i solskin bliver det hele uden tvivl smukkere.
 

Der står han oppe - Herkules - og skuer ud over byen Kassel.
 

Terrasserne er omgivet af sten som rækværk.
 

Vi er kommet til Göttingen.
   
På torvet foran rådhuset er der et springvand med Gänseliesel. I lang tid har det været en fast tradition, at nyuddannede læger fra Georg-August-Universität besøger Gänseliesel efter bestået eksamen. Her skal de klatre op i springvandet og kysse Gänseliesel på kinden.
 

Rådhuset
 

Gågade i Göttingen.
 

Mere af gågaden.
 

Nogle af butikkerne er specialbutikker, og her sælger de hatte og paraplyer.
 
Vi har kun Shadow-markisen at pakke sammen. Vi har ikke haft vejr til at sidde ude. Vi kører fra pladsen ved 8-tiden. Turen går uden forhindringer, men jeg har det tiltagende dårligt. Jeg fryser så tænderne klaprer, selvom sædevarmen kører på højeste trin. Ved grænsen er Flemming hurtigt inde og handler lidt, og vi fortsætter hjem. Jeg går direkte i seng, frysende og med smerter i hele kroppen. Det er influenza, der går over i lungebetændelse, og efter 4 dage hjemme i sengen bliver jeg indlagt 6 dage med lungebetændelsen. Tårnhøje infektionstal og høj feber.

Men ellers en dejlig uges efterårsferie med gode oplevelser trods det noget triste vejr. Det nordlige Hessen med Kassel og Göttingen suser vi jo normalt forbi på vej på ferie, så det er en ny oplevelse at se det udenfor motorvejen. Tak fordi I fulgte med. Næste ferie, vi kommer på, er vinterferie i Berlin i 2020 lige før corona, og det skal der nok komme noget fra også.
 

Så er vi klar til at køre hjem.